Bekendtgørelse om omregning til danske kroner ved fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi efter lov om visse miljøafgifter og lov om afgift af bekæmpelsesmidler
BEK nr 1093 af 23/12/1998
§ 1
Den afgiftspligtige værdi for varer omfattet af lov om visse miljøafgifter og varer omfattet af § 7 i lov om afgift af bekæmpelsesmidler skal opgøres og angives til de statslige told- og skattemyndigheder i danske kroner. Ved omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi i dansk mønt finder reglerne i § 67, stk. 2, 3 og 5, i bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven tilsvarende anvendelse. Ved forbrug eller benyttelse af egne varer betragtes tidspunktet for forbruget eller benyttelsen som leveringstidspunktet.
§ 2
Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af § 1 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter § 21, stk. 3, i lov om visse miljøafgifter eller § 40, stk. 3, i lov om afgift af bekæmpelsesmidler.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.
Skatteministeriet, den 23. december 1998, den 23. december 1998
/Ole Stavad John Fuhrmann/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1998