Tilbage
Bekendtgørelse om særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter efter lov om aktiv socialpolitik
BEK nr 895 af 01/12/1997
DanmarkBekendtgørelse1997
§ 1
Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter omfatter følgende:
- Kurser oprettet ifølge lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 1997, som senest ændret ved lov nr. 378 af 10. juni 1997, herunder de særligt tilrettelagte uddannelsestilbud af op til 18 måneders varighed.
- Uddannelses- og jobkvalificerende forløb tilrettelagt i medfør af § 1, stk. 2 og 4, i lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 17. juni 1996.
- Undervisning på daghøjskoler og produktionsskoler i henhold til lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 507 af 17. juni 1997.
- Vejlednings- og introduktionskurser, kontakt- og informationsordninger for unge m.v. i henhold til § 1, stk. 2, i lov nr. 447 af 14. juni 1995 om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse.
- Kurser i henhold til lov om støtte til folkeoplysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 20. juni 1996, for så vidt undervisningen er omfattet af § 1, stk. 2, i lov nr. 447 af 14. juni 1995 om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse.
- Kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler i henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 20. juni 1996, for så vidt undervisningen er omfattet af § 1, stk. 2, i lov nr. 447 af 14. juni 1995 om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse.
- Undervisning i henhold til lov om almen voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 557 af 20. juni 1996. Det er en betingelse, at kommunen skønner, at der er et særligt behov for undervisningen som led i aktiveringsforløbet.
- Undervisning i HF-enkeltfag i under 23 timer om ugen i henhold til lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforbedrende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 64 af 23. januar 1997. Det er en betingelse, at kommunen skønner, at der er et særligt behov for undervisningen som led i aktiveringsforløbet.
- Korte kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb oprettet ifølge § 2, stk. 1, pkt. 4 og 5, i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 57 af 6. februar 1996 om særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter efter lov om kommunal aktivering.
pre_paragraph I medfør af § 16, stk. 3, i lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik fastsættes:
Socialministeriet, den 1. december 1997, den 1. december 1997
/Karen Jespersen Eva Pedersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1997