TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om afgift for standsnings- og parkeringsforseelser

BEK nr 940 af 10/12/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Det i færdselslovens § 121, stk. 5, om standsnings- og parkeringsafgifter nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb. Trafikministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.

§ 2

Afgiften skal betales inden 10 dage fra den dag, den pålægges. Søges afgiften inddrevet hos ejeren (brugeren) i medfør af færdselslovens § 121, stk. 4, 2. pkt., gives der den pågældende en frist for afgiftens betaling på mindst 10 dage fra den dag, hvor afgiftskravet er meddelt denne.

Stk. 2

Er såvel føreren som det motordrevne køretøj hjemmehørende i udlandet, kan politiet opkræve afgiften på stedet.

§ 3

Centralregisteret for parkeringsafgifter foretager opkrævning og regnskabsførelse for standsnings- og parkeringsafgifter.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 976 af 20. november 1996 om afgift for standsnings- og parkeringsforseelser ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 124 r i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som senest ændret ved lov nr. 468 af 10. juni 1997, fastsættes:


Trafikministeriet, den 10. december 1997, den 10. december 1997

/Bjørn Westh Conni Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997