Bekendtgørelse om kvalifikationseksamen for registrerede revisorer
BEK nr 186 af 24/03/1998
§ 1
Kvalifikationseksamen for registrerede revisorer aflægges for en af Revisorkommissionen nedsat eksamenskommission. Kvalifikationseksamen består af en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Revisorkommissionen fastsætter de nærmere regler for fremgangsmåden ved den skriftlige og den mundtlige prøve.
§ 2
For at kunne indstille sig til den skriftlige del af kvalifikationseksamen for registrerede revisorer kræves: (cand.merc.aud) er bestået, eller
a) at HD i regnskabsvæsen og revisortillægsuddannelsen fra en Handelshøjskole er bestået, eller
b) at revisorkandidateksamen
c) at revisoruddannelsen på handelsskolerne er gennemført, jf. bestemmelserne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om revisoruddannelsen,
- at der højst er forløbet 8 år efter udløbet af det kalenderår, hvori en af de i nr. 1 nævnte uddannelser er gennemført, og
- deltagelse i mindst 3 år efter det fyldte 18. år i udførelse af navnlig opgaver, der vedrører revision af årsregnskaber, konsoliderede regnskaber eller tilsvarende finansielle oversigter, på en registreret eller statsautoriseret revisors kontor.
Revisorkommissionen kan undtage fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 2.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undtage fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 3.
§ 3
For at kunne deltage i den mundtlige prøve ved kvalifikationseksamen kræves, at den skriftlige prøve ved kvalifikationseksamen er bestået. Indstilling til den mundtlige prøve skal ske senest 3 år efter, at den skriftlige prøve er bestået. Revisorkommissionen kan undtage herfra.
Indstilling til den mundtlige prøve kan tillige ske, hvis den skriftlige prøve ved eksamen for statsautoriserede revisorer er bestået.
§ 4
Kvalifikationseksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve kan efter Revisorkommissionens bestemmelse omfatte 1 eller 2 skriftlige opgaver. Den skriftlige og den mundtlige prøve skal godtgøre de pågældendes praktiske færdigheder inden for områder, som henhører under registrerede revisorers virke. Revisorkommissionen kan bestemme, at den mundtlige prøve finder sted på grundlag af et af eksaminanden udarbejdet skriftligt oplæg.
§ 5
Ved bedømmelsen anvendes karakteren »bestået« og »ikke bestået«.
Der gives særskilt bedømmelse af den skriftlige og af den mundtlige prøve.
For at bestå eksamen kræves, at der ved både den skriftlige og den mundtlige prøve er opnået karakteren »bestået«.
§ 6
Eksamen afholdes een gang om året.
Ansøgning om at indstille sig til eksamen indgives til Revisorkommissionen på blanketter, som udleveres efter henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Medmindre andet bekendtgøres, skal ansøgning om at indstille sig til den skriftlige og den mundtlige prøve være modtaget i Revisorkommissionen senest den 1. juni det pågældende år, og ansøgning om alene at indstille sig til den mundtlige prøve skal være modtaget i Revisorkommissionen senest den 1. oktober det pågældende år.
Ingen, der 3 gange har påbegyndt henholdsvis den skriftlige og den mundtlige prøve ved kvalifikationseksamen, kan oftere indstille sig til denne prøve. Revisorkommissionen kan i særlige tilfælde undtage herfra.
§ 7
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævner efter indstilling fra eksamenskommissionen eksaminatorer og censorer.
Skriftlige opgaver bedømmes af mindst 2 censorer og mundtlige eksaminationer af mindst 2 censorer sammen med eksaminator.
§ 8
For bestået eksamen udfærdiges et bevis.
Klageadgang
Klageadgang
§ 9
Klager over en eksamination, herunder en eksamensbedømmelse, kan af eksaminanden indgives til formanden for Revisorkommissionen. Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, skal være modtaget senest 2 uger efter, at resultatet af en eksamination er blevet bekendtgjort.
Klagen forelægges snarest muligt formanden for eksamenskommissionen.
Eksaminator og censorer kan efter en fornyet gennemgang fastholde eller ændre bedømmelsen. De kan endvidere i samråd med formanden for eksamenskommissionen vedtage at ophæve eksaminationen og lade en ny eksamination afholde.
Behandlingen af klagen skal være afsluttet og resultatet meddelt klageren gennem Revisorkommissionens formand senest 1 måned efter, at kommissionen har afsluttet de mundtlige eksaminationer.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 10
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1998.
Bekendtgørelse nr. 209 af 5. april 1991 ophæves.
Der afholdes tillige kvalifikationseksamen i 1. halvdel af 1998.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 24. marts 1998, den 24. marts 1998
/Ole Bløndal Christian Werenberg/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1998