Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som elektriker inden for et af følgende specialer:

1. Lys- og energiteknik

1. Styrings- og reguleringsteknik

1. Kommunikations- og sikringsteknik

Eleven indgår uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed.

Eleven vælger speciale efter aftale med virksomheden inden indkaldelsen til næstsidste skoleophold. Specialet kommunikations- og sikringsteknik skal dog vælges inden indkaldelsen til tredjesidste skoleophold. Valg af speciale finder sted inden for praktikvirksomhedens arbejdsområde.

Det faglige udvalg for uddannelsen jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er El-Fagets Lærlingeudvalg.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer for specialet lys- og energiteknik 4 år og for specialerne styrings- og reguleringsteknik og kommunikations- og sikringsteknik 4 år og 6 måneder. Voksenuddannelse

Personer over 25 år kan indgå uddannelsesaftale med afkortning af uddannelsestiden med den tid, den pågældende forud for indgåelse af uddannelsesaftalen har brugt til relevant uddannelse eller har været beskæftiget med arbejde, som i det væsentlige er sammenfaldende med det, som er fastsat for praktikuddannelsen, jf. bilag 1. Det faglige udvalg træffer afgørelse efter indhentning af udtalelse fra skolen, jf. stk. 4. Uddannelsestiden skal mindst udgøre længden af det afsluttende skoleophold. Kursus i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 16 kan være omfattet af uddannelsesaftalen, jf. lovens § 48, stk. 2.

For elever med uddannelsesaftale efter stk. 1 kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen, inklusive eventuelt kursus efter erhvervsuddannelseslovens § 16, må ikke overstige varigheden af skoleundervisningen efter § 5, stk. 1. Undervisningen skal indeholde valgfag. Det faglige udvalg skal godkende fastsættelsen af uddannelsestiden.

Udvalget kan i særlige tilfælde dispensere fra alderskravet eller beskæftigelseskravet, jf. stk. 1, efter samråd med praktikvirksomheden.

Det er en forudsætning, at eleven efter skolens vurdering vil kunne gennemføre skoleundervisningen inden for den fastsatte uddannelsestid, eventuelt efter fritagelse for dele af undervisningen, jf. § 6.

Afgørelser efter denne paragraf og § 6, stk. 4, skal så vidt muligt træffes inden indgåelsen af uddannelsesaftalen.

For specialet lys- og energiteknik varer skoleundervisningen 55 uger. For specialerne styrings- og reguleringsteknik og kommunikations- og sikringsteknik varer skoleundervisningen 60 uger. Skoleundervisningen veksler med praktikuddannelse som vist i figuren og som anført nedenfor, jf. dog § 4, stk. 2, og § 6, stk. 4:

1. Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i virksomhed.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 30 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 30 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 40 uger. For lysspecialet lys- og energiteknik, dog ca. 30 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 40 uger. For specialet lys- og energiteknik, dog ca. 30 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger. For specialt lys- og energiteknik dog 5 uger.

1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannnelsestid.

Uddannelsen afsluttes med en eksamen (svendeprøve) der gennemføres i den sidste skoleperiode. Fritagelse for dele af uddannelsen

Elever, der har gennemført 2. skoleperiode i nedennævnte uddannelser, er fritaget for 2. skoleperiode i uddannelsen til elektriker:

1. Automatik og procesuddannelsen.

1. Datamekaniker.

1. Elektronik- og svagstrømsuddannelsen.

Eleven kan af skolen fritages for dele af undervisningen på baggrund af anden uddannelse, jf. bilag 1.

Eleven kan i øvrigt fritages for dele af undervisningen efter bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser m.v. (meritbekendtgørelsen).

For elever med en gymnasial eller anden uddannelsesmæssig baggrund kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusive eventuelt kursus efter erhvervsuddannelseslovens § 16 må ikke overstige varigheden af skoleundervisningen efter § 5, stk. 1. Det faglige udvalg skal godkende fastsættelsen af uddannelsestiden.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

Den uddannede elektriker skal selvstændigt og i overensstemmelse med gældende love, bestemmelser og el-tekniske forskrifter i øvrigt samt under iagttagelse af miljømæssige forhold kunne installere, fejlfinde på, reparere, kvalitetssikre og vedligeholde elektriske anlæg inden for sit speciale. Skoleundervisningen

Skoleundervisningen skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven de fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, som uddannelsen tager sigte på.

Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige forhold, herunder håndtering af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.

Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.

Undervisningen omfatter grundfag med følgende fordeling på skoleperioder og vejledende uddannelsestid i uger: --------------------------------------------------------------------- Skoleperiode 2. 3. 4. 5. 6. --------------------------------------------------------------------- Grundfag antal uger: Styrings- og reguleringsteknik samt 6,5 4,0 3,1 3,1 2,0 kommunikations- og sikringsteknik Lys- og energiteknik 6,5 4,0 3,1 3,1 --------------------------------------------------------------------- Førstehjælp og brandbekæmpelse, 5. uge --------------------------------------------------------------------- Fremmedsprog, engelsk - niveau F --------------------------------------------------------------------- Dansk - niveau F --------------------------------------------------------------------- Fysik - niveau F --------------------------------------------------------------------- Matematik - niveau E --------------------------------------------------------------------- Informationsteknologi - niveau E --------------------------------------------------------------------- Arbejdsmiljø, 1,1 uge --------------------------------------------------------------------- Miljø, 1,1 uge --------------------------------------------------------------------- Fremmedsprog, tysk - niveau F1) 1) ---------------------------------------------------------------------

1. Kun specialerne styrings- og reguleringsteknik og kommunikations- og sikringsteknik.

Mål og øvrige rammer for undervisningens indhold for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.

Undervisningen omfatter områdefag med følgende fordeling på skoleperioder og vejledende uddannelsestid i uger: --------------------------------------------------------------------- Skoleperiode 2. 3. 4. 5. 6. --------------------------------------------------------------------- Områdefag antal uger: Kommunikation- og sikringsteknik 11,3 3,8 2,5 0,5 Øvrige specialer 11,3 3,8 3,7 0,5 --------------------------------------------------------------------- Elektroteknik --------------------------------------------------------------------- Installations- og monteringsteknik --------------------------------------------------------------------- Dimensionering og installation1) --------------------------------------------------------------------- Kvalitetssikring ---------------------------------------------------------------------

1. Kun specialerne lys- og energiteknik og styrings- og reguleringsteknik.

Målet for faget elektroteknik er, at eleven opnår kendskab til el-tekniske grundbegreber og kan foretage beregninger på AC- og DC- kredsløb, samt opnår kendskab til elektromekaniske og elektroniske komponenters virkemåde og anvendelsesmuligheder. Eleven skal

1. opnå kendskab til el-forsyning,

1. opnå kendskab til 1- og 3-fasede anlæg samt til 1-fasede transformeres opbygning, virkemåde og anvendelsesområder,

1. kunne læse og forstå skemaer, diagrammer og tegninger,

1. kunne vælge og anvende måleinstrumenter til forskriftsmæssige afprøvninger af brugsgenstande og installationer og kunne anvende egnede instrumenter i forbindelse med afprøvning, justering og fejlsøgning,

1. kunne foretage beregninger på 3-fasede kredsløb,

1. opnå kendskab til el-motorers opbygning, virkemåde og anvendelsesområder, herunder brugen af igangsætnings- og reguleringsudstyr,

1. opnå kendskab til lystekniske grundbegreber og

1. opnå kendskab til automatiske anlæg udført med standardkoblinger og ud fra tegninger og beskrivelser kunne vælge miljørigtigt materiel og kunne opbygge og servicere automatiske anlæg.

Målet for faget installations- og monteringsteknik er, at eleven opnår kendskab til installationsformer og principper inden for stærkstrøms-, svagstrøms- samt tele- og dataområderne og ud fra tegninger og beskrivelser kan vælge miljørigtigt materiel og udføre lysinstallationer samt mindre tele- og datainstallationer efter gældende love, regler, normer og anvisninger. Eleven skal

1. opnå kendskab til elektriske brugsgenstande og kunne tilslutte disse til installationen,

1. opnå kendskab til motorinstallationer og ud fra tegninger og beskrivelser kunne vælge miljørigtigt materiel og udføre installationer efter gældende love, regler, normer og anvisninger og

1. kunne foretage fejlfinding, vedligehold og reparation på motor- og lysinstallationer.

Målet for faget dimensionering og installation er, at eleven opnår kendskab til dimensionering af stik-, hoved- og gruppeledninger og ud fra tegninger, beskrivelser og gældende regler kan dimensionere ledningerne. Eleven skal

Undervisningen omfatter specialefag med følgende fordeling på skoleperioder og vejledende uddannelsestid i uger: --------------------------------------------------------------------- Skoleperiode 2. 3. 4. 5. 6. --------------------------------------------------------------------- Lys- og energiteknik Specialefag antal uger: 2,1 4,2 3,9 --------------------------------------------------------------------- Intelligente installationer --------------------------------------------------------------------- Belysningsanlæg --------------------------------------------------------------------- Styrings- og reguleringsteknik --------------------------------------------------------------------- Energiteknik --------------------------------------------------------------------- Skoleperiode 2. 3. 4. 5. 6. --------------------------------------------------------------------- Styrings- og reguleringsteknik Specialefag antal uger: 2,1 4,2 5,8 --------------------------------------------------------------------- Produktionsanlæg --------------------------------------------------------------------- Styrings- og reguleringsteknik --------------------------------------------------------------------- Pneumatiske og hydraliske anlæg --------------------------------------------------------------------- Skoleperiode 2. 3. 4. 5. 6. --------------------------------------------------------------------- Kommunikations- og sikringsteknik Specialefag antal uger: 3,3 4,2 5,8 --------------------------------------------------------------------- Teleanlæg --------------------------------------------------------------------- Dataanlæg --------------------------------------------------------------------- Sikringsanlæg --------------------------------------------------------------------- Antenneanlæg ---------------------------------------------------------------------

Undervisningen i specialet lys- og energiteknik omfatter specialefag, jf. § 11, med de i stk. 2-5 angivne mål.

Målet for faget intelligente installationer er, at eleven opnår kendskab til forskellige systemer inden for intelligente installationer og kan udføre installationerne ud fra tegninger og beskrivelser. Eleven skal

1. ud fra tegninger og beskrivelser kunne programmere styringer, der indgår i intelligente installationer,

1. kunne vælge rigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler, anvisninger, standarder og normer,

1. kunne foretage måling og afprøvning af installationerne og kunne fejlfinde og reparere på installationerne og

1. kunne foretage energioptimering.

Målet for faget belysningsanlæg er, at eleven opnår grundlæggende kendskab til love og regler for belysningsanlæg, kan beregne effektbehovet og energibehovet med henblik på vurdering af effekt- og energibehovet på såvel et nyt anlæg som på et eksisterende anlæg. Eleven skal opnå kendskab til forskellige styrings- og reguleringsmetoder og -principper til belysningsanlæg, samt udstyr og materiel hertil kunne vejlede kunden til den bedste energiøkonomiske løsning.

Målet for faget styrings- og reguleringsteknik er, at eleven opnår kendskab til styrings- og reguleringsprincipper. Eleven skal

1. opnå grundlæggende kendskab til automatiseringsprincipper og til analoge og digitale kredsløb samt til princip, virkemåde og anvendelsesområde for styre- og føleorganer,

1. opnå kendskab til dokumentation for opbygning af automatiske anlæg og kunne udarbejde og vedligeholde el-teknisk dokumentation og

1. kunne udføre automatiske anlæg med elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr efter tegninger og beskrivelser, vælge rigtigt materiel hertil og foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på disse anlæg.

Målet for faget energiteknik er, at eleven opnår kendskab til forskellige anlægstyper inden for køl, varme og ventilation og kan udføre installationer til disse anlæg ud fra tegninger og beskrivelser. Eleven skal

1. kunne vælge miljørigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer,

1. kunne foretage måling og afprøvning på ovennævnte anlæg og kunne fejlfinde og reparere på anlægstyperne og

1. orienteres om energioptimering.

Undervisningen i specialet styrings- og reguleringsteknik omfatter specialefag, jf. § 11, med de i stk. 2-4 angivne mål.

Målet for faget produktionsanlæg er, at eleven opnår kendskab til automatiske anlæg og kan udføre installation ud fra tegninger og beskrivelser. Eleven skal

1. opnå kendskab til forskellige regulerbare processer, regulatorer og reguleringsformer og kunne foretage tilslutning og kalibrering af analoge og digitale transmittere og konvertere samt foretage tilslutning og optimering af elektroniske regulatorer,

1. opnå kendskab til forskellige produktionsprocesser,

1. kunne vælge miljørigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer,

1. kunne udføre automatiske procesanlæg med elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr efter tegninger og beskrivelser samt kunne vedligeholde teknisk dokumentation og

1. kunne foretage måling og afprøvning på ovennævnte anlæg samt fejlfinde og reparere på de anførte anlægstyper.

Målet for faget styrings- og reguleringsteknik er, at eleven opnår kendskab til styrings- og reguleringsprincipper. Eleven skal

1. opnå grundlæggende kendskab til automatiseringsprincipper og til analoge og digitale kredsløb, samt til princip, virkemåde og anvendelsesområde for styre- og føleorganer,

1. opnå kendskab til dokumentation for opbygning af automatiske anlæg og kunne udarbejde og vedligeholde el-teknisk dokumentation og

1. kunne udføre automatiske anlæg med elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr efter tegninger og beskrivelser, vælge rigtigt materiel hertil og foretage fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på disse anlæg.

Målet for faget pneumatiske og hydrauliske anlæg er, at eleven opnår kendskab til automatiske anlæg indeholdende pneumatiske og hydrauliske komponenter. Eleven skal

1. kunne vælge miljørigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer,

1. kunne udføre pneumatiske anlæg efter tegninger og beskrivelser samt vedligeholde teknisk dokumentation,

1. kunne foretage måling og afprøvning på pneumatiske og hydrauliske styringer samt kunne fejlfinde og fejlrette på disse.

Undervisningen i specialet kommunikations- og sikringsteknik omfatter specialefag, jf. § 11, med de i stk. 2-5 angivne mål.

Målet for faget teleanlæg er, at eleven opnår kendskab til telenet, herunder det offentlige telenet, teleinstallationer, apparater og terminaler. Eleven skal

1. opnå kendskab til udførelse og udformning af telenet, herunder kendskab til den fysiske udformning af forskellige kabel- og stiktyper,

1. kunne udføre en teleinstallation, både til en enkelt- og flerbruger,

1. kunne vælge rigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer og

1. kunne foretage måling og afprøvning på teleanlæg og foretage fejlfinding og fejlretning.

Målet for faget dataanlæg er, at eleven opnår kendskab til installation af datanet og konfigurering af datanet samt kendskab til datakommunikation, programmering, operativsystemer og dokumentation. Eleven skal

1. opnå kendskab til den fysiske udformning af et stjerne-, ring- og busnet,

1. opnå kendskab til forskellige kabel- og stiktyper, der anvendes i datanet,

1. kunne udføre et lokalt datanet efter tegninger og beskrivelser og

1. kunne vælge miljørigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer og kunne foretage måling og afprøvning på datainstallationer.

Målet for faget sikringsanlæg er, at eleven opnår kendskab til indbrudsalarm-, brandalarm- og andre sikringsanlæg. Eleven skal

1. kunne vælge miljørigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer og kunne foretage måling og afprøvning på sikringsanlæg og

1. kunne udføre disse anlæg efter tegninger og beskrivelser.

Målet for faget antenneanlæg er, at eleven opnår kendskab til antenneteknik, fællesantenneanlæg, love og regler, satellitteknik og TV-teknik. Eleven skal

1. kunne udføre antenneanlæg efter tegninger og beskrivelser og

1. kunne vælge miljørigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer og foretage afprøvning og måling på antenneinstallationer.

Undervisningen i 2. skoleperiode har følgende delmål: Eleven skal

1. opnå kendskab til virksomhedens og branchens placering på arbejdsmarkedet, set i forhold til teknologi- og brancheudvikling,

1. udvikle sin viden, færdighed og forståelse af begreber og metoder, der anvendes inden for regning, matematik og fysik og kunne anvende de grundlæggende begreber til belysning af samfundsfaglige og erhvervsfaglige problemstillinger,

1. opnå kendskab til relevante informationsteknologiske værktøjer og kunne anvende disse i almene og faglige sammenhænge på et grundlæggende niveau,

1. kunne yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme og slukke mindre brande og hindre brandudbredelse,

1. opnå et grundlæggende kendskab til opbygning af el-forsyningsnet,

1. opnå et grundlæggende kendskab til elektriske og elektroniske komponenter og kunne foretage beregninger og målinger på elektriske kredsløb,

1. opnå kendskab til gældende standarder og normer for el-teknisk dokumentation,

1. opnå kendskab til sammenføjningsmetoder, som anvendes ved opbygning af el-tekniske apparater og anlæg,

1. opnå kendskab til automatiske anlæg opbygget med relæer og kunne udføre automatiske styringsopgaver,

1. opnå kendskab til el-installationer og kunne udføre el-installationer i overensstemmelse med gældende love og regler,

1. opnå kendskab til mindre tele- og datainstallationer og kunne udføre disse i overensstemmelse med gældende love og regler og

1. opnå kendskab til kvalitetsstyrings- og kvalitetssikringssystemer i relation til branchen.

Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende delmål:

1. Elektroteknik

a) Eleven opnår kendskab til produktion, transmission og distribution af elektrisk energi samt kendskab til opbygningen af forsyningsnettet og til tilslutning af el-installationer.

b) Eleven opnår kendskab til de almindeligste elektriske, elektromekaniske og elektroniske komponenters virkemåde og anvendelsesmuligheder.

c) Eleven opnår kendskab til de almindeligste måleinstrumenter og kan tilslutte og aflæse disse i forbindelse med strøm-, spændings- og modstandsmåling på kredsløb.

d) Eleven opnår kendskab til gældende standarder og normer for el-teknisk dokumentation og kan læse og tegne hovedstrømsskemaer, enstregs- og flerstregsskemaer, forbindelsesskemaer, nøgleskemaer og installationstegninger.

e) Eleven opnår kendskab til de elektriske grundbegreber og kan foretage målinger og beregninger på DC- og AC-kredsløb indeholdende serie-, parallel- og blandede forbindelser.

f) Eleven kan vælge og tilslutte egnede måleinstrumenter til givne måletekniske opgaver på elektriske og elektroniske kredsløb.

g) Eleven opnår kendskab til opbygning og virkemåde af 1-fasede transformere og kan foretage beregninger på disse.

h) Eleven opnår kendskab til 1- og 3-fasede brugsgenstande og kan tilslutte 1-fasede transformere og 3-fasede kortslutningsmotorer.

i) Eleven opnår kendskab til de almindeligste mekaniske styre- og føleorganer samt til elektromekaniske relæer og tidsrelæer.

Undervisningen i 3. skoleperiode har følgende delmål. Eleven skal 5 opnå kendskab til dimensionering af installationer i boliger og kontorer.

1. kunne anvende elementære matematiske begreber og metoder i forbindelse med løsning af almene og tekniske problemstillinger,

1. opnå kendskab til informationsteknologiske værktøjer og kunne anvende disse til løsning af virksomhedsrelaterede eller informationsteknologiske problemstillinger,

1. opnå kendskab til opbygningen og virkemåden af 1- og 3-fasede motorer og kunne foretage beregninger og målinger på dem,

1. opnå kendskab til metoder for overbelastningsbeskyttelse af vekselstrømsmotorer og

Undervisningen i områdefag i 3. skoleperiode har følgende delmål: Eleven opnår kendskab til gældende love og regler og kan foretage forskriftsmæssige afprøvninger .

1. Elektroteknik

a) Eleven opnår kendskab til 1- og 3-fasede vekselstrømsmotorers princip, virkemåde og opbygning.

b) Eleven kan foretage effektberegninger på 3-fasede net med symmetrisk belastning.

c) Eleven opnår kendskab til stjerne- og trekantkoblinger for vekselstrømsmotorer.

d) Eleven kan tilslutte 1-fasede og 3-fasede motorer.

e) Eleven kan tilslutte 3-fasede motorer med igangsætningsudstyr.

f) Eleven kan foretage dimensionering af gruppeledninger.

g) Eleven kan vælge og tilslutte egnede måleinstrumenter til givne måletekniske opgaver.

1. Installations- og monteringsteknik

a) Eleven kan udføre motorinstallationer af 1- og 3-fasede kortslutningsmotorer og pol-omkobbelbare motorer.

b) Eleven kan udarbejde og vedligeholde forskriftsmæssig dokumentation.

c) Eleven kan ud fra dokumentation opbygge, montere og fejlfinde på relæstyringer.

1. Kvalitetssikring

Undervisningen i 4. skoleperiode for specialerne lys- og energiteknik, og styrings- og reguleringsteknik har følgende delmål: Eleven skal

1. videreudvikle sin færdighed i at udtrykke sig hensigtsmæssigt på dansk i forskellige situationer både mundtligt og skriftligt og styrke sin bevidsthed om sprogets brug og muligheder i både almene og erhvervsmæssige sammenhænge,

1. opnå forståelse for at bidrage til at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø og bidrage til at mindske de skadelige påvirkninger på det ydre miljø,

1. opnå kendskab til kvalitetsstyringssystemer og kunne udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation,

1. kunne udføre forskriftsmæssige afprøvninger og målinger,

1. opnå kendskab til lystekniske grundbegreber og til de krav, der stilles til belysning, og kunne vejlede brugeren ved valg af lyskilder,

1. kunne tilslutte lysrørsarmaturer samt foretage fasekompensering af disse,

1. opnå kendskab til automatiske anlæg, herunder anlæg opbygget med PLC-systemer, samt til mekaniske og elektroniske styre- og føleorganer og kunne udfærdige og vedligeholde dokumentation,

1. opnå kendskab til dimensionering af installationer i boliger og kontorer samt i håndværks- og industrivirksomheder og

1. opnå kendskab til arbejde på spændingsførende anlæg.

Undervisningen i områdefag i 4. skoleperiode har følgende delmål: Eleven udarbejder brugervejledning og vedligeholdelsesplan for et automatisk anlæg samt foretager afprøvning af anlæggets funktioner.

1. Elektroteknik

a) Eleven får kendskab til lystekniske grundbegreber og de krav, der stilles til belysning.

b) Eleven kan tilslutte lysrørkoblinger og kan foretage fasekompensering.

c) Eleven kan vejlede ved valg af lyskilder.

1. Dimensionering og installation

a) Eleven opnår kendskab til dimensionering af stik-, hoved- og gruppeledninger og kan ud fra tegninger, beskrivelser og gældende regler dimensionere ledningerne.

b) Eleven kan udføre tilslutning af stikledning med anvendelse af korrekt materiel og rigtigt værktøj under overholdelse af gældende sikkerhedsregler.

c) Eleven kan foretage installation af lys- og motorinstallationer og foretage fejlfinding på og reparation af installationerne.

d) Eleven kan udføre arbejde på eller nær ved spændingsløse og spændingsførende tavleanlæg i installationer .

1. Kvalitetssikring

Undervisningen i specialefag i 4. skoleperiode har følgende delmål: Styrings- og reguleringsteknik

a) Eleven opnår grundlæggende kendskab til automatiseringsprincipper, analoge og digitale kredsløb samt til princip, virkemåde og anvendelsesområde for styre- og føleorganer.

b) Eleven opnår kendskab til forskellige automatiske anlæg udført med elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr.

c) Eleven opnår grundlæggende kendskab til forskellige PLC'er og kan udføre programmering på en PLC.

d) Eleven opnår grundlæggende kendskab til kombinatorisk PLC-teknik.

e) Eleven kan foretage opbygning, montering, programmering og indkøring af styringer samt foretage programændringer i bestående styringsanlæg.

Undervisningen i 4. skoleperiode for specialet kommunikations- og sikringsteknik har følgende delmål: Eleven skal

1. videreudvikle sin færdighed i at udtrykke sig hensigtmæssigt på dansk i forskellige situationer både mundtligt og skriftligt og styrke sin bevidsthed om sprogets brug og muligheder i både almene og erhvervsmæssige sammenhænge,

1. opnå forståelse for at bidrage til at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø og bidrage til at mindske de skadelige påvirkninger på det ydre miljø,

1. opnå kendskab til kvalitetsstyringssystemer og kunne udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation,

1. kunne udføre forskriftsmæssige afprøvninger og målinger,

1. opnå kendskab til lystekniske grundbegreber og til de krav, der stilles til belysning, og kunne vejlede brugeren ved valg af lyskilder,

1. kunne tilslutte lysrørsarmaturer og foretage fasekompensering af disse,

1. opnå kendskab til branchens placering på arbejdsmarkedet set i forhold til tele- og datanetsystemer og

1. opnå kendskab til regler, normer og standarder, der anvendes ved installation af et teleanlæg og et lokalt dataanlæg (LAN), til installationsmetoder, installationsmateriel, værktøjer samt til måle- og testudstyr.

Undervisningen i områdefag i 4. skoleperiode har følgende delmål: Eleven kan udarbejde brugervejledning og vedligeholdelsesplan for et automatisk anlæg og foretage afprøvning af anlæggets funktioner.

1. Elektroteknik

a) Eleven får kendskab til de lystekniske grundbegreber og de krav, der stilles til belysning.

b) Eleven kan tilslutte lysrørkoblinger og kan foretage fasekompensering.

c) Eleven kan vejlede ved valg af lyskilder.

1. Kvalitetssikring

Undervisningen i specialefag i 4. skoleperiode har følgende delmål:

1. Teleanlæg

a) Eleven får kendskab til telesektorens struktur og til offentlige tjenester og kan forstå kompetencer og ansvarsområder.

b) Eleven kan udføre teleinstallationer samt konfigurere og programmere en PABC.

c) Eleven kan vælge rigtigt materiel og værktøj og anvende dette i henhold til gældende love og regler.

d) Eleven kan foretage målinger i forbindelse med afprøvning og fejlretning samt udarbejde dokumentationsmateriale.

e) Eleven opnår kendskab til de forskellige stik- og kabeltyper, der anvendes i teleinstallationer.

f) Eleven opnår kendskab til potentialudligning og jording i teleinstallationer.

1. Dataanlæg

a) Eleven opnår kendskab til seriel kommunikation og kan tilslutte komponenter, der anvendes ved seriel kommunikation.

b) Eleven kan vælge og installere software til kommunikation og til dataopsamling.

c) Eleven kan vælge rigtigt materiel og værktøj og anvende dette i henhold til gældende love og regler.

d) Eleven kan foretage målinger i forbindelse med afprøvning og fejlretning og udarbejde dokumentationsmateriale.

e) Eleven opnår kendskab til de forskellige stik- og kabeltyper, der anvendes i datainstallationer.

f) Eleven opnår kendskab til de krav, der stilles til stærkstrømsforsyning af datanlæg.

Undervisningen i 5. skoleperiode for specialet lys- og energiteknik har følgende delmål. Eleven skal

1. videreudvikle sin færdighed i at forstå engelsk i skrift og tale og kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt i både almene og erhvervsmæssige sammenhænge,

1. opnå forståelse for den betydning, som de miljømæssige tankegange, begreber og metoder har for erhvervet og samfundet,

1. opnå kendskab til bygningsreglementets og Arbejdstilsynets regler for miljøet, herunder kunne anvende miljørigtigt materiel,

1. kunne installere, montere, programmere, fejlfinde på og servicere intelligente bygningsinstallationer inden for bolig-, kontor- og institutionsbyggeri,

1. opnå kendskab til kvalitetsstyringssystemer og kunne udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation og

1. kunne udføre forskriftsmæssige afprøvninger og målinger.

Undervisningen i områdefag i 5. skoleperiode har følgende delmål: Eleven kan udarbejde brugervejledning og vedligeholdelsesplan for et automatisk anlæg samt foretage afprøvning af anlæggets funktioner.

1. Kvalitetssikring

Undervisningen i specialefag i 5. skoleperiode har følgende delmål: Eleven får kendskab til styrings- og reguleringsprincipper for belysningsanlæg, udstyr og materiel hertil og opfylder bygningsreglementet krav vedr. energibesparelser.

1. Intelligente installationer

a) Eleven opnår kendskab til, hvad der forstås ved en intelligent bygningsinstallation, herunder forskellen på en centralt og en decentralt styret installation.

b) Eleven opnår kendskab til et centralt styret system, herunder til de komponenter, der anvendes i et intelligent system og kan vælge de nødvendige installationsmaterialer til en given opgave.

c) Eleven opnår kendskab til energi- og klimastyring, alarm, adgangskontrol og jalousistyring udført med et centralt styret intelligent installationssystem, herunder systemets muligheder for fjernovervågning og fjernbetjening f.eks. via modem.

d) Eleven kan installere, montere, programmere, parametrere og afprøve en given intelligent bygningsinstallation.

e) Eleven kan udføre fejlsøgning og fejlretning på en intelligent bygningsinstallation, evt. ved hjælp af tilhørende software.

f) Eleven kan vejlede og rådgive bruger i drift af en intelligent installation og være servicebevidst.

1. Belysningsanlæg

1. Styrings- og reguleringsteknik

a) Eleven opnår kendskab til automatiske anlæg, herunder kombinatorisk og sekventiel PLC-teknik.

b) Eleven kan foretage opbygning, montering, programmering og indkøring af styring samt udføre forskriftsmæssig dokumentation.

c) Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer.

Undervisningen i 5. skoleperiode for specialet styrings- og reguleringsteknik har følgende delmål: Eleven skal

1. videreudvikle sin færdighed i at forstå engelsk i skrift og tale og til at kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt i både almene og erhvervsmæssige sammenhænge,

1. opnå forståelse for den betydning, som de miljømæssige tankegange, begreber og metoder har for erhvervet og samfundet,

1. opnå kendskab til kvalitetsstyringssystemer og kunne udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation,

1. kunne udføre forskriftsmæssige afprøvninger og målinger,

1. opnå kendskab til automatiske produktionsanlæg, der indeholder programmerbare kombinatoriske- og sekventielle styringer, hvori indgår analoge og digitale signaler og databehandling,

1. kunne udfærdige og vedligeholde teknisk dokumentation,

1. opnå kendskab til analoge og digitale styre- og føleorganer,

1. opnå kendskab til bussystemer, der anvendes i forbindelse med PLC-styringer og

1. opnå kendskab til automatiske anlæg indeholdende elektromekaniske, elektroniske og pneumatiske komponenter og styringer og kunne vedligeholde teknisk dokumentation.

Undervisningen i områdefag i 5. skoleperiode har følgende delmål: Eleven kan udarbejde brugervejledning og vedligeholdelsesplan for et automatisk anlæg og foretage afprøvning af anlæggets funktioner.

1. Kvalitetssikring

Undervisningen i specialefag i 5. skoleperiode har følgende delmål:

1. Produktionsanlæg

a) Eleven opnår kendskab til kombinatorisk og sekventiel PLC-teknik.

b) Eleven opnår kendskab til PLC/PPC'er med analoge ind- og udgange samt til behandling af analoge signaler og til databehandling (ordinstruktioner).

c) Eleven får kendskab til kommunikation mellem PLC'er i et netværk samt til bussystemer.

d) Eleven kan foretage opbygning, montering, programmering, indkøring og montering af styringer, hvori indgår digitale og analoge signaler, og udføre forskriftsmæssig dokumentation.

e) Eleven kan foretage montering og programmering af operatørpaneler.

f) Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer.

1. Styrings- og reguleringsteknik

a) Eleven opnår kendskab til automatiske anlæg, herunder kombinatorisk og sekventiel PLC-teknik.

b) Eleven kan foretage opbygning, montering, programmering og indkøring af styringer samt udføre forskriftsmæssig dokumentation.

c) Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer.

1. Pneumatiske og hydrauliske anlæg

a) Eleven får kendskab til luftforsyningsanlæg, pneumatiske komponenter og styringer.

b) Eleven får kendskab til vedligeholde af luftforsyningen og krav til luftkvaliteten.

c) Eleven kan opbygge pneumatiske anlæg og udføre forskriftsmæssig dokumentation.

d) Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligeholdelse på pneumatiske styringer.

Undervisningen i 5. skoleperiode for specialet kommunikations- og sikringsteknik har følgende delmål: Eleven skal

1. videreudvikle sin færdighed i at forstå engelsk i skrift og tale og til at kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt i både almene og erhvervsmæssige sammenhænge,

1. opnå forståelse af den betydning, som de miljømæssige tankegange, begreber og metoder har for erhvervet og samfundet,

1. opnå kendskab til kvalitetsstyringssystemer og kunne udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation,

1. kunne udføre tele- og datainstallationer og forskriftsmæssige afprøvninger og målinger og

1. opnå kendskab til antenne- og sikringsanlæg samt forskriftsmæssige afprøvninger og målinger

Undervisningen i områdefag i 5. skoleperiode har følgende delmål: Kvalitetssikring Eleven kan udarbejde brugervejledning og vedligeholdelsesplan for et kommunikationsanlæg samt foretage afprøvning af anlæggets funktioner.

Undervisningen i specialefag i 5. skoleperiode har følgende delmål:

1. Teleanlæg

a) Eleven kan udføre teleinstallationer og kan konfigurere og programmere almindeligt forekommende PSTN og ISDN centraler.

b) Eleven kan vælge rigtigt materiale og værktøj og kan anvende dette i henhold til gældende bestemmelser og normer.

c) Eleven kan foretage måling og afprøvning på teleanlæg samt foretage fejlfinding og fejlretning.

d) Eleven kan anvende og udføre dokumentation til teleanlæg.

1. Dataanlæg

a) Eleven opnår kendskab til installation af LAN-adaptorer i computere.

b) Eleven kan vælge LAN-adaptor til stjerne-, ring- og busnet.

c) Eleven opnår kendskab til computernes forskellige bussystemer og kan vælge rigtig LAN-adaptor.

d) Eleven opnår kendskab til indstilling af LAN-adaptor med hensyn til interrupt, I/O-adresse, Memory Base Adress og DMA (Direct Memory Access).

e) Eleven kan installere LAN-adaptoren i computeren og afprøve funktionen.

1. Sikringsanlæg

a) Eleven opnår kendskab til sikringsanlæg, herunder indbruds- og brandalarmanlæg.

b) Eleven opnår kendskab til sikringsbranchens struktur og opbygning og forstår kompetence og ansvarsområder.

c) Eleven kan udføre installation af AIA-anlæg (Automatisk IndbrudsAlarm-anlæg), foretage målinger, afprøvning og fejlretning af AIA-anlæg efter gældende regler og normer, samt konfigurere og programmere almindeligt forekommende centraludstyr.

d) Eleven skal kunne vælge rigtigt materiel og værktøj og anvende dette i henhold til gældende regler og normer.

e) Eleven skal kunne anvende og udføre dokumentation af AIA-anlæg.

1. Antenneanlæg

a) Eleven opnår kendskab til terminologien om radiobølger og frekvensområder og kan anvende måleenhederne dB og dB mV.

b) Eleven kan beregne dB, dB mV og bølgelængde samt finde frekvenser for TV og radio.

c) Eleven opnår kendskab til målemetoder og måleinstumenter, der normalt anvendes ved opbygning af antenneanlæg og kan foretage kontrolmålinger.

d) Eleven opnår kendskab til de specielle installationsformer for antenneanlæg samt myndighedernes krav vedrørende installationsarbejdets udførelse.

Undervisningen i 6. skoleperiode for specialet lys- og energiteknik har følgende delmål: Eleven skal

1. til en given opgave kunne vælge lyskilder og vælge den installationsform, der opfylder de miljømæssige og energibesparende foranstaltninger, og

1. kunne installere, montere, programmere, fejlfinde på og servicere intelligente bygningsinstallationer inden for bolig-, kontor- og institutionsbyggeri.

Undervisningen i specialefag i 6. skoleperiode har følgende delmål: Eleven kan udføre belysningsanlæg, som opfylder kundens og bygningsreglementets krav m.h.t. energibesparelser.

1. Intelligente installationer

a) Eleven kan anvende systemkomponenter til intelligente bygningsinstallationer og foretage opbygning af forskellige intelligente bygningsinstallationer.

b) Eleven kan til en given installationsopgave opbygge, montere, programmere og fejlfinde på en centralt styret og en decentralt styret intelligent bygningsinstallation og udfærdige den nødvendige dokumentation.

c) Eleven kan vejlede brugeren i daglig anvendelse af anlægget og dets fleksibilitet ved simpel omprogrammering.

1. Belysningsanlæg

1. Energiteknik

a) Eleven får kendskab til de miljø- og energikrav, der stilles til køle-, varme- og ventilationsinstallationer.

b) Eleven kan vælge en egnet styrings- og reguleringsform til energioptimering på elvarme- og belysningsinstallationer.

c) Eleven kan udføre elvarmeinstallation med egnet styringsmateriel.

Undervisningen i 6. skoleperiode for specialet styrings- og reguleringsteknik har følgende delmål: Eleven skal

1. videreudvikle sin færdighed i at forstå tysk i skrift og tale og til at kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt i almene og erhvervsfaglige sammenhænge,

1. opnå kendskab til reguleringsformer og regulatorer og kunne foretage optimering af et procesforløb,

1. opnå kendskab til transmittere og convertere og kunne udføre kalibrering,

1. kunne installere, montere, programmere, indkøre, servicere og fejlfinde på automatiske styrings- og reguleringsanlæg og

1. opnå kendskab til pneumatiske og hydrauliske anlæg.

Undervisningen i specialefag i 6. skoleperiode har følgende delmål:

1. Produktionsanlæg

a) Eleven får kendskab til reguleringsteknikkens begreber, anvendte reguleringsprincipper og en reguleringssløjfes egenskaber.

b) Eleven får kendskab til forskellige optimeringsmetoder og kan foretage optimering af en reguleringssløjfe.

c) Eleven kan anvende forskellige typer dataopsamlingsudstyr.

d) Eleven får kendskab til forskellige produktionsprocesser.

e) Eleven kan foretage opbygning, montering, programmering, indkøring og montering på automatiske anlæg samt udføre forskriftsmæssig dokumentation.

f) Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på automatiske anlæg.

g) Eleven kan vejlede brugeren om anlæggets virkemåde og vedligehold.

1. Pneumatiske og hydrauliske anlæg

a) Eleven kan vælge og vedligeholde hydrauliktank og hydraulikvæske.

b) Eleven får kendskab til komponenter, hydraulikstyringer og hydraulikpumper.

c) Eleven kan vedligeholde dokumentation.

d) Eleven kan udføre pneumatiske styringer.

e) Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på pneumatiske- og hydrauliske anlæg under iagttagelse af sikkerhedsregler.

Undervisningen i 6. skoleperiode for specialet kommunikations- og sikringsteknik har følgende delmål: Eleven skal

1. videreudvikle sin færdighed i at forstå tysk i skrift og tale og udtrykke sig mundtligt og skriftligt i almene og erhvervsfaglige sammenhænge,

1. kunne udføre en teleinstallation for et større flerbrugeranlæg,

1. kunne udføre et Local Area Network (LAN),

1. kunne udføre adgangskontrolanlæg og brandalarmanlæg,

1. kunne udføre installation for et mindre fællesantenneanlæg og

1. kunne foretage afprøvning, justering, fejlfinding og fejlretning på de nævnte anlæg og kunne udarbejde og vedligeholde nødvendig dokumentation.

Undervisningen i specialefag i 6. skolepriode har følgende delmål:

1. Teleanlæg

a) Eleven kan udføre en teleinstallation for et større flerbrugeranlæg med PABC og ISDN-teknologi samt foretage afprøvninger og målinger.

b) Eleven kan foretage programmering af en PABC.

c) Eleven kan foretage fejlfinding og fejlretning på flerbrugeranlæg.

d) Eleven kan udarbejde dokumentation.

e) Eleven kan foretage opkobling af et edb-net og alarmanlæg til telenettet.

f) Eleven får kendskab til teletjenester.

1. Dataanlæg

a) Eleven opnår kendskab til computeres operativsystemer og kan skelne mellem en stand-alone computer, en non-dediceret server, en dediceret server og en computer i client/server opsætning.

b) Eleven kan konfigurere en nondediceret server og en dediceret server og udarbejde nødvendig dokumentation.

c) Eleven kan efter tegninger udføre et mindre Local Area Network (LAN), herunder oprette brugere og printerserver samt tildele opstillede rettigheder samt udarbejde nødvendig dokumentation hertil.

d) Eleven opnår kendskab til den programmering, der er nødvendig for at konfigurere en server.

e) Eleven orienteres om opkobling til internet og WWW (World Wide Web) .

f) Eleven orienteres om, hvordan større net er konfigureret, og hvilke komponenter der indgår i større LAN.

1. Sikringsanlæg

a) Eleven kan udføre installationer, foretage målinger, afprøvning og fejlretninger til adgangskontrolanlæg og brandalarmanlæg efter gældende regler og normer, og kan konfigurere og programmere almindeligt forekommende centraludstyr.

b) Eleven kan vælge rigtigt materiel, værktøj og måleudstyr og anvende dette i henhold til gældende regler og normer.

c) Eleven skal kunne anvende og udføre dokumentation til sikringsanlæg.

1. Antenneanlæg

a) Eleven opnår kendskab til komponenter, der indgår i et mindre fællesantenneanlæg og til telestyrelsens regler og bestemmelser.

b) Eleven opnår kendskab til beregning af S/N forhold for 1. forstærker samt til de metoder, der anvendes ved beregning af flere forstærkere.

c) Eleven opnår kendskab til IMA-forhold, S/R-forhold, B/L-forhold og til stackning.

d) Eleven opnår kendskab til modforvrænger og til spærrefilter .

e) Eleven kan udføre installation af et mindre fællesantenneanlæg samt foretage kontrolmåling, fejlretning og afprøvning.

f) Eleven kan udarbejde og vedligeholde nødvendig dokumentation.

Undervisningen i valgfag følger reglerne for dise fag med vejledende uddannelsestid i uger: --------------------------------------------------------------------- Skoleperiode 2. 3. 4. 5. 6. --------------------------------------------------------------------- VALGFAG-antal uger: --------------------------------------------------------------------- Lys- og energiteknik 2,2 2,2 1,1 2,2 1,1 --------------------------------------------------------------------- Øvrige specialer 2,2 2,2 1,1 2,2 2,2 ---------------------------------------------------------------------

Skolen fastsætter i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af skoleundervisningen. Praktikuddannelsen.

Praktikvirksomheden skal gennemføre praktikudannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål.

Praktikuddannelsen skal give eleven praktisk oplæring i almindeligt forekommende el-arbejde inden for el-forsyning, bolig-, institutions- og erhvervsbyggeri, automatisering, sikring og kommunikation i forhold til det valgte speciale.

Uddannelsen i virksomheden skal søges tilrettelagt således, at eleven beskæftiges med og opnår praktiske færdigheder og rutine i de arbejdsdicipliner, der er gennemgået i de foregående skoleperioder, jf. § 29.

For elever, der gennemfører uddannelsen efter § 4 eller som har opnået fritagelse for dele af praktikuddannelsen, kan praktikuddannelsens fordeling på praktikperioder fraviges i fornødent omfang under respekt af de anførte mål.

Efter 2. skoleperiode bør eleven beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

1. Lys- og motorinstallationer

1. Tele- og datainstallationer

1. Stik-, hoved- og gruppeledninger

1. Montering af mindre styringer

1. Kontrol og afprøvning

1. Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter

1. Dokumentationsmateriale

1. Love og regler for almindeligt forekommende installationer

Efter 3. skoleperiode bør eleven beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

1. Lys- og motorinstallationer

1. Opbygning og montering af automatiske anlæg

1. Stik-, hoved- og gruppeledninger

1. Kontrol og afprøvning

1. Fejlfinding og fejlretning

1. Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter

1. Dokumentationsmateriale

1. Love og regler

Efter 4. skoleperiode for specialerne lys- og energiteknik , styrings- og reguleringsteknik bør eleven beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

1. Automatiske anlæg

1. PLC'er

1. Kontrol og afprøvning af installation og anlæg

1. Dokumentation

1. Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter

1. Belysningsanlæg

1. Kvalitetssikring

Efter 4. skoleperiode for specialet kommunikations- og sikringsteknik bør eleven beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

1. Teleanlæg

1. Dataanlæg

1. Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter

1. Dokumentation

Efter 5. skoleperiode inden for specialet lys- og energiteknik bør eleven beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

1. Belysningsanlæg

1. Intelligente bygningsinstallationer

1. Kontrol og afprøvning

1. Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter

1. Dokumentationsmateriale

1. Love og regler for almindeligt forekommende installationer

1. Kvalitetssikring

Efter 5. skoleperiode inden for specialet styrings- og reguleringsteknik bør eleven beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

1. Installation af pneumatiske styringer

1. Installation af automatiske anlæg, hvori indgår PLC'er

1. Programmering

1. Fejfinding og fejlretning

1. Dokumentation

1. Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter

1. Love og regler

Efter 5. skoleperiode inden for specialet kommunikations- og sikringsteknik bør eleven beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

1. Teleanlæg

1. Dataanlæg

1. AIA-anlæg

1. Fejlfinding og fejlretning

1. Dokumentation

1. Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter

1. Love, normer, forskrifter og regler

Eleven bør inden for det sidste uddannelsesår inden for specialet lys- og energiteknik beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

1. Køle-, varme- og ventilationsinstallationer

1. Lys- og motorinstallationer

1. Intelligente installationer

1. Programmering

1. Dokumentation

1. Kontrol, afprøvning og fejlfinding

1. Love og regler

1. Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter

Eleven bør inden for det sidste uddannelsesår inden for specialet styrings- og reguleringsteknik beskæftiges inden for følgende arbejdsopgaver:

1. Produktionsanlæg

1. Dokumentation

1. Kontrol, afprøvning og fejlfinding

1. Love og regler

1. Anvendelse af værktøjer og måleinstrumenter

Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. hovedbekendtgørelsen.

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Virksomheden udsteder en afsluttende praktikerklæring i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1 og 2. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen med det valgte speciale, jf. § 1, stk. 1.

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 33, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 31, stk. 2, og når eksamen (svendeprøve), som er beskrevet i §§ 38 - 40, er bestået.

I uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal angives uddannelsens og specialets betegnelse, jf. § 1, stk. 1, samt oplysning om den opnåede karakter fastsat i henhold til § 40.

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser (svendebreve) i 30 år. Skolebevis

Når samtlige skoleperioder i uddannelsen med det valgte speciale er gennemført og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at udstede skolebevis, jf. dog stk. 4:

1. Eleven har opnået mindst 6 som karakter ved skolens bedømmelse efter § 37 stk. 4.

1. Den eksamen, som er omtalt i §§ 38 - 40 skal være bestået.

Skolebeviset skal indeholde:

1. Betegnelse for uddannelsen og speciale.

1. Angivelse af de specialefag, som eleven har gennemført.

1. Oplysning om den karakter, skolen har fastsat efter § 37, stk. 4.

1. Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag, jf. § 37, stk. 1 og stk. 3.

Hvis betingelsen i stk. 2, nr. 1, ikke er opfyldt, men betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, udstedes skolebevis, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.

Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2 og 4, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 35, stk. 3.

Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Skolens bedømmelse

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven således, at der er mulighed for at rette konstateret manglende viden eller færdigheder inden næste skoleperiode samt at give grundlag for udstedelse af skolevejledning, og at evaluere undervisningens indhold og metode. I sidste skoleperiode skal bedømmelsen tillige bidrage til grundlaget for udstedelsen af skolebevis, jf. § 33, stk. 2, nr. 1, og stk. 4.

I 2. - 5. skoleperiode udfører eleven ved afslutningen af hver periode en praktisk opgave med dokumentation over opgavens elektriske grundbegreber, dimensionering og lovmæssige krav. Opgaven stilles af skolen inden for skoleperiodens område- og specialefag. En repræsentant for det faglige udvalg kan gennemgå den udførte opgave sammen med læreren og eleven, inden læreren foretager den endelige bedømmelse, der som led i den afsluttende bedømmelse indgår i grundlaget for udstedelse af skolevejledning, jf. § 35, stk. 2.

Skolen orienterer det faglige udvalg om de enkelte skoleperioder ved fremsendelse af klasselister ved skoleperiodens start. Det faglige udvalg og skolen aftaler tidspunkt for bedømmelsen. Skolevejledning

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om:

1. Angivelse af karakter i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag, udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen, jf. § 36, stk. 1.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6.

Efter sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 33, stk. 2 eller stk. 4, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala

Ved karaktergivning i grundfag, områdefag og specialefag anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Resultatet af den afsluttende eksamen (svendeprøven) angives dog ved en af følgende betegnelser uden tal, jf. § 40, stk. 4: 1) 6,0 - 7,9 Bestået 2) 8,0 - 9,9 Veludført 3) 10,0 - 13 Særdeles veludført Afsluttende bedømmelse

Skolen afholder eksamen i grundfag og valgfag, hvis det følger af reglerne om disse fag.

Endvidere afholdes afsluttende eksamen efter reglerne i §§ 38 - 40.

Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen efter stk. 1.

Ved afslutning af områdefag og specialefag giver skolen en samlet standpunktskarakter i forhold til målene for undervisningen i disse fag. Karakteren gives på grundlag af en helhedsvurdering.

For valgfag foretages en bedømmelse efter reglerne om disse fag.

I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamen består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve, jf. § 39.

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.

Det faglige udvalg udpeger herefter de censorer (skuemestre), der er nævnt i stk. 5, og giver skolen meddelelse om udpegelsen. Tidspunkt for bedømmelse af prøven aftales mellem skolen og det faglige udvalg.

Elevens løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i § 39 af en lærer udpeget af skolen og 2 censorer. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Censorerne skal opfylde habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Den skriftlige prøve består af et antal skriftlige opgaver og spørgsmål inden for område- og specialefag. Skriftligt opslagsmateriale, herunder elevens egne notater og regnemaskiner, må anvendes under løsningen af opgaven. Spørgsmålene skal besvares skriftligt inden for 60 minutter.

Den praktiske prøve inden for område- og specialefag i specialet lys- og energiteknik består af en praktikopgave udført i forbindelse med skoleundervisningen og en mundtlig overhøring med udgangspunkt i opgavens elektrotekniske indhold. Den praktiske opgaves varighed udgør højst 60 klokketimer, og den mundtlige overhøring varer højst 20 minutter.

Den praktiske prøve inden for område- og specialefag i specialerne styrings- og reguleringsteknik samt kommunikations- og sikringsteknik består af en praktikopgave udført i forbindelse med skoleundervisningen og en mundtlig overhøring med udgangspunkt i opgavens elektrotekniske indhold. Den praktiske opgaves varighed udgør højst 120 klokketimer, og den mundtlige overhøring varer højst 20 minutter.

Den praktiske prøve kan efter aftale mellem skolen og det faglige udvalg afholdes over et emne gennemarbejdet som projektorienteret undervisning i sidste skoleperiode.

Skolen skal orientere skuemestrene (censorerne) inden svendeprøven (eksamen), hvis prøven afholdes over et emne gennemarbejdet som projektorienteret undervisning.

Censorerne skal være til stede den sidste dag af prøven.

Ved bedømmelsen af opgavebesvarelserne ved den skriftlige prøve, jf. § 39, stk. 1, giver læreren og de to censorer samlet en karakter, under anvendelse af talværdierne i karakterskalaen i § 36, stk. 1.

Ved bedømmelsen af opgaveløsningen ved den praktiske prøve, jf. § 39, stk.2, giver læreren og de to censorer samlet en karakter under anvendelse af talværdierne i karakterskalaen i § 36, stk. 1, for henholdsvis

1. Den praktiske opgaves faglige udførelse

1. Den mundtlige overhøring i opgavens elektrotekniske indhold.

Karakteren for den praktiske prøve er gennemsnittet af de to afgivne karakterer, jf. stk. 2. Hvis de to censorer og læreren (eksaminator) ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter i karakterskalaen.

Karakteren for prøven er gennemsnittet af de tre karakterer afrundet til nærmeste karakter i skalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter. Der kan dog ikke afrundes til 0 eller 13.

For at bestå den afsluttende eksamen (svendeprøven) kræves, at gennemsnitkarakteren af den skriftlige prøve og den praktiske prøve er mindst 6.

Resultatet af den afsluttende eksamen (svendeprøven) udtrykkes ved en af de betegnelser uden tal, som er angivet i § 36, stk. 2.

Ved de beregninger, som er forudsat i stk. 3, 4 og 5 foretages ikke afrunding. Beregningerne foretages af skolen. Skolen indsender resultatet af beregningen og oplysninger om de enkelte karakterer til det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde skema til dette formål.

Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning.

Adgang til sygeeksamen følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1998 med virkning for elever, der begynder uddannelser herefter, jf. dog stk. 2 og 3.

Elever uden uddannelseaftale, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden har gennemført 2. skoleperiode, gennemfører den resterende del af uddannelsen efter nærværende bekendtgørelse.

Bekendtgørelse nr. 943 af 21. november 1994 om uddannelsen til elektriker ophæves.

Undervisningsministeriet, den 6. april 1998, den 6. april 1998

/Sten Grambye Birger Christensen/