Bekendtgørelse om Det Sociale Informations- og Analysesystem
BEK nr 935 af 10/12/1997
§ 1
Kommuner og amtskommuner medvirker med oplysning mv. til Det Sociale Informations- og Analysesystem.
I kommuner og amtskommuner, hvor beslutningskompetencen vedrørende omfang, indhold og kvalitet af indsatsen for dele af det sociale område er lagt til særlige organer, lokalråd, bydelsråd eller kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, medvirker disse organer efter reglerne i denne bekendtgørelse.
I systemet medtages oplysninger om inddragelse af og samordning i forhold til private, der udfører socialt arbejde, herunder om udviklingen i samarbejde med virksomheder. Indberetning af oplysninger
§ 2
Kommuner og amtskommuner indberetter oplysninger i henhold til Det Sociale Informations- og Analysesystem til Den Sociale Database.
Oplysningerne i Den Sociale Database ajourføres af kommuner og amtskommuner efter § 3, eller når der lokalt er truffet en ny politisk beslutning om udviklingen i indsatsen på det sociale område.
§ 3
Socialministeriet foretager årligt pr. 1. november et samlet udtræk fra Den Sociale Database af nøgleoplysninger om kommuners og amtskommuners beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen på det sociale område, herunder om de mål, som de har sat sig for udviklingen.
I den forudgående april måned udmelder Socialministeriet et skemamateriale til kommuner og amtskommuner. Det angiver de aktiviteter og problemstillinger mv., som udtrækket efter stk. 1, vil omfatte, samt oplysninger om de pågældende aktiviteter mv. i kommunen eller amtskommunen, som er i Den Sociale Database.
Hvis kommunen eller amtskommunen ikke benytter sig af muligheden for at ajourføre de oplysninger, der findes i Den Sociale Database om omfang og indhold af de sociale foranstaltninger mv., lægges disse til grund som gældende udtryk for de seneste trufne politiske beslutninger.
På grundlag af de indkomne oplysninger mv. udsender Socialministeriet i april måned i det følgende år en tilbagemelding, der således vil kunne være til rådighed for den forestående budgetlægning i kommuner og amtskommuner. Temaplanlægning, kommunepaneler og særlige undersøgelser
§ 4
Kommuner og amtskommuner har pligt til at medvirke i kommunepaneler, til temaplanlægning og til særlige undersøgelser, således at nødvendige supplerende oplysninger til brug for regeringens og Folketingets arbejde hurtigt kan tilvejebringes.
Når Socialministeriet i forbindelse hermed vil trække oplysninger fra Den Sociale Database, skal ministeriet varsle, hvilke aktiviteter og problemstillinger mv., der vil blive trukket oplysninger om og på hvilket tidspunkt, så kommuner og amtskommuner får mulighed for at indlægge, henholdsvis ajourføre registrerede oplysninger, jf. § 3, stk. 3. Administration
§ 5
Den Sociale Ankestyrelse administrerer de centrale funktioner i forbindelse med Det Sociale Informations- og Analysesystem.
Det Sociale Informations- og Analysesystem administreres i samspil med centrale og kommunale informationssystemer på det sociale og tilgrænsende områder, således at dobbeltindberetning af oplysninger undgås. Ikrafttrædelse
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998, og har gyldighed til og med 30. juni 1998. Samtidig ophæves Socialministeriets cirkulære nr. 170 af 30. november 1989 om Det Sociale Informations- og Analysesystem.
pre_paragraph I henhold til § 26, stk. 1, i den sociale styrelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 552 af 10. juli 1991, som ændret ved § 4 i lov nr. 380 af 14. juni 1995, fastsættes: Det Sociale Informations- og Analysesystem
Socialministeriet, den 10. december 1997, den 10. december 1997
/Karen Jespersen Ernst Andersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1997