TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

BEK nr 1073 af 21/12/1998

DanmarkBekendtgørelse1998

§ 1

Denne bekendtgørelse omfatter medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der ophører i et lønarbejde efter afskedigelse eller egen opsigelse.

Stk. 2

Bekendtgørelsen omfatter ledige medlemmer, som

  1. afslår et arbejde, der formidles af Arbejdsformidlingen (AF) eller arbejdsløshedskassen,
  1. afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller individuel uddannelsesplan eller
  1. afslår eller ophører i omskoling mv. eller tilbud efter en individuel handlingsplan eller individuel uddannelsesplan.
Stk. 3

Bekendtgørelsen omfatter også ledige medlemmer, som ikke har ret til dagpenge, og medlemmer, som i forbindelse med ledighed undlader at anmode om dagpenge eller anden ydelse, som arbejdsløshedskassen udbetaler.

Stk. 4

Bekendtgørelsen omfatter afslag, arbejdsophør og jobskift inden for de seneste 12 måneder. De 12 måneder regnes fra seneste arbejdsophør eller afslag på arbejde eller tilbud mv. Begreber

§ 2

Ved »ledige medlemmer« forstås i denne bekendtgørelse medlemmer, som er tilmeldt AF som ledige, eller som ledige modtager dagpenge eller en anden ydelse, som arbejdsløshedskassen udbetaler. Bekendtgørelsen omfatter herunder medlemmer, som

  1. deltager i omskoling mv.,
  1. deltager i tilbud efter en individuel handlingsplan,
  1. har uddannelsesorlov,
  1. modtager godtgørelse eller elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller
  1. deltager i uddannelsesforløb oprettet ved aftale mellem Arbejdsmarkedsrådet og uddannelsesinstitutionen, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 29.
Stk. 2

Ved »omskoling mv.« forstås i denne bekendtgørelse uddannelse uden for en individuel handlingsplan, som AF vurderer vil forbedre medlemmets mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, jf. § 13, stk. 2, i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Stk. 3

Ved »dagpengeperioden« forstås den periode, der er fastsat i § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4

Ved »aktivperioden« forstås den periode, der er fastsat i § 52 a, stk. 2, og § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Selvforskyldt ledighed

Selvforskyldt ledighed

§ 3

Et medlem er selvforskyldt ledig i de tilfælde, der er nævnt i §§ 4‑16, jf. dog §§ 17‑20. Opsigelse af arbejde

§ 4

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet opsiger et arbejde uden en gyldig grund, jf. § 21.

Stk. 2

Et medlem er også selvforskyldt ledig, hvis medlemmet opsiger et arbejde uden en gyldig grund i en periode, hvor medlemmet

  1. er på orlov efter lov om orlov,
  1. deltager i tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan,
  1. deltager i omskoling mv. eller
  1. modtager godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 3

Det sidestilles med opsigelse, hvis et medlem har indgået en aftale om ansættelse, men ikke møder op den første arbejdsdag, medmindre der er tale om et formidlet arbejde, jf. § 10, stk. 3, nr. 2.

§ 5

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund, jf. § 21, tager orlov fra et arbejde, medmindre medlemmet tager orlov fra arbejdet i henhold til lov om orlov. Afskedigelse mv.

§ 6

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

Stk. 2

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget i puljejob, jobtræning eller individuel jobtræning efter en individuel handlingsplan af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

Stk. 3

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis uddannelsesstedet afbryder medlemmets uddannelse efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan eller et medlems omskoling mv. af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

Stk. 4

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet, i en periode, hvor medlemmet er på orlov efter lov om orlov eller modtager godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Kontraopsigelse mv.

§ 7

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget, uden at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, og medlemmet selv opsiger arbejdet uden en gyldig grund, jf. § 21, og fratræder, før arbejdsgiverens opsigelsesvarsel udløber.

Stk. 2

Et medlem er ikke selvforskyldt ledig, hvis medlemmet selv opsiger sit arbejde i tilfælde,

  1. hvor medlemmet kan dokumentere at ville være blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, og
  1. medlemmets opsigelse sker til fratræden samme dag, som medlemmet ville være blevet afskediget.

§ 8

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget, uden at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, og medlemmet accepterer et kortere opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side end det, der ellers gælder for medlemmet. Ophør i tilbud og omskoling mv.

§ 9

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet ophører i et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan uden en gyldig grund, jf. § 21.

Stk. 2

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet ophører i et tilbud om omskoling mv. uden en gyldig grund, jf. § 21. Afslag på formidlet arbejde

§ 10

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde uden en gyldig grund, jf. § 21.

Stk. 2

Et medlem er også selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund, jf. § 21, afslår et formidlet arbejde i en periode, hvor medlemmet

  1. deltager i et tilbud efter en individuel handlingsplan,
  1. er på orlov til uddannelse efter reglerne for ledige i henhold til lov om orlov,
  1. deltager i omskoling mv.,
  1. som ledig modtager godtgørelse eller elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller
  1. deltager i uddannelsesforløb oprettet ved aftale mellem Arbejdsmarkedsrådet og uddannelsesinstitutionen, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 29.
Stk. 3

Stk. 1 og 2 gælder også situationer, der kan sidestilles med afslag. Det sidestilles f.eks. med afslag,

  1. hvis et medlem udebliver fra en samtale om formidlet arbejde hos arbejdsgiveren, på AF eller i arbejdsløshedskassen,
  1. hvis et medlem undlader at påbegynde et formidlet arbejde, eller
  1. hvis et medlem ikke møder til en samtale eller et formidlet arbejde, fordi medlemmet ikke har gjort sig bekendt med sin post.
Stk. 4

Bestemmelsen gælder ikke, hvis AF konkret har fraveget kravet om, at medlemmet skal stå til rådighed for formidlet arbejde. Afslag på omskoling mv.

§ 11

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår et tilbud om omskoling mv. uden en gyldig grund, jf. § 21.

Stk. 2

Stk. 1 gælder også situationer, der kan sidestilles med afslag. Det sidestilles f.eks. med afslag, Afslag vedrørende handlingsplan og tilbud i dagpengeperioden eller i en periode, hvor medlemmet er omfattet af § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

  1. hvis et medlem udebliver fra en samtale på AF om omskoling mv.,
  1. hvis et medlem undlader at påbegynde et tilbud om omskoling mv., eller
  1. hvis et medlem ikke møder til en samtale eller et tilbud om omskoling mv., fordi medlemmet ikke har gjort sig bekendt med sin post.

§ 12

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet i dagpengeperioden afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan uden en gyldig grund, jf. § 21.

Stk. 2

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet i dagpengeperioden afslår et tilbud efter en individuel handlingsplan uden en gyldig grund, jf. § 21.

Stk. 3

Stk. 1 og 2 gælder også situationer, der kan sidestilles med afslag. Det sidestilles f.eks. med afslag,

  1. hvis et medlem udebliver fra en samtale, som AF har indkaldt til, om udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan,
  1. hvis et medlem udebliver fra en samtale om afgivelse af tilbud efter en individuel handlingsplan,
  1. hvis et medlem undlader at påbegynde et tilbud efter handlingsplanen, eller
  1. hvis et medlem ikke møder til en samtale eller et tilbud efter handlingsplanen, fordi medlemmet ikke har gjort sig bekendt med sin post.

§ 13

§ 12 gælder også for medlemmer, som er omfattet af § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Afslag vedrørende handlingsplan og tilbud i aktivperioden

§ 14

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet i aktivperioden afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en handlingsplan uden en gyldig grund, jf. § 22.

Stk. 2

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet i aktivperioden afslår et tilbud efter § 33 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik uden en gyldig grund, jf. § 22.

Stk. 3

Stk. 1 og 2 gælder også situationer, der kan sidestilles med afslag. Det sidestilles f.eks. med afslag,

  1. hvis et medlem udebliver fra en samtale, som AF har indkaldt til, om udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan,
  1. hvis et medlem udebliver fra en samtale om afgivelse af tilbud efter handlingsplanen,
  1. hvis et medlem undlader at påbegynde et tilbud efter handlingsplanen, eller
  1. hvis et medlem ikke møder til en samtale eller et tilbud efter handlingsplanen, fordi medlemmet ikke har gjort sig bekendt med sin post.
Stk. 4

Stk. 1 og 2 omfatter ikke medlemmer, der er fyldt 60 år. For disse medlemmer gælder samme regler som for medlemmer i dagpengeperioden. § 15. § 14 gælder også ved udarbejdelse og revision af en individuel handlingsplan i dagpengeperioden med henblik på afgivelse af tilbud til påbegyndelse i aktivperioden og tilbud efter en individuel handlingsplan afgivet i dagpengeperioden med henblik på påbegyndelse i aktivperioden. Afslag vedrørende uddannelsesplan

§ 16

§ 14 og § 15 finder tilsvarende anvendelse ved udarbejdelse og revision af en individuel uddannelsesplan og tilbud efter en individuel uddannelsesplan for medlemmer, der er omfattet af § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Situationer, hvor et medlem ikke skal anses for selvforskyldt ledig

Situationer, hvor et medlem ikke skal anses for selvforskyldt ledig

§ 17

Der skal ikke ske registrering af selvforskyldt ledighed i tilfælde, hvor et medlem ophører med sit arbejde i forbindelse med

  1. overtagelse af andet varigt arbejde, der ikke gives offentligt løntilskud til, med samme eller højere ugentlige timetal, eller et omfang, der ikke vil kunne give ret til supplerende dagpenge,
  1. overtagelse af arbejde, der er formidlet af medlemmets arbejdsløshedskasse eller AF efter reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats,
  1. påbegyndelse af uddannelse af mindst 1 års varighed eller
  1. påbegyndelse af selvstændig virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang.
Stk. 2

Der skal ikke ske registrering af selvforskyldt ledighed, hvis et medlem, der har flere arbejdsforhold og en samlet ugentlig arbejdstid over fagets normale arbejdstid, opsiger et arbejdsforhold. Det er dog en betingelse, at arbejdstiden derved ikke bliver nedbragt til et ugentligt timetal, der giver ret til supplerende dagpenge.

Stk. 3

Der skal ikke ske registrering af selvforskyldt ledighed, hvis et medlem opsiger et arbejde i tilfælde, hvor medlemmets arbejde og bolig er sammenfaldende, og medlemmet ikke længere kan disponere over boligen af grunde, som medlemmet ikke har indflydelse på.

§ 18

Der skal ikke ske registrering af selvforskyldt ledighed i tilfælde, hvor et medlem ophører i omskoling mv. eller i tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan i forbindelse med

  1. overtagelse af varigt arbejde (uanset timetal), der ikke gives offentligt løntilskud til,
  1. overtagelse af arbejde, der er formidlet af medlemmets arbejdsløshedskasse eller AF efter reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats,
  1. påbegyndelse af uddannelse af mindst 1 års varighed eller
  1. påbegyndelse af selvstændig virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang.
Stk. 2

Der skal ikke ske registrering af selvforskyldt ledighed i tilfælde, hvor et medlem ophører i omskoling mv. eller i et tilbud om uddannelse efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, når uddannelsesinstitutionen bekræfter, at medlemmet ikke har de fornødne færdigheder til at gennemføre uddannelsen.

Stk. 3

Der skal ikke ske registrering af selvforskyldt ledighed i tilfælde, hvor et medlem afslår et tilbud om omskoling mv. eller et tilbud efter en individuel handlingsplan, hvis tilbudet ikke er rimeligt, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

§ 19

Der skal ikke ske registrering af selvforskyldt ledighed i tilfælde, hvor et medlem, der ikke er omfattet af lov om værnepligtsorlov, opsiger et arbejde eller ophører i omskoling mv. eller i et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan for at aftjene militær eller civil værnepligt, udføre FN‑tjeneste eller ligestillede opgaver, som er omfattet af lov om værnepligtsorlov.

§ 20

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige tilfælde bestemme, at et medlem, der ophører med et arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse, ikke skal registreres for selvforskyldt ledighed.

Gyldige grunde

Gyldige grunde

§ 21

Gyldige grunde, jf. §§ 4, 5, 7 og 9‑13, er: Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis der er lægelig dokumentation for, a) at medlemmet på opsigelsestidspunktet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller b) at arbejdet på opsigelsestidspunktet forventes at medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer i forbindelse med graviditet. Ved opsigelse er det en betingelse, at medlemmet har forsøgt at få andet arbejde på arbejdspladsen. Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af medlemmet på grund af transportvanskeligheder eller på grund af den tid, der går til transport. Hvis medlemmet opsiger arbejdet, skal det ske i umiddelbar tilknytning til a) en omlægning af offentlige transportmidler, b) en ændring af arbejdstidens placering eller c) bortfald af kørelejlighed. Det er en betingelse, at medlemmet før opsigelsen har forsøgt at få arbejdstiden flyttet. Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet mangler pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, og medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe pasningsmulighed. Ved opsigelse er det en betingelse, at medlemmet har forsøgt at få anden arbejdstid på arbejdspladsen. Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet ønsker at overgå til efterløn eller delefterløn, og medlemmet rent faktisk indtræder i efterløns‑ eller delefterlønsordningen. Ved afslag er det en betingelse, at medlemmet anmoder om at overgå til efterløn eller delefterløn i umiddelbar tilknytning til afslaget på arbejdet og med virkning fra anmodningen. Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmets arbejdstid er på over 6 timer i døgnet eller arbejdstiden beregnet i gennemsnit for 1 måned har en varighed på over 30 timer pr. uge. Ved opsigelse er det en betingelse, at den ændrede arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har accepteret arbejdstiden. Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Et fuldtidsforsikret medlem kan opsige arbejdet og fratræde inden for 26 uger efter, at retten til supplerende dagpenge er bortfaldet. Hvis tidspunktet for bortfald af retten til supplerende dagpenge udskydes af en uforudsigelig eller pludseligt opstået situation, er det fortsat en gyldig grund til ophøret, hvis medlemmet stilles, som om retten til supplerende dagpenge er bortfaldet ved arbejdsophøret. Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke ønsker at udstede en frigørelsesattest eller tilbagekalder en frigørelsesattest. Det gælder ikke, hvis medlemmet har accepteret at fortsætte arbejdet uden samtidig at få supplerende dagpenge. Et medlem kan afslå arbejdet, hvis arbejdet udføres i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Medlemmet kan opsige arbejdet, hvis arbejdet udføres i udlandet eller i Grønland, medmindre medlemmet a) under ansættelsen har bopæl i Danmark, b) er udsendt af den danske stat eller c) er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark. Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet nægter at medvirke til udvikling eller produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v. Arbejdsløshedskassen skal indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v. Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet får støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn. Ved opsigelse er det en betingelse, at medlemmet har fået afslag på at få orlov fra arbejdet. Et medlem kan opsige arbejdet, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet. Medlemmet skal have henvendt sig til arbejdsgiveren for at opnå en løsning på de opståede problemer eventuelt gennem den faglige organisation. Et medlem kan opsige arbejdet senest 2 år efter en flytning, der skyldes, at ægtefællen eller samleveren a) overtager varigt arbejde uden for den hidtidige bopæl, b) begynder uddannelse af mindst 18 måneders varighed uden for den hidtidige bopæl eller c) begynder eller flytter selvstændig virksomhed uden for den hidtidige bopæl. Et medlem kan opsige arbejdet, hvis medlemmet i forbindelse med fratrædelsen og som led i en fratrædelsesordning fra arbejdsgiveren modtager en godtgørelse, der medfører fradrag i dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge. Godtgørelsen skal sammenlagt med løn i den periode, medlemmets eget opsigelsesvarsel løber, mindst svare til løn for den periode, der svarer til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Et medlem kan opsige arbejdet på grund af flytning uden for den hidtidige bopæl som følge af den samboende ægtefælles eller samleverens udøvelse af fysisk vold mod medlemmet. Det er en betingelse, at arbejdsophøret og flytningen sker i tilknytning til den fysiske volds udøvelse. Medlemmet skal ved lægeattest eller politianmeldelse kunne dokumentere at have været udsat for fysisk vold. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at det er en gyldig grund, uanset medlemmet ikke kan dokumentere fysisk vold, hvis det ved politianmeldelse kan dokumenteres, at medlemmets flytning og arbejdsophør i tilknytning hertil skyldes overhængende fare for medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra den samboende ægtefælles eller samleverens side. Et medlem kan afslå arbejdet, hvis det formidlede arbejde ikke skal kunne overtages, jf. §§ 5‑8 i bekendtgørelse om rådighed.

  1. Helbred
  1. Transport
  1. Pasning af familie
  1. Efterløn og delefterløn
  1. Deltidsforsikredes arbejdstid
  1. Tab af supplerende dagpenge
  1. Tab af supplerende dagpenge ‑ frigørelsesattest
  1. Arbejde i udlandet
  1. Produktion af krigsmateriel
  1. Støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn
  1. Arbejdspladsen
  1. Ægtefælleflytning
  1. Fratrædelsesordning
  1. Fysisk vold
  1. Det formidlede arbejde
Stk. 2

Stk. 1, nr. 1‑14, finder tilsvarende anvendelse på

  1. afslag på og ophør i omskoling mv., jf. § 9, stk. 2, og § 11,
  1. afslag på medvirken til udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan i dagpengeperioden, jf. § 12, stk. 1, eller i en periode, hvor medlemmet er omfattet af § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 13,
  1. afslag på tilbud efter en individuel handlingsplan i dagpengeperioden, jf. § 12, stk. 2, eller i en periode, hvor medlemmet er omfattet af § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 13, og
  1. ophør i tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, jf. § 9, stk. 1.
Stk. 3

Den gyldige grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor medlemmet afslår eller ophører i arbejdet, tilbudet mv. Ved ophør må den gyldige grund ikke være en afledt følge af en handling, medlemmet har foretaget efter eget valg.

§ 22

De gyldige grunde, jf. §§ 14‑16, er: Et medlem kan afslå et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, hvis medlemmet fremlægger lægelig dokumentation for, at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan deltage i tilbudet. Et medlem kan afslå et tilbud, hvis medlemmet fremlægger lægelig dokumentation for, at deltagelse i det konkrete tilbud forventes at medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer i forbindelse med graviditet. Et medlem kan afslå at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan eller afslå at deltage i et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, hvis medlemmet mangler pasningsmuligheder for børn eller andre familiemedlemmer, der kræver pleje. Det er en betingelse, at medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe pasningsmulighed. Et medlem kan afslå et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, hvis medlemmet i umiddelbar forlængelse af afslaget overgår til at modtage støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn. Et medlem kan afslå et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, hvis medlemmet tilbydes beskæftigelse i en virksomhed, der udvikler eller producerer krigsmateriel, og medlemmet nægter at medvirke til sådan udvikling eller produktion, jf. lov om krigsmateriel m.v. Arbejdsløshedskassen skal indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v. Et medlem kan a) afslå at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan eller b) afslå et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, hvis medlemmet er afskåret fra at medvirke eller tiltræde tilbudet ved tilbudets start på grund af akut opståede, helt ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.

  1. Helbred
  1. Pasning af familie
  1. Støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn
  1. Produktion af krigsmateriel
  1. Ekstraordinære begivenheder
Stk. 2

Den gyldige grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor medlemmet afslår tilbudet mv.

Karantæner

Karantæner

§ 23

Et medlem, der er selvforskyldt ledig i medfør af §§ 10‑13, pålægges 1 uges effektiv karantæne, jf. dog § 27.

§ 24

Et medlem, der er selvforskyldt ledig i medfør af §§ 4‑6 og 9, pålægges 5 ugers effektiv karantæne, jf. dog stk. 2 og § 27.

Stk. 2

Et medlem pålægges dog kun 1 uges effektiv karantæne, hvis medlemmet inden for den første uge og uden en gyldig grund, jf. § 21,

  1. selv opsiger et formidlet arbejde,
  1. ophører i omskoling mv. eller
  1. ophører i et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan.

§ 25

Et medlem, der er selvforskyldt ledig i medfør af §§ 7 og 8, pålægges 5 ugers karantæne, jf. dog § 27. Karantæneperioden kan dog ikke være længere end den periode, som ligger mellem medlemmets fratrædelsestidspunkt og det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt efter arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Karantænen anses for udstået, hvis karantænen ikke er afviklet senest på det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt i henhold til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Afvikling af karantæner

§ 26

En effektiv karantæne kan kun afvikles i perioder, hvor medlemmet ellers ville have været berettiget til dagpenge eller en anden ydelse, som arbejdsløshedskassen udbetaler.

Stk. 2

Karantænen har virkning fra dagen efter afslaget, arbejdsophøret eller tilbudets ophør, jf. dog stk. 3‑5.

Stk. 3

Opsiger et medlem et arbejde eller afskediges medlemmet fra et arbejde i en periode, hvor medlemmet og får medlemmet i den nævnte periode en ydelse, som ikke udbetales af arbejdsløshedskassen, får karantænen tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med orloven, tilbudet eller omskolingen.

  1. er på orlov til uddannelse efter reglerne for ledige i henhold til lov om orlov,
  1. deltager i tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan eller
  1. deltager i omskoling mv.,
Stk. 4

Bliver et medlem selvforskyldt ledig, mens medlemmet er på orlov som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende efter lov om orlov, eller mens medlemmet er på orlov til børnepasning som ledig efter lov om orlov, får karantænen tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med orloven.

Stk. 5

Afslår et medlem et formidlet arbejde i en periode, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, får karantænen virkning dagen efter afslaget. Bliver et medlem i øvrigt selvforskyldt ledig i en periode, hvor medlemmet modtager godtgørelse eller elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, får karantænen tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med godtgørelsen eller elevstøtten.

Stk. 6

Den effektive karantæne anses for udstået, hvis karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter afslaget, arbejdsophøret eller tilbudets ophør.

Stk. 7

Karantænen anses endvidere for udstået, hvis et medlem efter afslaget eller ophøret har haft ustøttet beskæftigelse i et omfang, der for fuldtidsforsikrede udgør mindst 185 timer. For deltidsforsikrede er kravet 5 gange den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, opgjort på grundlag af beskæftigelsen i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpengesats.

Stk. 8

Er medlemmet samtidigt pålagt flere effektive karantæner, skal den karantæne, der forældes først, afvikles først. Gentagelsesvirkning og arbejdskrav

§ 27

Et medlem, der 2 gange inden for de seneste 12 måneder er blevet selvforskyldt ledig i medfør af §§ 4‑13, kan ikke få dagpenge.

Stk. 2

Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger. Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn‑ og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet.

Stk. 3

Et deltidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mindst 150 timers arbejde i en periode på 10 uger. Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn‑ og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet.

Stk. 4

Et medlem kan endvidere igen få dagpenge, når medlemmet i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang uden samtidig at modtage etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, iværksætterydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige eller igangsætningsydelse efter lov om social bistand eller lignende. Tab af dagpenge og beskæftigelseskrav

§ 28

Et medlem, der er selvforskyldt ledig i medfør af §§ 14‑16, mister retten til dagpenge.

Stk. 2

Et medlem, der har mistet retten til dagpenge, kan igen få dagpenge, når medlemmet dokumenterer at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3

Et medlem, som før den 1. januar 1997 har mistet retten til dagpenge, fordi medlemmet i aktivperioden har afslået at medvirke til at udarbejde eller revidere en handlingsplan eller har afslået et tilbud efter § 33 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan igen få dagpenge, når medlemmet dokumenterer at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4

Et medlem, som før den 1. januar 1997 har mistet retten til dagpenge, fordi medlemmet har afslået at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel uddannelsesplan eller handlingsplan eller har afslået et tilbud efter en individuel uddannelsesplan eller handlingsplan, mens medlemmet var omfattet af den før 1. januar 1999 gældende § 52 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan igen få dagpenge, når medlemmet dokumenterer at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Medlemmets oplysningspligt

Medlemmets oplysningspligt

§ 29

Et medlem skal oplyse arbejdsløshedskassen om afslag på formidlet arbejde, arbejdsophør eller aftale om arbejde, uddannelse eller planlagt ferie.

Stk. 2

Et medlem skal give oplysninger om årsagen til afslag på arbejde og arbejdsophør, hvis arbejdsløshedskassen beder om det. Øvrige bestemmelser

§ 30

En arbejdsløshedskasse har tavshedspligt med hensyn til, om en virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v., og arbejdsløshedskassen må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger herom.

Stk. 2

Ved overtrædelse af stk. 1 finder straffelovens § 152 og §§ 152 c‑152 e anvendelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 94 a, stk. 2.

§ 31

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse, som handler om ægteskab og ægtefæller, finder tilsvarende anvendelse på et registreret partnerskab og registrerede partnere, jf. lov om registreret partnerskab. Ikrafttræden mv.

§ 32

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

§ 33

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2

Samtidig ophæves Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 576 af 6. august 1998 om selvforskyldt ledighed.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1998