TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om stempelafgift

DanmarkLov1998

Skatteministeriet

LOV nr 1035 af 23/12/1998 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 7)

§ 1. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 591 af 11. august 1998, foretages følgende ændringer:

  1. I § 21 indsættes som stk. 5 og 6: »Stk. 5. Betales afgiftstilsvaret ikke rettidigt af de i stk. 1 nævnte særlige stempelmærkeforhandlere eller af de i stk. 3 nævnte virksomheder, der har tilladelse til selv at stemple dokumenter, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales, dog mindst 50 kr. Stk. 6. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.«
  2. I § 57 A indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Der stemples efter § 57, når dokumentet udstedes i forbindelse med en efterlevende ægtefælles erhvervelse af den afdøde ægtefælles andel af ejerbolig eller fritidshus. Der stemples på samme måde efter § 57, såfremt det udstedte dokument er vedtægter for en ejerforening og vedtægten tinglyses til sikkerhed for gæld til ejerforeningen.« Stk. 7. Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
  3. I § 57 A, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
  4. § 77 affattes således: »§ 77. Dokumenter om udlæg af formuegoder i dødsboer er stempelfri, hvis boet udleveres til behandling af bobestyrer og dokumenterne udstedes inden 24 måneder fra dødsdagen. Er boet udleveret til arvingerne til privat skifte uden bobestyrer eller til forenklet privat skifte, er dokumenter om udlæg af formuegoder ligeledes stempelfri, hvis dokumenterne udstedes inden 15 måneder fra dødsdagen. Det samme gælder dokumenter om overdragelse af formuegoder til en lodtager i boet eller en legatar. Dokumenter, som modtageren af formuegodet udsteder til boet, lodtagere i boet eller legatarer til gennemførelse af udlægget eller overdragelsen, er stempelfri. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren fritage dokumentet for stempelafgift, uanset at det er udstedt efter fristens udløb.«
skat
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. I lov nr. 804 af 24. oktober 1997 om ændring af lov om stempelafgift. (Forhøjelse af pantebrevsstempel for ejerboliger og fritidshuse) foretages følgende ændring:

  1. I § 2 ophæves stk. 2, og i stedet indsættes som nye stykker: »Stk. 2. Loven har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder i perioden fra og med den 23. oktober 1997 til og med den 30. november 1999. Stk. 3. Transport af pantebreve, der er udstedt i perioden fra og med den 23. oktober 1997 til og med den 30. november 1999, og som er stemplet med 5 pct. efter stempelafgiftslovens § 57 A, stemples med 5 pct., så længe den midlertidige forhøjelse er gældende, dvs. til og med den 30. november 1999. Transport af pantebreve, der er udstedt i perioden fra og med den 23. oktober 1997 og til og med den 30. november 1999, og som er stemplet med 1,5 pct. som følge af fritagelse efter § 57 A, stk. 2 eller stk. 3, stemples med 1,5 pct. Transport af pantebreve, der er udstedt før den 23. oktober 1997, stemples med 1,5 pct.«
§ 3

(Stk. 5)

§ 3. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-5. Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, har virkning for afregning af afgift, der forfalder den 1. januar 1999 eller senere. Stk. 3. Lovens § 1, nr. 2 og 3, har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder i perioden fra den 1. januar 1999 til den 1. december 1999. Stk. 4. Lovens § 1, nr. 4, har virkning fra den 1. januar 1997 for boer, der behandles efter dødsboskifteloven. Stk. 5. Lovens § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Givet på Marselisborg Slot, den 23. december 1998, den 23. december 1998 Margrethe R.

Metadata

Type
Lov
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
30. maj 2002
Lov om ændring af lov om stempelafgift | TheLawyer.sh