Bekendtgørelse om erstatningsskov

Hvis Skov- og Naturstyrelsen giver tilladelse til ophævelse af fredskovspligt i h.t. skovlovens § 9, stk. 1, eller til byggeri, anlæg eller terrænændringer m.v. på et fredskovspligtigt areal i h.t. til skovlovens § 12, jf. § 10, fastsætter styrelsen vilkår om, at der lægges fredskovspligt efter skovlovens § 8 på et andet areal (erstatningsskov).

Der fastsættes ikke vilkår om erstatningsskov, hvis fredskovspligt ophæves i h.t. skovlovens § 9, stk. 2, eller i forbindelse med tilbagebetaling af tilskud til skovrejsning inden for den ved tildelingen af tilskuddet fastsatte frist.

Styrelsen kan bestemme, at der ikke fastsættes vilkår om erstatningsskov, hvis de arealer, hvor fredskovspligten ophæves, eller hvor der tillades byggeri, anlæg eller terrænændringer, er enten uegnede til skovdrift eller meget små, d.v.s. som hovedregel mindre end 0,5 ha.

Ved meget små arealer forstås i bynære områder og ved strækningsanlæg arealer, som er mindre end 0,1 ha. Det gælder dog ikke, ved ophævelse af fredskovspligt i forbindelse med frastykning af huse uden for byzone, hvor der ved meget små arealer forstås arealer, der er mindre end 0,5 ha.

Ved strækningsanlæg skal det samlede fredskovspligtige areal, der indgår i anlægget, være mindre end 0,1 ha, for at der ikke fastsættes vilkår om erstatningsskov. Erstatningsskovens størrelse, placering og etablering

Erstatningsskovens areal skal som udgangspunkt være mindst 10% større end det areal, den skal erstatte.

Ved tilladelse til ophævelse af fredskovspligt eller til byggeri, anlæg eller terrænændringer i forbindelse med strækningsanlæg eller på bynære arealer kan Skov- og Naturstyrelsen stille vilkår om erstatningsskov, der er op til dobbelt så stor som det areal, den skal erstatte.

Ved fastsættelse af erstatningsskovens størrelse tager styrelsen udgangspunkt i de hensyn, der er nævnt i skovlovens § 15, samt til størrelsen af og bevoksningens alder og træartssammensætning på det areal, den skal erstatte.

Hvis det areal, hvor erstatningsskoven etableres, er uden skovbevoksning, skal det lovligt kunne tilplantes, og inden for en rimelig tid bringes til at opfylde skovlovens krav.

Skov- og Naturstyrelsen kan stille vilkår om, at

1. erstatningsskoven placeres i nærheden af det areal, den skal erstatte

1. erstatningsskoven placeres bynært, når den skal erstatte et bynært areal, og

1. etableringen af erstatningsskoven sker med særlige træarter, herunder løvskov, hvis den skal erstatte arealer med sådanne træarter.

Styrelsen skal godkende en plan for etablering af erstatningsskoven, herunder tidsfristen for etableringen. Puljeordning

Ved etablering af en puljeordning tillader Skov- og Naturstyrelsen, at der lægges fredskovspligt på et nærmere bestemt areal (puljeareal), som herefter inden for en nærmere afgrænset periode kan anvendes til at modsvare fremtidige vilkår om erstatningsskov, uanset at puljearealet er fredskovspligtigt på det tidspunkt, hvor krav om erstatningsskov skal opfyldes.

I en puljeordning kan indgå både skovbevoksede arealer og arealer, som tilplantes gradvist, indtil hele arealet opfylder skovlovens krav til fredskovspligtige arealer.

Et puljeareal kan anvendes til at modsvare krav om erstatningsskov, der stilles både til ejeren af puljearealet og til andre, som har aftalt med ejeren, at krav om erstatningsskov kan opfyldes på det pågældende puljeareal, jf. § 6. Opfyldelse af vilkår om erstatningsskov ved betaling for etableringen

Skov- og Naturstyrelsen kan tillade, at en anlægsmyndighed eller en skovejer, som skal opfylde vilkår om etablering af erstatningsskov, betaler for skovetablering på et privat eller offentligt ejet areal, som vedkommende ikke selv ejer, og som samtidig pålægges fredskovspligt.

Den i § 5 nævnte puljeordning kan også finde anvendelse i den forbindelse.

Ved fastsættelse af størrelsen af det beløb, der skal betales for etablering af erstatningsskov som nævnt i stk.1, tages der på offentlige arealer udgangspunkt i de faktiske omkostninger ved tilplantning og pleje af den konkrete erstatningsskov. Sikkerhed for erstatningsskovens etablering

Den, der skal etablere erstatningsskov, skal overfor Skov- og Naturstyrelsen stille sikkerhed i form af en bankgaranti eller lignende for etablering af erstatningsskoven inden for en nærmere angiven frist. Sikkerhedens størrelse skal kunne dække omkostningerne til jordbearbejdning, såning eller plantekøb, plantning, renholdelse og eventuel efterbedring m.v.

Der kræves ikke sikkerhedsstillelse for offentlige myndigheders forpligtelser til at etablere erstatningsskov, eller i tilfælde hvor erstatningsskovarealerne i forvejen er skovbevoksede.

Sikkerhedsstillelsen kan frigives, når Skov- og Naturstyrelsen har godkendt, at den etablerede erstatningsskov opfylder de vilkår, der er stillet i forbindelse med tilladelsen. Frigivelsen kan ske etapevis i takt med, at de fastsatte vilkår opfyldes. Sikkerhedstillelsen vil blive frigivet til den, der ejer ejendommen på det tidspunkt, hvor betingelserne for frigivelsen er opfyldt.

Hvis etableringen af erstatningsskoven ikke er sket inden for den fastsatte frist, kan sikkerheden frigives til Skov- og Naturstyrelsen, som derefter kan anvende beløbet til at etablere erstatningsskoven i h.t. de vilkår, der er fastsat for etableringen. Eventuelle overskydende beløb udbetales til ejeren af ejendommen. Straf og ikrafttræden

Den, der tilsidesætter et vilkår om etablering af erstatningsskov straffes med bøde.

Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk gevinst.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. december 1997.

pre_paragraph I medfør af § 14, stk. 5, og §§ 43 og 44 i skovloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996 fastsættes:

Miljø- og Energiministeriet, den 24. november 1997, den 24. november 1997

/Svend Auken Jens Bjerregaard Christensen/