Bekendtgørelse om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet
BEK nr 108 af 17/02/1998
§ 1
Hjælp efter serviceloven er betinget af, at modtageren har lovligt ophold her i landet.
Retten til hjælp efter servicelovens §§ 28, 29, 31, 77, 78, 84, 97 og 99 bevares dog under midlertidige ophold i udlandet efter de nærmere regler i §§ 2-8 til alle eller en del af de formål, der er nævnt nedenfor i nr. 1-6:
- Når modtageren deltager i aktiviteter, der er led i aktivering eller revalidering, jf. § 5, stk. 2, nr. 1 i lov om aktiv socialpolitik.
- Når modtageren deltager i en uddannelse i udlandet, der berettiger til Statens Uddannelsesstøtte i udlandet, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 671 af 7. august 1995 med senere ændringer.
- Når der er behov for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 69 af 17. februar 1983 med senere ændringer, eller behandlingstilbud, kurophold e.l., som er betalt af det offentlige.
- Når modtageren udøver aftalt eller fastlagt samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år.
- Når modtageren holder ferie i udlandet.
- Når der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, fx besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.
Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at modtageren inden udrejsen opfylder betingelserne for at modtage hjælp, samt at kommunen løbende kan holdes orienteret om, at opholdet kan ske, uden at de almindelige regler for hjælpen tilsidesættes, jf. lov om retsikkerhed og administration på det sociale område § 11.
Varigheden af hjælp under ophold i udlandet i det enkelte tilfælde afhænger af formålet med hjælpen og de konkrete omstændigheder, herunder karakteren af hjælpen.
Der kan kun i særlige tilfælde efter en konkret vurdering ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med kortvarige ferieophold i udlandet, jf. endvidere § 5, stk. 2. Særligt om de enkelte ydelser
§ 2
Hjælp til dækning af merudgifter efter servicelovens § 28 kan bevares til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-6.
§ 3
Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 kan bevares til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 3-6.
§ 4
Tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 77 kan bevares til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-6.
Ved ophold i udlandet til de formål, der er nævnt § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, kan tilskuddet anvendes til ansættelse af hjælpere i udlandet. Hjælpen ydes under hensyn til lønniveauet i det pågældende land, dog maksimalt med det beløb, der ville blive ydet her i landet til dækning af det tilsvarende behov. Hvis modtageren vælger at medbringe hjælpere, kan tilskud hertil ikke overstige det tilskud, der ville blive ydet her i landet til dækning af det tilsvarende behov, og der kan ikke ydes hjælp til rejse- og opholdsudgifter til hjælperen efter servicelovens § 77 eller som merudgift efter servicelovens § 84.
§ 5
Hjælp til ledsagelse efter servicelovens § 31 og § 78 kan bevares ved ophold i udlandet til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 3-6.
Der kan ikke ydes hjælp til rejse- og opholdsudgifter efter servicelovens § 31 eller § 78 eller som merudgift efter servicelovens § 28 eller § 84 ved ledsagelse til udlandet .
§ 6
Ret til dækning af merudgifter efter servicelovens § 84 kan bevares under ophold i udlandet til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-6, med de undtagelser, der følger af § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2.
§ 7
Kropsbårne hjælpemidler efter servicelovens § 97 kan uanset bestemmelserne i § 1 frit medtages til udlandet.
Alle øvrige hjælpemidler kan medtages under ophold i udlandet til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-6.
Om hjælp i udlandet til hjælpemidler, der er omfattet af EF-forordning1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, henvises til forordningens bestemmelser.
§ 8
Biler, hvortil der er ydet støtte efter servicelovens § 99, jf. §§ 4,6 og 8 i bekendtgørelsen om støtte til køb af bil efter servicelovens § 99, kan medtages til udlandet ved ophold af få måneders varighed til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-6.
Uanset bestemmelsen i stk. 1, kan bilen medtages til udlandet ved ophold af mere end få måneders varighed, til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-2.
§ 9
Denne bekendtgørelse træder i kraft den. 1. juli 1998.
pre_paragraph I medfør af § 2, stk. 2, i lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service fastsættes:
Socialministeriet, den 17. februar 1998, den 17. februar 1998
/Karen Jespersen Peter Duus/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1998