Bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte

§ 2. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager eller får forskud på social pension, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov. Retten omfatter tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en udenlandsk pension, som Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 finder anvendelse på. Stk. 2. Personer, som modtager eller får forskud på de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Stk. 3. Personer, som modtager eller får forskud på de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som er berettigede til boligstøtte efter § 1 og § 2, stk. 1 og 2, betegnes i denne lov pensionister.

§ 7. Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være logerende. Stk. 2. For at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtte, skal det være under 23 år og bo i lejligheden. Stk. 3. Såfremt et barn under 23 år har egne indtægter, skal kommunalbestyrelsen beregne boligstøtten, som om barnet er logerende, jf. § 9, stk. 2, og § 10, stk. 6, dersom dette medfører en højere boligstøtte. Stk. 4. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, og opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, medregnes barnet ved beregningen af boligstøtte til den husstand, på hvis adresse det er tilmeldt folkeregistret.

§ 8. Husstandsindkomsten opgøres således:

1. Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.
2. Rentenedslag, jf. lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v., fradrages ikke i kapitalindkomsten, jf. nr. 1.
3. Godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling, indgår ikke i disse personers husstandsindkomst. Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for regulering af husstandsindkomsten opgjort efter stk. 1. Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indkomsten. Stk. 4. Den efter stk. 1 og 2 beregnede indkomst nedsættes med 2.900 kr. for hver pensionist i husstanden, jf. § 72, stk. 1, nr. 1. For reelt enlige pensionister, jf. § 49, stk. 2, i lov om social pension, nedsættes indkomsten herudover med 24.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 2. Nedsættelse af indkomsten med 24.500 kr. foretages ligeledes for enlige personer, der modtager invaliditetsydelse samt bistands- og plejetillæg efter § 18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension. Stk. 5. Hvert barns indkomst, opgjort efter stk. 1 og 2 nedsættes med 12.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 3. Giver beregningen et negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstandsindkomst. Stk. 6. Den efter stk. 1 og 2 beregnede indkomst nedsættes med 23.900 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 4, for hvert barn i husstanden. Stk. 7. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes husstandsindkomsten. Stk. 8. Hvis husstandsindkomsten i boligstøtteåret må antages at blive mindst 10.000 kr. lavere eller 20.000 kr. højere end den indkomst, der beregnes efter stk. 1-7, anvendes i stedet den forventede fremtidige indkomst. Stk. 9. Ved husstandsindkomst for personer omfattet af kapitel 4 a forstås den enkelte ansøgers (bofællesskabsdeltagers) indkomst opgjort efter stk. 1-8. Bor en person efter § 24 a, stk. 1, i et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, opgøres dog en samlet husstandsindkomst efter stk. 1-8 for ansøgeren og dennes børn. Bor begge forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved opgørelsen af husstandsindkomsten hos en af forældrene, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1. Boligen

§ 9. Boligstøtte kan kun ydes, når boligen er forsynet med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand (lejlighed), jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Boligstøtte kan ydes til boliger uden selvstændigt køkken etableret i medfør af § 4 i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 110, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. samt til deltagere i kollektive bofællesskaber, jf. kapitel 4 a. Stk. 3. Støtte til betaling af beboerindskud m.v. kan ydes til boliger uden selvstændigt køkken i de i kapitel 10 og 11 nævnte tilfælde.

Boligudgift for personer omfattet af lovens § 1

Boligudgift for personer omfattet af lovens § 1

§ 10. Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal, fælles boligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige udenomsrum. Stk. 2. Omfatter lejen betaling for varme og varmt vand samt elforbrug, nedsættes lejen ved opgørelse af boligudgiften med henholdsvis 47,75 kr., 15,25 kr. og 36,00 kr. pr. (m2) bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 5. Såfremt udgiften til varme, varmt vand eller elforbrug i den pågældende kommune afviger fra de i 1. pkt. anførte beløb, kan kommunalbestyrelsen fastsætte et andet beløb. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Betaler lejeren ud over lejen for vandforbrug, forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 8,00 kr. pr. (m2) bruttoetageareal, såfremt vandafgift betales ud over lejen, og yderligere 11,50 kr. pr. (m2), såfremt vandafledningsafgift betales ud over lejen, jf. § 72, stk. 1, nr. 6. Såfremt udgiften til vandafgift eller vandafledningsafgift i den pågældende kommune afviger fra det i 1. pkt. anførte beløb herfor, kan kommunalbestyrelsen fastsætte et andet beløb. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 4. Har lejeren pligt til at vedligeholde det lejede med tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 36,00 kr. pr. (m2) bruttoetageareal. Påhviler pligten kun delvis lejeren, herunder i medfør af § 26 i lov om leje af almene boliger m.v., forhøjes lejen ved beregningen med 18,00 kr. pr. (m2) bruttoetageareal. Påhviler pligten til anden vedligeholdelse lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere med henholdsvis 36,00 kr. pr. (m2) bruttoetageareal og 18,00 kr. pr. (m2) bruttoetageareal. De i 1.-3. pkt. nævnte beløb reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 7. Stk. 5. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 18,25 kr. pr. (m2) bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 8. Stk. 6. Ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden fradrages der ved beregningen et beløb i lejen beregnet efter stk. 1-5, der mindst svarer til den forholdsmæssige del af lejen efter antallet af værelser.

§ 11. Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller må lejen anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, kan kommunalbestyrelsen nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen. Stk. 2. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 15 i samme lov. For lejligheder omfattet af kapitel IV A i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 29 f i samme lov. For lejligheder omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for boligretten efter § 49 i den pågældende lov.

§ 12. For personer, der ansøger om boligstøtte efter den 31. december 1992, nedsættes den boligudgift, der er opgjort efter §§ 10 og 11, i henhold til reglerne i stk. 2. Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr. (m2) bruttoetageareal for 65 (m2). For hver af de øvrige personer i husstanden medregnes (m2)-udgiften for 20 (m2). Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for en person boligudgiften pr. (m2) bruttoetageareal for 75 (m2). Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, fradrages der ved opgørelsen af arealet et areal, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af arealet efter antallet af værelser.

§ 12 a. For boligstøttemodtagere, der har oppebåret boligstøtte siden udgangen af 1992, nedsættes den boligudgift, der er opgjort efter §§ 10 og 11, i henhold til reglerne i stk. 2. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis støttemodtageren efter udgangen af 1992 har mistet retten til boligstøtte til den pågældende bolig. Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr. (m2) bruttoetageareal for 65 (m2). For hver af de øvrige personer i husstanden medregnes (m2)-udgiften for 20 (m2). For de følgende 40 (m2) medregnes i 1993 40 pct. af (m2)-udgiften. Den i 3. pkt. nævnte procentsats nedsættes til 30 pct. den 1. januar 1994, til 20 pct. den 1. januar 1995, til 10 pct. den 1. januar 1996 og bortfalder fra den 1. januar 1997. Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for en person boligudgiften pr. (m2) bruttoetagerareal for 75 (m2). Stk. 2, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, fradrages der ved opgørelsen af arealet et areal, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af arealet efter antallet af værelser.

§ 13. Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter §§ 12 og 12 a, hvis arealgrænserne overskrides som følge af,

1. at pensionistens ægtefælle dør,
2. at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., ved ægtefællens optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse i de nævnte plejeboliger eller på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus.
3. at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, dør, eller
4. at husstandsfællesskabet ophører ved, at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, optages i plejeboliger som nævnt i nr. 2, på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om personens optagelse i de nævnte plejeboliger eller på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus. Stk. 2. Det er en betingelse for at anvende bestemmelserne i stk. 1, nr. 3 og 4, at husstandsfællesskabet har bestået i de sidste fem år. Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvor en efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden 6 måneder efter ægtefællens død.

§ 14. Den årlige boligudgift, hvoraf boligstøtten beregnes, kan ikke overstige 49.900 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9. Er der børn i husstanden, forhøjes beløbet således: 1 barn 5 pct. 2 børn 10 pct. 3 børn 15 pct. 4 eller flere børn 20 pct. Stk. 2. Er nogen af husstandsmedlemmerne stærkt bevægelseshæmmede, og er boligen egnet herfor, forhøjes det i stk. 1, 1. pkt., nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. De forhøjede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller en almen bolig, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., til en person, der er berettiget til boligydelse.

§ 15. Overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, skal kommunalbestyrelsen efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om boligstøtte kan ydes. Det samme gælder, hvis særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb.

Boligudgift for andelshavere og ejere

Boligudgift for andelshavere og ejere

§ 17. Ved opgørelse af boligudgiften for ejere medregnes følgende beløb:

1. Renter og afdrag på lån i ejendommen, jf. stk. 2,
2. vej- og kloakbidrag og lignende, der hviler på ejendommen,
3. pålignede ejendomsskatter for det år, boligydelsen vedrører,
4. udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse i form af et standardbeløb, 7.200 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10, og
5. beregnet skat af overskuddet på ejendommen. Overskuddet opgøres på grundlag af forholdene i det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, boligydelsen vedrører. I det år, ejendommen er nyopført eller nyudstykket, indgår den kontante ejendomsvurdering for det år, som boligydelsen første gang vedrører, i beregningsgrundlaget. Som skatteprocent anvendes satsen for almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter, der er gældende for den pågældende i det indkomstår, som boligydelsen vedrører. Stk. 2. Opgørelse efter stk. 1, nr. 1, foretages således:
6. Der medregnes 80 pct. af renter og afdrag på de lån, der er tinglyst med pant i ejendommen på ansøgningstidspunktet.
7. Hvis kontantværdien af restgælden af de i nr. 1 nævnte lån på ansøgningstidspunktet overstiger 80 pct. af den kontante ejendomsvurdering for året forud for ansøgningstidspunktet, nedsættes de i nr. 1 nævnte 80 pct. af renter og afdrag med forholdet mellem 80 pct. af den kontante ejendomsværdi og kontantværdien af restgælden.
8. Hvis der efterfølgende optages nye lån eller allerede eksisterende lån ombyttes med nye lån i ejendommen, foretages der efter ansøgning en fornyet beregning efter nr. 1 og 2 på grundlag af de aktuelle kontantværdier for restgælden og ejendomsværdien.
9. Hvis ejendommen er nyopført eller nyudstykket, anvendes dog den kontante ejendomsvurdering for det år, boligydelsen vedrører. Stk. 3. I boligudgiften beregnet efter stk. 1 og 2 fratrækkes følgende beløb:
10. beregnet skat af underskud på ejendommen. Underskuddet opgøres på grundlag af forholdene i det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, boligydelsen vedrører. I det år, ejendommen er nyopført eller nyudstykket, indgår den kontante ejendomsvurdering for det år, som boligydelsen første gang vedrører, i beregningsgrundlaget. Som skatteprocent anvendes satsen for almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter, der er gældende for den pågældende i det indkomstår, som boligydelsen vedrører, og
11. indtægt ved udlejning af en del af ejendommen.

§ 18. Boligministeren kan fastsætte regler

1. om opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i en af boligerne i et to- eller flerfamilieshus, som pensionisten ejer, eller hvori han har anpart,
2. om opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og for en pensionist, hvis bolig i øvrigt anvendes til erhvervsformål, og
3. om ret til boligydelse for en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.

§ 23. Den årlige boligstøtte kan ikke være større end 26.316 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13. Hvis der i husstanden er 4 eller flere børn, forhøjes maksimumsbeløbet dog med 25 pct. Hvis boligen er egnet for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede, forhøjes det i 1. pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller en almen bolig, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., til en person, der er berettiget til boligydelse. Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte grænse kan fraviges, når der i konkrete tilfælde efter kommunalbestyrelsens skøn foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 24 a. Der kan uanset § 9, stk. 1, ydes boligstøtte til:

1. Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt bofællesskab og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en kommunalbestyrelse, et amtsråd, en almen boligorganisation, jf. § 1 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., eller en privat organisation som udlejer.
2. Nærtstående til personer med særlige sociale behov, jf. nr. 1, der samtidig som lejere anvises bolig i bofællesskabet.
3. Personer, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab.
4. Nærtstående til personer omfattet af nr. 3, der sammen med sådanne bor i et kollektivt bofællesskab.
5. Personer, der bor i kollektivt bofællesskab etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller § 63, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere ændringer. Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 2 og 4, ydes boligstøtte ikke til børn, jf. § 7, stk. 2, af personer omfattet af stk. 1, der sammen med en eller begge forældre bor i et kollektivt bofællesskab. Stk. 3. Der kan ikke udbetales boligstøtte efter kapitlerne 4 eller 5 til en husstand, hvor et eller flere husstandsmedlemmer modtager boligstøtte efter stk. 1.

§ 24 b. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, Kommunalbestyrelsen kan uanset nr. 1 og 2 i ganske særlige tilfælde godkende, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer.

1. at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer, der alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3, eller
2. at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer og er etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller § 63, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere ændringer, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 5. Stk. 2. Det er tillige en betingelse, at samtlige beboere i bofællesskabet opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller i § 24 a, stk. 1, nr. 3 eller 4. Dette gælder dog ikke for de personer, der er nævnet i § 24 a, stk. 1, nr. 5. Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 3, midlertidigt er mindre end 5 som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død. Tilsvarende gælder for beboere omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 5. Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen har godkendt, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, finder stk. 3 tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1-3, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum mere end antallet af beboere. Stk. 6. Der kan ikke efter stk. 1 ydes boligstøtte til lejere i bofællesskaber, der etableres i tidligere boformer omfattet af lov om social service, medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning, der har medført, at boligerne er blevet væsentlig bedre egnede til bofællesskaber for personer med særlige sociale behov.

§ 24 c. Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen for personer omfattet af § 24 a, er:

1. Til personer omfattet af § 24 a i kollektive bofællesskaber, hvor samtlige beboere er lejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter §§ 10 og 11.
2. Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4 eller 5, i kollektive bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er andelshavere i en privat andelsboligforening, den enkelte boboers faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter § 16, jf. §§ 10 og 11.
3. Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter § 17.
4. Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejer, medejer eller på anden måde omfattet af personkredsen i § 18, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift til boligen opgjort efter § 18. Stk. 2. §§ 11 og 15 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til den enkelte bofællesskabsdeltagers faktiske andel af den samlede boligudgift.

§ 24 d. Ved opgørelsen af boligudgiften kan uanset § 24 c for hver person omfattet af § 24 a, stk. 1, højst medregnes den forholdsmæssige andel af den samlede boligudgift pr. (m2) bruttoetageareal for 65 (m2). Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, medregnes i stedet den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 75 (m2). Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det i 1. pkt. anførte areal med 20 (m2). Bebor begge forældre bofællesskabet, forøges arealet efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 9. Stk. 2. Den årlige boligudgift efter § 24 c og stk. 1, hvoraf boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 16.600 kr. pr. person, jf. § 72, stk. 1, nr. 14. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 9. Stk. 3. De i stk. 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse ved beregning af boligstøtte til:

1. Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.
2. Personer med varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er berettiget til støtte efter § 73 i lov om social service.
3. Personer med særlige sociale problemer, der er berettiget til støtte efter § 73 i lov om social service, og demente med behov for et døgntilbud.

§ 24 e. Boligydelse til personer omfattet af § 24 a beregnes efter § 21. Stk. 2. Boligsikring til personer omfattet af § 24 a beregnes efter § 22, stk. 1 og 2. Stk. 3. Den årlige boligstøtte for en person omfattet af § 24 a kan ikke være større end 8.772 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 15. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligstøtte efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8 stk. 9. Stk. 4. De i stk. 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse ved beregning af boligstøtte til:

1. Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.
2. Personer med varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er berettiget til støtte efter § 73 i lov om social service.
3. Personer med særlige sociale problemer, der er berettiget til støtte efter § 73 i lov om social service, og demente med behov for et døgntilbud. Stk. 5. § 24 finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 f. Kommunalbetyrelsen eller amtsrådet kan tilvejebringe boliger til etablering af bofællesskaber for personer med særlige sociale behov, jf. § 24 a, stk. 1 nr. 1. Stk. 2. Såfremt en beboelseslejlighed stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for de i § 24 a, stk. 1, nr. 1, nævnte personer, betaler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet lejen fra det tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed, og indtil videreudlejning sker. Stk. 3. Hvis en af de i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte personer fraflytter bofællesskabet, betaler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet lejen fra fraflytningstidspunktet, og indtil der anvises en ny beboer til bofællesskabet.

§ 24 g. Boligstøtte til personer i kollektive bofællesskaber efter § 24 a, hvor samtlige beboere er lejere, udbetales som tilskud. Stk. 2. Boligstøtte til personer i andre kollektive bofællesskaber efter § 24 a udbetales med 40 pct. som tilskud og 60 pct. som lån. Stk. 3. § 33 finder tilsvarende anvendelse på tilskud efter dette kapitel. §§ 19, 34-37 og 39 finder tilsvarende anvendelse på lån efter dette kapitel.

Sanerings-, byfornyelses- og forbedringsboligsikring samt

Sanerings-, byfornyelses- og forbedringsboligsikring samt

§ 25. En lejer af en beboelseslejlighed, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter lov om boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig, kan kræve boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne lejlighed. Stk. 2. Såfremt den anviste erstatningsbolig er en lejlighed med flere værelser end den hidtidige, og såfremt lejlighedens værelsesantal samtidig overstiger antallet af personer i husstanden med mere end et, nedsættes lejen med et fradrag for de overskydende værelser efter antallet af værelser. Stk. 3. Antallet af værelser opgøres på følgende måde:

1. Boliger på til og med 60 (m2) bruttoetageareal anses for højst at have 2 værelser,
2. boliger på 61 til og med 75 (m2) bruttoetageareal anses for højst at have 3 værelser, og
3. boliger på 76 til og med 90 (m2) bruttoetageareal anses for højst at have 4 værelser. Stk. 4. De i stk. 3 nævnte arealgrænser forøges med 15 (m2), såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor. Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse, hvis et eller flere af boligens værelser fremlejes eller anvendes til erhvervsformål. Stk. 6. Har en lejer, der har krav på at få anvist en erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1, selv skaffet sig anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde boligsikring efter stk. 1, såfremt lejligheden skønnes passende efter boligtagerens økonomi og familieforhold og kommunalbestyrelsen finder det rimeligt. Stk. 7. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter reglerne i stk. 1. Stk. 8. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 10 pct. af forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig eller forbedringsforhøjelsen trådte i kraft, og den til enhver tid gældende leje, såfremt den faktiske leje på genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan ikke længere kræve boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større boligstøtte kan opnås efter kapitel 4, eller hvis lejeren eller et eller flere medlemmer af dennes husstand modtager boligstøtte efter kapitel 4 a. Stk. 9. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1 nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og ikke til mindre end 7.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 16. Stk. 10. §§ 10, 11, 14, 15, 23 og 24 finder tilsvarende anvendelse.

§ 25 a. En lejer, som på grundlag af en beslutning efter kapitel 3 i lov om byfornyelse har ret til og får anvist en erstatningsbolig, kan, såfremt den faktiske leje på genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8, opnå boligsikring svarende til 90 pct. af forskellen mellem hidtidig leje, jf. § 10, efter fradrag af boligstøtte og den til enhver tid gældende leje, jf. § 10, i den anviste erstatningsbolig. Det sammen gælder en lejer, som på grundlag af en beslutning i medfør af den tidligere gældende lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer, hvortil der efter udgangen af 1994 er meddelt bindende tilsagn, jf. samme lovs § 67, stk. 2, har ret til og får anvist en erstatningsbolig. Overstiger den faktiske leje på genhusningstidspunktet ikke 1/4 af lejerens husstandsindkomst, ydes boligsikring til 80 pct. af forskellen mellem hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og den til enhver tid gældende leje i den anviste erstatningsbolig. Stk. 2. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en beslutning som nævnt i stk. 1, har ret til boligsikring efter stk. 1. Stk. 3. Har en lejer, der har krav på at få anvist en erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1, selv skaffet sig anden bolig, skal kommunlabestyrelsen yde boligsikring efter stk. 1, såfremt lejligheden skønnes passende efter boligtagerens økonomi og familieforhold. Stk. 4. Boligsikring efter stk. 1, 1. og 2. pkt., nedsættes hvert år med 10 pct. af forskellen mellem lejen, jf. § 10, efter fradrag af boligstøtte i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist en erstatningsbolig, indtil lejeren skaffede sig anden bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen trådte i kraft, og den til enhver tid gældende leje, jf. § 10. Boligsikring efter stk. 1, 3. pkt., nedsættes med 20 pct. af forskellen hvert år. Stk. 5. § 25, stk. 2-5, stk. 8, 3. pkt., og stk. 9 og 10, finder tilsvarende anvendelse.

§ 26. Såfremt en lejer den 1. januar 1987 eller senere bliver berettiget til boligsikring efter § 25 og senere på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25, stk. 1, 6 eller 7, § 25 a, stk. 1-3 eller § 27, nedsættes boligsikringen efter stk. 2. Såfremt en lejer bliver berettiget til boligsikring efter § 25 a og senere på ny bliver berettiget til boligsikring efter 25 a ( 16) stk. 1-3, eller § 27, nedsættes boligsikringen efter stk. 3. Stk. 2. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 25, stk. 8, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligsikring efter § 25, § 25 a eller § 27, og lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25, stk. 8, hvis den er ydet efter § 25, efter § 25 a, stk. 4, hvis den er ydes efter § 25 a, og efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter henholdsvis § 27, stk. 1 og 2. Stk. 3. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligsikring efter § 25 a eller § 27, og lejen efter fradrag af boligstøtte i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, hvis den er ydet efter § 25 a, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen uden fradrag af boligstøtte i måneden forud for det tidspunkt, hvor lejeren på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25 a, og den til enhver tid gældende leje, jf. § 10. Den seneste boligsikring nedsættes efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter § 27, stk. 1 og 2.

§ 27. En andelshaver i en privat andelsboligforening, hvis lejlighed forbedres efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse eller den tidligere gældende lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer, eller i henhold til en godkendt saneringsplan, har ret til boligstøtte svarende til 75 pct. af den stigning i boligudgiften, der skyldes andelshaverens udgifter til finansiering af forbedringsarbejderne. Boligstøtten kan tidligst ydes fra det tidspunkt hvor samtlige forbedringsarbejder er fuldført. Stk. 2. Boligstøtte til dækning af 75 pct. af forskellen mellem den hidtidige og den nuværende boligudgift ydes endvidere til

1. lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, som efter § 144 i lov om byfornyelse eller efter § 38 i lov om byfornyelse og boligforbedring anvises en lejlighed i en udlejningsejendom eller en andelslejlighed i en privat andelsboligforening, hvortil der ikke kan ydes støtte efter § 25 eller § 25 a i denne lov,
2. lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der i medfør af § 16 i lov om byfornyelse, § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring eller § 20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering, udnytter fortrinsretten til medlemskab af en andelsboligforening, og
3. lejere, der hidtil har været berettiget til boligstøtte til lejligheden efter § 25 eller § 25 a, og som bliver andelshavere ved andelsboligforeningens overtagelse af ejendommen, eller som senere bliver andelshavere. Stk. 3. Boligstøtte efter stk. 1 nedsættes fra 2. til 5. år til henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af den stigning i boligafgiften, der skyldes andelshavernes udgifter til finansiering af de i stk. 1 nævnte arbejder, og bortfalder derefter. Stk. 4. Boligstøtte efter stk. 2 nedsættes fra 2. til 5. år til henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af forskellen mellem den hidtidige boligudgift på tidspunktet for overtagelsen af erstatningsboligen og den til enhver tid gældende boligudgift og bortfalder derefter. Såfremt husstande, der er omfattet af stk. 2, nr. 2 og 3, har ret til støtte efter § 25 eller § 25 a i denne lov eller tilskud efter stk. 2 til anden lejlighed, før fortrinsretten udnyttes eller ejendommen overtages på andelsbasis, beregnes tilskuddet efter 1. pkt., som om husstanden i denne periode havde modtaget tilskud til den lejlighed, som overtages på andelsbasis. Stk. 5. §§ 10, 11, 14, 15, 23, 24 og § 25, stk. 8, 3. pkt., og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Såfremt en boligtager, som er berettiget til boligstøtte efter stk. 2, senere på ny bliver berettiget til boligstøtte efter § 25, § 25 a eller § 27, nedsættes boligstøtten efter stk. 7. Stk. 7. Den hidtidige boligstøtte nedsættes efter stk. 4, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem boligudgiften i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligstøtte efter § 25, § 25 a eller § 27, og boligudgiften i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil fortrinsretten til medlemskab af en andelsboligforening blev udnyttet, eller indtil ejendommen blev overtaget på andelsbasis.

§ 29. Reglerne i stk. 2-8 finder anvendelse på ansøgere, der ved udgangen af 1992 oppebærer boligstøtte efter § 25 i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, medmindre ansøgeren har mistet retten hertil efter udgangen af 1992. Stk. 2. En lejer, hvis årlige leje inden for de sidste tre år som følge af forbedring, jf. lejelovens kapitel X, i samme lejlighed er blevet forhøjet med mere end 30 kr. pr. (m2) bruttoetageareal, kan, såfremt der ansøges herom inden 3 år efter sidste forhøjelses ikrafttræden, i stedet for boligstøtte efter kapitel 4 kræve boligsikring svarende til halvdelen af forskellen mellem hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og lejen efter forbedringen. Lejeren skal dog selv betale mindst 30 kr. pr. (m2) bruttoetageareal af forhøjelsen. Stk. 3. Boligsikringen nedsættes hvert år med 10 pct. af den boligsikring efter stk. 2, som boligsikringsmodtageren er berettiget til på ikrafttrædelsestidspunktet for lejeforhøjelsen, såfremt lejen på dette tidspunkt overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Nedsættelsestidspunktet beregnes i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet for den første lejeforhøjelse, som berettiger til forbedringsboligsikring. §§ 14, 23, 24 og § 25, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Lejeforhøjelser for forbedringer, der gennemføres inden for en periode på 3 år fra den i stk. 3 nævnte første lejeforhøjelse, indgår i beregning af boligsikring. Boligsikring beregnes efter stk. 2 og nedsættes efter stk. 3. Stk. 5. Lejeforhøjelser for forbedringer, som gennemføres mindst 3 år efter opnåelse af forbedringsboligsikringen efter stk. 2-4, men inden boligsikringens bortfald, kan medføre ret til forbedringsboligsikring efter stk. 4. Stk. 6. Kan en lejeforhøjelse som nævnt i stk. 5 give ret til boligsikring efter stk. 2, kan boligsikringen nedsættes efter reglen i stk. 3, såfremt den hidtidige forbedringsboligsikring bortfalder. Stk. 7. Ved lejeforhøjelse for forbedringer, der pålægges for en periode af indtil 5 år, kan der ikke ydes forbedringsboligsikring. Stk. 8. §§ 10, 11, 14, 15, 23, 24 og § 25, stk. 8, 3. pkt., og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.

§ 29 b. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde huslejetilskud til nedbringelse af lejen for visse lejere i en ejendom opført af almene boligorganisationer eller af private bygherrer efter § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om byfornyelse. Stk. 2. Tilskud udbetales til lejere, som på grundlag af en beslutning efter lov om byfornyelse har ret til at få anvist en erstatningsbolig efter § 144 i lov om byfornyelse, eller som er fortrinsberettiget efter § 144, stk. 3, 2. pkt., i lov om byfornyelse, og som efter § 146, stk. 6, i lov om byfornyelse anvises en sådan bolig i en udlejningsejendom som nævnt i stk. 1. Stk. 3. Tilskud fastsættes af kommunalbestyrelsen på ejendommens ibrugtagningstidspunkt og ydes med samme beløb, så længe lejeren bebor lejligheden. Tilskuddet kan kun ydes ved den første udlejning af nybyggeriet. Tilskuddet kan højst nedbringe lejen på ubrugtagningstidspunktet til, før eventuel boligstøtte efter dette kapitel eller efter kapitel 4, at udgøre 83 pct. af lejen i nye almene familieboliger i området. Stk. 4. Ved beregning af boligsikring og boligydelse efter kapitel 4 og ved beregning af boligsikring efter §§ 25-29 a opgøres boligudgiften efter § 10, stk. 1, som boligudgiften efter fradrag af huslejetilskud efter stk. 1-3. Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af tilskud efter stk. 2.

Tilskud eller lån

Tilskud eller lån

§ 32. Den beregnede boligydelse udbetales som 40 pct. tilskud og 60 pct. lån til

1. en pensionist, der er andelshaver i en privat andelsboligforening,
2. en pensionist, der bor i en af boligerne i et hus med mere end to lejligheder, som pensionisten ejer, eller hvori han har en anpart,
3. en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og til
4. en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, omfatter ikke pensionister, der bor til leje i ejendomme, som ejes af almene boligorganisationer, jf. § 1 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

§ 38. Kommunalbestyrelsen skal tillade, at et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen i medfør af § 36, rykker tilbage for lån, som senere ydes efter reglerne i realkreditloven i følgende tilfælde:

1. Når skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet efter rykning har sikkerhed inden for den senest ansatte ejendomsværdi med et tillæg på 30 pct.
2. Når lånet optages til indfrielse af lån, der hidtil har haft sikkerhed i ejendommen forud for skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet. Det nye lån må dog ikke overstige restgælden på hidtidige lån med tillæg af omkostninger ved låneomlægningen. Det nye låns løbetid og afdragsprofil skal endvidere være uændret i forhold til hidtidige låns. Dog kan den faktiske løbetid på det nye lån forlænges til den nærmeste standardløbetid for obligationsserier.

§ 39. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder ved ejerskifte, ved overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt låntageren udtræder af husstanden. Stk. 2. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder dog først ved ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, såfremt låntageren dør og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem. Det samme gælder, såfremt låntageren optages i plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. , på et plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem. Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse,

1. såfremt låntageren er andelshaver, og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig,
2. såfremt låntageren er ejer og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig og låntageren samtidig indbetaler 15 pct. af lånebeløbet med påløbne renter til kommunen,
3. såfremt ejendommen eller andelsbeviset overtages af en efterlevende ægtefælle, herunder til hensidden i uskiftet bo, eller af et efterlevende husstandsmedlem,
4. såfremt ejendommen eller andelsbeviset i forbindelse med låntagerens optagelse i plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller en psykiatrisk institution overtages af låntagerens ægtefælle eller af et husstandsmedlem, eller
5. såfremt lån er ydet efter § 24 g, stk. 2, og låntageren ikke udtræder af bofællesskabet. Stk. 4. Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen om et husstandsmedlem i stk. 2 og 3, at husstandsfællesskabet har bestået i de sidste fem år. Stk. 5. Det er en betingelse for overtagelse af lån, jf. stk. 2 og stk. 3, nr. 3 og 4, at ægtefællen eller husstandsmedlemmet underskriver en gældsovertagelseserklæring.

§ 40. Ansøgning om boligstøtte indgives til kommunalbestyrelsen. Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse. Stk. 2. Når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan kommunalbestyrelsen, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støtte til en anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse. Stk. 3. En boligstøttemodtager, som er berettiget til lån efter § 24 g, § 31, stk. 2, og § 32, kan søge om hel eller delvis udbetaling af det beregnede lån. Ansøgning kan ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kun ske med virkning fra den 1. januar i det følgende år.

§ 41. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ansøgning om boligstøtte skal fremsættes på en særlig blanket. Stk. 2. Ansøgeren er forpligtet til at fremkomme med enhver oplysning, herunder at fremlægge dokumenter, der har betydning for beregningen af boligstøtte. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan afkræve ejere af ejendomme med lejligheder, hvortil der søges boligstøtte, alle nødvendige oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte og lade sådanne ejendomme besigtige efter aftale med ansøgeren.

§ 42. Boligstøtte beregnes og udbetales af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Boligministeren kan fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter regler, som er fastsat af boligministeren i medfør af 2. pkt., kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Ved flytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen. Ved en enlig boligtagers død bortfalder boligstøtten ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Ved fremleje, fremlån eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller benyttelsen til erhverv tager sin begyndelse, idet § 46, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Ved midlertidigt botilbud i boformer som nævnt i kapitel 18 i lov om social service bevares retten til boligydelse til den hidtidige bolig. Stk. 4. En boligtager kan ikke med henvisning til manglende eller forsinket udbetaling af boligstøtte unddrage sig følgerne af for sen betaling af husleje, ejendomsskat eller gæld sikret ved pant i faste ejendomme.

Omberegning og efterregulering

Omberegning og efterregulering

§ 43. Boligstøtten reguleres hver 1. januar efter de ændringer i beregningsgrundlaget, der er sket siden den sidst foretagne beregning, jf. dog §§ 44 og 46. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgerne hvert år giver indberetning om deres husleje, husstand og husstandsindkomst. Såfremt støttemodtageren ikke efter anmodning indgiver en sådan indberetning, kan kommunen lade boligstøtten bortfalde med virkning fra den 1. januar. Stk. 3. Ansøgerne skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

§ 44. Såfremt der i løbet af året sker en nedgang i den husstandsindkomst, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, og denne indebærer, at husstandsindkomsten vil falde med mindst 10.000 kr. på årsbasis for den resterende del af året, vil boligstøtten kunne omberegnes, når ændringen er indtrådt. Omberegningen kan dog tidligst ske med virkningen fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgerens meddelelse om ændringen til kommunalbestyrelsen. Det samme gælder, såfremt der i løbet af året sker en forøgelse af antallet af børn i husstanden, såfremt fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden ophører, eller såfremt der sker en forhøjelse af lejen. Stk. 2. Vedrører ændringen en lejeforhøjelse, kan omberegning ske på grundlag af oplysning herom fra udlejer. Kommunalbestyrelsen skal samtidig oplyse ansøgeren eller boligstøttemodtageren om baggrunden for omberegningen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal oplyse ansøgeren om adgangen til at få boligstøtten omberegnet i løbet af året.

§ 46. Såfremt den husstandsindkomst, der ligger til grund for boligstøtteberegningen, er opgjort efter § 8, stk. 1-7, og der i løbet af året sker en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst for året på mindst 20.000 kr. i forhold til det benyttede indkomstgrundlag, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden. Husstandsindkomsten skal ved omberegningen fastsættes på grundlag af de aktuelle indkomstforhold på omregningstidspunktet opreguleret til årsbasis. Det samme gælder, såfremt en husstandsindkomst er opgjort efter § 8, stk. 8, og der i løbet af året sker indkomststigning på mindst 10.000 kr. i forhold hertil, såfremt der i løbet af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden, såfremt fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden påbegyndes, eller såfremt der sker en nedsættelse af lejen. Stk. 2. Indtræder ændringen med virkning fra den 1. i en måned, anses ændringen for at være sket i den foregående måned. Stk. 3. Vedrører ændringen en nedsættelse af lejen, kan omberegning ske på grundlag af oplysning herom fra udlejeren. Kommunalbestyrelsen skal samtidig oplyse ansøgeren eller boligstøttemodtageren om baggrunden for omberegningen. Efterregulering

§ 47. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 1-7, beregnede husstandsindkomst med mindst 20.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte. Stk. 2. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 8, opgjorte indkomst med mindst 10.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren godtgør at have givet kommunalbestyrelsen meddelelse om indkomstændringer ud over de i stk. 1 og 2 nævnte grænser. Stk. 4. Såfremt støttemodtageren i løbet af året ikke har givet meddelelse om indkomststigninger, anses disse som vedrørende hele året. For støttemodtagere, der kun har modtaget boligstøtte i en del af året, skal der foretages en periodemæssig opdeling, såfremt støttemodtageren klart kan dokumentere, at en del af indkomsten alene vedrører den del af året, hvor boligstøtte ikke er ydet. Stk. 5. Såfremt støttemodtageren i løbet af året har givet meddelelse om en indkomstnedgang, der i henhold til § 44 har givet anledning til omberegning, eller givet meddelelse om en indkomststigning i henhold til § 46, foretages der ved opgørelsen af tilbagebetalingens størrelse en periodemæssig opdeling af året. Meddelte indkomststigninger indgår alene i husstandsindkomsten med virkning fra den 1. i måneden efter ændringens indtræden, medens ikke-meddelte indkomststigninger anses som vedrørende hele året. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 og 2 undladt at give meddelelse som omhandlet i § 43, stk. 3, eller mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 1 og 2, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 648 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 19. Kommunalbestyrelsen kan endvidere undlade at kræve tilbagebetaling efter stk. 6, hvis et tilbagebetalingskrav udgør mindre end 648 kr., jf. § 72, stk. 1. nr. 19. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre ansøgeren bekendt med disse regler og med, at tilsidesættelse heraf tillige kan medføre strafansvar.

§ 49. Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan modregnes i fremtidig boligsikring eller boligydelse. Der kan ligeledes ske modregning i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter, samt i tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55. Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter. Stk. 3. Krav på boligstøtte kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

§ 54. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån til betaling af beboerindskud i byggeri omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. bortset fra almene ungdomsboliger uden selvstændigt køkken og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri kapitel 12 eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 kapitel 6. Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af en sanering eller en beslutning i henhold til lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse og boligforbedring. Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på

1. ældreboliger, der er indrettet i henhold til den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, og på almene ældreboliger omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
2. boliger, der er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om boligbyggeri. Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende anvendelse, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig eller almen ældrebolig, i forvejen bebor den ombyggede lejlighed.

§ 55. Det påhviler kommunalbestyrelsen at yde lån efter §§ 56 og 57. Lån ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., ydes lån dog af den hidtidige opholdskommune. Stk. 2. Lån kan dog ikke ydes, hvis ansøgeren efter kommunalbestyrelsens samlede vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige forhold ikke har behov for lånet. Lån kan endvidere afslås, hvis der foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen kan afslå at yde boligstøtte, jf. § 15, eller hvis ansøgeren ikke har afviklet gæld på tidligere beboerindskudslån.

§ 56. Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytning ikke overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct. Stk. 2. Lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytningen ikke overstiger et beløb svarende til den pension, som tilkommer en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct. Stk. 3. Lån til betaling af beboerindskud i de i § 54, stk. 3, nævnte tilfælde ydes uanset boligtagerens husstandsindkomst. § 55, stk. 2, gælder ikke for sådanne lån.

§ 56 a. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til tre eller flere personer i kollektive bofællesskaber, der bebor en bolig som nævnt i § 54, stk. 1, eller § 54, stk. 2, nr. 2. Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 51, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. lejet en lejlighed som nævnt i § 54, stk.1, kan kommunalbestyrelsen yde lån til personer i bofællesskabet til den del af depositum, der af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er indbetalt som beboerindskud. Stk. 3. Lån ydes til en ligelig andel af det samlede beboerindskud til de personer i bofællesskabet, der opfylder betingelserne i § 24 a. Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af lån til betaling af beboerindskud, at det kollektive bofællesskab opfylder betingelserne i § 24 b.

§ 58. Lån i medfør af § 56, stk. 1, er rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af 10 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld. Stk. 2. Lån i medfør af §§ 56, stk. 2, 56 a og 57 er rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af højst 5 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld. Stk. 3. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen bevilge rente- og afdragsfrihed ud over det i stk. 1 og stk. 2 fastsatte tidsrum. Stk. 4. Såfremt husstandsindkomstens størrelse eller væsentligt ændrede forhold i øvrigt måtte tale derfor, kan kommunalbestyrelsen forlange, at rente- og afdragsfriheden for lån ydet i henhold til dette kapitel ophører, eller at lånet afdrages over et af kommunalbestyrelsen fastsat kortere åremål eller eventuelt indfries med 12 måneders varsel. Stk. 5. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen lade rente- og afdragsfriheden genindtræde, uanset om tilbagebetaling er påbegyndt. Stk. 6. Lån i medfør af § 56, stk. 3, er rente- og afdragsfri.

§ 59. Til boligtagere, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§ 55-57, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling af beboerindskud i byggeri omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. bortset fra almene ungdomsboliger uden selvstændigt køkken. Det samme gælder i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til ejendommens opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af kapitel 12 i lov om boligbyggeri eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der er indrettet i henhold til den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, og på almene ældreboliger omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på boliger, der er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om boligbyggeri. Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 51, stk. 2, i lov om almene boliger samt støtede private andelsboliger m.v. lejet en lejlighed som nævnt i stk. 1, kan kommunalbestyrelsen tilsvarende yde støtte efter stk. 1 til personer i bofællesskabet til den del af depositum, der af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er indbetalt som beboerindskud. Stk. 5. Lån kan kun ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Er lejerens hidtidige bolig beliggende i en anden kommune, kan det dog aftales, at lån ydes af fraflytningskommunen. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf § 54, stk. 1, 2. pkt., kan lån dog også ydes af den hidtidige opholdskommune.

§ 60. For husstande, der skal rømme beboelseslejligheden efter § 142 i lov om byfornyelse eller efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring, kan kommunalbestyrelsen i den hidtidige opholdskommune yde lån eller garantere for lån til betaling af forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger, såfremt husstanden skønnes at have behov derfor for at kunne opnå en efter sine forhold passende bolig. Stk. 2. Bestemmelsen i stk.1 finder tilsvarende anvendelse på husstande, der efter § 144, stk. 6, i lov om byfornyelse eller efter § 38, stk. 4, i lov om byfornyelse og boligforbedring får anvist en erstatningsbolig. Stk. 3. Lånet efter stk. 1 og 2 kan ikke ydes til

1. husstande, der får godtgørelse efter § 150 i lov om byfornyelse eller efter § 40 i lov om byfornyelse og boligforbedring,
2. ejere eller
3. lejere, der har indgået en tidsbestemt lejeaftale, og som ikke efter § 142 i lov om byfornyelse eller efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring opsiges til fraflytning inden udløbet af den aftalte lejetid. Stk. 4. § 61, stk. 2 og 4 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset forfalder lånet med påløbne renter. Udlejeren indbetaler låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner med låntageren.

§ 61. Lån i medfør af dette kapitel udbetales til boligorganisationen. Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen har ydet lån eller garanteret for lån til betaling af beboerindskud, kan indskuddet kun overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning med respekt af långivers tilgodehavender ifølge lånedokumentet. Stk. 3. Ved lejemålets ophør forfalder lånet med påløbne renter, og efter at boligorganisationen har modtaget boligindskud fra en ny boligtager, indbetaler boligorganisationen låntagerens tilgodehavende hos organisationen til långiveren, som herefter afregner lånet med låntageren. Stk. 4. Såfremt en ægtefælle eller et husstandsmedlem fortsætter lejeforholdet efter reglerne herom, indtræder denne i den hidtidige boligtagers forpligtelser i henhold til låneforholdet. Den hidtidige boligtagers forpligtelser bortfalder ikke. Stk. 5. Når lån til beboerindskud ydes, kan sådan vedligeholdelse af lejligheden, som ikke påhviler ejeren, overtages af denne mod en af kommunen godkendt forhøjelse af boligafgiften.

§ 64 d. For lån ydet i medfør af § 64 b finder § 58, stk. 1, 3, 4 og 5, tilsvarende anvendelse. Stk. 2. For lån ydet i medfør af dette kapitel finder §§ 61, 63 og 64 tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Af de udlånsmidler, der er fornødne til lån efter § 64 b, der ydes til flygtninge, jf. § 65, stilles 100 pct. til kommunens rådighed af staten. Udlånsmidler til lån efter § 64 c, der ydes til flygtninge, jf. § 65, stilles til kommunens rådighed af staten med halvdelen.

Lån til betaling af indskud m.v. til flygtninge

Lån til betaling af indskud m.v. til flygtninge

§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse efter en af følgende bestemmelser:

1. Udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,
4. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan tilbageføres til en sådan person, eller
5. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
6. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,
7. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
8. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, eller
9. udlændingelovens § 9, stk. 2, efter at være meddelt afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

§ 66. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån til betaling af beboerindskud i byggeri omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kapitel 12 eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6. Stk. 2. Lån efter reglerne i § 57 ydes til 3 eller flere, der i fællesskab lejer en bolig med 3 eller flere beboelsesrum, når mindst halvdelen af beboerne er omfattet af dette kapitel. Lån ydes til den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.

§ 70. Når en person opnår lån eller garanti for lån efter § 67 eller opnår lån eller garanti for lån efter § 68 i andet byggeri end det i § 66, stk. 1, nævnte, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning garanti for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning. Garantibeløbet vedrørende de enkeltværelser, der er nævnt i § 67, stk. 2, kan ikke overstige et halvt års leje. Garantien ydes kun til den del af de kontraktmæssige forpligtelser, der overstiger forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende. Stk. 2. Skyldige beløb tilbagebetales til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.

§ 72. Følgende beløb reguleres en gang årligt med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af, om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af satsreguleringsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct.: Boligydelse, 4.800 kr., jf. § 21, stk. 1, og Boligsikring, 7.600 kr., jf. § 22, stk. 1.

1. Fradragsbeløbet på 2.900 kr. for hver pensionist i husstanden, jf. § 8, stk. 4.
2. Fradragsbeløbet for enlige pensionister på 24.500 kr., jf. § 8, stk. 4, 2. og 3. pkt.
3. Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 12.500 kr., jf. § 8, stk. 5.
4. Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 23.900 kr., jf. § 8, stk. 6.
5. Fradragsbeløbet for udgifter til varme og varmt vand samt elforbrug på henholdsvis 47,75 kr., 15,25 kr. og 36,00 kr., jf. § 10, stk. 2.
6. Standardbeløbene for vandtillæg på 8,00 kr. og 11,50 kr., jf. § 10, stk. 3.
7. Standardbeløb for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 36,00 kr. og 18,00 kr., jf. § 10, stk. 4.
8. Standardbeløb for varmetillæg på 18,25 kr., jf. § 10, stk. 5.
9. Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 49.900 kr., jf. § 14.
10. Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse på 7.200 kr., jf. § 17, stk. 1, nr. 4.
11. Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb på 135.300 kr., jf. §§ 21, stk. 1, og 22, stk. 1.
12. Grænsebeløbets minimumsbeløb
13. Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 26.316 kr., jf. § 23, stk. 1.
14. Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 16.600 kr., jf. § 24 d, stk. 2.
15. Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 8.772 kr., jf. § 24 e, stk. 3.
16. Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 7.600 kr., jf. § 25, stk. 9.
17. Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 1.932 kr., jf. § 33.
18. Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 1.932 kr., jf. § 34.
19. Minimumsbeløbet for tilbagebetaling af boligstøtte på 648 kr., jf. § 47, stk. 7. Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, 9-12, 14 og 16, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 13, 15 og 17-19, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 5-8, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25. Stk. 3. De regulerede beløb er opgjort i 1994-niveau.

Klageadgang

Klageadgang

§ 73. Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger efter §§ 55-57, 60 a, 64 b, 66 og 67 kan påklages til det sociale nævn, jf. dog §§ 10, stk. 2 og 3, 23, stk. 3, 42, stk. 2, og 51. Stk. 2. Ved uenighed mellem kommuner og mellem amtskommuner om deres forpligtelser til mellemkommunal refusion efter § 76, stk. 1 og 2, finder § 63, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. tilsvarende anvendelse. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter § 76, stk. 3 og 4, afgøres af det sociale nævn, som tilflytningskommunen hører under. Stk. 3. Det sociale nævns afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 4. Klage til det sociale nævn skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det sociale nævn kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af formanden for det sociale nævn. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse skal indeholde oplysning om klageadgang og om frist for indbringelse af klagen. Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte regler om behandlingen af klagesager.

§ 75. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administration af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer kommunens udgifter med følgende satser:

1. boligsikring, 50 pct.,
2. boligydelse, 75 pct.,
3. sanerings- og byfornyelsesboligsikring ydet i medfør af § 27, 50 pct.,
4. udgifter til istandsættelsesgaranti og leje efter §§ 70 og 71, 100 pct., og
5. udgifter til huslejetilskud efter § 29 b, 50 pct. Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til udlændinge med opholdstilladelse efter de i § 65 nævnte bestemmelser i udlændingeloven refunderer staten med 100 pct. i 61/2 år efter datoen for opholdstilladelsen. Stk. 3. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligydelseslån, stilles 75 pct. til kommunernes rådighed af staten. Kommunerne indbetaler til staten de afdrag og renter, der er modtaget som tilbagebetaling af sådanne lån. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligsikringslån, jf. § 24 g, stk. 2, stilles 50 pct. til kommunernes rådighed af staten. Kommunerne indbetaler til staten 50 pct. af de renter og afdrag, der er modtaget som tilbagebetaling af boligsikringslånene. Stk. 4. Af de udlånsmidler, der er fornødne til lån efter §§ 60 a, 66 og 67, stilles 100 pct. til kommunens rådighed af staten. Udlånsmidler til lån efter § 68 stilles dog til rådighed med halvdelen og efter §§ 56, 56 a, 57 og 64 b med 2/3. Stk. 5. Boligministeren træffer nærmere bestemmelse om udbetaling af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision. Refusion af kommunens udgifter efter §§ 70 og 71 udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

§ 75 a. Amtskommunen refunderer kommunens nettoudgifter til boligstøtte til beboere i ældreboliger og almene ældreboliger opført i medfør af § 5 a i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, henholdsvis § 115, stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Stk. 2. Tilsvarende refunderes beliggenhedskommunens nettoudgifter til boligstøtte til beboere i ældreboliger og almene ældreboliger af den kommune, der har givet tilsagn om ombygning af et plejehjem til de pågældende boliger efter § 5 b i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap eller § 115, stk. 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

§ 76. Såfremt en person i medfør af § 63 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. har ret til og får anvist en bolig med kommunal anvisningsret i en anden kommune, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift til boligstøtte refunderet af den tidligere opholdskommune. Stk. 2. Såfremt en person i medfør af § 63 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. har ret til og får anvist en bolig med amtskommunal anvisningsret i en anden amtskommune, kan den amtskommune, hvor boligen er beliggende, kræve sin nettoudgift til boligstøtte, jf. § 75 a, refunderet af den tidligere opholdsamtskommune. Stk. 3. Såfremt en person, der opfylder betingelsen i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, har ret til at få anvist en bolig i en anden kommune og får anvist en sådan bolig i et kollektivt bofællesskab, jf. § 24 a, stk. 1, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift til boligstøtte refunderet af den tidligere opholdskommune. Stk. 4. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1-3, kan det ved aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis opholdskommunen og en tidligere opholdskommune aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune, såfremt der i medfør af den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. anvises en ældrebolig henholdsvis en almen ældrebolig til en ældre eller person med handicap. Det samme gælder i alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser til en ældre- eller handicapegnet bolig, eller hvor en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af kommunalbestyrelsen, amtsrådet, et almennyttigt boligselskab eller en privat organisation som udlejer. Stk. 5. Refusion efter stk. 1 og 3 ydes, så længe den pågældende bor i tilflytningskommunen. Refusion efer stk. 2 ydes, så længe den pågældende bor i en bolig med amtskommunal anvisningsret. I aftalen om mellemkommunal refusion, jf. stk. 4, fastsættes, om denne kun skal gælde, så længe den pågældende bor i den anviste bolig. Stk. 6. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administration af en aftale om mellemkommunal refusion.

§ 4. Stk. 1. Loven ( 15) træder i kraft den 1. juli 1994. Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 12, 37 og 42, § 2, nr. 1, 7, 10-14, 19, 30, 32 og 33, 36, 38-40, 42-47, 49 og 50, 61 og 62, 68, 70, 72 og 75, træder i kraft den 1. januar 1995. Stk. 3. § 3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 3, nr. 1, har virkning for krav efter § 47, stk. 6, i lov om individuel boligstøtte, der rejses efter bestemmelsens ikrafttræden. Stk. 4. For ejendomme, hvor leverancen af varme og varmt vand sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og hvor kun brændselsudgiften medtages på varmeregnskabet, gælder § 1, nr. 12, først fra næste varmeregnskabsårs begyndelse. Udlejeren skal samtidig foretage en forholdsmæssig nedsættelse af lejen for hver enkelt lejer svarende til de hidtil over lejen betalte varmeudgifter. Udlejer skal senest 6 uger før varmeregnskabsårets begyndelse give lejeren specificeret oplysning om størrelsen af lejenedsættelsen og skal samtidig give kommunen meddelelse om størrelsen af lejenedsættelsen. Stk. 5. For ejendomme, hvor leverancen af varme og varmt vand sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og hvor varmeregnskabsåret ikke følger varmeforsyningsanlæggets, skal udlejeren med 6 ugers varsel til førstkommende begyndelsestidspunkt for forsyningsanlæggets regnskabsperiode omlægge regnskabsåret i overensstemmelse med reglen i § 39, stk. 3, i lov om leje. Stk. 12. For lejemål, hvor lejen nedsættes efter stk. 4, 2. pkt., og hvor lejeren ved udgangen af den måned, der ligger umiddelbart forud for lejenedsættelsen, modtog boligsikring eller boligydelse efter lov om individuel boligstøtte uden tillæg efter den pågældende lovs § 10, stk. 5, forhøjes lejen ved boligstøtteberegningen efter stk. 13. Forhøjelsen sker fra tidspunktet for lejenedsættelsens gennemførelse. Stk. 13. Lejen efter § 10, stk. 1-4, i lov om individuel boligstøtte forhøjes i de i stk. 12 angivne tilfælde, uanset bestemmelsen i § 10, stk. 5, i lov om individuel boligstøtte, med det beløb, hvormed lejen nedsættes efter stk. 4, 2. pkt. Stk. 14. § 83 i lov om individuel boligstøtte gælder ikke ændringer, der følger af stk. 12 og 13.

§ 4. Stk. 1. Loven ( 23) træder i kraft den 1. januar 1998. Stk. 2. For kollektive bofællesskaber, hvor boligen er taget i brug til kollektivt bofællesskab før den 1. januar 1998, er det uanset § 24 b, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte som affattes ved denne lovs § 3, nr. 2, alene en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22. februar 1996 med senere ændringer, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, der alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3. Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 ydes i indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 3, i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22. februar 1996 med senere ændringer, midlertidigt er mindre end 3 som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død.

§ 8. Stk. 4. Udlejeren skal med virkning fra 1. januar 1993 foretage en nedsættelse af lejen for hver enkelt lejer svarende til de hidtil betalte udgifter eller for ejendomme omfattet af stk. 3 det efter denne bestemmelse beregnede beløb, som kan optages på antennebudgettet, bortset fra udgifter til administration. Udlejeren skal inden den 1. oktober 1992 give lejeren specificerede oplysninger om størrelsen af lejenedsættelsen og skal samtidig give kommunen meddelelse om størrelsen af lejen pr. 1. januar 1993 for de enkelte lejere i ejendommen. Udlejerens første opkrævning af antennebidrag kan tidligst gennemføres med virkning fra 1. januar 1993. § 46 f, stk. 3-6, og § 46 g, stk. 2, i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse.

§ 9. Stk. 4. Andelsboligforeningen skal med virkning fra 1. januar 1993 foretage en nedsættelse af boligafgiften for hver enkelt andelshaver svarende til de hidtil betalte udgifter eller for ejendomme omfattet af § 9, stk. 3, det efter denne bestemmelse beregnede beløb bortset fra udgifter til administration. Andelsboligforeningen skal inden 1. oktober 1992 give andelshaveren specificerede oplysninger om størrelsen af nedsættelsen af boligafgiften og skal samtidig give kommunen meddelelse om størrelsen af boligafgiften pr. 1. januar 1993 for de enkelte andelshavere i ejendommen.

§ 14. Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 1994. ( 7) Stk. 2. Arbejdsfortjeneste, jf. § 51, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., der hidrører fra før 1. januar 1994, og som lægges til grund for beregningen af dagpengene fra denne dato, skal nedsættes med den procent, der for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er fastsat for de samlede arbejdsmarkedsbidrag for det år, dagpengeberegningen foretages, jf. lov om arbejdsmarkedsfonde. Stk. 3. Bidrag efter § 76, stk. 1, 1. pkt., udgør i 1994, 6,98 gange dagpengenes størrelse, i 1995 7,04 gange dagpengenes størrelse og i 1996 7,14 gange dagpengenes størrelse. Bidrag efter § 76, stk. 1, 2 pkt., udgør i 1994 8,11 gange dagpengenes størrelse, i 1995 8,18 gange dagpengenes størrelse og i 1996 8,29 gange dagpengenes størrelse. Stk. 4. § 83 i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 23. februar 1993, gælder ikke for ændringer i lov om individuel boligstøtte efter § 11 i denne lov. Stk. 5. Nedsættelse af indkomsten efter § 8, stk. 4, 2. pkt., i lov om individuel boligstøtte med 24.500 kr., jf. lovens § 72, foretages ligeledes for personer, der den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og havde ret til pension eller var fyldt 67 år, medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere.

§ 82. En pensionist, der før den 1. januar 1979 har modtaget boligsikring som andelshaver i en privat andelsboligforening, skal ved andelsforholdets ophør, jf. § 39, betale den modtagne boligsikring tilbage. Der kan dog ikke kræves større beløb tilbage end boligandelens værdistigning i den periode, hvor der er ydet boligsikring. Det tilbagebetalingspligtige beløb skal ikke forrentes. Stk. 2. Boligandelens værdistigning beregnes den 31. december 1978 på grundlag af stigningen i byggeomkostningsindekset fra det kvartal, hvor udbetaling af boligsikring til pensionisten blev påbegyndt, indtil oktober kvartal 1978.

§ 83. Til husstande, hvis boligstøtte bliver reduceret på grund af overgangen til de nye regler, udbetales et kompensationsbeløb, der beregnes efter reglerne i stk. 2-5. Kompensationsbeløbet kan kun udbetales til husstande, der modtog boligstøtte efter den gældende lovs kapitel 2-4 a samt kapitel 12 ved udgangen af 1992. Stk. 2. Kompensationsbeløbet for 1993 beregnes i december 1992 som forskellen mellem boligstøtten efter de gældende regler i december 1992 og støtten opgjort efter de gældende regler pr. 1. januar 1993, idet der ses bort fra den midlertidige nedsættelse af støtten for året 1993, jf. § 84. I begge tilfælde udregnes støtten på basis af de oplysninger om indkomst, faktisk boligudgift, husstandssammensætning m.v., der ligger til grund for den faktiske betaling af støtte i december 1992. Det således beregnede kompensationsbeløb reduceres med 2.000 kr. Stk. 3. I 1994 og hvert af de følgende år forøges kompensationsbeløbet, hvis overgangen til nye regler medfører en reduktion af støtten i forhold til de foregående år. Forøgelsen af kompensationsbeløbet beregnes på samme måde som i stk. 2, dog således at der benyttes de oplysninger om indkomst, faktisk boligudgift, husstandssammensætning m.v., der ligger til grund for faktiske beregning af støtten i december måned i det år, hvor forhøjelsen af kompensationsbeløbet for det følgende år beregnes. Det således beregnede nye kompensationsbeløb reduceres med 2.000 kr. hvert år. Stk. 4. Hvis grænsebeløbet efter §§ 21 og 22 til brug for beregning af støtten fra og med 1993 er højere end den beregnede boligudgift, reduceres kompensationsbeløbet med forskellen mellem disse to beløb. Kompensationsbeløbet kan ikke være negativt. Summen af den almindelige støtte og det beregnede kompensationsbeløb kan ikke overstige den maksimale støtte efter § 23. Hvis den almindelige støtte bliver nul, udbetales kompensationsbeløbet, såfremt dette overstiger 120 kr. årligt. Stk. 5. I de tilfælde, hvor en del af støtten udbetales i form af lån, beregnes kompensationsbeløbet på samme måde som i stk. 2, idet det er ændringen i den samlede berettigede støtte i form af tilskud og lån, der lægges til grund. En ændret fordeling mellem tilskud og lån berettiger ikke til udbetaling af kompensation. Stk. 6. Kompensationsbeløbet udbetales, uanset om støttemodtageren efter udgangen af 1992 overgår fra boligsikring, jf. § 21, til boligydelse, jf. § 22, eller omvendt. Stk. 7. Kompensationsbeløbet bortfalder, når

1. støttemodtageren fraflytter den bolig, hvortil der blev udbetalt støtte ved udgangen af 1992,
2. støttemodtageren opnår boligstøtte efter §§ 25, stk. 7, 27, stk. 1, og 27, stk. 2, nr. 3, eller
3. en støttemodtageren omfattet af § 3, stk. 1, overtager den hidtige bolig som privat andelsbolig, ejerbolig m.m.