TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forsikring efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade for personer, der er optaget i døgnophold i boformer m.v. under lov om social service

BEK nr 158 af 04/03/1998

DanmarkBekendtgørelse1998

§ 1

Personer, der er optaget i døgnophold i er omfattet af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade under aktiviteter af enhver art, der naturligt er forbundet med opholdet i de under 1-7 nævnte boformer m.v., selv om aktiviteterne ikke udføres som et led i et ansættelsesforhold.

  1. opholdssteder for børn og unge for flere end fire personer, jf. lov om social service § 49,
  1. døgninstitutioner for børn og unge, jf. lov om social service § 51,
  1. boformer til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller for pleje, omsorg eller behandling, jf. lov om social service § 92,
  1. boformer til midlertidigt ophold for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller for pleje eller særlig behandlingsmæssig støtte, jf. lov om social service § 93, stk. 1, nr. 1),
  1. boformer til midlertidigt ophold for personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige social problemer, der har behov for pleje eller behandling, jf. lov om social service § 93, stk. 1, nr. 2),
  1. boformer til midlertidigt ophold for personer med særlige social problemer, der har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp, jf. lov om social service § 94, eller
  1. plejehjem omfattet af overgangsbestemmelsen i lov om social service § 140, stk. 1,

§ 2

Erstatning for tab af erhvervsevne til de af § 1 omhandlede personer kan tidligst tilkendes på det tidspunkt, hvor pågældendes ophold i boformen m.v. ophører.

Stk. 2

Årslønsfastsættelsen efter § 41 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade foretages efter skøn under hensyntagen til pågældendes eventuelle erhvervsindtægt i tiden forud for optagelsen i boformen m.v. og til den udsigt til erhvervsindtægt, pågældende kunne have påregnet, hvis skaden ikke var sket eller ikke havde erhvervsmæssige følger.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1124 af 15. december 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade for personer, der er optaget i institutioner m.v. under bistandsloven, ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 4, stk. 1, i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, som ændret ved § 35 i lov nr. 980 af 17. december 1997, fastsættes:


Socialministeriet, den 4. marts 1998, den 4. marts 1998

/Karen Jespersen Ole Pontoppidan/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1998