TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode

BEK nr 1077 af 23/12/1998

DanmarkBekendtgørelse1998

§ 1

Indplacering i dagpengeperioden er for et fuldtidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, jf. lovens § 53, stk. 2, litra a.

Stk. 2

Indplacering i dagpengeperioden er for et deltidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år, jf. lovens § 53, stk. 2, litra b.

Stk. 3

Indplacering i dagpengeperioden er for et medlem, der har opbrugt sin dagpengeret efter § 6, § 12, stk. 3, jf. § 20, eller efter § 13 betinget af,

Stk. 4

Efter genoptagelse i en arbejdsløshedskasse af et medlem, som har meldt sig ud af arbejdsløshedskassen, som er slettet på grund af svig eller kontingentrestance, eller hvis medlemskab er annulleret, er indplacering i dagpengeperioden betinget af, at medlemmet opfylder beskæftigelseskravet i stk. 1 eller 2.

  • sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,
  • perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter lov om social service,
  1. at et fuldtidsforsikret medlem har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i en tilsvarende periode, eller
  1. at et deltidsforsikret medlem har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år.
  1. perioder med støtte til pasning af alvorligt sygt barn efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
  1. perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,
  1. perioder med orlov til uddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i henhold til lov om orlov,
  1. perioder med orlov til børnepasning efter lov om orlov, eller
  1. perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.
Stk. 5

Den i stk. 1-3 angivne periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold

Stk. 6

Den i stk. 1-3 angivne periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der under ophold i et andet EØS-land forekommer forhold som nævnt i stk. 5 efter tilsvarende regler som de danske. Der kan ikke ske forlængelse udover, hvad der er muligt efter danske regler.

Stk. 7

De i stk. 5 og 6 nævnte perioder skal ligge i en medlemsperiode, for at de kan forlænge den i stk. 1-3 angivne periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være optjent.

§ 2

Beregning af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. dog stk. 2-8 og § 3.

Stk. 2

I tilfælde, hvor arbejdstiden anses for ukontrollabel, jf. bekendtgørelse om supplerende dagpenge, lægges det timetal, der er beregnet på grundlag af indtægten, til grund ved opgørelsen af beskæftigelsen.

Stk. 3

Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt løntilskud, kan ikke medregnes ved beregningen af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 3.

Stk. 4

Uddannelse kan i sin helhed medregnes til beskæftigelseskravet, hvis den uddannelsessøgende under hele uddannelsesforløbet

  1. er ansat af en arbejdsgiver og
  1. får udbetalt overenskomstmæssig løn.
  1. uddannelsen indgår som et tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
  1. der er givet uddannelsesorlov i henhold til lov om orlov til uddannelsen, eller
  1. der ydes offentligt tilskud til lønnen.
Stk. 5

I andre tilfælde end de i stk. 4 nævnte kan den del af en uddannelse, der anses som praktik, medregnes til beskæftigelseskravet, hvis der under praktikken udbetales overenskomstmæssig løn.

Stk. 6

Stk. 4 og 5 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor

Stk. 7

Perioder, hvor beskæftigelsen er midlertidigt afbrudt på grund af orlov givet i henhold til lov om orlov eller lov om støtte til voksenuddannelse, kan ikke medregnes ved beregningen af beskæftigelseskravet, selv om arbejdsgiveren udbetaler løn under orloven.

Stk. 8

Det er en forudsætning for anvendelse af stk. 1, 2, 4 og 5, at lønindtægten medtages i medlemmets årsopgørelse.

§ 3

Til beskæftigelseskravet kan, uanset at betingelsen om overenskomstmæssig eller tilsvarende løn i § 2, stk. 1, ikke er opfyldt, medregnes:

Stk. 2

Opgørelsen, jf. stk. 1, nr. 2-4, sker efter de af direktoratet fastsatte regler om supplerende dagpenge ved belægning for egen optjent ferie.

  1. Beskæftigelse, der udføres af u-landsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil der ydes bistand i henhold til Lov om Internationalt Udviklingssamarbejde, eller private frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 12, stk. 3.
  1. Afholdt ferie med feriegodtgørelse samt supplerende feriedage i henhold til ferielovens § 6 a, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
  1. Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
  1. Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
  1. Perioder, hvori en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn.

§ 4

Perioder, hvor der ifølge overenskomst arbejdes mindre end det for faget gældende normaltimetal, men hvor der udbetales fuld normal løn, sidestilles med beskæftigelse på fuld tid.

§ 5

Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Stk. 2

Udøvelse af selvstændig virksomhed i en delpensionsperiode kan medregnes med den nedsatte arbejdstid, der ligger til grund for tildelingen af delpension.

Stk. 3

Udøvelse af selvstændig virksomhed i perioder, hvor medlemmet har modtaget iværksætterydelse i henhold til lov om arbejdstilbud, etableringsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, igangsætningsydelse i henhold til lov om social bistand eller lignende, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Stk. 4

Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 1-2, at overskud eller underskud fra virksomheden oplyses til skattevæsenet, og at virksomheden har anmeldt lovpligtige momsangivelser.

§ 6

Dagpengeperioden er den periode på sammenlagt 52 uger (ydelsesperiode) inden for 24 måneder (referenceperiode), hvor et medlem kan modtage dagpenge i henhold til lovens § 55, stk. 1, jf. dog § 12, stk. 3, § 13, stk. 1, og § 16.

Stk. 2

Aktivperioden er den periode på sammenlagt 156 uger (ydelsesperiode) inden for 48 måneder (referenceperiode), hvor et medlem har ret og pligt til at deltage i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik henholdsvis kan modtage dagpenge i henhold til lovens § 55, stk. 2, jf. dog stk. 3, § 12, stk. 3, og § 13, stk. 2.

Stk. 3

Perioder under ledighed med sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel forlænger aktivperioden, jf. stk. 2 og § 13, stk. 2, med den periode, der ligger ud over 6 uger. Aktivperioden forlænges dog kun med sygeperioder, der har forbrugt af en ydelsesperiode. For så vidt angår perioder med sygedagpenge i henhold til afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel henvises til § 10, stk. 1, nr. 1.

§ 7

Indplacering i dagpengeperioden sker - såvel for ydelses- som for referenceperioden - fra det tidspunkt, hvor medlemmet anmoder om og herefter får udbetalt

Stk. 2

Et medlem, der er udelukket fra ret til dagpenge som følge af effektiv karantæne, indplaceres fra det tidspunkt, hvor medlemmet ville have været berettiget til ydelse, jf. stk. 1, hvis medlemmet ikke havde været udelukket fra ret til dagpenge.

Stk. 3

For et medlem, der har ret til at overgå til aktivperioden, begynder denne umiddelbart efter udløbet af dagpengeperioden.

  • Fastlæggelse af ydelsesperioder for personer, der medregner forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land eller på Færøerne
  1. dagpenge,
  1. efterløn,
  1. delefterløn, eller hvor medlemmet
  1. har ret til dagpenge i henhold til artikel 69 i EF-forordning nr. 1408/71 (Attest E 303),
  1. påbegynder orlov til uddannelse efter reglerne for ledige i henhold til lov om orlov,
  1. som ledig og dagpengeberettiget får udbetalt godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, eller
  1. deltager i uddannelsesforløb oprettet ved aftale mellem Arbejdsmarkedsrådet og uddannelsesinstitutionen, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 29.

§ 8

Indplacering af en person, der medregner forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land eller Færøerne i henhold til reglerne herom, sker efter § 7, stk. 1.

Stk. 2

Indplacering efter stk. 1 sker med en ledighedsanciennitet svarende til forskellen mellem den periode i EØS-landet eller på Færøerne, som ligger til grund for beregningen af beskæftigelseskravet, og medlemmets beskæftigelse i den pågældende periode. Hvis medlemmet fremlægger dokumentation fra den kompetente myndighed i EØS-landet eller på Færøerne for, at der kun er udbetalt arbejdsløshedsydelser for en mindre del af den periode, hvor beskæftigelseskravet er optjent, lægges denne dokumentation til grund ved indplaceringen.

Stk. 3

Reglen i stk. 2 finder anvendelse på personer, der medregner forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land eller Færøerne, og som ikke er indplaceret i en dagpenge- eller aktivperiode.

§ 9

Et medlem, der er indplaceret i en dagpengeperiode eller aktivperiode, erhverver ret til en ny dagpengeperiode, når der foreligger 52 henholdsvis 34 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 1. Beskæftigelsen kan kun indgå i opgørelsen een gang, jf. dog § 1, stk. 4.

Stk. 2

Opgørelsen efter stk. 1 skal i dagpengeperioden foretages

Stk. 3

Efter opgørelsestidspunktet i henhold til stk. 2, nr. 1 og 2, skal opgørelsen i den resterende del af dagpengeperioden ske løbende.

Stk. 4

Opgørelsen efter stk. 1 skal for medlemmer i aktivperioden og for medlemmer omfattet af lovens § 55, stk. 4, ske løbende.

  1. 4 måneder før ydelses- eller referenceperiodens udløb for medlemmer, der får dagpenge efter § 6, stk. 1,
  1. 3 måneder før ydelses- eller referenceperiodens udløb for medlemmer, der får dagpenge efter § 13, stk. 1,
  1. når medlemmet har gennemført en uddannelse som nævnt i lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og opnår dagpengeret på grundlag af uddannelsen,
  1. når medlemmet fylder 60 år, hvis medlemmet er omfattet af § 20, stk. 2 eller 3, eller
  1. når medlemmet overgår til efterløn.
Stk. 5

Et medlem, der har opfyldt et beskæftigelseskrav svarende til lovens § 53, stk. 2, som er givet i medfør af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, erhverver samtidig ret til en ny dagpengeperiode.

§ 10

De i § 6, stk. 1 og 2, samt § 13, stk. 1 og 2, nævnte referenceperioder forlænges, hvis der i perioderne forekommer følgende forhold, og der ikke udbetales løn,

Stk. 2

Referenceperioderne forlænges endvidere, hvis der forekommer følgende forhold,

Stk. 3

Referenceperioderne forlænges også med perioder som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 efter tilsvarende regler som de danske i et andet EØS-land.

Stk. 4

Ud over de i stk. 1, nr. 1, nævnte perioder forlænges referenceperioden i aktivperioden, jf. § 6, stk. 2, og § 13, stk. 2, også med andre perioder under ledighed med sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, med den del af sygdomsperioden, der ligger ud over 6 uger. Referenceperioden forlænges kun med sygeperioder, der har forbrugt af en ydelsesperiode.

  1. perioder med sygedagpenge i henhold til afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
  1. perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter lov om social service,
  1. perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,
  1. perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., eller
  1. perioder med delefterløn.
  1. perioder med orlov til uddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i henhold til lov om orlov, eller
  1. perioder med orlov til børnepasning efter lov om orlov.
Stk. 5

Afgørelse af, om der skal ske forlængelse af referenceperioden, træffes på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen skal opgøre medlemmets hidtidige beskæftigelse efter § 9. Hvis medlemmet på dette tidspunkt opfylder beskæftigelseskravet, indplaceres medlemmet i en ny dagpengeperiode, selv om der er grundlag for at forlænge referenceperioden.

§ 11

Ved opgørelse af de i § 6, stk. 1 og 2, § 12, stk. 3, samt § 13, stk. 1 og 2, nævnte ydelsesperioder indgår

Stk. 2

Uger med ydelser efter stk. 1, som er udbetalt med urette, men som ikke skal tilbagebetales af medlemmet, indgår i de i § 6, stk. 1 og 2, § 12, stk. 3, og § 13, stk. 1 og 2, nævnte ydelsesperioder.

Stk. 3

Sygdomsperioder fra og med medlemmets 60. år medregnes ikke i perioden på 130 uger efter § 12, stk. 3.

  1. uger, hvor der er udbetalt dagpenge,
  1. uger, hvor der er udbetalt feriedagpenge, medmindre medlemmet på tidspunktet for afholdelse af ferie med feriedagpenge ikke var indplaceret i en dagpenge- eller aktivperiode, og medlemmet efterfølgende har optjent beskæftigelseskravet, jf. § 1,
  1. perioder under ledighed med sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medmindre sygedagpengene er udbetalt i henhold til lovens afsnit IV, jf. dog stk. 3 og § 18, stk. 1,
  1. uger, hvor der er udbetalt ydelser i henhold til den før 1. januar 1996 gældende § 55, stk. 6, eller i henhold til den før 1. april 1995 gældende § 55, stk. 3,
  1. uger, hvor medlemmet deltager i tilbud efter kap. 5-7 og 9-10 eller kap. 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, medmindre medlemmet er syg, og der udbetales fuld løn under sygdommen, jf. dog nr. 6,
  1. uger, hvor unge deltager i tilbud om uddannelse efter kap. 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvis arbejdsløshedskassen udbetaler ydelse under uddannelsen,
  1. uger, hvor medlemmet har deltaget i tilbud efter det før 1. januar 1998 gældende kap. 8 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
  1. uger, hvor medlemmet deltager i uddannelsesforløb oprettet ved aftale mellem Arbejdsmarkedsrådet og uddannelsesinstitutionen, jf. § 29 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
  1. uger, hvor et ledigt og dagpengeberettiget medlem får godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed eller elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser,
  1. uger med orlov til sabat efter lov om orlov,
  1. uger, hvor et medlem har orlov til uddannelse efter reglerne for ledige i henhold til lov om orlov,
  1. uger, hvor medlemmet helt eller delvist er udelukket fra ret til dagpenge som følge af effektiv karantæne,
  1. uger, hvor medlemmet modtager efterløn,
  1. uger, hvor medlemmet modtager aktivitetsydelse efter den før 1. januar 1998 gældende § 97 g i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
  1. uger, hvor medlemmet modtager ydelser, der træder i stedet for dagpenge, jf. lovens § 55, stk. 6.

§ 12

Et medlem, som ved udløbet af aktivperioden og senest den 31. december 1998 er fyldt 50 år, kan bevare retten til dagpenge til det fyldte 60. år, hvis medlemmet ved fortsat medlemskab kan opfylde anciennitetskravet for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år, jf. den før 1. januar 1999 gældende § 55, stk. 4, i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Stk. 2

Et medlem, som den 1. januar 1999 eller senere fylder 50 år, og som ved udløbet af aktivperioden er fyldt 55 år, kan bevare retten til dagpenge til det fyldte 60. år, hvis medlemmet ved fortsat medlemskab kan opfylde anciennitetskravet for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år, jf. lovens § 55, stk. 4.

Stk. 3

Et medlem, der er fyldt 60 år, kan højst få dagpenge i 130 uger, jf. lovens § 55, stk. 5.

§ 13

Et medlem under 25 år kan i dagpengeperioden modtage dagpenge mv. i 26 uger (ydelsesperiode) inden for 18 måneder (referenceperiode).

Stk. 2

Et medlem under 25 år har i aktivperioden ret og pligt til at deltage i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik henholdsvis kan modtage dagpenge i henhold til lovens § 52 a, stk. 3, i 182 uger (ydelsesperiode) inden for 57 måneder (referenceperiode), jf. dog § 6, stk. 3.

Stk. 3

Hvis et medlem fylder 25 år inden udløbet af dagpengeperioden, jf. stk. 1, kan medlemmet modtage dagpenge efter § 6.

§ 14

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

§ 15

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2

Samtidig med bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 532 af 8. juli 1998 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

§ 16

I perioden fra den 4. januar 1999 til den 2. januar 2000 er dagpengeperioden på sammenlagt 91 uger (ydelsesperiode) inden for 33 måneder (referenceperiode).

Stk. 2

I perioden fra den 3. januar 2000 til den 31. december 2000 er dagpengeperioden på sammenlagt 65 uger (ydelsesperiode) inden for 27 måneder (referenceperiode).

Stk. 3

Medlemmer, der fylder 50 år i 1999, og hvis dagpengeret udløber i 1999 efter det fyldte 50. år, kan bevare retten til at modtage ydelser efter lovens § 55, stk. 4, indtil udgangen af 1999.

§ 17

For medlemmer under 25 år, som har gennemført en uddannelse, jf. lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og som er indplaceret før den 1. januar 1999, regnes de 26 uger inden for 18 måneder, jf. § 13, stk. 1, fra den 12. oktober 1998.

Stk. 2

Medlemmer under 25 år, som ikke har gennemført en uddannelse, jf. lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og som den 1. januar 1999 ikke er omfattet af den indtil 31. december 1998 gældende § 52 b i arbejdsløshedsforsikringsloven, men som har modtaget dagpenge i 26 uger inden for 18 måneder, overgår til aktivperioden med virkning fra den 1. januar 1999.

Stk. 3

For medlemmer under 25 år, som ved overgangen til aktivperioden har modtaget dagpenge i mere end 26 uger, reduceres aktivperioden efter § 13, stk. 2, med ledighed ud over de 26 uger.

Stk. 4

For medlemmer under 25 år, der den 1. januar 1999 er omfattet af den indtil 31. december 1998 gældende § 52 b i arbejdsløshedsforsikringsloven, reduceres aktivperioden efter § 13, stk. 2, med uger med aktivering og dagpenge efter det tidspunkt, hvor medlemmet har haft 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder.

§ 18

§ 6, stk. 3, og § 11, stk. 1, nr. 3, har virkning for sygdomsperioder, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.

Stk. 2

Sygdomsperioder, der påbegyndes senest den 31. december 1998 forlænger de i § 6, stk. 1 og 2, og § 13, stk. 1 og 2, nævnte referenceperioder.

§ 19

Bestemmelsen i § 11, stk. 1, nr. 9, finder ikke anvendelse på medlemmer, der under ledighed forud for den 4. oktober 1995 enten er påbegyndt en uddannelse, hvorunder der ydes godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed eller elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, eller har indgivet ansøgning herom og er påbegyndt uddannelsen senest den 31. januar 1996.

Stk. 2

Bestemmelsen i § 11, stk. 1, nr. 11, finder ikke anvendelse på medlemmer, der under ledighed forud for den 4. oktober 1995 enten er påbegyndt orlov til uddannelse eller har indgivet ansøgning herom og er påbegyndt orloven senest den 31. januar 1996.

Stk. 3

For medlemmer, der er omfattet af stk. 2, forlænges referenceperioden, jf. § 6 og § 13, svarende til orlovens længde.

§ 20

Bestemmelsen i § 12, stk. 3, finder anvendelse på medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode efter den 23. november 1994.

Stk. 2

Medlemmer, der senest er eller bliver indplaceret i en dagpengeperiode eller en aktivperiode i henhold til bekendtgørelse nr. 906 af 1. december 1993 om overgangsordninger for medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser ved ikrafttræden af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er ikke omfattet af bestemmelsen i § 12, stk. 3.

Stk. 3

Medlemmer, der er indplaceret i en dagpengeperiode den 23. november 1994 eller tidligere, og som ikke er omfattet af bekendtgørelse nr. 906 af 1. december 1993 om overgangsordninger for medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser ved ikrafttræden af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan efter det fyldte 60. år højst få dagpenge i dagpengeperioden i 30 måneder.

Stk. 4

Medlemmer, der er omfattet af stk. 2 eller 3, kan ikke overgå til aktivperioden efter det fyldte 60. år.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1998