TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om præparater og undersøgelser ved Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for Virusforskning

BEK nr 907 af 04/12/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Bekendtgørelsen finder anvendelse for undersøgelser af prøver samt udlevering af præparater til indlandet.

§ 2

Undersøgelser i forbindelse med offentlig sygdomsbekæmpelse eller sundhedskontrol hos husdyr og vildt udføres kun på materiale udtaget og indsendt af dyrlæger.

Stk. 2

Undersøgelser i forbindelse med anden sygdom eller sundhedskontrol hos pattedyr, der holdes som husdyr, udføres kun på materiale udtaget og indsendt af dyrlæger.

Stk. 3

Undersøgelser i forbindelse med anden sygdom eller sundhedskontrol hos fjerkræ, prydfugle og vildt kan udføres på materiale indsendt af enhver.

Stk. 4

Materiale til de i stk. 1 og stk. 2, nævnte undersøgelser skal være ledsaget af en af dyrlægen udfærdiget skriftlig redegørelse. Materiale til de i stk. 3 nævnte undersøgelser skal være ledsaget af en af indsenderen udfærdiget skriftlig redegørelse. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om:

  1. arten af det indsendte materiale, og
  1. baggrunden for indsendelsen, herunder evt. oplysninger om:

a) sygdomsforløb,

b) sygdomsbehandling, og

c) sektionsfund.

Stk. 5

Ved indsendelse af mærkede prøver skal prøvens mærke være påført indsendelsessedlen.

§ 3

Vacciner, sera og andre immunologiske præparater, der kun må udleveres efter forskrift fra en dyrlæge, kan udleveres til dyrlæger og apoteker. Udlevering til andre kan kun finde sted efter skriftlig anmodning fra rekvirenten vedlagt en forskrift fra en dyrlæge.

Stk. 2

Øvrige præparater, hvortil der ikke kræves forskrift fra en dyrlæge, kan udleveres efter anmodning fra rekvirenten.

§ 4

Betaling for præparater og undersøgelser påhviler rekvirenten, medmindre der er truffet aftale om en særlig betalingsordning.

§ 5

Undersøgelser i forbindelse med sygdomme eller sundhedskontrol hos husdyr og vildt, sker til priser, som er anført på bilaget ud for hver undersøgelse. For undersøgelser, som ikke er optaget på bilaget, er laboratoriet dog berettiget til at fastsætte midlertidige priser.

§ 6

Undersøgelser i forbindelse med sygdomme eller sundhedskontrol hos husdyr og vildt, der af Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for Virusforskning rekvireres på andre laboratorier, udføres til priser, som fastsættes af laboratorierne i hvert enkelt tilfælde.

§ 7

Præparater udleveres til priser, som fastsættes af Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for Virusforskning i hvert enkelt tilfælde.

§ 8

Undersøgelser i forbindelse med sygdomme eller sundhedskontrol hos husdyr og vildt kan udføres til nedsat betaling eller gratis, når omkostningerne ved undersøgelserne på grund af særlige omstændigheder er lavere end forudsat i forbindelse med den fastsatte pris eller i særlige tilfælde, hvor der foreligger opgaver af forskningsmæssig karakter.

Stk. 2

Prisen for undersøgelser i forbindelse med afprøvninger, forsøg, retssager vedrørende erstatning og lignende, der ikke vedrører sygdomme eller sundhedskontrol hos husdyr og vildt, fastsættes ved aftale mellem laboratorierne og rekvirenten i hvert enkelt tilfælde.

§ 9

For undersøgelser og præparater, der ekspederes pr. efterkrav, opkræves et administrationstillæg på 66,00 kr.

Stk. 2

Ved salg af præparater under 500,00 kr. opkræves et administrationstillæg på 56,00 kr.

Stk. 3

For videresendelse af prøver opkræves et gebyr på 6,00 kr. pr. prøve, dog mindst 56,00 kr.

Stk. 4

For erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser opkræves et gebyr på 200,00 kr.

Stk. 5

Ved for sen betaling opkræves 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra kravets forfaldsdag.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1002 af 28. november 1996 om præparater og undersøgelser ved Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for Virusforskning.

pre_paragraph I medfør af § 28, stk. 2 og 5, i lov om husdyrsygdomme, jf. bekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993, og efter bemyndigelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, fastsættes:

P.d.v.

Erik Stougaard

Priser på undersøgelser 1998 (ekskl. moms)

De med S mærkede undersøgelser udføres på Statens Veterinære

Serumlaboratorium, mens de med L mærkede undersøgelser udføres på Statens

Veterinære Institut for Virusforskning.

Kolonnen »2. og flg. prøver« vedrører samtidig indsendelse fra

samme besætning.


Veterinær- og Fødevaredirektoratet, den

  1. december 1997

/Arne Sunesen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997