Bekendtgørelse om indførsel af fiskevarer fra Kenya, Kina, Malaysia, Mozambique, Tanzania, Tyrkiet og Uganda(*
BEK nr 157 af 04/03/1998
§ 1
Bekendtgørelsen omhandler indførsel i Danmark af fiskevarer med oprindelse i Kenya, Kina, Malaysia, Mozambique, Tanzania, Tyrkiet og Uganda.
Ved ferske fiskevarer forstås i denne bekendtgørelse levende, kølede og isede, dog ikke frosne, fiskevarer.
§ 2
Det er forbudt her til landet at indføre fiskevarer i enhver form fra følgende virksomhed i Malaysia: Sea Master Trading, Penang, kode nr. 12.
§ 3
Det er forbudt her til landet at indføre fiskevarer i enhver form fra følgende virksomhed i Tyrkiet: Dardanel Onentas Gida Sanayias, kode nr. 181.
§ 4
Det er forbudt her til landet at indføre ferske fiskevarer med oprindelse i Kenya, Kina, Mozambique, Tanzania og Uganda.
Det er ligeledes forbudt her til landet at indføre fiskevarer i enhver form fra følgende virksomheder i Kina:
- Quindao, Hongdao Fisheries Group, Corp. Fish Plant, Yang Mao Tan, Hongdao Quidao, kode nr. 3700/D2539,
- Yangcheng Fengbao Aquatic Food Co. Ltda, kode nr. 3200/O2226,
- Pingyang freezing multiple-producing factory, nr. 60, Jiangkou road Aojiang Pingyang, Zhejiang, kode nr. 3300/O2097, og
- Wenzhou Hongdali aquatic products processing Co. Ltda. Yanting cold storage plant Yanting, Cangnan, Zhejiang, kode nr. 3000/O2083.
§ 5
Efter en stikprøveplan, der udarbejdes af Veterinær- og Fødevaredirektoratet, skal prøver af partier af frosne eller forarbejdede fiskevarer, bortset fra steriliserede varer, med oprindelse i Kenya, Mozambique, Tanzania og Uganda samt Kina bortset fra de i § 4, stk. 2 nævnte virksomheder, underkastes en mikrobiologisk undersøgelse for at sikre, at de pågældende varer ikke indebærer nogen risiko for menneskers sundhed. Prøverne undersøges særligt med henblik på påvisning af salmonella (alle prøver) samt Vibrio cholerae og Vibrio parahaemolyticus (alle prøver fra partier med oprindelse i Kina samt prøver af frosne fiskevarer fra partier med oprindelse i Kenya, Mozambique, Tanzania og Uganda).
Prøveudtagningen skal foretages på godkendte grænsekontrolsteder her i landet, og partierne må ikke tages i anvendelse eller omsættes førend grænsedyrlægen eller fiskeriinspektøren har meddelt tilladelse til frigivelse fra grænsekontrolstedet.
§ 6
§ 5, stk. 1 gælder ikke for fiskevarer fra Kenya, Mozambique, Tanzania og Uganda, der fanges, fryses og emballeres definitivt til havs og landes direkte her til landet.
§ 7
Overtrædelse af §§ 2-4 eller § 5, stk. 2, straffes med bøde eller hæfte.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. marts 1998.
Bekendtgørelse nr. 84 af 6. februar 1998 ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 11 b og § 28, stk. 5, i lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 4. august 1993, og efter bemyndigelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsættes:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1998