Bekendtgørelse om indførsel af frugt og grøntsager med oprindelse i eller afsendt fra Uganda, Kenya, Tanzania og Mozambique (*
BEK nr 215 af 07/04/1998
§ 1
Bekendtgørelsen omfatter indførsel i Danmark af frugt og grøntsager, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 og Rådets forordning (EØF) nr. 827/68, forarbejdede frugter og grøntsager, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 samt andre frugter og grøntsager henhørende under kapitel 7, 8 og 20 i Toldtariffen med oprindelse i eller afsendt fra Uganda, Kenya, Tanzania og Mozambique, som overgår til fri omsætning i EU.
Bekendtgørelsen omfatter endvidere produkter, der er fremstillet på basis af de i stk. 1 omhandlede frugter og grøntsager.
§ 2
§ 1 finder ikke anvendelse på:
- Tørrede grøntsager, tørrede bælgfrugter, nødder og tørrede frugter under KN-kode 0712, 0713, 0802 og 0813 i Toldtariffen.
- Alle frugter og grøntsager, som er tørret til en vandaktivitet på under 0,85.
- Alle frugter og grøntsager, som ikke er snittede, og som transporteres under normale temperatur- og fugtighedsvilkår, når forsendelsestiden er mindst ti dage.
- Frugter og grøntsager samt safter og pulp heraf i hermetisk lukkede dåser, glas og flasker, der efter lukningen har undergået en varmebehandling, der har medført en centrumstemperatur på over 70 C med henblik på konservering.
- Frugter og grøntsager i dåser, glas og flasker, der opbevares i sur lage med pH under 4,5.
- Frosne frugter og grøntsager, der har undergået en varmebehandling, der har medført en centrumstemperatur på over 70 C og er emballeret under hygiejniske vilkår i Uganda, Kenya, Tanzania og Mozambique.
- Bananer.
§ 3
Den, der er ansvarlig for indførsel af de i § 1 anførte produkter, som ikke er omfattet af undtagelserne i § 2, skal forudanmelde indførslen på en formular, som den i bilaget viste model. Forudanmeldelse skal ske til den lokale tilsynsmyndighed i det område, hvor produkterne oplagres, og skal være den lokale tilsynsmyndighed i hænde senest den sidste arbejdsdag (mandag-fredag) forud for indførslen.
§ 4
Med henblik på mikrobiologiske undersøgelser for indhold af Vibrio cholerae foretager den lokale tilsynsmyndighed repræsentativ prøveudtagning af mindst ti procent af indførte partier af de i § 1 anførte produkter, som ikke er omfattet af undtagelserne i § 2.
De i stk. 1 anførte mikrobiologiske undersøgelser foretages af den lokale tilsynsmyndighed.
§ 5
Varepartier af de i § 1 anførte produkter, som ikke er omfattet af undtagelserne i § 2, der som følge af indhold af Vibrio cholerae frembyder sundhedsrisiko for mennesker, påbydes af den lokale tilsynsmyndighed tilbagekaldt til importørlageret, beslaglagt og returneret til oprindelsestredjelandet eller destrueret.
§ 6
Udgifterne til de i § 4 anførte mikrobiologiske undersøgelser samt den i § 5 anførte tilbagekaldelse, beslaglæggelse, returnering og destruktion påhviler den, der er ansvarlig for indførslen.
§ 7
De lokale tilsynsmyndigheders afgørelser kan påklages til Veterinær- og Fødevaredirektoratet.
§ 8
For afgørelser truffet af de lokale tilsynsmyndigheder er klagefristen 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Klagemyndigheden kan i de i stk. 1 nævnte tilfælde i indtil 6 måneder efter afgørelsen se bort fra overskridelse af klagefristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.
§ 9
Med bøde straffes den, der
- overtræder § 3 eller
- undlader at efterkomme påbud efter § 5.
Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
- voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 10
Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. april 1998.
pre_paragraph I medfør af §§ 13, 35, 41, 43, 44, 55 og 63 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. som senest ændret ved lov nr. 1228 af 27. december 1996, § 1, stk. 1 og 2 samt § 3 i lov nr. 343 af 25. maj 1990 om administration af De Europæiske retsakter om levnedsmidler m.m. og efter bemyndigelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, fastsættes:
Bilag
Forhåndsanmeldelse af indførsel
af frugt og grøntsager fra Uganda, Kenya, Tanzania og Mozambique
Undertegnede importør:
--------------------------------------------------------------------- Navn: ............................................................... Adresse: ............................................................ Postnr.: ............ By: .......................................... --------------------------------------------------------------------- Indfører den følgende produkter: (ankomstdato og klokkeslet) --------------------------------------------------------------------- Afsenderland: ....................................................... Totalmængder (netto) og antal partier pr. produktkategori anføres på bagsiden --------------------------------------------------------------------- Partiet føres til følgende lageradresse: --------------------------------------------------------------------- Navn: ............................................................... Adresse: ............................................................ Postnr.: ..................... By: ................................. --------------------------------------------------------------------- ------ --------------- Dato Underskrift Fremsendes til den lokale tilsynsmyndighed for lagret. --------------------------------------------------------------------- Produktkategori Totalmængde Antal partier (angiv nettovægt) ---------------------------------------------------------------------
Frugt og grøntsager, der er
omfattet af Rådets Forordning
(EF) nr. 2200/96 og Rådets
Forordning (EØF) nr. 827/68,
eller produkter, der er
fremstillet på basis heraf,
men som ikke er omfattet af
undtagelserne i bekendtgørelsens
§ 2
§ 2
Forarbejdede frugter og
grøntsager, der er omfattet af
Rådets Forordning (EF) nr.
2201/96, eller produkter, der
er fremstillet på basis heraf,
men som ikke er omfattet af
undtagelserne i bekendtgørelsens
§ 2
Frugt og grøntsager i øvrigt, der
er henhørende under kapitel 7,8
og 20 i Toldtariffen, eller
produkter, der er fremstillet på
basis heraf, men som ikke er
omfattet af undtagelserne i
bekendtgørelsens § 2.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1998