Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende

Den hidtidige, daglige arbejdsfortjeneste udgør 1/260 af årsindtægten ved selvstændig virksomhed.

Arbejdsfortjenesten nedsættes med den procentsats, der på beregningstidspunktet er fastsat for arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsfonde.

Denne bekendtgørelse finder også anvendelse for et medlem, der efter mere end midlertidigt ophør med det personlige arbejde i virksomheden har arbejdet som lønmodtager i en periode, som ikke kan danne grundlag for en beregning efter reglerne for lønmodtagere.

Er ledigheden indtrådt mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde eller ophør med drift af selvstændig virksomhed, der har ligget til grund for en dagpengeberegning, skal denne beregning bruges, jf. lovens § 51, stk. 1, 4. pkt.

For et medlem, der har modtaget dagpenge efter § 5, skal der beregnes en ny dagpengesats, når medlemmet har haft lønarbejde, der berettiger til en satsberegning efter reglerne for lønmodtagere. Virksomhedsudøvelse i mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår

For et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, jf. dog stk. 2, i mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår umiddelbart før ledigheden uden at have modtaget iværksætterydelse, igangsætningsydelse eller etableringsydelse, beregnes årsindtægten som gennemsnittet af indtægten i de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år. En virksomheds 1. hele regnskabsår kan være på mere eller mindre end 12 måneder. Et senere regnskabsår kan ved omlægning af regnskabsperioden være på mindre end 12 måneder. Et regnskabsår skal dog altid være på mindst 26 uger. Det sidste regnskabsår skal altid være på 12 hele måneder.

Ved afgørelsen af, om der foreligger mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår, jf. stk. 1, sidestilles regnskabsår, hvor medlemmet har modtaget sygedagpenge, barselsdagpenge, delefterløn, delpension, orlovsydelse eller dagpenge under midlertidigt ophør, med hovedbeskæftigelse.

Har medlemmet drevet selvstændig virksomhed i 3 sammenhængende, hele regnskabsår, uden at der foreligger 2 regnskabsår, der kan anvendes som beregningsgrundlag, bruges årsindtægten fra virksomhedens ene regnskabsår.

Et medlem, der har fået udbetalt dagpenge med en sats beregnet efter stk. 1, kan inden for 6 måneder efter beregningstidspunktet foretage omvalg af de regnskabsår, der er indgået ved beregningen. Mindstesatsen

Et medlem, der opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, og som har været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende i hvert af de 3 seneste, hele regnskabsår, kan vælge at få udbetalt dagpenge med et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge efter lovens § 47, jf. § 51, stk. 5. Hvis medlemmet inden 6 måneder efter ledighedens indtræden dokumenterer, at dagpenge, beregnet efter § 4, stk. 1, udgør et højere beløb, har medlemmet ret til dette højere beløb.

Et medlem, der vælger at få udbetalt dagpenge efter stk. 1, skal dokumentere, at der i de 3 seneste, hele regnskabsår har været udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Dokumentationen kan bestå i momsoplysninger, der viser den økonomiske aktivitet i de 3 regnskabsår. For ikke momspligtige virksomheder kan dokumentationen være kasserapporter o.l., der viser virksomhedens omsætningstal.

Fravær på grund af sygdom, barsel eller uddannelse er dog ikke til hinder for udbetaling af dagpenge efter stk. 1, hvis fraværsperioderne sammenlagt ikke overstiger 6 måneder inden for de 3 seneste, hele regnskabsår.

Har medlemmet fået udbetalt dagpenge med en sats beregnet efter § 4, stk. 1, kan medlemmet ikke senere vælge at få udbetalt dagpenge med mindstesatsen. Virksomhedsudøvelse i mindre end 3 regnskabsår

Har medlemmet ikke drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår umiddelbart før ledigheden, bruges det senest forudgående beregningsgrundlag, jf. dog stk. 2. Beregningsgrundlag fra tidligere lønarbejde kan kun bruges, hvis betingelserne for at foretage en beregning efter reglerne for lønmodtagere er opfyldt.

Hvis der blev udbetalt dagpenge i forbindelse med det forudgående beregningsgrundlag, bruges denne dagpengesats.

Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse før ledigheden i 2 sammenhængende, hele regnskabsår, der opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, bruges et gennemsnit af årsindtægten i de 2 afsluttede regnskabsår.

Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse før ledigheden i 1 helt regnskabsår, der opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, bruges alene årsindtægten fra det afsluttede regnskabsår.

Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse før ledigheden i mindre end 1 helt regnskabsår, men dog i mindst 26 uger, bruges den samlede indtægt fra virksomheden. Beregningsgrundlag og attestationskrav

Der kan som beregningsgrundlag kun bruges regnskabsår, hvor virksomheden har været drevet som hovedbeskæftigelse i hele regnskabsåret, jf. § 4, stk. 1 og 2, og hvor regnskabsåret er afsluttet i en medlemsperiode.

Regnskabsårene, jf. § 4, stk. 2, kan bruges som beregningsgrundlag, hvis medlemmet har været beskæftiget i virksomheden i en del af året.

Et regnskabsår kan ikke danne grundlag for en beregning, hvis det ligger forud for seneste dagpenge- eller efterlønsperiode.

Et medlem, der overgår til dagpenge eller efterløn fra en periode med delefterløn eller delpension, kan vælge at få satsen beregnet på det senest forudgående beregningsgrundlag, hvis det opfylder betingelserne for at kunne danne grundlag for en beregning. Hvis der blev udbetalt dagpenge i forbindelse med det forudgående beregningsgrundlag, bruges denne dagpengesats.

Årsindtægten opgøres på grundlag af virksomhedens skattemæssige overskud/underskud før renter og andre finansielle poster. Beløbet skal svare til det, der fremgår af selvangivelsen og seneste årsopgørelse. Overskuddet/underskuddet tillægges beløb, der i øvrigt anses for indtjent af virksomheden, og fratrækkes beløb, der er virksomhedens primære drift uvedkommende, jf. dog § 9. Delefterløn og sygedagpenge kan indgå i beregningsgrundlaget.

Har virksomheden været drevet som aktie- eller anpartsselskab, sker beregningen af årsindtægten på grundlag af selskabets skattemæssige overskud/underskud før renter og andre finansielle poster. Medlemmets og den eventuelle ægtefælles andel af selskabets regulerede overskud/underskud tillægges arbejdsbetingede ydelser, der er modtaget fra selskabet.

Hvis virksomhedens skattepligtige indkomst er takseret eller på anden måde skønsmæssigt ansat af skattemyndighederne, kan indkomsten ikke danne grundlag for en beregning.

Opgørelsen efter stk. 1 og 2 foretages af medlemmet på et skema, der er godkendt af direktoratet.

Skemaet, jf. stk. 4, skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor, medmindre kassen konkret finder, at denne betingelse kan fraviges. Er betingelsen fraveget, er kassen ansvarlig for fejludbetalinger, der skyldes, at skemaet ikke er i overensstemmelse med indkomstopgørelsen, som den fremgår af selvangivelsen og årsopgørelsen.

Har virksomheden været drevet som enkeltmandsvirksomhed, kan medlemmet vælge at få beregnet en sats på grundlag af de seneste årsopgørelser for beregningsårene. Satsen beregnes ud fra virksomhedens skattemæssige overskud/underskud før renter og andre finansielle poster. Hvis virksomhedens overskud/underskud er takseret eller på anden måde skønsmæssigt ansat af skattemyndighederne, kan det ikke bruges som grundlag for en beregning. Sygedagpenge og delefterløn, der er modtaget i beregningsåret, kan tillægges, hvis medlemmet fremlægger dokumentation herfor.

Ved opgørelse efter stk. 1 skal medlemmet erklære at være indforstået med, at virksomhedens skattemæssige overskud/underskud ifølge årsopgørelserne lægges til grund ved beregningen, og at beløbene alene vedrører medlemmets hovedbeskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende.

Opgørelse efter stk. 1 foretages af medlemmet på et skema, der er godkendt af direktoratet. Skemaet sendes til kassen sammen med årsopgørelserne for de valgte år. Ægtefæller

For ægtefæller, der sammen har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, udgør beregningsgrundlaget for hver af ægtefællerne 50 pct. af den samlede årsindtægt, jf. § 8, stk. 1 og 2.

Har medlemmets ægtefælle kun deltaget i driften i en del af det valgte regnskabsår, udgør beregningsgrundlaget for medlemmet en forholdsmæssig andel af den samlede årsindtægt, jf. stk. 1.

Et regnskabsår kan kun bruges, når medlemmet har deltaget i driften af virksomheden som hovedbeskæftigelse i hele regnskabsåret.

Har medlemmets ægtefælle deltaget i virksomheden, uden at det har været pågældendes hovedbeskæftigelse, skal der ske fradrag i medlemmets beregningsgrundlag for den del af indkomsten, som må anses for indtjent ved ægtefællens arbejdsindsats. Oplysningspligt

Medlemmet har pligt til at underrette arbejdsløshedskassen om enhver senere ændring af den skattepligtige indkomst, der har dannet grundlag for satsberegningen. Efterbetaling og tilbagebetaling

Ved ændring af den skattepligtige indkomst for de anvendte år skal kassen foretage en ny beregning af satsen. Kassen skal samtidig afgøre, om ændringen medfører efterbetaling eller tilbagebetaling af foretagne udbetalinger. Ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1998 og finder anvendelse for medlemmer, der er ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden fra og med denne dato, jf. lovens § 57, stk. 3.

Samtidig ophæves:

1. bekendtgørelse nr. 425 af 22. maj 1996 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende med tilhørende vejledning af samme dato, og

1. bekendtgørelse nr. 1055 af 18. december 1997 om ændring af bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

pre_paragraph I medfør af § 51, stk. 1 og 5, § 75 d, stk. 1, og § 75 e, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998, fastsættes følgende: