TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats

BEK nr 1064 af 22/12/1998

DanmarkBekendtgørelse1998

§ 1

Arbejdsmiljørådet har til formål at give arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og skal forestå koordineringen af Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes (parternes) arbejdsmiljøindsats.

Stk. 2

Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af arbejdsministeren.

§ 2

Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende andre medlemmer:

Stk. 2

Følgende deltager med hver en repræsentant uden stemmeret i rådet:

Stk. 3

Ved behandling af sager om arbejdsmiljøet i Grønland tiltrædes rådet af to grønlandske medlemmer, hvoraf én skal være repræsentant for de grønlandske arbejdsgiverforeninger og én for de grønlandske lønmodtagerorganisationer.

  1. Seks medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.
  1. To medlemmer indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
  1. To medlemmer indstillet af Akademikernes Centralorganisation.
  1. Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
  1. Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.
  1. Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet i fællesskab.
  1. Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
  1. To medlemmer indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen samt Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab.
  1. Et medlem indstillet af Finansministeriet.
  1. Arbejdsministeriet.
  1. Arbejdstilsynet.
  1. Arbejdsmiljøinstituttet.
  1. Sundhedsministeriet.
  1. Socialministeriet.
  1. Miljø- og Energiministeriet.

§ 3

Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 2

Arbejdsmiljørådet vælger blandt sine medlemmer en stedfortræder for formanden. Stedfortræderen fungerer i formandens fravær og i tilfælde af, at der ikke er udpeget en formand.

§ 4

Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljørådet varetages af Arbejdsmiljørådets sekretariat, som er placeret i og bemandes med medarbejdere ansat i Arbejdsministeriet.

Stk. 2

Arbejdsmiljørådet kan i nødvendigt omfang indhente sekretariatsbistand fra Arbejdsmiljørådets Service Center, jf. § 5.

§ 5

Til varetagelse af Arbejdsmiljørådets tværgående opgaver, jf. § 16, etableres Arbejdsmiljørådets Service Center. Arbejdsministeren ansætter efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet lederen af centret. Centret og lederen af centret er ved udførelse af opgaverne undergivet rådets instruktionsbeføjelse.

§ 6

Arbejdsmiljørådet kan blandt sine medlemmer og stedfortrædere nedsætte et forretningsudvalg.

Stk. 2

Arbejdsmiljørådet fastsætter udvalgets opgaver og kompetence i en forretningsorden for udvalget.

Stk. 3

Arbejdsmiljørådets sekretariat varetager med bistand fra Arbejdsmiljørådets Service Center og Arbejdstilsynet sekretariatsbetjeningen af rådets forretningsudvalg.

§ 7

Arbejdsmiljørådet kan blandt sine medlemmer og stedfortrædere nedsætte et planlægningsudvalg, som udarbejder oplæg til rådet om en plan for den samlede partsindsats, herunder rådets eget bidrag til denne plan, jf. § 30.

Stk. 2

Udvalgets formand udpeges af Arbejdsmiljørådet. Arbejdsministeriets og Arbejdstilsynets repræsentanter i rådet deltager i møderne. Øvrige repræsentanter efter § 2, stk. 2, deltager efter behov.

Stk. 3

Arbejdsmiljørådets Service Center varetager sekretariatsbetjeningen af planlægningsudvalget.

  • Arbejdsmiljørådets forsknings-, forsøgs- og udviklingsudvalg

§ 8

Arbejdsmiljørådet nedsætter et forskningsudvalg, som, blandt andet efter forslag fra branchearbejdsmiljørådene, skal komme med indstilling til rådet om iværksættelse af forskningsprojekter samt forsøgs- og udviklingsaktiviteter.

Stk. 2

Udvalget sammensættes af følgende medlemmer:

Stk. 3

Udvalgets formand udpeges af Arbejdsmiljørådet.

Stk. 4

Arbejdsmiljørådets Service Center varetager sekretariatsbetjeningen af udvalget.

  1. Et medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.
  1. Et medlem udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
  1. Et medlem udpeget af Akademikernes Centralorganisation.
  1. Et medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.
  1. Et medlem udpeget af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet i fællesskab.
  1. Et medlem udpeget af de offentlige arbejdsgivere i fællesskab, jf. § 2, stk. 1, nr. 8 og 9.
  1. Et medlem udpeget af Ledernes Hovedorganisation.
  1. Et medlem udpeget af Arbejdsmiljøinstituttet.
  1. Et medlem udpeget af Arbejdstilsynet.
  1. Et medlem udpeget af Statens Tekniske-Videnskabelige Forskningsråd.
  1. Et medlem udpeget af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd.
  1. Et medlem udpeget af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd.

§ 9

Arbejdsmiljørådet kan nedsætte andre stående udvalg samt arbejdsudvalg, herunder regeludvalg. Rådet kan udpege medlemmer til disse udvalg også uden for rådets medlemskreds.

Stk. 2

Udvalgene skal være repræsentativt sammensat. Rådet kan om nødvendigt tilkalde særligt sagkyndige til at deltage i udvalgenes arbejde.

Stk. 3

Formanden for de enkelte stående udvalg og arbejdsudvalg udpeges af rådets formand, medmindre andet er bestemt.

Stk. 4

Udvalgene afgiver indstilling til rådet i de forelagte sager. Arbejdsmiljørådets formand kan fastsætte frister herfor.

Stk. 5

Arbejdstilsynet stiller normalt sekretariatsbetjening til rådighed for regeludvalg nedsat under rådet.

Stk. 6

Arbejdsmiljørådet stiller efter konkret vurdering sekretariatsbetjening til rådighed for øvrige udvalg.

§ 10

Der afholdes møde i Arbejdsmiljørådet efter formandens bestemmelse eller på anmodning fra et eller flere medlemmer.

§ 11

Arbejdsmiljørådets sekretariat skal normalt senest ti arbejdsdage før mødet udsende indkaldelse med dagsorden samt materiale, der skønnes nødvendigt for behandling i rådet.

Stk. 2

En eventuel tillægsdagsorden skal normalt udsendes senest fem arbejdsdage før mødet. Ethvert medlem kan få en sag sat på tillægsdagsordenen, ligesom ethvert medlem kan få udsat sager, der er optaget på en tillægsdagsorden.

Stk. 3

Forud for behandlingen af sager om arbejdsmiljøet i Grønland skal de grønlandske medlemmer indkaldes, jf. § 2, stk. 3, med et passende varsel.

§ 12

Formanden leder møderne. Er formanden ikke til stede, leder formandens stedfortræder møderne, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 2

Under forhandlingerne har ethvert af medlemmerne og repræsentanterne efter § 2, stk. 1 og 2, ret til at få ordet og ret til få en sag udsat. Formanden kan fastsætte en frist for den afsluttende behandling af en udsat sag

Stk. 3

Arbejdsmiljørådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.

§ 13

Arbejdsmiljørådet er beslutningsdygtigt, hvis mindst halvdelen af rådets medlemmer eller disses stedfortrædere er til stede.

Stk. 2

Det skal tilstræbes, at rådets beslutninger træffes i enighed. Ved uenighed kan formanden beslutte at sætte en sag til afstemning. I så fald træffes rådets beslutninger ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 3

I sager, hvor rådet afgiver indstilling til arbejdsministeren, skal det udtrykkeligt fremgå af Arbejdsmiljørådets indstillinger, hvilke organisationer der afgiver de enkelte indstillinger.

§ 14

Formanden sikrer, at Arbejdsmiljørådets indstillinger og beslutninger er udfærdiget i overensstemmelse med rådets vedtagelser, og underskriver disse på rådets vegne. Rådets sekretariat udarbejder et referat efter hvert rådsmøde.

§ 15

Arbejdsmiljørådet følger udviklingen på arbejdsmiljøområdet og drøfter på eget initiativ spørgsmål, som rådet finder af betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til arbejdsministeren.

Stk. 2

Arbejdsmiljørådet udarbejder med bidrag fra branchearbejdsmiljørådene, jf. § 32, en årlig redegørelse til arbejdsministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet, herunder om de forbedringer, som rådet finder ønskelige.

Stk. 3

Arbejdsmiljørådet udtaler sig om mål for den samlede arbejdsmiljøindsats og om koordineringen af myndigheds- og partsindsatsen samt forestår planproceduren, jf. kapitel 8.

Stk. 4

Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til arbejdsministeren om lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i arbejdsmiljøloven skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for rådets medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, inden reglerne fastsættes, med de begrænsninger der følger af arbejdsmiljølovens § 73.

Stk. 5

Arbejdsmiljørådet udtaler sig, inden arbejdsministeren godkender branchearbejdsmiljøråd, jf. § 18.

§ 16

Arbejdsmiljørådet forestår udførelsen af tværgående opgaver, som ikke naturligt kan varetages af branchearbejdsmiljørådene.Rådet varetager bl.a.:

Stk. 2

Arbejdsmiljørådet kan beslutte, at Arbejdsmiljørådets Service Center mod betaling kan varetage serviceopgaver, herunder budget- og regnskabsopgaver i forbindelse med parternes øvrige arbejdsmiljøindsats.

Stk. 3

Arbejdsmiljørådet tager blandt andet på grundlag af forslag fra branchearbejdsmiljørådene initiativ til og støtter forskning samt tværgående udviklingsarbejde og forsøg.

  1. Formidlings- og informationsopgaver m.v., herunder Udstillingen for Arbejderbeskyttelse.
  1. Vidensopsamling gennem en dokumentationsfunktion m.v.
  1. Uddannelses- og kursusinitiativer, herunder administration af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, jf. arbejdsmiljølovens § 9, efter retningslinier fastsat af Arbejdstilsynet, medmindre Arbejdsmiljørådet overlader opgaverne hermed til de enkelte branchearbejdsmiljøråd.
  1. Lagerstyring, distribution og markedsføring m.v. af brancherettet og tværgående materiale.

§ 17

Branchearbejdsmiljørådene skal medvirke ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher og skal understøtte arbejdsmiljøindsatsen på branche- og virksomhedsniveau.

Stk. 2

Branchearbejdsmiljørådene kan samarbejde med de øvrige aktører i arbejdsmiljøindsatsen: Arbejdstilsynet, bedriftssundhedstjenester m.fl.

§ 18

Arbejdsministeren godkender efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet et antal branchearbejdsmiljøråd, herunder de enkelte branchearbejdsmiljøråd.

§ 19

De mest repræsentative organisationer for arbejdstagere og arbejdsgivere inden for de brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker, udpeger hver lige mange medlemmer og stedfortrædere for disse til rådet. Arbejdslederne henregnes til arbejdsgiversiden.

Stk. 2

Det enkelte råd bestemmer selv antallet af medlemmer. Hvis der ikke kan opnås enighed herom i rådet, fastsætter arbejdsministeren antallet af medlemmer.

§ 20

Medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

§ 21

Det enkelte branchearbejdsmiljøråd vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden har på skift henholdsvis formands- og næstformandsposten for to år ad gangen. Hvis parterne ikke kan blive enige om andet, har arbejdstagersiden formandsposten og arbejdsgiversiden næstformandsposten i den første periode.

§ 22

Det enkelte branchearbejdsmiljøråd fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 23

Beslutninger i det enkelte branchearbejdsmiljøråd træffes i enighed. Der kan dog i forretningsordenen fastsættes regler om afstemning.

§ 24

Det enkelte branchearbejdsmiljøråd bistår inden for rådets område branchens enkelte virksomheder ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål og varetager de opgaver, som fremgår af arbejdsmiljølovens § 14 a, stk. 2, og stk. 3.

§ 25

Det enkelte branchearbejdsmiljøråd etablerer et fællessekretariat for både arbejdstagere og arbejdsgivere samt arbejdsledere. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd fastsætter selv sekretariatets størrelse og placering og kan i den forbindelse beslutte at supplere fællessekretariatet med sekretariatsbetjening i parternes eget regi.

Stk. 2

Flere branchearbejdsmiljøråd kan etablere et fællessekretariat, og flere branchearbejdsmiljøråd kan gå sammen om løsningen af en eller flere konkrete opgaver.

Stk. 3

Inden for de vilkår, som arbejdsministeren opstiller for anvendelsen af branchearbejdsmiljørådenes andel af den samlede tilskudsramme, jf. kapitel 12 og 13, bestemmer det enkelte branchearbejdsmiljøråd selv, hvordan rådets arbejde med at løse de opgaver, som rådet har efter arbejdsmiljøloven, internt skal udføres.

§ 26

Branchearbejdsmiljørådenes virksomhed efter kapitel 6 er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven.

§ 27

Branchearbejdsmiljørådene kan gennemføre aktiviteter, der finansieres af de deltagende parter selv eller af andre private bidragydere.

§ 28

Med henblik på at gennemføre parternes arbejdsmiljøindsats skal Arbejdsmiljørådet afgive indstilling til arbejdsministeren om:

Stk. 2

Arbejdsmiljørådet kan indstille til arbejdsministeren, at fordelingen af den samlede tilskudsramme mellem Arbejdsmiljørådets Service Center og branchearbejdsmiljørådene sker efter en fast fordelingsnøgle.

Stk. 3

Arbejdsmiljørådets indstilling til arbejdsministeren om fordeling af branchearbejdsmiljørådenes andel af den samlede tilskudsramme tager udgangspunkt i den opdeling og de fordelingskriterier, herunder den vægt, der er fastsat i § 36.

  1. fastsættelsen af de overordnede mål for parternes arbejdsmiljøindsats,
  1. den årlige plan for parternes arbejdsmiljøindsats, og
  1. fordeling af den samlede årlige tilskudsramme mellem Arbejdsmiljørådet (Arbejdsmiljørådets Service Center) og branchearbejdsmiljørådene, jf. afsnit IV.

§ 29

Det enkelte branchearbejdsmiljøråd udarbejder hvert år en plan, herunder mål og budgetoverslag, for rådets aktiviteter i de næste fire år. Planen for det kommende år skal udarbejdes med udgangspunkt i de enkelte branchers behov og den tilskudsramme, som Arbejdsmiljørådet efter de i § 36, stk. 2-3, nævnte fordelingskriterier har udmeldt som grundlag for branchearbejdsmiljørådenes udarbejdelse af planer.

Stk. 2

Branchearbejdsmiljørådenes planer indgår i den plan for den samlede partsindsats, som Arbejdsmiljørådet skal sende til arbejdsministeren.

§ 30

Arbejdsmiljørådet udarbejder hvert år en plan for den samlede partsindsats for de næste fire år. Planen skal bestå i dels en plan, herunder mål og budget, for Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter, jf. § 16, dels de planer som de enkelte branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet, jf. § 29. Arbejdsmiljørådet sikrer i den forbindelse, at planerne i videst muligt omfang er koordineret mellem Arbejdsmiljørådet og branchearbejdsmiljørådene og mellem branchearbejdsmiljørådene indbyrdes.

Stk. 2

Den nødvendige koordinering af branchearbejdsmiljørådenes planer og eventuelle ændringer af rådenes planer med henblik herpå, sker ved drøftelse med de involverede branchearbejdsmiljøråd.

§ 31

Arbejdsmiljørådet fremsender og udtaler sig om planen for den samlede partsindsats til arbejdsministeren. Arbejdsministeren vurderer, om planen for den samlede partsindsats bidrager til opfyldelsen af de overordnede mål for arbejdsmiljøindsatsen, som Arbejdsmiljørådet har tilsluttet sig.

Stk. 2

Arbejdsministerens tilbagemelding på Arbejdsmiljørådets plan for den samlede partsindsats danner sammen med den af arbejdsministeren udmeldte tilskudsramme for det kommende år, grundlag for den konkrete planlægning og gennemførelse af Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes enkelte aktiviteter.

§ 32

Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en redegørelse om branchearbejdsmiljørådets virksomhed til Arbejdsmiljørådet.

§ 33

Midler til finansiering af Arbejdsmiljørådets Service Centers og de godkendte branchearbejdsmiljøråds arbejdsmiljøindsats tilvejebringes gennem bidrag fra staten, forsikringsselskaber m.fl., jf. § 68 i lov om arbejdsmiljø.

Stk. 2

Arbejdsministeren fordeler efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler.

§ 34

Til brug for Arbejdsmiljørådets udarbejdelse af en samlet plan for parternes arbejdsmiljøindsats i det kommende finansår, jf. § 30, udmelder arbejdsministeren senest 1. april en samlet foreløbig tilskudsramme for parternes arbejdsmiljøindsats.

Stk. 2

Udmeldingen sker bl.a. på grundlag af Arbejdsskadestyrelsens beregning af to procentbidraget efter § 68, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø.

§ 35

I forbindelse med finanslovens vedtagelse udmelder arbejdsministeren de endelige tilskudsrammer til Arbejdsmiljørådets Service Center og de enkelte godkendte branchearbejdsmiljøråd.

Stk. 2

Udmeldingen sker på baggrund af Arbejdsmiljørådets indstilling om planen for parternes samlede arbejdsmiljøindsats, herunder den af rådet indstillede fordeling af den samlede tilskudsramme, jf. § 28.

Stk. 3

Såfremt planen for den samlede partsindsats ikke udnytter den samlede tilskudsramme, indgår de overskydende midler i en ny fordeling efter § 51, stk. 2.

§ 36

Af tilskudsrammen til branchearbejdsmiljørådene afsættes forlods en ramme til ydelse af grundtilskud til branchearbejdsmiljørådenes administration. Grundtilskuddet, som fastsættes af arbejdsministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet, ydes normalt med et lige stort beløb til alle godkendte branchearbejdsmiljøråd.

Stk. 2

Mindst 80 procent af den resterende del af tilskudsrammen, der udgør branchearbejdsmiljørådenes aktivitetstilskudsramme, fordeles mellem de godkendte branchearbejdsmiljøråd efter følgende kriterier med den angivne vægtning:

Stk. 3

Arbejdsministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet lade andre kriterier indgå i fordelingen efter stk. 2 eller erstatte de i stk. 2 anførte kriterier med andre kriterier. Arbejdsministeren kan endvidere efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet ændre vægtningen af de anvendte kriterier.

Stk. 4

Op til 20 procent af aktivitetstilskudsrammen fordeles efter konkret vurdering. Også denne del af tilskudsrammen kan dog efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet fordeles efter de i stk. 2 og 3 fastsatte kriterier.

  1. Antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, der vægtes med 50 procent.
  1. Antallet af anerkendte arbejdsulykker og erhvervssygdomme, hvor Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt erstatning, sat i forhold til områdets beskæftigelse (incidens). Dette kriterium vægtes med 25 procent.
  1. Antallet af beskæftigede på det pågældende område, der vægtes med 25 procent.

§ 37

Tilskudsrammen til drift af Arbejdsmiljørådets Service Center og til finansiering af de aktiviteter, som centret gennemfører, fastsættes på finansloven.

§ 38

Ved anvendelsen af midlerne gælder de budget-, bevillings- og regnskabsregler, der gælder for statsinstitutioner.

§ 39

Arbejdsmiljørådets Service Center følger de bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, som er fastsat af finansministeren eller som er aftalt for det personale, der er ansat i centret.

§ 40

Arbejdsmiljørådets Service Center er undergivet revision efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

§ 41

Foreløbig udbetaling af grundtilskud til branchearbejdsmiljørådenes administrationsudgifter sker normalt kvartalsvis forud i fire lige store rater.

Stk. 2

Endelig tilskudsafregning sker ved udgangen af finansåret på grundlag af et regnskab fra det enkelte branchearbejdsmiljøråd forsynet med påtegning af en statsautoriseret eller registreret revisor. Arbejdsministeriet kan til brug for den endelige afregning anmode om dokumentation for afholdte administrationsudgifter.

Stk. 3

Såfremt det foreløbigt udbetalte tilskud overstiger et branchearbejdsmiljøråds faktisk afholdte administrationsudgifter, skal det for meget udbetalte beløb tilbagebetales.

§ 42

Arbejdsministeriet afgiver tilsagn om tilskud til det enkelte branchearbejdsmiljøråds konkrete aktiviteter inden for den udmeldte aktivitetstilskudsramme. Tilsagn afgives på grundlag af en beskrivelse af aktiviteterne.

Stk. 2

Det er en betingelse for at opnå tilskudstilsagn, at den pågældende aktivitet indgår i den samlede plan for parternes arbejdsmiljøindsats, som Arbejdsmiljørådet har fremsendt til arbejdsministeren, jf. § 31, eller at aktiviteten er anbefalet af Arbejdsmiljørådet i forbindelse med fordeling af evt. uudnyttede midler, jf. § 36, stk. 4, og § 51, stk. 2.

Stk. 3

Beskrivelsen af aktiviteterne, som nævnt i stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

  1. Mål med den konkrete aktivitet.
  1. Tidsplan for gennemførelse af aktiviteten.
  1. Specificeret budget.

§ 43

Ved afgivelsen af tilskudstilsagn fastsætter Arbejdsministeriet nærmere vilkår for midlernes anvendelse, herunder vilkår om, at branchearbejdsmiljørådet

  1. straks underretter Arbejdsministeriet, hvis den aktivitet, som der er givet tilsagn om tilskud til, opgives, forsinkes, eller forudsætningerne for tilsagnet om tilskud i øvrigt ændres væsentligt, og
  1. udarbejder en afsluttende rapport, der redegør for det samlede forløb af aktiviteten med oplysning om, i hvilket omfang de opstillede mål for aktiviteten er nået.

§ 44

Tilskud udbetales a conto i rater, efterhånden som aktiviteten gennemføres. Tilskud kan udbetales forskudsvis.

§ 45

Endelig afregning af de aktivitetstilskud, som et branchearbejdsmiljøråd har fået tilsagn om inden for et finansår, sker ved finansårets udløb på grundlag af regnskab forsynet med påtegning af en statsautoriseret eller registreret revisor om, at aktiviteterne er gennemført i overensstemmelse med

Stk. 2

Tilskuddet ændres ikke, selvom de dokumenterede udgifter overstiger det beløb, der er lagt til grund for tilskudstilsagnet. Såfremt de dokumenterede udgifter er lavere end det beløb, der er lagt til grund for tilsagnet, ydes alene tilskud til de faktisk afholdte udgifter. Såfremt det foreløbigt udbetalte tilskud overstiger de faktisk afholdte udgifter, skal det overskydende beløb tilbagebetales.

Stk. 3

Arbejdsministeriet kan til brug for den endelige tilskudsafregning kræve alle regnskabsbilag til gennemsyn.

  1. de indsendte beskrivelser, jf. § 42, samt eventuelle senere ændringer heri, som Arbejdsministeriet har godkendt,
  1. de vilkår for tilskudsmidlernes anvendelse, som er fastsat i forbindelse med afgivelsen af tilskudstilsagnet samt
  1. denne bekendtgørelses bestemmelser i øvrigt.

§ 46

Branchearbejdsmiljørådenes revisorattesterede regnskaber efter § 41, stk. 2, og § 45 er undergivet revision efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

§ 47

Arbejdsministeren fastsætter nærmere retningslinjer om fremgangsmåden ved ansøgning om udbetaling, afregning m.v. af tilskud efter §§ 41-46, herunder nærmere retningslinjer om krav til regnskab og revisionens udførelse.

§ 48

Eventuelle indtægter, som følger af en aktivitet, hvortil der er ydet tilskud efter kapitel 12, og som ikke er modregnet i tilskuddet, skal anvendes til finansiering af andre aktiviteter, som nævnt i § 24.

§ 49

Arbejdsministeren kan bestemme, at et tilsagn om tilskud helt eller delvist bortfalder, og at udbetalt tilskud skal tilbagebetales, hvis et branchearbejdsmiljøråd har undladt at meddele oplysninger af betydning for tilskudstilsagnet eller for udbetalingen af tilskud.

§ 50

Arbejdsministeren kan bestemme, at et branchearbejdsmiljøråd helt eller delvist skal tilbagebetale et aktivitetstilskud, hvis aktiviteten ikke gennemføres i overensstemmelse med

  1. de i aktivitetsbeskrivelsen opstillede mål, budgetter m.v. og forudsætninger for udbetaling af tilskud, samt eventuelle senere ændringer, som Arbejdsministeriet har godkendt,
  1. de konkrete vilkår, som er opstillet for ydelsen af tilskud eller
  1. denne bekendtgørelses bestemmelser i øvrigt.

§ 51

Uudnyttede midler som følge af

Stk. 2

Hvis Arbejdsministeriet konstaterer, at der er væsentlige uudnyttede midler, orienterer Arbejdsministeriet Arbejdsmiljørådets Service Center og branchearbejdsmiljørådene herom. Samtidig opfordrer Arbejdsministeriet centret og rådene til at fremsende ansøgning til Arbejdsmiljørådet om at få andel i de uudnyttede midler. Arbejdsmiljørådet indstiller til arbejdsministeren, hvordan de uudnyttede midler fordeles.

  1. at den samlede tilskudsramme ikke er fuldt udnyttet, jf. § 35, stk. 3,
  1. at tilskud ikke er anvendt,
  1. at tilskud er bortfaldet, jf. § 49, eller
  1. at udbetalt tilskud er krævet tilbagebetalt, jf. § 41, stk. 3, § 45, stk. 2, og § 50,

§ 52

Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes medlemmer, tilforordnede og stedfortræderne for disse, ansatte i de institutioner, der betjener Arbejdsmiljørådet og branchearbejdsmiljørådene, samt udvalgsmedlemmer og sagkyndige udenfor Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes medlemskreds har tavshedspligt efter arbejdsmiljølovens § 79, jf. straffelovens §§ 152 og 152 b, samt forvaltningslovens § 27.

§ 53

Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. januar 1999.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 101 af 2. marts 1981 om forretningsorden for Arbejdsmiljørådet, bekendtgørelse nr. 356 af 7. maj 1992 om forretningsorden for Arbejdsmiljøfondet, og bekendtgørelse nr. 234 af 26. maj 1977 om branchesikkerhedsråd.


Arbejdsministeriet, den 22. december 1998, den 22. december 1998

/Ove Hygum Hanne Rathsack/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1998