Bekendtgørelse om betaling for foderstofkontrol
BEK nr 958 af 12/12/1997
§ 1
Virksomheder, der er registreret efter bekendtgørelse om foderstoffer og bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til foderstoffer samt virksomheder nævnt i § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om salmonellafri foderstoffer, skal betale afgifter og gebyrer som fastsat i bilaget til dækning af Plantedirektoratets udgifter i finansåret til administration og kontrol m.m. i henhold til de nævnte bekendtgørelser.
Uanset stk. 1 skal virksomheder, der alene producerer ublandede foderstoffer, eller som efter bekendtgørelse om salmonellafri foderstoffer er tilsluttet et godkendt regelsæt om god produktionspraksis for produktion af salmonellafri foderstoffer, ikke betale afgift for proceskontrol, jf. bilaget, nr. 9. Dette gælder dog ikke for virksomheder, der forarbejder olieholdige frø og alene sælger forarbejdede produkter til registrerede foderstofvirksomheder.
Afgifter og gebyrer tillægges merværdiafgift.
§ 2
Virksomheder, der kun er registreret en del af finansåret, kan ikke kræve tilbagebetaling eller afkortning af grundafgiften, jf. bilaget nr. 1 og 2.
§ 3
Registrerede virksomheder skal hvert år efter anmodning fra Plantedirektoratet og inden den 15. februar, meddele direktoratet de oplysninger om produktion og salg i det senest afsluttede finansår, der er nødvendige for beregning af afgifter.
For virksomheder, der registreres, beregnes afgifterne det første år på grundlag af virksomhedens oplysninger om forventet produktion og salg i det pågældende år.
For virksomheder, der afmelder deres registrering, beregnes tillægs- og proceskontrolafgifterne på grundlag af virksomhedens oplysninger om produktion og salg i den forløbne del af finansåret.
Undlader en virksomhed at meddele direktoratet de nødvendige oplysninger inden den fastsatte frist, fastsætter direktoratet beregningsgrundlaget for tillægsafgifterne skønsmæssigt.
§ 4
Afgifter og gebyrer forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.
Betales forfaldne afgifter og gebyrer ikke rettidigt, skal der betales rente af beløbet på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen.
Der er udpantningsret for afgifter og renter.
§ 5
Dækker de opkrævede afgifter ikke Plantedirektoratets udgifter, kan direktoratet indregne det manglende beløb ved fastsættelsen af afgiftssatser for følgende finansår.
Overstiger de opkrævede afgifter Plantedirektoratets udgifter, kan direktoratet indregne det overskydende beløb ved fastsættelsen af afgiftssatser for følgende finansår.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998.
Bekendtgørelse nr. 1140 af 13. december 1996 om betaling for foderstofkontrol ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 2, nr. 10, i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 15. maj 1996, og efter bemyndigelse fastsættes:
Bilag
--------------------------------------------------------------------- Afgiften betales som: Foder- Tilsæt- Salmonellafrit stoffer ningsstoffer foder --------------------------------------------------------------------- 1. Grundafgift for virksom- heder registreret efter bekendtgørelse om foder- stoffer, § 1, stk. 1, og bekendtgørelse om tilsæt- ningsstoffer til foderstoffer, § 1. Registrerede virksomheder betaler kun een grundafgift 2.000 kr. 2.000 kr. 2. Grundafgift for virksom- heder godkendt efter bekendtgørelse om tilsæt- ningsstoffer til foder- stoffer, § 1, stk. 4, til fremstilling af a) fuldfoder- og tilskudsfoder- blandinger 2.800 kr. b) mineralske foder- blandinger 4.850 kr. 3. Tillægsafgifter for foder- stoffer, dog ikke foder- stoffer nævnt under nr. 4 a) pr. påbegyndt 100 t indtil 10.000 t 375 kr. 25 kr. b) pr. påbegyndte 100 t af resten 235 kr. 25 kr. 4. Tillægsafgifter for foderblandinger til pelsdyr og fiskeensillage med et vandindhold på 30 pct. og derover samt vådkonserve- rede foderblandinger, a) pr. påbegyndt 100 t indtil 10.000 t 205 kr. 12 kr. b) pr. påbegyndte 100 t af resten 115 kr. 12 kr. 5. Tillægsafgift for ublandede foderstoffer og råvarer, dog ikke foderkalk med et vandindhold på mindre end 70 pct. vand, pr. påbegyndt 100 t 115 kr. 25 kr. 6. Tillægsafgift for ublandede foderstoffer og råvarer, med et vandindhold på 70 pct. og derover, pr. påbegyndte 100 t 55 kr. 12 kr. 7. Tillægsafgift for antibiotika, coccidiostatica og andre lægemidler, selen samt vækstfremmende stoffer, pr. kg aktivt stof 4 kr. 8. Tillægsafgift for forblandin- ger med indhold af stoffer og produkter nævnt i nr. 7, pr. begyndt t 100 kr. 9. Afgift proceskontrol (salmonel- lafri foderstoffer) a) produktionsvirksomheder 10.000 kr. b) foderstoffer til fisk 2.800 kr. c) foderstoffer på fjernlagre 2.800 kr.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1997