Bekendtgørelse om uddannelsen til struktør og brolægger
BEK nr 216 af 07/04/1998
§ 1
Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence inden for et af følgende specialer:
- Anlægsstruktør.
- Bygningsstruktør.
- Brolægger.
Eleven vælger speciale ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.
§ 2
Det faglige udvalg for uddannelsen er Entreprenørbranchens Fællesudvalg.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
§ 3
Uddannelsen varer mindst 3 år og 6 måneder og højst 3 år og 9 måneder.
Uddannelsen indledes i praktikvirksomheden eller med 2. skoleperiode.
Uddannelsen afsluttes med en eksamen (svendeprøve), der gennemføres i den sidste skoleperiode i februar, juni eller oktober måned.
§ 4
Erfarne elever, der kan dokumentere reel kompetence inden for området, kan indgå uddannelsesaftale med afkortning af uddannelsestiden med den tid, der fremgår af bilag 1-4. Det faglige udvalg træffer afgørelse herom efter indhentning af udtalelse fra skolen.
For erfarne, der søger eller har fået merit i henhold til bilag 1, kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilbyde et særligt tilrettelagt skoleforløb herunder kompetenceafklarende og opkvalificerende skoleophold.
Det faglige udvalg kan dispensere fra beskæftigelseskravet, hvis udvalget efter samråd med praktikvirksomheden og eleven skønner, at eleven har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre den valgte uddannelse.
Det er en forudsætning, at eleven efter skolens vurdering vil kunne gennemføre skoleundervisningen efter § 5 inden for den fastsatte uddannelsestid, eventuelt efter fritagelse for dele af undervisningen, jf. § 6.
§ 5
Skoleundervisningen varer 55 uger for struktører og 45 uger for brolæggere. Skoleundervisning og praktikuddannelse veksler som vist i nedenstående figur:
- Praktikuddannelse på ca. 3 mdr. for elever, der indleder uddannelsen i virksomhed.
-
- skoleperiode, 20 uger. For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomhed, deles 2. skoleperiode i 2 gange 10 uger med mellemliggende praktikuddannelse på ca. 10 uger.
- Praktikuddannelse ca. 26 uger. For elever, der indleder med 2. skoleperiode, ca. 38 uger.
-
- skoleperiode, 10 uger.
- Praktikperiode, ca. 33 uger for struktørelever og ca. 41 uger for brolæggerelever.
-
- skoleperiode, 10 uger for struktørelever og 5 uger for brolæggerelever.
- Praktikuddannelse ca. 34-36 uger.
-
- skoleperiode, 10 uger for struktørelever og 5 uger for brolæggerelever.
- Praktikuddannelse ca. 13-25 uger.
-
- Skoleperiode, 5 uger, hvorefter uddannelsesaftalen er udløbet.
For elever med uddannelsesaftale efter § 4 fastsætter skolen i samråd med det faglige udvalg et uddannelsesforløb bestående af perioder med skoleundervisning og praktikuddannelse. Fritagelse for dele af uddannelsen
§ 6
Eleven kan af skolen fritages for dele af skoleundervisningen på baggrund af anden uddannelse, jf. bilag 2-4.
Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser (meritbekendtgørelsen).
Uddannelsens mål og indhold
Uddannelsens mål og indhold
§ 7
Den uddannede skal have erhvervskompetence med henblik på at kunne deltage i og udføre almindelige entreprenørmæssige opgaver.
Den uddannede med specialet anlægsstruktør eller bygningsstruktør skal selvstændigt kunne udføre de almindelige entreprenørmæssige opgaver og de særlige bygge- eller anlægstekniske opgaver, der knytter sig til specialet.
Den færdiguddannede med specialet brolægger skal selvstændigt kunne udføre de brolægnings- og belægningsopgaver, der knytter sig til specialet.
Uddannelsen tilrettelægges således, at den uddannede opnår forståelse for arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse samt kendskab til reglerne herom.
§ 8
Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven de fornødne specielle og generelle kvalifikationer, herunder give eleven forudsætninger for at varetage de arbejdsområder, uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal endvidere bidrage til elevens personlige udvikling og give forståelse af samfundet og dets udvikling. Undervisningen skal samtidig give den uddannede grundlag for at deltage i efter- og videreuddannelse.
§ 9
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på skoleperioder og vejledende uddannelsestid i uger: ------------------------------------------- Anlægs- Bygnings- Brolægger struktør struktør --------------------------------------------------------------------- Skoleperioder 2.-3. 4.-6. 2.-3. 4.-6. 2.-3. 4.-6. --------------------------------------------------------------------- GRUNDFAG --------------------------------------------------------------------- Arbejdsmiljø 1,6 uge --------------------------------------------------------------------- Stil, form og farve 1,7 uge 1,6 uge 1,7 uge 1,6 uge 1,7 uge 0,6 uge --------------------------------------------------------------------- Naturfag F --------------------------------------------------------------------- Matematik F --------------------------------------------------------------------- Materialeforståelse 1,1 uge --------------------------------------------------------------------- Førstehjælp og brandbekæmpelse 0,5 uge --------------------------------------------------------------------- Dansk F --------------------------------------------------------------------- Fremmedsprog F --------------------------------------------------------------------- Produktudvikling, produktion og service 1,1 uge 1,1 uge 1,1 uge 1,1 uge 1,1 uge --------------------------------------------------------------------- OMRÅDEFAG --------------------------------------------------------------------- Arbejdspladsens indretning 0,6 uge --------------------------------------------------------------------- Afsætning og nivellering 1,7 uge --------------------------------------------------------------------- Tegningslære 1,7 uge --------------------------------------------------------------------- Vej- og anlægsopbygning 2,8 uger 1,7 uge 2,8 uger 2,8 uger --------------------------------------------------------------------- Kloakering 4,5 uger 4,1 uger 4,1 uger --------------------------------------------------------------------- Byggeteknik 2,6 uger 2,6 uger 2,2 uger 2,6 uger --------------------------------------------------------------------- Konstruktionslære 0,8 uge --------------------------------------------------------------------- Montageteknik 1,4 uge --------------------------------------------------------------------- Mindre entreprenør- maskiner 0,3 uge --------------------------------------------------------------------- Entreprenør- maskiner 0,9 uge --------------------------------------------------------------------- Sikkerhedsbevidsthed og miljø 1,7 uge --------------------------------------------------------------------- SPECIALEFAG --------------------------------------------------------------------- Anlægsteknik 10,3 uger --------------------------------------------------------------------- Bygningsteknik 10,3 uger --------------------------------------------------------------------- Brolægning 8,2 uger --------------------------------------------------------------------- VALGFAG 8,1 uger 8,1 uger 6,7 uger ---------------------------------------------------------------------
Mål, indhold og vejledende undervisningstid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.
§ 10
Undervisningen omfatter de i § 9, stk. 1, nævnte områdefag med den der angivne vejledende uddannelsestid og har de undervisningsmål, som er beskrevet i stk. 2-12:
Målet i arbejdspladsens indretning er, at eleven kan indgå i udførelsen af forberedende arbejde for bygge- og anlægsområdet, herunder arbejdspladsindretning, samt medvirke ved udmålings- og afsætningsopgaver. Endvidere skal eleven kunne udføre forekommende helårsforanstaltninger.
Målet i afsætning og nivellering er, at eleven kan anvende kotebegrebet og udføre mindre nivellementer samt foretage afsætning og opmåling.
Målet i tegningslære er, at eleven kan aflæse samt udarbejde almindeligt forekommende tegninger og opnår kendskab til tegningsformer, normer, standarder og anvisninger. Derudover skal elevens konstruktive sans og evne til kritisk vurdering af visuelle indtryk udvikles.
Målet i vej- og anlægsopbygning er, at eleven kan foretage udgravning og tilfyldning ved vej- og belægningsarbejder, udføre belægningsarbejde med betonbelægningssten, asfalt og fliser ved brug af både manuelle og tekniske hjælpemidler. Eleven skal kunne iagttage gældende sikkerhedsforanstaltninger vedrørende både personlig sikkerhed, materialer og udstyr. Endvidere skal brolægger- og anlægsstruktørelever opnå en grundlæggende viden om jordarter, principperne i opbygning af vejtyper og efter tegning kunne udføre opbygning af vejkasse, udarbejde arbejdsgrundlaget for belægning og afvanding samt have viden om vejvedligeholdelse. Anlægsstruktøreleven skal endvidere have kendskab til spunsning og afstivning samt asfaltudlægning.
Målet i kloakering er, at eleven kan foretage drænings- og kloakeringsarbejde i forbindelse med ledningsrenovering og huskloakering samt ved byggemodning i henhold til gældende love, normer og standarder. Eleven skal opnå grundlæggende viden om kloaksystemer, projektering og lægningsbestemmelser, herunder behandling af andet forekommende materiale i jord samt afløbsmaterialer og samlingsmetoder. Elevens niveau skal modsvare krav i gældende bekendtgørelse. Endvidere skal anlægsstruktøreleven opnå kendskab til drift- og vedligeholdelseskontrol med kloaksystemer, udskillere, pumpeanlæg, nedsivningsanlæg og samletanke samt kloakering i landbruget.
Målet i byggeteknik er, at eleven kan tildanne og opsætte armering, opbygge og opsætte forskallingsforme og foretage udstøbning. Eleven skal kunne afforme, overflade- og efterbehandle den støbte betonflade. Eleven skal kunne anvende gængse støbe- og renoveringsteknikker, herunder udføre prøvning, skæring og boring ved anvendelse af almindeligt forekommende udstyr. Endvidere skal bygningsstruktøreleven opnå en grundlæggende viden om armeringens principper og arbejdsteknik, støbeformens funktion, dimensionering, opbygning og udsparinger, herunder om systemformens opbygning og anvendelse. I forbindelse med forskallingsarbejdet skal bygningsstruktøreleven kunne arbejde med de tilhørende stilladsopbygninger for eget arbejde, i henhold til gældende lovgivning. Bygningsstruktøreleven skal opnå kendskab til byggemetoder og anlægsprincipper i arbejdsområder ved murer-, tømrer-, vvs- og malerarbejde, som har relationer til struktøruddannelsen.
Målet i konstruktionslære er, at eleven opnår kendskab til principper i stål- og glaskonstruktioner, herunder orienterende viden om tegningsprincipper samt bestemmelser og krav for opsætning og udførelse af stål- og glaskonstruktioner.
Målet i montageteknik er, at eleven på grundlag af arbejdstegninger kan indgå i udførelsen af almindeligt forekommende opgaver i forbindelse med montage af emner som bygningselementer (bygningsstruktør) eller større rør som f.eks. hovedkloakrør (anlægsstruktør), herunder anhugning. Eleven skal opnå kendskab til gældende sikkerhedsforskrifter ved monteringsarbejdet, herunder kommunikationsprincipper ved montage med kran.
Målet i mindre entreprenørmaskiner er, at eleven kan bruge og udføre daglige og periodiske eftersyns- og pasningsopgaver på mindre entreprenørmaskiner, som f.eks. minigravemaskine og håndværktøj, dog undtaget elektrisk servicering.
Målet i entreprenørmaskiner er, at eleven kan udføre arbejdsopgaver, hvortil der kræves brug af entreprenørmaskiner som f.eks. rendegravere.
Målet i sikkerhedsbevidsthed og miljø er, at eleven i forlængelse af faget arbejdsmiljø opnår kendskab til gældende miljø- og arbejdsmiljølovgivning inden for branchen samt indsigt i branchens ydre miljø og arbejsmiljøforhold. Eleven skal kunne arbejde med byggeplads- og arbejdspladsvurdering i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Eleven skal kende til sikkerhedsplanens opbygning og indhold samt kunne beskrive, hvilke sikkerhedsfaktorer der skal overholdes på arbejdspladsen i forhold til arbejdstilsynets regler, herunder vælge ergonomisk korrekte arbejdsstillinger og -bevægelser, således at eleven kan forstå og anvende denne viden i forbindelse med udførelsesfasen i bygge- og anlægsarbejder. Endelig skal eleven have indsigt i miljøledelsessystemer inden for sin branche.
§ 11
Undervisningen i specialet anlægsstruktør omfatter specialefaget anlægsteknik med en vejledende uddannelsestid på 10,3 uger og har de undervisningsmål, der er beskrevet i stk. 2.
Målet i anlægsteknik er, at eleven kan udføre forekommende kloakerings-, vej- og anlægsarbejder, herunder belægningsarbejde, samt de tilhørende vedligeholdelses- og reparationsarbejder. I tilslutning hertil skal eleven kunne udføre modtagekontrol af materialer og foreskreven kvalitetskontrol. Eleven skal opnå kendskab til det lovmæssige og tekniske grundlag, herunder danske standarder, for anlægsområdet samt opnå kendskab til sikkerhedsbestemmelserne. Ligeledes skal eleven kunne foretage prøvning, skæring og boring samt anvende de på området forekommende værktøjer og almindeligt forekommende entreprenørmaskiner under iagttagelse af gældende sikkerhedsbestemmelser. Eleven skal opnå et fagligt niveau inden for kloakering svarende til kloakmesterprøvens praktiske del.
§ 12
Undervisningen i specialet bygningsstruktør omfatter specialefaget bygningsteknik med en vejledende uddannelsestid på 10,3 uger og det undervisningsmål, der er beskrevet i stk. 2.
Målet i bygningsteknik er, at eleven efter tegninger og beskrivelser kan udføre forskallings- og armeringsopgaver, herunder udsparinger, samt foretage udstøbning og vibrering af beton. Eleven skal opnå kendskab til hærdningsprocesser og kunne vurdere behovet for helårsforanstaltninger samt kunne udføre overflade- og efterbehandling og vedligeholdelse af udstøbte betonopgaver. Eleven skal kunne udføre forekommende støbeteknikker og renoveringsteknikker og i tilslutning hertil nødvendig modtagekontrol af materialer samt forskreven kvalitetskontrol. Eleven skal i forbindelse med arbejdet kunne anvende og opstille de til arbejdet forekommende stilladstyper i henhold til gældende regler. Eleven skal opnå kendskab til de materialetyper, der anvendes ved montageopgaver, og kunne medvirke ved montage af præfabrikerede elementer og vælge beslag til samling og forankring af bygningsdele.
§ 13
Undervisningen i specialet brolægger omfatter specialefaget brolægning med en vejledende uddannelsestid på 8,2 uger og det undervisningsmål, der er beskrevet i stk. 2.
Målet i brolægning er, at eleven kan udføre almindeligt forekommende brolægningsarbejder i granit og beton i overensstemmelse med gældende standarder. Eleven skal herunder kunne planlægge og foretage udmåling og afsætning samt udføre kørebanebrolægning, chaussebrolægning, mosaikbrolægning, knolde- og pikstensbrolægning samt flise- og klinkebelægning og kantstenssætning i såvel lige flugter som kurver. Eleven skal kunne udføre underlagsafretning samt tilskæring, tilhugning og tilpasning af beton- og natursten samt af klinker. Eleven skal opnå kendskab til forbandtformer og læggemønstre. Eleven skal kunne udføre nødvendig modtagekontrol af materialer samt forskreven kvalitetskontrol.
§ 14
Undervisningen i valgfag følger reglerne i hovedbekendtgørelsen. Undervisningsplan
§ 15
Skolen fastsætter i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen.
Undervisningen skal i 2. og 3. skoleperiode tilrettelægges således, at eleven Praktikuddannelsen
- opnår grundlæggende viden og begyndende færdigheder inden for brolæggerens og struktørens almindeligt forekommende arbejdsprocesser og metoder og opnår grundlæggende færdigheder inden for de tre specialer,
- opnår teoretiske og praktiske forudsætninger for valg af speciale,
- under vejledning kan tegne, beregne, planlægge og gennemføre den praktiske udførelse af bygge- og anlægsarbejde, således at gældende normer, reglementer m.m. er opfyldt,
- kan anvende enkle arbejdsprocesser og -discipliner i en samlet bygge- eller anlægsopgave og i reparationsforløb,
- opnår kendskab til korrekt anvendelse af fagets håndværktøj og udstyr,
- selv kan opsøge og anvende relevante informationer i manualer, håndbøger, relevant litteratur og vejledninger samt elektroniske databaser,
- får kendskab til de begreber og den terminologi vedrørende nivellering og afsætning, der er relevante i faglige sammenhænge,
- kan udarbejde relevant dokumentation for den gennemførte arbejdsopgave,
- får kendskab til samarbejds- og virksomhedsforhold, herunder til sikkerhed og arbejdsmiljø og kan opstille simple modeller til belysning af et praktisk problem,
- under planlægningen og gennemførelsen af opgaverne tager hensyn til de samfunds- og miljømæssige konsekvenser med henblik på korrekt anvendelse af materialer samt endelig rømning af arbejdspladsen og
- gennem praktisk arbejde med arbejdsplanlægning samt diverse former for redskaber, materialer og arbejdsmetoder opnår forståelse for sammenhængen mellem anvendelse af råstoffer, bearbejdningsprocesser og afsætnings-, beregnings- og udmålingsopgaver inden for branchen i forhold til miljø, affaldsdeponering og ressourceudnyttelse.
§ 16
Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.
§ 17
Praktikuddannelsen skal give eleven praktisk oplæring i de forekommende arbejdsopgaver inden for anlægsstruktørens, bygningsstruktørens eller brolæggerens arbejdsområder.
Praktikuddannelsen i specialerne skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner:
- I specialet anlægsstruktør skal eleven beskæftiges med afsætning og fundering, vejkasseopbygning, herunder regulering og komprimering af underlag, belægning med asfalt, beton og betonfliser, med dræning og lægning af kloak samt med reparations- og veligeholdelsesopgaver.
- I specialet bygningsstruktør skal eleven beskæftiges med afsætning og fundering, forskalling og armering, betonarbejde, herunder støbning, vibrering, komprimering og efterbehandling, med montage og aptering samt renovering.
- I specialet brolægger skal eleven beskæftiges med brolægningsopgaver, herunder afsætning, granitarbejder, kantstenssætning, belægning med fliser, tilhugning og tilpasning samt underlagsregulering.
I praktikperioderne skal eleven endvidere beskæftiges med de i området forekommende arbejdsopgaver og -discipliner, værktøjer og maskiner, således at eleven efter endt uddannelse kan påtage sig at udføre arbejde i overensstemmelse med områdets praksis og i henhold til gældende normer og standarder.
Praktikuddannelsen skal tilrettelægges således, at eleven fortrinsvis beskæftiges med uddannelsesrelevante arbejdsdiscipliner.
§ 18
Efter det faglige udvalgs bestemmelse kan det lokale uddannelsesudvalg fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. hovedbekendtgørelsen. Praktikerklæring
§ 19
Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og opgaver eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisningen.
Virksomheden udsteder en afsluttende praktikerklæring i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen ved praktiktidens afslutning. Praktikerklæringen er samtidig tilmelding af eleven til svendeprøve.
Det faglige udvalg udfærdiger blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, efter reglerne i hovedbekendtgørelsen. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomheden.
Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.
Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.
§ 20
Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen med det valgte speciale, jf. § 1, stk. 1.
Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 21, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 19, stk. 2, og når den eksamen, der er beskrevet i §§ 28-30, er bestået.
I uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal angives uddannelsens betegnelse, og speciale, jf. § 1, stk. 1, samt oplysning om den opnåede karakter ved eksamen i område- og specialefag (svendeprøven), jf. § 30, stk. 4.
Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser (svendebreve) i 30 år. Skolebevis
§ 21
Når samtlige skoleperioder i uddannelsen med det valgte speciale er gennemført, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.
Følgende betingelser skal være opfyldt for at udstede skolebevis, jf. dog stk. 4:
- Eleven har opnået mindst karakteren 6 i område- og specialefag ved skolens bedømmelse efter § 26, stk. 4.
- De eksaminer, som er omtalt i § 27 og §§ 28-30, skal begge være bestået.
Skolebeviset skal indeholde:
- Betegnelse for uddannelse og speciale.
- Angivelse af det specialefag, som eleven har gennemført.
- Oplysning om den karakter, skolen har fastsat efter § 26, stk. 4.
- Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag, jf. § 26, stk. 1 og stk. 3.
Hvis betingelsen i stk. 2, nr. 1, ikke er opfyldt, men betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, udstedes skolebevis, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.
Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2 og 4, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 24, stk. 3.
Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Eksamensbeviser m.v.
§ 22
Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen eksamensbeviser for de grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen. Hvis et fag ikke er afsluttet med eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af den opnåede standpunktskarakter, hvis karakteren ikke fremgår af skolebeviset.
Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Skolens bedømmelse
§ 23
I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. hovedbekendtgørelsen.
Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.
I 2.-5. skoleperiode udfører eleven i hver periode en praktisk opgave med dokumentation over opgavens grundbegreber, dimensionering og lovmæssige krav. Opgaven stilles af skolen inden for skoleperiodens område- og specialefag. En repræsentant for det faglige udvalg gennemgår den udførte opgave sammen med læreren og eleven, inden læreren foretager den endelige bedømmelse, der som led i den løbende bedømmelse indgår i grundlaget for udstedelse af skolevejledning, jf. § 24, stk. 1.
Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 21. Skolevejledning
§ 24
Ved skoleperiodens afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til virksomheden, jf. dog stk. 4.
Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal indeholde:
- Angivelse af karakterer i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag, udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen, jf. § 25, stk. 1.
- Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.
- Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået mindst karakteren 6.
Efter sidste periode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 21, stk. 2, eller stk. 4, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
Hvis eleven har gennemført 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala
§ 25
Ved karaktergivning i grundfag, områdefag og specialefag anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
Det samlede eksamensresultat ved svendeprøven udtrykkes ved en af de betegnelser uden tal, som er anført i nedenstående skala: 0-5,9 Ikke bestået 6-8,9 Bestået 9-9,9 Antaget med Ros 10-10,9 Antaget med Bronzemedalje 11-13 Antaget med Sølvmedalje Afsluttende bedømmelse
§ 26
Skolen afholder eksamen i grundfag, hvis det følger af reglerne om disse fag.
I områdefag og specialefag afholdes eksamen efter reglerne i §§ 27-30.
Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.
I områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af sidste skoleperiode en standpunktskarakter i forhold til målene for undervisningen i disse fag, jf. §§ 10-13, på grundlag af en helhedsvurdering.
For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.
§ 27
Særskilt eksamen i områdefaget kloakering afholdes i anden uge af 4. skoleperiode. Eleven trækker lod blandt de praktiske opgaver, som svarer til hovedopgave til kloakmesterprøvens praktiske del, og beståelse af denne eksamen giver eleven kompetence, der modsvarer kravene i gældende bekendtgørelse.
§ 28
Eksamen i specialefag og områdefag afholdes i sidste skoleperiode og udgør samtidig en svendeprøve.
Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
Ved indkaldelse af elever til den afsluttende skoleperiode, hvori eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder samt tidsplan for afholdelse af svendeprøve til det faglige udvalg.
Det faglige udvalg udpeger herefter de censorer (skuemestre), der er nævnt i stk. 5, og giver skolen meddelelse om udpegelsen.
Elevens besvarelse af opgaverne bedømmes efter reglerne i § 30 af en lærer og 2 censorer. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Censorerne skal opfylde habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen.
Elever, der ønsker det, kan få opgaverne læst op. Opgaverne løses individuelt og uden vejledning. Eleverne må anvende opslagsmateriale, herunder egne noter.
§ 29
I specialet anlægsteknik består eksamen i områdefag og specialefag, jf. § 28, af en teoretisk og en praktisk prøve. Den teoretiske prøve omfatter besvarelse af spørgsmål, der besvares inden for 60 minutter, samt udarbejdelse af arbejdsgrundlaget for henholdsvis en vej- og en kloakopgave, herunder udførelse af de nødvendige arbejdstegninger med målangivelse samt mængdeberegning. Den teoretiske prøve varer 1 dag. Den praktiske prøve består i udførelsen af den vejopgave samt den kloakopgave, som opgaven omfatter. Kloakopgaven består af kloakmesterprøvens praktiske del (hovedopgave samt biopgave) og varer 8 klokketimer. Vejopgaven varer 3 dage.
I specialet bygningsteknik består eksamen i områdefag og specialefag, jf. § 28, af en teoretisk og en praktisk prøve. Den teoretiske prøve omfatter besvarelse af spørgsmål, der besvares inden for 60 minutter, samt udarbejdelse af arbejdsgrundlaget for en bygningsopgave, herunder udførelse af de nødvendige arbejdstegninger med målangivelse samt mængdeberegning. Den teoretiske prøve varer 1 dag. Den praktiske prøve består i udførelsen af det bygningsarbejde, som opgaven omfatter, og varer 5 dage.
I specialet brolægning består eksamen i områdefag og specialefag, jf. § 28, af en teoretisk og en praktisk prøve. Den teoretiske prøve omfatter besvarelse af spørgsmål, der besvares inden for 60 minutter, samt udarbejdelse af arbejdsgrundlaget for en brolægningsopgave, herunder udførelse af en arbejdstegning med målangivelse samt mængdeberegning. Den teoretiske prøve varer 1 dag. Den praktiske prøve består i udførelsen af det brolægningsarbejde, som opgaven omfatter, og varer 2 dage.
§ 30
Ved bedømmelsen af den teoretiske prøve, jf. § 29, giver læreren og de to censorer hver en karakter under anvendelse af talværdierne i karakterskalaen i § 25, stk. 1. Karakteren for prøven er gennemsnittet af de tre afgivne karakterer.
Ved bedømmelsen af den praktiske prøve, jf. § 29, giver læreren og de to censorer hver en karakter efter karakterskalaen i § 25, stk. 1, for henholdsvis:
- Målfasthed og præcision.
- Helhedsindtryk.
Karakteren for den praktiske prøve er gennemsnittet af de karakterer, som gives efter stk. 2.
Karakteren for eksamen (svendeprøven) er det vægtede gennemsnit af de afgivne karakterer og udtrykkes ved en af de betegnelser uden tal, som er angivet i § 25, stk. 2. I specialerne anlægsstruktør og bygningsstruktør vægtes den teoretiske prøve med en 1/4. I specialet brolægger vægtes den teoretiske prøve med 1/6.
For at bestå eksamen kræves, at den samlede karakter er mindst 6, og at karakteren for de praktiske prøver er mindst 6.
Ved de beregninger, som er forudsat i stk. 1, 3 og 4, foretages ikke afrunding. Forinden fastsættelse af den endelige karakter efter stk. 4, foretages afrunding af det endelige resultat med en decimal, efter almindelige regneregler. Beregningerne foretages af skuemestrene. Det lokale uddannelsesudvalg indsender resultatet af beregningen og oplysninger om de enkelte karakterer, som er givet efter stk. 1 og 2, til det faglige udvalg. Det faglige udvalg udarbejder skemaer til brug ved dette formål og til brug ved karaktergivningen.
§ 31
Skolen skal tilbyde elever, der ikke består eksamen i kloakering, jf. § 27, eller eksamen i områdefag og specialefag, jf. §§ 28-30, en ny eksamen, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning.
Adgang til sygeeksamen i områdefag og specialefag følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 32
Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. april 1998.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1141 af 19. december 1995 om uddannelsen til brolægger og struktør.
Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg fornødne overgangsordninger i forbindelse med skoleuddannelsen for elever, der på ikrafttrædelsestidspunktet er i gang med uddannelsen. Virksomhed og elev kan træffe aftale om at overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.
Undervisningsministeriet, den 7. april 1998, den 7. april 1998
/Sten Grambye Birger Christensen/
Bilag 1
For struktørspecialerne gælder følgende merit, idet der henvises til bilag 2 og 3:
For erfarne bygge- og anlægsarbejdere med mindst 4 års dokumenteret praktisk erfaring vil resultatet af deltagelse i enten AMU-kurset kompetenceafklaringskursus for erfarne bygge- og anlægsarbejdere eller tilsvarende deltagelse i en tilpasset 2. skoleperiode med henblik på kompetenceafklaring ligge til grund for den konkrete udmåling af merit i skoleundervisningen og uddannelsestiden.
For brolæggerspecialet gælder følgende merit, idet der henvises til bilag 4:
For erfarne brolæggerarbejdsmænd samt anlægsarbejdere med mindst 4 års praktisk erfaring vil resultatet af deltagelse i en tilpasset 2. skoleperiode med henblik på kompetenceafklaring eller deltagelse i tilsvarende AMU-kursus ligge til grund for den konkrete udmåling af merit i skoleundervisningen og uddannelsestiden.
Bekendtgørelse om uddannelsen til struktør og brolægger
April 1998
Bilag 2
Anlægsstruktør
--------------------------------------------------------------------- Kompetenceafklaring ------------------- Folke- Første- 9 14 20 23 Byg- Bro- sko- hjælps- ugers ugers ugers ugers nings- læg- lens kursus rele- rele- rele- rele- struk- ger 9. kl. van- van- van- van- tør ud- te te te te videt AMU- AMU- AMU- AMU- af- kur- kur- kur- kur- gangs- ser ser ser ser eksa- og og og og men mindstmindstmindstmindst eller 2 3 5 6 til- års års års års sva- rele- rele- rele- rele- ren- vant vant vant vant de prak- prak- prak- prak- kva- tisk tisk tisk tisk lifi- er- er- er- er- katio- fa- fa- fa- fa- ner ring ring ring ring --------------------------------------------------------------------- Fag, der gives merit for --------------------------------------------------------------------- Dansk, Fremmedsprog, Matematik, Naturfag --------------------------------------------------------------------- Førstehjælp og brand- bekæmpelse --------------------------------------------------------------------- Arbejds- pladsens indretning, Byggeteknik --------------------------------------------------------------------- Nivellering og afsætning. Tegningslære, Mindre entre- prenørmaskiner --------------------------------------------------------------------- Materiale- forståelse, Arbejdsmiljø, Produktudvikling, produktion og service, Vej- og anlægsopbygning, Kloakering, Anlægsteknik - 2 uger --------------------------------------------------------------------- Stil, form og farve, Sikker- hedsbevidst- hed og miljø, Entreprenør- maskiner, Montageteknik, Anlægsteknik - 5 uger --------------------------------------------------------------------- Uddannelsens varighed i år: mindst 2 1/2 2- 1-2 1/2- 2 2 -3 2 1/2 1 --------------------------------------------------------------------- Merit til skoleperiode: ca. 3. 4. 5. 6. 4. 4. --------------------------------------------------------------------- MERIT for praktik i år ved: --------------------------------------------------------------------- - relevant praktisk og teoretisk erfaring i 2 år, maks. 1 --------------------------------------------------------------------- - relevant praktisk og teoretisk erfaring i 3 år, maks. 1 1/2 --------------------------------------------------------------------- - relevant praktisk og teoretisk erfaring i 4 år, maks. 2 --------------------------------------------------------------------- - relevant praktisk og teoretisk erfaring i 6 år, maks. 3 --------------------------------------------------------------------- Bekendtgørelse om uddannelsen til struktør og brolægger April 1998 Bilag 3 Bygningsstruktør --------------------------------------------------------------------- Kompetenceafklaring ------------------------ Folke- Første- 9 14 20 23 An- Bro- sko- hjælps- ugers ugers ugers ugers lægs- læg- lens kursus rele- rele- rele- rele- struk- ger 10. kl. van- van- van- van- tør ud- te te te te videt AMU- AMU- AMU- AMU- af- kur- kur- kur- kur- gangs- ser ser ser ser eksa- og og og og men mindstmindstmindstmindst eller 2 3 5 6 til- års års års års sva- rele- rele- rele- rele- ren- vant vant vant vant de prak- prak- prak- prak- kva- tisk tisk tisk tisk lifi- er- er- er- er- katio- fa- fa- fa- fa- ner ring ring ring ring --------------------------------------------------------------------- Fag, der gives merit for --------------------------------------------------------------------- Dansk, Fremmedsprog, Matematik, Naturfag --------------------------------------------------------------------- Førstehjælp og brand- bekæmpelse --------------------------------------------------------------------- Arbejds- pladsens indretning, Byggeteknik --------------------------------------------------------------------- Nivellering og afsætning. Tegningslære, Mindre entre- prenørmaskiner, Vej- og anlægsop- bygning --------------------------------------------------------------------- Materiale- forståelse, Arbejdsmiljø, Produktudvikling, produktion og service, Vej- og anlægsopbygning, Kloakering, Bygningsteknik - 2 uger --------------------------------------------------------------------- Stil, form og farve, Sikker- hedsbevidst- hed og miljø, Montageteknik Bygningsteknik - 5 uger --------------------------------------------------------------------- Uddannelsens varighed i år: mindst 2 1/2 2- 1-2 1/2- 2 2 -3 2 1/2 1 1/2 --------------------------------------------------------------------- Merit til skoleperiode: ca. 3. 4. 5. 6. 4. 3. --------------------------------------------------------------------- MERIT for praktik i år ved: --------------------------------------------------------------------- - relevant praktisk og teoretisk erfaring i 2 år, maks. 1 --------------------------------------------------------------------- - relevant praktisk og teoretisk erfaring i 3 år, maks. 1 1/2 --------------------------------------------------------------------- - relevant praktisk og teoretisk erfaring i 4 år, maks. 2 --------------------------------------------------------------------- - relevant praktisk og teoretisk erfaring i 6 år, maks. 3 --------------------------------------------------------------------- Bekendtgørelse om uddannelsen til struktør og brolægger April 1998 Bilag 4 Brolægger --------------------------------------------------------------------- Kompetenceafklaring ------------------------ Folke- Første- 8 8 10 Byg- An- sko- hjælps- ugers ugers ugers nings- lægs- lens kursus rele- rele- rele- struk- struk- 9. kl. van- van- van- tør tør ud- te te te videt kur- kur- kur- af- ser ser ser gangs- og og og eksa- mindst mindst mindst men 2 4 6 eller års års års til- rele- rele- rele- sva- vant vant vant ren- prak- prak- prak- de tisk tisk tisk kva- er- er- er- lifi- fa- fa- fa- katio- ring ring ring ner --------------------------------------------------------------------- Fag, der gives merit for --------------------------------------------------------------------- Dansk, Fremmed- sprog, Matematik, Naturfag --------------------------------------------------------------------- Førstehjælp og brandbekæmpelse --------------------------------------------------------------------- Arbejdspladsens indretning, Byggeteknik --------------------------------------------------------------------- Nivellering og afsætning. Tegningslære, Mindre entreprenør- maskiner, Vej- og anlægsopbygning --------------------------------------------------------------------- Materiale- forståelse, Arbejdsmiljø, Produktudvikling, produktion og service, Kloakering --------------------------------------------------------------------- Uddannelsens varighed i år: mindst 2 1/2 1 1/2 1- 2 1/2 2 -3 -2 1/2 1 1/2 --------------------------------------------------------------------- Merit til skoleperiode 3. 4. 5. 3. 4. --------------------------------------------------------------------- MERIT for praktik i år ved: --------------------------------------------------------------------- - relevant praktisk og teoretisk erfaring i 2 år, maks. 1 --------------------------------------------------------------------- - relevant praktisk og teoretisk erfaring i 3 år, maks. 1 1/2 --------------------------------------------------------------------- - relevant praktisk og teoretisk erfaring i 4 år, maks. 2 --------------------------------------------------------------------- - relevant praktisk og teoretisk erfaring i 6 år, maks. 3 ---------------------------------------------------------------------
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1998