TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til praktikplads mv. til søs

BEK nr 871 af 27/11/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Søfartsstyrelsen yder tilskud til rederier for ansættelse af søfarende, der som led i den af Søfartsstyrelsen godkendte uddannelse til skibsofficer gennemfører foreskrevne praktikperioder i danske handelsskibe på grundlag af en af Søfartsstyrelsen godkendt skriftlig uddannelsesaftale, jf. § 2.

Stk. 2

Tilskuddet dækker delvist løn, kost og rejseomkostninger. Tilskud til løn og kost udgør højst 32.000 kr. pr. søfarende pr. halvår og tilskud til rejseomkostninger højst 8.000 kr. pr. søfarende pr. halvår.

Stk. 3

Ansøgning om tilskud indgives til Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø, senest 6 måneder efter, at en praktikperiodedel (udmønstring) er afsluttet.

Stk. 4

Tilskud udbetales halvårligt for den forudgående periode. Har en søfarende i uddannelsesforløbet flere praktiksteder (rederier), fordeler Søfartsstyrelsen tilskuddet imellem rederierne i forhold til den afholdte udgift til løn, kost og rejse.

§ 2

Den i § 1, stk. 1, nævnte uddannelsesaftale skal indeholde følgende oplysninger:

  1. den søfarendes navn og cpr.nr.,
  1. navn(e) på rederi (er),
  1. uddannelsens art,
  1. rederiets forpligtelser med hensyn til indhold og gennemførelse af praktiktiden og
  1. oplysninger om den samlede løn under praktikperioden.
Stk. 2

Det skal herudover fremgå af uddannelsesaftalen, at den søfarende er garanteret tjeneste som juniorofficer med henblik på at kunne optages på uddannelsens afsluttende del.

Stk. 3

Tilskud ydes til skibsofficeraspiranter, der ikke indgår i den i medfør af lov om skibes besætning fastsatte besætning (overtallige søfarende).

Stk. 4

Tilskud til løn og kost ydes alene i den normale praktikperiode, der knytter sig til uddannelsen, således at der højst kan opnås tilskud i 18 måneder.

Stk. 5

Tilskud til praktikplads ydes kun for praktiktid erhvervet i et rederi, som Søfartsstyrelsen i henhold til regler fastsat i medfør af lov om skibes besætning har godkendt til formålet. Tilskud til praktikplads for overtallige ubefarne skibsassistenter

§ 3

Bestemmelserne i § 1 og § 2, stk. 1, finder tillige anvendelse for ansættelse af søfarende, der som led i Søfartsstyrelsens godkendte uddannelse til skibsassistent gennemfører foreskrevne praktikperioder i danske handelsskibe inden for den mindre skibsfart.

Stk. 2

Tilskud ydes til ubefarne skibsassistenter, der ikke indgår i den i medfør af lov om skibes besætning fastsatte besætning (overtallige søfarende).

Stk. 3

Tilskud til løn og kost ydes alene i den normale praktikperiode, der knytter sig til den pågældendes uddannelse, således at der højest kan opnås tilskud

  1. for ubefarne skibsassistenter i 18 måneder og
  1. for ubefarne skibsassistenter, der har indgået uddannelsesaftale i henhold til reglerne om uddannelsen til skibsmekaniker, i 24 måneder.
Stk. 4

Tilskud til praktikplads ydes under særlige omstændigheder ud over de i stk. 3 nævnte perioder, hvis det forlængede ophold om bord skyldes, at hjemrejse ikke har været mulig i umiddelbar forbindelse med praktikperiodens ophør.

Stk. 5

Tilskud til praktikplads i henhold til stk. 3, nr. 1, ydes for aftaler indgået før 1. januar 1999, hvor praktikperioden afsluttes senest 1. januar 2001.

Stk. 6

Tilskud til praktikplads i henhold til stk. 3, nr. 2, ydes, når aftalen er gældende fra 1. januar 1998 og uddannelsen påbegyndes efter denne dato, hvor praktikperioden skal være afsluttet senest den 1. januar 2001. Tilskud ydes ikke for uddannelsesaftaler indgået efter 1. august 1998. Refusion af hjemrejseudgifter for ubefarne skibsassistenter

§ 4

Søfartsstyrelsen refunderer rederiets hjemrejseudgifter for ubefarne skibsassistenter, der indgår i den i medfør af lov om skibes besætning fastsatte besætning (foreskrevne besætningsmedlemmer).

Stk. 2

Refusionen omfatter hjemrejseudgifter til bopæl i Danmark, hvis den ubefarne skibsassistent uden afbrydelse har været i tjeneste på samme skib i mindst 3 måneder og ikke har haft adgang til at fratræde i dansk havn i den sidste måned.

Stk. 3

Ansøgning om tilskud til hjemrejseudgifter indgives til Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø, senest 6 måneder efter rejsens gennemførelse. Generelle bestemmelser

§ 5

Det er en forudsætning for at opnå tilskud eller refusion, at der foreligger fornøden dokumentation for afholdte udgifter, og at der er iagttaget sædvanlig god økonomi ved gennemførelse af rejserne.

§ 6

Har et rederi modtaget tilskud til nedbringelse af løn-, kost- eller rejseudgifter fra anden side, reduceres tilskuddet i henhold til nærværende bekendtgørelse tilsvarende.

§ 7

Tilskud eller refusion kan bortfalde helt eller delvis, hvis den, der oppebærer tilskud eller refusion, har givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for betalingen af tilskud eller refusion. Ikrafttræden

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998.

pre_paragraph I medfør af § 14 a i lov nr. 16 af 13. januar 1997 om søfartsuddannelse, som ændret ved lov nr. 388 af 10. juni 1997, fastsættes: Tilskud til praktikplads for skibsofficeraspiranter


Søfartsstyrelsen, den 27. november 1997, den 27. november 1997

/Niels J. Bagge Philippe Bauchy/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997