Bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98

Hjælp ydes til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet eller forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og derved i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse, eller er nødvendigt for at pågældende kan udøve et erhverv.

Hjælpemidler omfatter produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Forbrugsgoder omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.

Hjælp efter denne bekendtgørelse ydes af kommunen.

Amtskommunen yder dog hjælp, herunder befordringsgodtgørelse m.v. efter § 23, vedrørende ansøgninger om

1. optiske synshjælpemidler, herunder briller og kontaktlinser, jf. § 17,

1. arm- og benproteser,

1. høreapparater,

1. særlige informationsteknologiske hjælpemidler,

1. forbrugsgoder, der indgår som en del af informationsteknologiske hjælpemidler, herunder personlige computere. Hjælpen ydes efter reglerne i §§ 19-22.

Særlige informationsteknologiske hjælpemidler, jf. stk. 2, nr. 4, omfatter produkter, der kan afhjælpe et kommunikationshandicap (fx talemaskiner og kommunikatorer) samt computerbaserede kommunikationshjælpemidler, herunder specialprogrammer og andet særligt tilbehør til personlige computere.

Der kan normalt ikke ydes støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder, som ansøgeren selv har anskaffet inden bevilling er givet. Hjælpemidler

Hjælp ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalhjælp.

Hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler ydes efter behov.

Der ydes ikke hjælp til udgifter, som følger af brug af hjælpemidlet, fx. til drift, rengøring eller vedligeholdelse, jf. dog stk. 3-4.

Hjælp til høreapparater, der ydes af amtskommunen, jf. § 2, stk. 2, nr. 3, omfatter tillige vedligeholdelse og batterier.

Der ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der er behov for mere end een årlig udskiftning. Ansøgeren betaler selv udgifterne til den første årlige udskiftning.

Kommunen eller amtskommunen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunens eller amtskommunens indgåelse af leverandøraftaler skal repræsentanter for brugerne inddrages ved udarbejdelse af kravspecifikationerne.

For særligt personlige hjælpemidler kan ansøgeren, hvis pågældende ønsker at benytte en anden leverandør end den af kommunen eller amtskommunen valgte, vælge selv at indkøbe hjælpemidlet og få udgifterne hertil refunderet, dog højst svarende til den pris, kommunen eller amtskommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunen eller amtskommunen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør.

Særligt personlige hjælpemidler, jf. stk. 2, omfatter ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, tandproteser, støttekorsetter og bandager m.v., parykker, brystproteser, stomihjælpemidler samt kropsbårne synshjælpemidler.

Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse for hjælpemidler, der er omfattet af en leverandøraftale som nævnt i servicelovens § 140, stk. 2.

Hjælpemidler, der er til fælles brug for personer i et botilbud efter servicelovens kap. 18 eller i en daginstitution, en klub eller en døgninstitution efter servicelovens kap. 4, 5 og 8 eller som i øvrigt er basisinventar i det pågældende botilbud eller den pågældende daginstitution, klub eller døgninstitution, stilles til rådighed af botilbuddet daginstitutionen, klubben eller døgninstitutionen.

Hjælpemidler, som er personlige, idet de alene anvendes af den pågældende og fx medtages under ophold uden for botilbuddet eller dag- eller døgninstitutionen, er ikke basisinventar. Særlige bestemmelser om støtte til visse hjælpemidler

Når behovet er til stede, jf. § 1, kan der ydes hjælp til anskaffelse af de i §§ 9-17 nævnte hjælpemidler.

Tilskudsberettiget medicin, der ordineres til vedvarende brug på grund af en varig lidelse.

Hjælpen ydes til egenudgiften ud over 300 kr. månedlig og udbetales månedsvis bagud.

Injektions- og testmaterialer (sprøjter, kanyler, insulinpen, fingerprikker, teststrimler og blodsukkermåleapparatur) til insulinkrævende diabetikere.

Hjælpen til blodsukkermåleapparatur ydes med halvdelen af den samlede udgift.

Tandproteser i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller kosmetisk vansirende følger af:

1. ulykkesbetingede skader på tyggeorganet (tænder, mund, kæber samt omgivende væv),

1. nødvendig lægelig eller tandlægelig behandling, som medfører skader på tyggeorganet eller

1. medfødte anomalier, der påvirker tyggeorganet.

Der ydes ikke hjælp til reparation eller udskiftning af tidligere bevilget tandprotese.

Hudpræparater til at skjule stærkt skæmmende modermærker og ardannelser på hoved og hals.

Hudbeskyttende cremer til anvendelse på hoved og hals efter hudtransplantationer eller forbrændinger.

Ortopædiske fodindlæg til personer med varige og svære foddeformiteter, som uden brug af indlæg ville være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj, jf. indikationerne i bilag 1.

Ortopædisk fodtøj eller tilretning af almindeligt fodtøj, såfremt generne af en deformitet kan afhjælpes.

Til dækning af udgifter ved anskaffelse af ortopædisk fodtøj afholder ansøgeren selv et beløb, der udgør 530 kr. pr. par for personer over 18 år og 290 kr. pr. par for børn og unge under 18 år.

Der kan i forbindelse med bevilling af ortopædisk fodtøj gives tilsagn om forsåling/udbedring af fodtøjet.

Særlige beklædningsgenstande. Hjælpen ydes til dækning af merudgifterne.

Stomihjælpemidler til personer, som har fået foretaget en af følgende operationer: Colostomi (kunstig udføring af tyktarmen), ileostomi (kunstig udføring af tyndtarmen) eller urostomi (kunstig udføring af urinveje).

Til personer, der modtager stomihjælpemidler, som er omfattet af en leverandøraftale som nævnt i servicelovens § 140, stk. 2, kan hjælpen ydes som naturalhjælp, jf. § 4, eller som et kontantbeløb, der udbetales kvartalsvis forud. Kontantbeløbene pr. kvartal udgør: Til colostomi 1.170 kr. Til ileostomi 1.320 kr. Til urostomi 1.510 kr.

I tilfælde, hvor der af særlige grunde er behov for større eller andet forbrug end det, der svarer til kontantbeløbene, jf. stk. 2, kan kommunalbestyrelsen bevilge hjælpen efter regning.

Briller og kontaktlinser, hvis følgerne af en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse kan afhjælpes, jf. indikationerne i bilag 2.

Der kan ikke ydes støtte, når behovet for briller eller kontaktlinser alene skyldes en optisk synsfejl.

Hvis problemet ikke kan løses lokalt, kan briller og kontaktlinser, jf. stk. 1, samt andre optiske synshjælpemidler til personer med en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse eller et varigt synshandicap udleveres af Statens Øjenklinik efter henvisning fra speciallæger i øjensygdomme, øjenafdelinger samt amtskommunale konsulenter og/eller synscentraler. Statens Øjenklinik giver efterfølgende amtskommunen meddelelse om udlevering.

Socialministeriet fastsætter betaling for synshjælpemidler, der udleveres af Statens Øjenklinik, jf. stk. 3. Forbrugsgoder

Hjælp til anskaffelse af almindeligt fodtøj ydes til personer, som på grund af en størrelsesforskel på fødderne på mindst 2 hele skonumre er nødt til at anskaffe to par sko. Hjælpen ydes med halvdelen af den samlede udgift, dog højst med et beløb på 810 kr.

Ved førstegangsanskaffelse ydes hjælp til 2 par sko (dvs. at der skal købes 4 par sko). Herefter kan der ydes hjælp til et par hver 15. måned, medmindre der foreligger ganske særlige forhold, som nødvendiggør hyppigere udskiftning.

Der ydes ikke hjælp til reparation af almindeligt fodtøj, der er anskaffet med støtte efter denne bestemmelse, medmindre der er tale om nødvendig tilretning på grund af en deformitet, jf. § 14, stk. 1.

Hjælp til anskaffelse af øvrige forbrugsgoder ydes, når betingelserne i § 1 er opfyldt, med et beløb svarende til 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.

Hvis der foreligger ganske særlige forhold ved den nedsatte funktionsevne, som nødvendiggør anskaffelse af et forbrugsgode, der ydes der ud over støtten efter stk. 1 hjælp til betaling af forskellen mellem prisen på et almindeligt standardprodukt og prisen på det bedst egnede og billigste produkt.

1. er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller

1. nødvendiggør særlig indretning,

Hvis forbrugsgodet på grund af den nedsatte funktionsevne udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, således at ansøgeren ikke kan udnytte produktet efter sit formål som forbrugsgode, omfatter hjælpen den fulde anskaffelsespris på det bedst egnede og billigste produkt. Hjælpen kan ydes som udlån.

Der ydes kun hjælp efter denne bestemmelse, når udgiften i den enkelte ydelsessituation overstiger 500 kr.

Der ydes ikke hjælp efter denne bestemmelse til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx. almindelige stole, borde, senge, telefoner, TV-apparater, videomaskiner, båndoptagere, m.v., som normalt forefindes i ethvert hjem, der måtte ønske det.

Der ydes ikke hjælp til udskiftning og reparation af forbrugsgoder, der er anskaffet med hjælp efter § 19, stk. 1.

Til forbrugsgoder, der er anskaffet med hjælp efter § 19, stk. 2, ydes der hjælp til udskiftning og reparation efter behov.

Hjælp til udskiftning, jf. § 19, stk. 2, ydes ved betaling af forskellen mellem prisen på et almindeligt standardprodukt og prisen på det bedst egnede og billigste produkt.

Hjælp til reparation af forbrugsgoder, der er anskaffet med hjælp efter § 19, stk. 2, nr. 1, ydes med halvdelen af udgiften.

Hjælp til reparation af forbrugsgoder, der er anskaffet med hjælp efter § 19, stk. 2, nr. 2, omfatter alene reparationsudgifter vedrørende den særlige indretning.

Til forbrugsgoder, der er anskaffet med hjælp efter § 19, stk. 3, ydes der hjælp til udskiftning og reparation efter behov. Befordringsgodtgørelse

Kommunen henholdsvis amtskommunen yder befordringsgodtgørelse i forbindelse med ansøgning og ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder, når den samlede udgift med det billigste, forsvarlige befordringsmiddel overstiger 60 kr. For personer, der modtager sociale pensioner, dog 25 kr.

Der kan ydes time- og dagpenge og hoteldispositionsbeløb efter laveste sats i Finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om time- og dagpenge m.v., når der er tale om en rejse, der nødvendiggør overnatning uden for hjemmet.

Der kan ydes befordringsgodtgørelse efter stk. 1 og 2 til rejseledsager, når ledsagelse er absolut påkrævet på grund af ansøgerens helbredstilstand eller alder.

For personer, der vælger at udnytte adgangen til frit leverandørvalg, jf. § 6, stk. 2, er kommunen/amtskommunen højst forpligtet til at yde befordringsgodtgørelse svarende til afstanden til det sted, hvor udleveringen af hjælpemidlet efter kommunens/amtskommunens sædvanlige praksis ville have fundet sted. Befordringsudgifter herudover betales af ansøgeren. Regulering

De beløb, der er nævnt i § 14, stk. 2, § 16, stk. 2, og § 18, stk. 1, reguleres een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Klageadgang

Afgørelser om hjælp efter denne bekendtgørelse kan inden 4 uger efter, at ansøgeren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag af principiel eller generel betydning til behandling, jf. § 63 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998.

Samtidig bortfalder Socialministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 10. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58.

Sager efter § 58 i lov om social bistand vedrørende de hjælpemidler, der er nævnt i denne bekendtgørelses § 2, stk. 2, som ikke er afgjort senest den 30. juni 1998, afgøres efter de hidtil gældende regler.

pre_paragraph I medfør af § 97, stk. 5, og § 98, stk. 7, i lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service, som ændret ved lov nr. 980 af 17. december 1997 og lov nr. 1110 af 29. december 1997, fastsættes: Almindelige bestemmelser

Socialministeriet, den 19. februar 1998, den 19. februar 1998

/Karen Jespersen Peter Duus/

Bilag 1

Indikationer for hjælp til ortopædiske fodindlæg, jf. § 13:

1. Leddegigt med svært forfodsfald og tådeformiteter (indlæg eventuelt suppleret med gængesål).

1. Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet (kredsløbsinsufficiens).

1. Svært forfodsfald ved samtidigt dårligt blodomløb, fx. klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne.

1. Stiv fodrod - medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt.

1. Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen.

1. Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse, fx. svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta). Der kan således ikke ydes hjælp til indlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn.

Bilag 2

Indikationer for hjælp til briller og kontaktlinser, jf. § 17, stk. 1:

1. Uregelmæssig hornhinde (irregulær astigmatisme) ved fx keratokonus, hornhindear m.v.

1. Defekter i regnbuehinden, fx aniridi, kolobom, albinisme, samt følger efter fx skader eller operation.

1. Løs øjenlinse (ektopi), følger efter operation i barnealderen for grå stær (afaki).

1. Smertende øjenlidelser, fx blærer på hornhinden (keratitis bullosa) eller kronisk hornhindesår.

1. Stærkt skæmmende øjenlidelser.

1. Sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion.

1. Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed (fotofobi) ved fx retinitis pigmentosa, akromatopsi, øjenkomplikationer ved diabetes, makula degeneration.

1. Ekstreme optiske synsfejl karakteriseret ved, at etableringen af forbedret synsfunktion kun kan opnås med specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser.

1. Børn og unge registreret i synsregistret ved Statens Øjenklinik.

1. Andre medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad efter indstilling fra Statens Øjenklinik.