Bekendtgørelse om Statens Kunstfond m.v.

Ifølge lovens § 3 ledes fonden af en bestyrelse bestående af formændene for de nedenfor i § 2 nævnte udvalg. Bestyrelsen vælger selv sin formand for eet år ad gangen. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde antage sagkyndig kunstnerisk bistand.

Bestyrelsen fastlægger de almindelige retningslinier for fondens virksomhed og drøfter og tager stilling til spørgsmål, der har betydning for fonden som helhed.

Bestyrelsen træffer bestemmelse om fordelingen af igangsætningsstipendier indenfor de kunstarter, som fonden støtter. Bestyrelsens afgørelse træffes efter indstilling fra de i § 2, stk. 1 nævnte udvalg. Bestyrelsen administrerer selvstændigt de fondsmidler, der er stillet til rådighed til dette formål.

Bestyrelsen træffer hvert år bestemmelse om, hvorledes fondens midler til støtte af kunstneres efterladte fordeles imellem de enkelte udvalg.

Bestyrelsen kan efter forudgående forhandling med de pågældende udvalg træffe afgørelse om, at beløb, der af et udvalg ikke er anvendt ved finansårets udløb, overføres til et af fondens andre udvalg.

Bestyrelsen træffer for så vidt angår ansøgninger inden for området andre former for kunstnerisk skabende virksomhed afgørelse om, under hvilket eller hvilke udvalg en konkret sag henhører i tilfælde, hvor der måtte være uenighed herom udvalgene imellem.

Bestyrelsen kan gennem repræsentantskabet gøre indstilling til kulturministeren om ændringer i de ved bekendtgørelsen fastsatte bestemmelser eller i øvrigt i spørgsmål, der ønskes forelagt ministeren.

Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning for fondens virksomhed. Regnskab og beretning afgives til repræsentantskabet senest 4 måneder efter årets udløb.

Udvalgene

Udvalgene

Der nedsættes to udvalg for den bildende kunst, et udvalg for den litterære kunst, to udvalg for tonekunsten, heraf et udvalg for den klassiske musik og et udvalg for den rytmiske musik , et udvalg for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning, et udvalg for arkitekturen og et udvalg for film- og teaterkunsten. Disse udvalg administrerer selvstændigt fondens midler, bortset fra de midler, der er stillet til rådighed for igangsætningsstipendier, hvortil udvalgene har indstillende kompetence. Ansøgninger om støtte inden for området andre former for kunstnerisk skabende virksomhed behandles i det eller de udvalg, under hvis virksomhedsområde ansøgningen nærmest henhører.

Kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent er afgørende for tildeling af ydelser til kunstnere.

Ydelser til enkeltpersoner kan kun tildeles danske kunstnere eller sådannes efterladte.

Udvalgene foretager inden for de givne rammer selv afgrænsningen af deres virksomhedsområde inden for den pågældende kunstart.

Støtte fra fonden ydes normalt efter ansøgning, men de enkelte udvalg kan tage initiativ til at fremkalde ansøgninger, ligesom der i særlige tilfælde, hvor det drejer sig om ydelser til enkeltpersoner, kan ydes støtte uden ansøgning. Igangsætningsstipendier ydes dog udelukkende efter ansøgning.

De billedkunstneriske udvalg administrerer de fondsmidler, der er til rådighed til

1. afholdelse af udgifter til den i lovens § 2, nr. 3, nævnte billedkunstneriske udsmykning af bygninger og anlæg.

1. indkøb af billedkunst, ydelser til billedkunstnere og støtte til efterladte efter billedkunstnere.

De midler, der er bestemt til billedkunstnerisk udsmykning i henhold til lovens § 2, nr. 3, skal fortrinsvis anvendes til projektering og udførelse af kunstværker i og ved nybygninger og anlæg i samarbejde mellem arkitekt og billedkunstner samt til tilvejebringelse af kunstværker i forbindelse med allerede opførte bygninger og anlæg. Herudover kan fonden bidrage til, at der udskrives åbne eller lukkede konkurrencer eller udarbejdes skitseforslag. Der kan i begrænset omfang ydes tilskud til udførelse af allerede projekterede kunstværker. Ligeledes i begrænset omfang kan der ydes tilskud til indkøb af kunstværker til udsmykning i og ved bygninger og anlæg. I særlige tilfælde kan fonden afholde udgifter til udsmykninger udført af udenlandske kunstnere. Støtte ydes på grundlag af henvendelser til udvalget fra statslige eller kommunale myndigheder eller fra private institutioner eller enkeltpersoner. Udvalget kan endvidere på eget initiativ søge at fremme fondens formål. Støtte til kunstneriske arbejder ved ikke-statslige bygninger og anlæg ydes med tre fjerdedele af de samlede udgifter, der er forbundet med de pågældende arbejder. I særlige tilfælde kan støtte til tilvejebringelsen af et kunstværk ydes efter en anden fordeling mellem fonden og den ikke-statslige ansøger. Projekteringsudgifter kan dækkes fuldt ud af fonden, men såfremt udarbejdede forslag derefter kommer til udførelse, indgår projekteringsudgiften i de samlede udgifter, i forhold til hvilke støtten endeligt beregnes. Støtte til private institutioner eller enkeltpersoner til udsmykning af bygninger eller anlæg kan gøres betinget af, at der afgives passende garantier til sikring af kunstværkets bevaring for offentligheden.

Indkøb af billedkunst kan foretages såvel på udstillinger som direkte hos kunstneren. Støtte til billedkunstnere kan ydes som stipendier i perioder af indtil 3 år, engangsydelser i form af arbejds- og rejselegater og præmieringer samt andre ydelser, der sigter på at opretholde og fremme billedkunstneres produktion. Endvidere anvendes efter bestyrelsens bestemmelse et beløb som støtte til efterladte efter billedkunstnere.

Det påhviler udvalgene at holde sig alsidigt orienteret om billedkunstnernes og billedkunstens vilkår og at følge kunstudstillingerne, ligesom udvalget for den billedkunstneriske udsmykning skal opretholde kontakt med myndigheder og institutioner landet over for til stadighed at være orienteret om, hvor der er behov for en indsats fra udvalgets side.

Kunsthåndværk- og designudvalget administrerer de fondsmidler, der er til rådighed til ydelser til kunsthåndværkere og designere og deres efterladte, til indkøb af kunsthåndværk og kunstnerisk formgivne arbejder samt til andre foranstaltninger, der sigter på at opretholde og fremme kunsthåndværkeres og designeres produktion.

Støtte til kunsthåndværkere og designere kan ydes som stipendier i perioder af indtil 3 år, engangsydelser i form af arbejds- og rejselegater og præmieringer samt andre ydelser, der er egnede til at opfylde fondens formål. Indkøb af kunsthåndværk og kunstnerisk formgivne arbejder kan ske i tilfælde, hvor der er tale om et særligt karakteristisk arbejde, som det er i det offentliges interesse af erhverve. Indkøbene kan foretages såvel på udstillinger som direkte hos kunsthåndværkeren og designeren. Endelig anvendes efter bestyrelsens bestemmelse et beløb som støtte til efterladte efter kunsthåndværkere og designere.

Det påhviler udvalget at holde sig alsidigt orienteret om kunsthåndværkernes og designernes samt kunsthåndværkets og den kunstneriske formgivnings vilkår og at følge udstillingerne

Litteraturudvalget administrerer de fondsmidler, der er til rådighed til ydelser til skønlitterære og almenkulturelle forfattere og oversættere og deres efterladte og til foranstaltninger, der sigter på at opretholde og fremme forfatteres produktion.

Støtte til forfattere kan ydes som stipendier i perioder af indtil 3 år, engangsydelser i form af arbejds- og rejselegater, præmieringer og bestillingshonorarer samt andre ydelser, der er egnede til at opfylde fondens formål. I begrænset omfang kan også ydes støtte til litterære tidsskrifter samt til sikring af udgivelse af kunstnerisk værdifulde litterære arbejder, herunder udgivelse af kunstnerisk værdifulde oversættelser til dansk af udenlandsk litteratur, der ellers ikke ville blive tilgængelig for et dansk publikum. Støtte til forlag kan dog kun ydes i form af forhåndstilsagn om dækning af dokumenteret tab på udgivelsen. Støtten beregnes normalt på grundlag af det vederlag, der ydes til forfatter eller oversætter, ligesom støtten bør medføre en for værket rimelig salgspris. I intet tilfælde kan støtte til forlag dog overstige halvdelen af fremstillingsomkostningerne. Endvidere anvendes efter bestyrelsens bestemmelse et beløb som støtte til efterladte efter forfattere.

Det påhviler udvalget at holde sig alsidigt orienteret om forfatternes og den litterære kunsts vilkår og at følge de litterære udgivelser.

De to tonekunstudvalg for henholdsvis den klassiske musik og den rytmiske musik administrerer de fondsmidler, der er til rådighed til ydelser til komponister og deres efterladte og til foranstaltninger, der tager sigte på at opretholde og fremme komponisters produktion.

Støtte til komponister kan ydes som stipendier i periode af indtil 3 år, engangsydelser i form af arbejds- og rejselegater, præmieringer og bestillingshonorarer samt andre ydelser, der er egnede til at opfylde fondens formål. Støtte kan også i begrænset omfang ydes til sikring af udgivelse og opførelse af kunstnerisk værdifulde kompositioner. Støtte til forlag kan dog kun ydes i form af forhåndstilsagn om dækning af dokumenteret tab på udgivelsen. Støtten beregnes normalt på grundlag af det vederlag, der ydes komponisten, og kan i intet tilfælde overstige halvdelen af fremstillingsomkostningerne. Endvidere anvendes efter bestyrelsens bestemmelse et beløb som støtte til efterladte efter komponister.

Det påhviler udvalgene at holde sig alsidigt orienteret om komponisters og tonekunstens vilkår og nøje følge fremførelser og udgivelser af samtidens danske musik.

Arkitekturudvalget administrerer de fondsmidler, der er til rådighed til ydelser til arkitekter og deres efterladte og til foranstaltninger, som tager sigte på at opretholde og fremme arkitekters produktion.

Støtte til arkitekter kan ydes som stipendier i perioder af indtil 3 år, engangsydelser i form af arbejds- og rejselegater og præmieringer samt til andre ydelser, der er egnede til at opfylde fondens formål. Støtte kan endvidere ydes til gennemførelse af arkitektkonkurrencer, udarbejdelse af skitse-projekter og udførelse af værdifulde arkitekturværker i samarbejde med en bygherre. Støtte til udførelse af arkitekturværker ydes som støtte til projektering af bygningsværker og anlæg af stor arkitektonisk værdi. Støtte til projektering ydes ud over normale projekteringsydelser, idet disse forudsættes dækket af bygherren. Støtte ydes på grundlag af henvendelser fra statslige eller kommunale myndigheder eller fra private institutioner eller enkeltpersoner. Udvalget kan endvidere på eget initiativ fremkalde ansøgninger. Endelig anvendes efter bestyrelsens bestemmelse et beløb som støtte til efterladte efter arkitekter.

Det påhviler udvalget at holde sig alsidigt orienteret om arkitekters og arkitekturens vilkår og af arkitekturfagets udvikling.

Film- og teaterudvalget administrerer de fondsmidler, der er til rådighed til ydelser til skabende kunstnere indenfor filmen og teatret og deres efterladte og til foranstaltninger, der tager sigte på at opretholde og fremme kunstnernes produktion.

Støtte til film- og teaterskabere kan ydes som stipendier i perioder af indtil 3 år, engangsydelser i form af arbejds- og rejselegater, præmieringer og bestillingshonorarer samt andre ydelser, der er egnede til at opfylde fondens formål. Endvidere anvendes efter bestyrelsens bestemmelse et beløb som støtte til efterladte efter kunstnere.

Det påhviler udvalget at holde sig alsidigt orienteret om de skabende film- og teaterkunstneres og filmens og teatrets vilkår og nøje følge fremførelser og forestillinger af samtidens danske film og teater.

Udvalgene kan i særlige tilfælde antage sagkyndig kunstnerisk bistand.

Repræsentantskabet

Repræsentantskabet

Repræsentantskabet skal følge fondens virksomhed og virke som mellemled mellem fondens øvrige organer og kulturministeren. Der indkaldes til møde, når det skønnes nødvendigt, dog mindst en gang årligt.

Beretninger og regnskab, der modtages fra bestyrelsen, indsendes til Kulturministeriet, ledsaget af de bemærkninger, som repræsentantskabet ønsker at knytte hertil, hvilke dog normalt kun kan omhandle de almindelige principper, der er fulgt af bestyrelsen og udvalgene i det forløbne år. Bemærkningerne sendes endvidere til bestyrelse og udvalg.

De indstillinger, der i øvrigt modtages fra bestyrelsen, videresendes til Kulturministeriet med de bemærkninger, repræsentantskabet ønsker at knytte dertil.

Repræsentantskabet gør indstilling til kulturministeren om fordelingen af de på finansloven bevilgede livsvarige ydelser, der efter ministerens beslutning skal søges tillagt kunstnere inden for lovens område. Det påhviler repræsentantskabet, forinden indstilling afgives, at indhente en udtalelse fra vedkommende udvalg som grundlag for repræsentantskabets indstilling. De af repræsentantskabet indhentede udtalelser vedlægges repræsentantskabets indstilling til ministeren.

Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Ved afgørelser om indstilling af kunstnere til livsvarige ydelser kræves dog, at mindst 26 medlemmer er tilstede.

Repræsentantskabet fastsætter sin forretningsorden, der forelægges ministeriet til godkendelse.

De livsvarige ydelser på finansloven

De livsvarige ydelser på finansloven

Livsvarig ydelse på finanslovens kan tildeles kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har placeret sig afgørende som kunstner. Tildeling sker alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten i den kunstneriske produktion.

Tildeling af livsvarig ydelse på finansloven foretages af Kulturministeriet efter indstilling fra repræsentantskabet for Statens Kunstfond og efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg.

Ydelsen, der tildeles på livstid, fastsættes til et grundbeløb, der pr. 1. januar 1995 er fastsat til 110.000 kr. Ydelsen procentreguleres fra og med den 1. april 1996 med den generelle procentreguleringsstigning som aftales udbetalt til statens tjenestemandspensioner fra og med denne dato.

Kunstnere, der ud over den livsvarige ydelse har anden indkomst på 142.000 kr. og derunder, oppebærer ydelsen med dens fulde beløb. For kunstnere med anden indkomst, der overstiger 142.000 kr., sker der en reduktion i udbetalt ydelse, således at ydelsen reduceres med et beløb svarende til 75 pct. af den indkomst, der overstiger 142.000 kr. Dette beløb procentreguleres jf. stk. 3. Alle kunstnere, der oppebærer livsvarig ydelse, får dog som minimum udbetalt en ydelse, der pr. 1. januar 1995 er fastsat til 12.000 kr. Denne minimumsydelse procentreguleres jf. stk. 3.

Den i stk. 4 nævnte indkomst, der lægges til grund ved beregningen af den ydelse, der kommer til udbetaling, er kunstnerens skattepligtige indkomst fratrukket den del af tildelte hæderslegater, jf. ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, der medregnes til den skattepligtige indkomst. Ydelsen beregnes på grundlag af et gennemsnit af kunstnerens skattepligtige indkomst, jf. ovenfor , i de 3 seneste kalenderår, for hvilke der foreligger endelige årsopgørelser opgjort af skattemyndighederne på grundlag af ansættelsen af skattepligtig indkomst og formue. Dog vil beregning kunne ske efter forventet fremtidig indkomst, såfremt en kunstner godtgør, at hans indkomstforhold i det år, i hvilket livsvarig ydelse skal udbetales, vil være ændret væsentligt i forhold til hans gennemsnitlige skattepligtige indkomst for de seneste 3 kalenderår enten på grund af sygdom, eller fordi han har frasagt sig lønnet arbejde eller er gået på pension. Den forventede fremtidige indkomst opgøres efter samme retningslinier som ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Beregning af den ydelse, der kommer til udbetaling, sker hvert år pr. 1. oktober på grundlag af endelige årsopgørelser fra skattemyndighederne for de seneste 3 år. Skatteoplysninger indkaldes fra kunstnerne af fondens sekretariat.

Efterindtægt af de livsvarige ydelser ydes til de efterladte efter de kunstnere, hvem ydelserne er tillagt, inden for det omfang, i hvilket efterindtægt ydes afdøde statstjenestemænds efterladte.

Efterladte efter kunstnere, der indtil deres død har oppebåret livsvarig ydelse på finansloven, kan med Finansministeriets godkendelse i hvert enkelt tilfælde tildeles en understøttelse på finansloven.

Understøttelse ydes kun i tilfælde, hvor den efterladtes indkomst- og formueforhold ikke taler derimod. Ydelserne procentreguleres med den generelle procentreguleringsstigning, som aftales udbetalt til statens tjenestemandspensioner, fra og med 1. april 1996.

Igangsætningsstipendier

Igangsætningsstipendier

Igangsætningsstipendier til skabende kunstnere tildeles efter ansøgning fra den enkelte kunstner med det formål at støtte fortrinsvis yngre kunstnere i at komme videre i deres kunstneriske karriere. Tildelingen sker efter kunstneriske kvalitetskriterier. Ansøgning om et igangsætningsstipendium skal ske på det af Statens Kunstfond udarbejdede ansøgningsskema.

Afgørelse om tildelingen af igangsætningsstipendierne træffes af bestyrelsen for Statens Kunstfond, efter indstilling fra de i § 2, stk. 1 nævnte udvalg. Stipendiemodtageren kan udover præmieringer, honorarer for værker indkøbt af Statens Kunstfond, bestillingshonorarer o.lign. ikke modtage andre ydelser fra Statens Kunstfond i stipendieperioden.

Igangsætningsstipendiet udgør 72.000 kr. årligt og tildeles for en toårig periode, der følger kalenderåret. Stipendiet kan kun tildeles een gang til den samme kunstner. Stipendiet kan udbetales en gang årligt og kan anvendes frit, f.eks. til materialeindkøb, leje af atelier, studierejser eller leveomkostninger.

Ved siden af igangsætningsstipendiet kan modtageren frit tjene op til 60.000 kr. årligt ved lønarbejde (A-indkomst). Modtageren kan have ubegrænsede indtægter af sit kunstnerisk skabende arbejde. Foredragsvirksomhed o. lign. anses for et aspekt af det skabende arbejde. I de tilfælde, hvor den skabende kunstneriske virksomhed finder sted inden for et ansættelseslignende forhold, påhviler det stipendiemodtageren at dokumentere over for Statens Kunstfond, at der er tale om kunstnerisk skabende arbejde. Statens Kunstfond kan træffe afgørelse om, at indtægten for en sådan kunstnerisk virksomhed ikke medregnes som indtægt af lønarbejde. Det påhviler stipendiemodtageren at dokumentere størrelsen af denne lønindkomst ved kopi af lønsedler.

Igangsætningsstipendiet anses som stipendiemodtagerens hovedindkomst i stipendieperioden, og stipendiemodtageren kan ikke samtidig modtage anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne i stipendieperioden.

De beløb, der er nævnt i stk. 3 og 4 reguleres en gang årligt den 1. januar. Beløbet reguleres med Finansministeriets satsreguleringsprocent.

Overstiger stipendiemodtagerens indtægter af lønnet arbejde 60.000 kr. (fribeløbet) i et givet år i stipendieperioden, nedsættes igangsætningsstipendiet med det overstigende beløb gældende for det år, hvor modtageren har tjent mere end 60.000 kr.

Modtageren af et igangsætningsstipendium er forpligtet til efter anmodning fra Statens Kunstfond at indsende sine skattemæssige årsopgørelser for de to år, som stipendieperioden dækker. Overholder stipendiemodtageren ikke dette krav, kan Statens Kunstfond kræve hele stipendiebeløbet tilbagebetalt.

Statens Kunstfond gennemgår en gang årligt stipendiemodtagernes årsopgørelser. For meget udbetalt igangsætningsstipendium vil blive krævet tilbagebetalt. Beløbet skal betales tilbage senest den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter at kravet er fremsat. Beløbet forrentes fra dette tidspunkt.

Hvis omstændighederne taler herfor, kan der aftales en afdragsordning. Det månedlige beløb kan ikke være mindre end 500 kr. Hele det skyldige beløb skal dog være tilbagebetalt senest 3 år efter, at kravet er fremsat.

I tilfælde af udebleven betaling kan det skyldige beløb inddrives ved retslig inkasso eller indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

De til enhver tid skyldige beløb, herunder misligholdt gæld, forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.

Hvis en modtager af igangsætningsstipendie ophører med sin kunstneriske virksomhed i løbet af den periode, som igangsætningsstipendiet er tildelt for, påhviler det vedkommende straks at meddele Statens Kunstfond fra hvilket tidspunkt, den kunstneriske virksomhed skal regnes som ophørt. Stipendieudbetalingen vil derefter ophøre.

Hvis stipendiemodtageren allerede har modtaget igangsætningsstipendiebeløbet for det pågældende år, skal der ske en forholdsmæssig tilbagebetaling af stipendiet, beregnet udfra det tidspunkt, hvor den kunstneriske virksomhed er ophørt. Fribeløbet for indtægter af lønnet arbejde vil blive reguleret tilsvarende.

I ganske særlige tilfælde kan Statens Kunstfond helt eller delvist frafalde kravet om tilbagebetaling.

Statens Kunstfond indsender en gang årligt, efter fordelingen af årets igangsætningsstipendier, en rapport til Kulturministeriet. Ordningen evalueres efter 3 år med udgangen af 2000.

Fælles bestemmelser

Fælles bestemmelser

Beslutninger i bestyrelsen, udvalgene og repræsentantskabet træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Fondens sekretariat varetager bestyrelsens, udvalgenes og repræsentantskabets løbende administration.

Lederen af sekretariatet deltaget i bestyrelsens, udvalgenes og repræsentantskabets møder.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. maj 1998. § 11, stk. 5, pkt. 1, har virkning fra og med 1. januar 1996.

Bekendtgørelse nr. 246 af 1. april 1997 om Statens Kunstfond m.v. ophæves .

Kulturministeriet, den 19. marts 1998, den 19. marts 1998

/Jane Johansen Pade/