Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsmekaniker
BEK nr 967 af 15/12/1997
§ 1
Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som skibsmekaniker.
I uddannelsen indgår uddannelse i henhold til lov om søfartsuddannelse og uddannelse i henhold til erhvervsuddannelsesloven.
§ 2
Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. erhvervsuddannelseslovens § 37, er Det faglige Udvalg for Maritime Metaluddannelser.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
§ 3
Uddannelsen varer 3 år og 3 måneder, jf. dog § 5. Uddannelsestiden for den enkelte elev skal dog altid fastsættes sådan, at eleven kan opfylde kravene til sejltiden, jf. stk. 3, inden for uddannelsestiden.
Skoleundervisningen i henhold til erhvervsuddannelsesloven varer 40 uger og foregår på erhvervsskole. Endvidere omfatter uddannelsen undervisning i henhold til lov om søfartsuddannelse, der omfatter skibsassistentuddannelsens grundkursus og afslutningskursus for skibsmekanikere. Undervisningen på erhvervsskole veksler med søfartsuddannelse og praktikuddannelse som vist i figuren og som anført nedenfor, jf. dog § 4:
- Eventuel praktikperiode for elever, der begynder i virksomheden (P).
- Skibsassistentuddannelsens grundkursus, 20 uger (S).
-
- skoleperiode, 20 uger (E).
- Praktikperiode, ca. 6 måneder (P).
-
- skoleperiode, 10 uger (E).
- Praktikperiode, ca. 17 måneder (P).
-
- skoleperiode, 10 uger (E).
- Afslutningskursus for skibsmekanikere, 10 uger (S).
- Eventuel resterende praktikuddannelse (P).
Praktiktiden består af værkstedspraktik og mindst 12 måneders sejltid. Værkstedspraktikken kan foregå i land eller på skib.
Uddannelsen kan gennemføres delvis med delkompetence, jf. § 14, stk. 4. Voksenuddannelse
§ 4
Personer, der er fyldt 25 år, kan indgå uddannelsesaftale med afkortning af uddannelsestiden med normalt indtil 2/3 af den tid, den pågældende forud for indgåelsen af uddannelsesaftalen har gennemgået relevant uddannelse eller har været beskæftiget med arbejde, som i det væsentlige er sammenfaldende med det, som er fastsat for uddannelsen, jf. bilag 1. Det faglige udvalg træffer afgørelse efter indhentning af udtalelse fra skolen. Kursus i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 16 kan være omfattet af uddannelsesaftalen, jf. lovens § 48, stk. 2.
For elever med uddannelsesaftale efter stk. 1, kan erhvervsskolen i samarbejde med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse samt eventuel søfartsuddannelse. Den samlede varighed af skoleundervisningen i henhold til erhvervsuddannelsesloven, inklusive eventuelt kursus efter erhvervsuddannelseslovens § 16, må ikke overstige 40 uger. Det faglige udvalg skal godkende fastsættelsen af praktikperioder.
Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde dispensere fra alderskravet eller beskæftigelseskravet efter samråd med praktikvirksomheden.
Det er en forudsætning, at eleven efter skolens vurdering vil kunne gennemføre skoleundervisningen inden for den fastsatte uddannelsestid, eventuelt efter fritagelse for dele af undervisningen, jf. § 5.
Afgørelser efter denne paragraf og efter § 5 skal så vidt muligt træffes inden indgåelsen af uddannelsesaftalen. Fritagelse for dele af uddannelsen
§ 5
Elever, der har gennemført 2. skoleperiode i maskinuddannelsen, suppleret med 2 ugers uddannelse i smede- og svejseteknik samt fornøden undervisning i forebyggende vedligeholdelse, er fritaget for undervisningen i 2. skoleperiode.
Elever, der har gennemført 2. skoleperiode i smedeuddannelsen, suppleret med 3 ugers uddannelse, omfattende spåntagende bearbejdning, måleteknik og hydraulik samt fornøden undervisning i forebyggende vedligeholdelse, er fritaget for undervisningen i 2. skoleperiode.
Elever, der har gennemført 3. skoleperiode i smedeuddannelsen, er fritaget for undervisning i 3. skoleperiode.
Elever, der har gennemført 2. og 3. skoleperiode i maskinuddannelsen, kan indstilles til den i § 20 nævnte prøve i 4. skoleperiode uden først at have gennemgået undervisningen i henhold til erhvervsuddannelsesloven i 4. skoleperiode.
Skolen kan i øvrigt fritage den enkelte elev for dele af undervisningen efter erhvervsuddannelsesloven på baggrund af anden uddannelse, jf. bilag 1, hvis det kan ske under hensyn til uddannelsens helhed og sammenhæng.
En elev kan i øvrigt fritages efter bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelsen om merit for visse fag, for så vidt angår uddannelsen efter erhvervsuddannelsesloven.
Spørgsmålet om fritagelse for dele af uddannelsen efter lov om søfartsuddannelse afgøres efter reglerne herom.
Uddannelsens mål m.v.
Uddannelsens mål m.v.
§ 6
Den uddannede skibsmekaniker skal kunne udføre alle arbejdsprocesser, der forekommer inden for det arbejdsområde, uddannelsen retter sig imod, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser.
Den uddannede skibsmekaniker skal kunne: Skoleundervisningen
- Udføre løbende mekanisk og anden vedligeholdelse på skib.
- Arbejde med programmeret vedligeholdelse af skibets hoved- og hjælpemaskineri samt mekaniske eller tekniske systemer.
- Planlægge og udføre arbejdsopgaver hvori indgår normalt benyttede skitser og tegninger, manuel og maskinel bearbejdning, termisk og mekanisk sammenføjning, montage og demontage, reparationsteknik, måleteknik, styringsteknik samt informationsteknologi.
- Deltage i brovagt, vagt under land og maskinvagt.
- Arbejde med klargøring til lastning og losning af skib samt fortøjningsopgaver.
- Indgå i skibets ruller, herunder betjene skibets redningsmidler og brandslukningsudstyr.
§ 7
Undervisningen efter erhvervsuddannelsesloven skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, som uddannelsen tager sigte på.
Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige forhold, herunder håndtering af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.
Undervisningen skal samtidig give forudsætning for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.
§ 8
Skoleundervisningen i henhold til erhvervsuddannelsesloven omfatter grundfag, områdefag og valgfag med følgende vejledende uddannelsestid og fordeling på skoleperioder: --------------------------------------------------------------------- Skoleperiode 2. 3. 4. --------------------------------------------------------------------- GRUNDFAG, antal uger 5,5 4,3 2,3 --------------------------------------------------------------------- Dansk (F) --------------------------------------------------------------------- Fremmedsprog, engelsk, (F) --------------------------------------------------------------------- Naturfag (F) --------------------------------------------------------------------- Matematik (F) --------------------------------------------------------------------- Samfundsfag (F) --------------------------------------------------------------------- Informationsteknologi (F), 1,1 uge --------------------------------------------------------------------- Materialeforståelse, 1,1 uge --------------------------------------------------------------------- Produktudvikling, produktion og service, 2,2 uge --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Skoleperiode 2. 3. 4. --------------------------------------------------------------------- OMRÅDEFAG, antal uger 12,5 3,7 5,7 --------------------------------------------------------------------- Forebyggende vedligeholdelse --------------------------------------------------------------------- Montage og reparationsteknik --------------------------------------------------------------------- Fagtegning/tegningsforståelse --------------------------------------------------------------------- Spåntagende og spånløs bearbejdning --------------------------------------------------------------------- Hydraulik --------------------------------------------------------------------- Måleteknik --------------------------------------------------------------------- Afkortning og tildannelse --------------------------------------------------------------------- El-svejsning --------------------------------------------------------------------- Gas-svejsning --------------------------------------------------------------------- Maskinel bearbejdning med styrede maskiner --------------------------------------------------------------------- Montage og demontage --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Skoleperiode 2. 3. 4. --------------------------------------------------------------------- VALGFAG, antal uger 2 2 2 ---------------------------------------------------------------------
Undervisningen i grundfag følger Undervisningsministeriets regler om grundfag. Undervisningen i valgfag følger reglerne om de valgte fag.
Undervisningen i områdefag følger reglerne om henholdsvis maskinuddannelsen og smedeuddannelsen, jf. dog § 9, stk. 2, nr. 6.
Uddannelsen omfatter i øvrigt skibsassistentuddannelsens grundkursus og afslutningskursus for skibsmekanikere i henhold til lov om søfartsuddannelse.
§ 9
Undervisningen i skibsassistentuddannelsens grundkursus og 2. skoleperiode gennemføres koordineret af en søfartsskole og en erhvervsskole. Undervisningen i 2. skoleperiode følger stk. 2.
Undervisningen i 2. skoleperiode består af elementer fra maskinuddannelsens 2. skoleperiode og smedeuddannelsens 2. skoleperiode. Undervisningen har til formål, at eleven opnår:
- Grundlæggende færdigheder i drejning, fræsning, boring, slibning, måleteknik, montage- og reparationsteknik, manuel spåntagende og spånløs bearbejdning.
- Grundlæggende færdigheder i, ved hjælp af standardiserede symboler, at fremstille enkle diagrammer og ud fra disse udvælge komponenter og opbygge, indregulere og afprøve mindre komplicerede hydrauliske systemer.
- Grundlæggende færdigheder i tegningsforståelse.
- Færdigheder i at anvende enkle arbejdsprocesser i et samlet fremstillings- og reparationsperspektiv.
- Færdigheder i sammenføjning, afkortning, tildannelse, opmåling, opmærkning, montage og demontage samt grundlæggende kendskab til den teori, der knytter sig til disse områder.
- Grundlæggende færdigheder i forebyggende vedligeholdelse i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens og klassifikationsselskabernes kvalitetsspecifikationer.
§ 10
Undervisningen i 3. skoleperiode, der varer 10 uger, omfatter elementer fra 3. skoleperiode i smedeuddannelsen. Undervisningen har til formål, at eleven
- kan anvende enkle arbejdsprocesser og discipliner i et samlet fremstillings- og reparationsforløb,
- uddyber sit kendskab til manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder samt den generelle teori, der knytter sig til disse områder, samt udfører et antal givne produktionsopgaver i svær stålplade og rør,
- kan deltage i planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af et produktionsforløb ved hjælp af relevant udstyr, herunder CNC- og dataudstyr,
- kan udarbejde relevant dokumentation for gennemførte arbejdsprocesser og
- opnår færdigheder i at kunne udtrykke sig hensigtsmæssigt, både mundtligt og skriftligt.
§ 11
Undervisningen i 4. skoleperiode og afslutningskursus for skibsmekanikere gennemføres koordineret af en erhvervsskole og en søfartsskole. Undervisningen i 4. skoleperiode følger stk. 2.
Undervisningen i 4. skoleperiode består af elementer fra maskinuddannelsens 3. skoleperiode. Undervisningen har til formål, at eleven Praktikuddannelsen
- får færdigheder i emnefremstilling på spåntagende værktøjsmaskiner
- kan fremstille emner ved manuel spåntagende og spånløs bearbejdning,
- kan opbygge enkle hydrauliske styresystemer,
- får viden og færdigheder i brugen af almindeligt forekommende måleværktøjer, herunder justering af disse,
- får viden om fagteorien, der knytter sig til de respektive arbejdsdiscipliner og
- får viden om forskellige tekniske kommunikations- og dokumentationsformer.
§ 12
Praktikuddannelsen skal gennemføres således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål. Praktikuddannelsen opfølges og dokumenteres løbende af praktikstedet og eleven i en af Det Faglige Udvalg for Maritime Metaluddannelser udarbejdet uddannelsesbog.
Praktikuddannelsen har følgende mål og indhold: Øvrige bestemmelser vedrørende praktikuddannelsen
- Eleven skal udvikle færdigheder i mekanisk og anden vedligeholdelse på skib samt deltage i programmeret vedligeholdelse af skibets hovedmaskineri og hjælpemaskineri samt mekaniske og tekniske systemer.
- Eleven skal udvikle færdigheder i brugen af relevant dokumentationsmateriale ved systematisk vedligeholdelse.
- Eleven skal udføre og medvirke ved fejlfinding og fejlretning, reparation, montage, justering og indkøring af hoved- og hjælpemaskiner samt mekanisk og teknisk udstyr.
- Eleven skal fremstille og tilpasse emner ved anvendelse af normalt forekommende håndværktøjer og i normalt forekommende materialer inden for jern- og metalindustrien.
- Eleven skal udvikle færdigheder i termisk sammenføjning.
- Eleven skal udvikle færdigheder i måling, opmærkning, boring, drejning og fræsning i forbindelse med montageopgaver.
- Eleven skal udvikle færdigheder i slibning af skærende værktøjer.
- Eleven skal oplæres i brovagt og anden vagttjeneste ombord.
- Eleven skal videreudvikle færdigheder i forskellige dreje- og fræseoperationer samt opstillings- og opspændingsmetoder på de respektive værktøjsmaskiner.
- Eleven skal videreudvikle færdigheder i vedligeholdelse af skærende værktøjer.
- Eleven skal videreudvikle færdigheder i systematisk vedligeholdelse af maskiner og anlæg og anvendelse af manualers angivne vedligeholdelsesprocedurer.
- Eleven skal videreudvikle færdigheder i relevante konstruktions- og reparationsopgaver.
- Eleven skal arbejde selvstændigt med arbejdsopgaver, hvori der indgår såvel manuelle som maskinelle bearbejdningsmetoder.
- Eleven skal arbejde selvstændigt med arbejdsopgaver, der indeholder elementer af bearbejdning af stålrør og -profiler.
- Eleven skal videreudvikle færdigheder i fejlfinding, reparation og indkøring samt vedligeholdelse af skibsmotorer og hjælpemaskineri.
- Eleven skal instrueres i brugen af skibets redningsmidler og brandslukningsudstyr og deltage i båd- og brandøvelser.
- Eleven skal medvirke ved ankring og letning af anker.
- Eleven skal udvikle færdigheder i tilrigning af lodslejder og landgang.
- Eleven skal udvikle færdigheder i fortøjningsarbejde.
- Eleven skal udvikle færdigheder i betjening af surringsgrej, lossegrej, luger, ramper og porte.
§ 13
Ved afslutningen af hver praktikperiode meddeler virksomheden (rederiet) i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.
Virksomheden udsteder endvidere ved praktikuddannelsens afslutning en afsluttende praktikerklæring i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen.
Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1 og 2. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden.
Bedømmelse og uddannelsesbevis m.v.
Bedømmelse og uddannelsesbevis m.v.
§ 14
Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence som skibsmekaniker.
Uddannelsesbevis udstedes, når eksamen (svendeprøve) er bestået, og der er udstedt skolebevis, afsluttende praktikerklæring og fornødne beviser i henhold til lov om søfartsuddannelse.
Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysninger om karakter ved eksamen (svendeprøve), jf. § 20, samt fornødne oplysninger om gennemførelse af uddannelse og sejltid i henhold til søfartslovgivningen.
Hvis uddannelsesbevis ikke kan udstedes, har eleven ret til Skolebevis m.v.
- uddannelsesbevis for gennemførelse af specialet skruestiksarbejder i maskinuddannelsen, hvis der foreligger praktikerklæring, der omfatter den relevante praktikuddannelse, undervisningen på erhvervsskole er gennemført og eksamenen (svendeprøven) er bestået, eller
- bevis som skibsassistent, hvis dette efter Søfartsstyrelsens afgørelse kan ske efter besætningsloven.
§ 15
Efter afslutningen af undervisningen i 2.-4. skoleperiode i henhold til erhvervsuddannelsesloven udsteder erhvervsskolen et skolebevis, hvoraf kopi sendes til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.
Følgende betingelser skal være opfyldt for at udstede skolebevis, jf. dog stk. 4:
- Eleven skal have opnået mindst beståelseskarakterer ved bedømmelsen efter § 19, stk. 4.
- Eksamen (svendeprøve), jf. § 20, skal være bestået.
Skolebeviset skal indeholde:
- Betegnelse for uddannelsen og angivelse af de grundfag og områdefag, eleven har gennemført under skoleundervisningen på erhvervsskolen.
- Oplysning om den karakter, skolen har fastsat efter § 19, stk. 4.
- Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag.
Hvis stk. 2, nr. 1, ikke er opfyldt, men de øvrige betingelser for udstedelse af skolebevis er opfyldt, kan skolebevis dog udstedes, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for undervisningen.
Hvis skolebevis ikke kan udstedes, udsteder skolen en skolevejledning.
I øvrigt udstedes beviser i henhold til reglerne om søfartsuddannelse. Skolens bedømmelse
§ 16
I forbindelse med gennemførelse af undervisningen i henhold til erhvervsuddannelsesloven foretager erhvervsskolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen.
Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven samt at evaluere undervisningens indhold og metode. Endvidere er formålet at give grundlag for udstedelse af skolevejledning og skolebevis. Skolevejledning
§ 17
Efter 2. og 3. samt eventuelt efter 4. skoleperiode, jf. stk. 3, udsteder erhvervsskolen en skolevejledning til eleven og praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.
Skolevejledningen udfærdiges i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen og skal indeholde oplysning om:
- Karakterer i de enkelte grundfag og områdefag.
- Skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
- Skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de områdefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6.
Efter 4. skoleperiode udsteder erhvervsskolen kun en skolevejledning, hvis skolebevis ikke kan udstedes. Skolen kan dog udstede en skolevejledning med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
Skolevejledning efter 2. skoleperiode udstedes kun til eleven, medmindre eleven har uddannelsesaftale. Karakterskala
§ 18
Ved karaktergivning i forbindelse med undervisningen i henhold til erhvervsuddannelsesloven, herunder den prøve, som er omtalt i § 21, anvendes 13-skalaen. Afsluttende bedømmelse
§ 19
Eleven aflægger eksamen i grundfag efter reglerne om disse fag.
Endvidere afholder erhvervsskolen i 4. skoleperiode eksamen, jf. § 20.
Erhvervsskolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.
I områdefag giver erhvervsskolen en samlet karakter ud fra en helhedsvurdering.
I valgfag gives karakterer efter reglerne for disse fag.
§ 20
I 4. skoleperiodes sidste uge afholder erhvervsskolen en eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Prøven gennemføres efter reglerne for den afsluttende eksamen i maskinuddannelsen for specialet skruestiksarbejder.
§ 21
Adgang til omprøve og sygeeksamen i undervisningen efter erhvervsuddannelsesloven følger reglerne om maskinuddannelsen.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
§ 22
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. januar 1998.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 31 af 16. januar 1995 om forsøgsuddannelsen til skibsmekaniker. Igangværende elever i forsøgsuddannelsen til skibsmekaniker vil dog kunne færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler.
Undervisningsministeriet, den 15. december 1997, den 15. december 1997
/Ole vig Jensen Arne Andreasen/
Bilag 1
Bekendtgørelse om skibsmekanikeruddannelsen
December 1997
I meritskemaet er angivet merit pr. skoleperiode for den anførte uddannelsesmæssige baggrund.
Markeringen S betyder, at skolen vurderer om der kan gives merit for det pågældende grundfag.
Afkortning af uddannelsestid og fritagelse for dele af skoleundervisningen m.v.
--------------------------------------------------------------------- AMU-kurser, AMU-kurser, HTX med HTX uden linie A1) linie B2) relevante relevante (17 uger) (44 uger erhvervs- erhvervs- inkl. 14 fag fag ugers branche- relevant praktik) --------------------------------------------------------------------- Afkortning af uddannelsestid 4 mdr. 10 mdr. 12 mdr. 3 mdr. --------------------------------------------------------------------- Fritagelse for skoleundervisning Grundfag --------------------------------------------------------------------- Dansk (F) Merit i henhold til bekendtgørelen om merit i visse fag. Fremmedsprog (F) Naturfag (F) Matematik (F) Samfundsfag (F) Informations- teknologi (F) --------------------------------------------------------------------- Materialeforståelse S S 2+3 --------------------------------------------------------------------- Produktudvikling, produktion og service S S 2 2 --------------------------------------------------------------------- Områdefag --------------------------------------------------------------------- Forebyggende vedligeholdelse 2 2 2 --------------------------------------------------------------------- Montage og repa- rationsteknik 2 2 2 --------------------------------------------------------------------- Fagtegning/ tegningsforståelse 2 2+3 2+3 --------------------------------------------------------------------- Spåntagende og spånløs bearbejd- ning. 2 2 2 --------------------------------------------------------------------- Hydraulik 2 2 2 --------------------------------------------------------------------- Måleteknik 2 2 2 --------------------------------------------------------------------- Afkortning og tildannelse 2+3 2+3 --------------------------------------------------------------------- El-svejsning 3 --------------------------------------------------------------------- Gas-svejsning 3 --------------------------------------------------------------------- Maskinel bearbejd- ning med styrede maskiner. 3 --------------------------------------------------------------------- Montage og demontage 3 --------------------------------------------------------------------- 1) AMU, linie A: Grundkursus for jern- og metalindustrien .................... 3 uger Betjening af værktøjsmaskiner ............................... 5 uger Måleteknik for operatører, trin 1 ........................... 2 uger Drejning, trin 1 ............................................ 3 uger Adgangskursus i lysbuesvejsning ............................. 1 uge Manuel flammeskæring ........................................ 3 uger I alt ...................................................... 17 uger 2) AMU, linie B: Linie A: ................................................... 17 uger Virksomhedspraktik ......................................... 14 uger Måleteknik, trin 2 ........................................ 1 uge Geometriske tolerancer .................................... 1 uge Dataopsamling og statistik (SPC) .......................... 1 uge Drejning, trin 2 .......................................... 3 uger CNC-operatør, drejning .................................... 3 uger Lysbuesvejsning af kantsømme .............................. 4 uger I alt ...................................................... 44 uger
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1997