Bekendtgørelse om kvalitetsmærkningsordning for fødevarer

Tabel 1 .

--------------------------------------------------------------------- Gennemsnitsvægt pr. svin Tilgængeligt stiareal Minimum stiareal, pr. dyr (minimum) der skal have fast gulv, pr. dyr --------------------------------------------------------------------- 10 kg eller derunder 0,20 (m2) 0,13 (m2) 10 - 20 kg 0,26 (m2) 0,17 (m2) 20 - 30 kg 0,39 (m2) 0,25 (m2) 30 - 50 kg 0,52 (m2) 0,34 (m2) 50 - 85 kg 0,72 (m2) 0,47 (m2) 85 - 110 kg 0,85 (m2) 0,55 (m2) over 110 kg 1,30 (m2) 0,85 (m2) ---------------------------------------------------------------------

Stien skal være indrettet således, at svinene uhindret kan udnytte det faste gulv som lejeareal.

Lejearealet skal være velstrøet med halm. Ved velstrøet forstås, at lejearealet er forsynet med en mængde halm, så det kan danne et næsten dækkende underlag. Den anførte strøelsesmængde kan udelukke besætninger, som har rørudslusningsanlæg til gyllen, idet gyllens viskositet bliver for høj til, at den kan strømme ud i disse systemer.

Eventuelle spaltegulve skal have bjælker med en plan overside, spalteåbningen skal være så lille, at klovene ikke kommer i klemme mellem bjælkerne, og der må ikke være skarpe kanter, der kan skade klovene. Eventuelle grater skal være fjernet inden dyrene indsættes.

Kravet om, at det samlede stiareal skal være mindst 30% større end gældende minimumskrav, revurderes løbende på grundlag af de nyeste forskningsresultater. Såfremt det ved en revurdering besluttes, at det samlede stiareal skal øges yderligere, gives der en varslingsperiode på 2 år før kravet om et yderligere øget stiareal træder i kraft. For de producenter, der indtræder i ordningen det første år, vil varslingsperioden for en ændring tidligst udløbe 4 år efter ordningens iværksættelse. Det overordnede mål er, at de besætninger, der indgår i mærkningsordningen opfylder et krav om en samlet forøgelse af det tilgængelige stiareal på 50% mere end gældende, lovmæssige minimumskrav.

1.1.2Opstaldning af golde og drægtige søer.

Målet er at golde og drægtige søer skal være løsgående i hele gold- og drægtighedsperioden. Indtil dette mål realistisk kan opnås gælder følgende:

Søerne skal senest 4 uger efter løbning være løsgående i større eller mindre grupper.

I løsdriftsystemer skal der være mindst 2 (m2) tilgængeligt stiareal pr. so; afhængigt af det anvendte system og gruppestørrelsen kan der i nogle systemer være behov for en større arealtildeling, og i forbindelse med godkendelsen tages der stilling til det mindsteareal, der skal gælde i den enkelte besætning. Ved vurderingen lægges til grund, at aggressioner skal kunne holdes på et acceptabelt lavt niveau. Der skal være et strøet lejeareal, hvor alle søer kan hvile samtidig.

Hvor søer indtil 4 uger efter løbning holdes i boks, skal dyrene have adgang til halm eller andet grovfoder i tilstrækkelig mængde. Der skal endvidere være mindst 90 centimeter fast gulv målt fra krybbens bagkant. Eventuelle spaltegulve skal være skridsikre og være udformet på en måde, så klovene ikke kommer i klemme, og der må ikke være skarpe kanter, der kan skade klove, yver eller patter. Eventuelle grater skal være fjernet inden dyrene indsættes. Anvendelsen af riste, der erfaringsmæssigt giver anledning til hyppigere forekomst af yver- og patteskader, som f.eks. de hidtil kendte triangel- eller T-riste, accepteres ikke i besætninger under mærkningsordningen, dog kan anvendelsen accepteres, hvis det i besætninger, der ønsker at tilslutte sig ordningen kan dokumenteres, at hidtidig anvendelse af sådanne riste ikke har forårsaget øget frekvens af yver- eller patteskader. Det er endvidere en betingelse, at den fortsatte anvendelse af disse riste ikke giver anledning til øget skadesfrekvens. Disse krav til boksenes udformning gælder også, hvis det viser sig nødvendigt at udtage søer, der går i løsdriftsystem, og anbringe dem i bokse. Søer, der udtages på grund af tilskadekomst især med bevægelsesforstyrrelser til følge, skal dog anbringes i en sygesti, hvis bredde skal være mindst 1,95 m (3 gange almindelig boksbredde), og hvor de har adgang til et velstrøet lejeareal. Ved velstrøet forstås, at lejearealet er forsynet med en mængde halm, så det kan danne et næsten dækkende underlag.

En oversigt over ovenfor anførte krav til opstaldning af golde og drægtige søer fremgår af tabel 2.

Tabel 2.

--------------------------------------------------------------------- Løsdrift Alm. boks Sygesti --------------------------------------------------------------------- Total tilgængeligt stiareal mindst 2 (m2) / so - - --------------------------------------------------------------------- Boksbredde - - Min. 1,95 meter (3 gange boks- bredde) --------------------------------------------------------------------- Krav til fast gulv lejeareal Min. 90 centi- Min. 90 centi- meter fra meter fra krybbens bagkant krybbens bagkant --------------------------------------------------------------------- Krav til lejeareal Strøet - Velstrøet --------------------------------------------------------------------- Krav om adgang til halm / grovfoder halm Adgang til halm halm / grovfoder kræves ---------------------------------------------------------------------

Antallet af søer, der tages ud af løsdriftsystemet og gennemfører drægtigheden i boks må højst udgøre 10% gennemsnitligt i løbet af et år.

Muligheden for, at opstaldning i løsdriftsystemer kan påbegyndes tættere på fravænningstidspunktet revurderes løbende på grundlag af de nyeste forskningsresultater. Såfremt det ved en revurdering besluttes at kræve tidligere opstaldning i løsdrift, gives der en varslingsperiode på 2 år før kravet træder i kraft. For de producenter, der indtræder i ordningen i det første år, vil varslingsperioden for en ændring tidligst udløbe 4 år efter ordningens iværksættelse. Det overordnede mål er, at alle golde og drægtige søer er løsgående, såfremt dyrevelfærdsmæssige og funktionsmæssige forhold vedrørende gruppeopstaldning kan afklares på tilfredsstillende vis.

1.1.3 Opstaldning af farende og diegivende søer.

Farende og diegivende søer skal som udgangspunkt være løsgående, men i en overgangsperiode efter mærkningsordningens ikrafttræden accepteres opstaldning i andre systemer.

Farende og diegivende søer skal have adgang til halm i en mængde, så de kan udføre redebygningsadfærd, og den tilgængelige mængde halm skal være stor nok til, at halmen også kan fungere som grovfoder.

Farende og diegivende søer, der holdes i bokse, skal have mindst 1,5 meter fast gulv, målt fra stiens forkant, til rådighed. I den resterende del af stiarealet accepteres spaltegulv. Eventuelle spaltegulve skal være skridsikre og være udformet på en måde, så klovene ikke kommer i klemme, og der må ikke være skarpe kanter, der kan skade klove, yver eller patter. Eventuelle grater skal være fjernet inden dyrene indsættes. Anvendelsen af riste, der erfaringsmæssigt giver anledning til hyppigere forekomst af yver- og patteskader, som f.eks. de hidtil kendte triangel- eller T-riste, accepteres ikke i besætninger under mærkningsordningen, dog kan anvendelsen accepteres, hvis det i besætninger, der ønsker at tilslutte sig ordningen kan dokumenteres, at hidtidig anvendelse af sådanne riste ikke har givet anledning til et højere niveau af yver- eller patteskader. Det er endvidere en betingelse, at den fortsatte anvendelse af disse riste ikke giver anledning til et højere skadesniveau.

Det overordnede krav om opstaldning i løsdriftsystemer revurderes løbende på grundlag af de nyeste forskningsresultater. Såfremt det ved en revurdering besluttes, at kravene skal ændres, gives der en varslingsperiode på 2 år før ændringerne træder i kraft. For de producenter, der indtræder i ordningen det første år, vil varslingsperioden for en ændring tidligst udløbe 4 år efter ordningens iværksættelse. Det overordnede mål er, at alle farende og diegivende søer er løsgående, såfremt dyrevelfærdsmæssige forhold for gruppeopstaldning kan afklares på tilfredsstillende vis.

1.1.4 Opstaldning af orner.

For orner, der opstaldes i besætninger, gælder, at mindst 70% af det tilgængelige stiareal skal have fast gulv, og at lejearealet skal være velstrøet med halm, eller at ornerne opstaldes på dybstrøelse. Ved velstrøet forstås, at lejearealet er forsynet med en mængde halm, så det kan danne et næsten dækkende underlag.

1.2 Krav til rumfang og ventilation.

Det skal sikres, at hverken temperatur, luftfugtighed, koncentrationen af støv og gasser, eller lufthastigheden i stalden, indvirker negativt på svinenes sundhed og velfærd. Ved maximal ventilation må luftskiftet i stalden ikke overstige 30 gange i timen, medmindre der er tale om et ventilationssystem med diffust luftindtag eller lignende, der udelukker, at et evt. større luftskifte medfører træk.

1.3Krav til management.

Godt landmandskab er af afgørende betydning for dyrenes velfærd. Det må dog erkendes, at det er vanskeligt at opstille objektivt målbare parametre derfor. En vurdering af landmandskabet skal dog indgå som en kontrolparameter baseret på de managemæssige krav, der er omtalt i det følgende.

1.3.1 Sammenblanding af smågrise og slagtesvin.

Sammenblanding må som hovedregel ikke ske senere end ved fravænning.

Som undtagelse kan det i besætninger, hvor dimensionerne af smågrise- og slagtesvinestier ikke muliggør en rationel staldudnyttelse uden yderligere sammenblanding, tillades, at der senere end (evt) sammenblanding ved fravænning sker yderligere een sammenblanding. Ved denne sammenblanding skal grisenes gennemsnitsvægt være under 30 kg, og den må ikke medføre skader som følge af en væsentlig eller permanent forøget aggressiv adfærd. Tilladelsen meddeles af Veterinær- og Fødevaredirektoratet efter dokumenteret ansøgning, og Veterinær- og Fødevaredirektoratet fastsætter som led i tilladelsen ud fra en konkret behovsvurdering omfanget af det supplerende tilsyn, som skal sikre overholdelsen af de nævnte managementsmæssige krav vedrørende gennemsnitsvægt og aggressiv adfærd.

På baggrund af de nyeste forskningsresultater vil det løbende blive revurderet, om denne undtagelse skal opretholdes. Såfremt det ved en revurdering besluttes at ophæve eller ændre undtagelsesreglen, gives der en varslingsperiode på 2 år, før dette træder i kraft. For de producenter, der indtræder i ordningen i det første år vil varslingsperioden for en ændring tidligst udløbe 4 år efter ordningens iværksættelse.

1.3.2 Indsætning i farestald.

Søer skal indsættes i farestald senest 5 dage før forventet faring.

1.3.3 Fravænning.

Pattegrise må tidligst fravænnes ved en alder på 28 dage, og der skal være mulighed for at tage særlige hensyn til grise, der vejer under 7 kg.

1.3.4 Halekupering.

Halekupering må ikke foretages rutinemæssigt.

1.3.5 Tandklipning/-slibning.

Tandklipning på pattegrise må ikke foretages. Tandslibning accepteres.

1.3.6 Kastration.

Hvis pattegrise kastreres, skal dette ske inden for deres første leveuge.

1.3.7 Fodring.

Der må ikke anvendes antibiotiske vækstfremmere.

I besætninger med parallel produktion skal der anvendes foder uden antibiotiske vækstfremmere til alle besætningens dyr, medmindre der er separate fodersystemer, der sikrer, at foder til dyr uden for ordningen kan holdes helt adskilt fra foder til dyr under ordningen.

Gennem de daglige rutiner skal det sikres, at der anvendes sunde og ufordærvede fodermidler.

1.3.8 Sundhedsrådgivningsaftale.

Enkeltproducenter (jf. bilag 4.1, afsnit 1.1.1) under ordningen skal have indgået en sundhedsrådgivningsaftale. Grupper af producenter (jf. bilag 4.1, afsnit 1.1.2) kan i stedet anvende et kvalitetsstyringssystem eller indgå i et slagteris egenkontrolsystem. Kvalitetsstyringssystemet henholdsvis et slagteris egnekontrolsystem skal være tilpasset ordningens krav.

1.3.9 Brug af medicin.

Medicinforbruget i besætningen er genstand for særlig opmærksomhed. Brugen af lægemidler skal føres på en af Veterinær- og Fødevaredirektoratet dertil godkendt liste. Besætningsejeren, eller den, der på dennes vegne behandler besætningens dyr, skal inden tilmeldingen til ordningen have modtaget instruktion i injektionsteknik og korrekt brug og opbevaring af medicin, svarende til f.eks. det kursus, der afholdes af Landsudvalget for Svin. Nye medarbejdere, der får ansvar for behandling af dyrene, skal ligeledes have modtaget instruktionen før behandlingsansvaret overtages.

1.4 Driftsmæssige krav.

For at sikre en effektiv kontrol på bedriften vil det være nødvendigt, at stille visse driftsmæssige krav.

1.4.1 Parallel produktion.

Parallel produktion af smågrise på samme bedrift henholdsvis under og uden for ordningen vil ikke kunne tillades.

Det vil derimod ikke være udelukket, at der er produktion af smågrise, der er omfattet af ordningen, uden at en eventuel produktion af slagtesvin på samme bedrift er omfattet. Det omvendte vil også kunne lade sig gøre.

Parallel produktion af slagtesvin på samme bedrift under og uden for ordningen er tilladt, forudsat produktionen sker i adskilte stalde, og at svinene under ordningen er mærket jf. afsnit 1.4.2.

Ved en bedrift forstås i denne sammenhæng een eller flere bygninger, der hører under samme CHR-nummer.

Når der på en bedrift er en parallel produktion af slagtesvin skal dyr, der er henholdsvis under og uden for ordningen, leveres med hver sit leverandørnummer.

1.4.2 Mærkning.

Hvert svin skal forsynes med et mærke. Mærket skal omfatte et entydig bedriftsnummer, der er kombineret med en angivelse/symbol, der indikerer, at det er grise under kvalitetsmærkningsordningen. Bedriftsnummeret må alene være tilknyttet den bedrift, hvor grisen er født. Det enkelte mærke skal forblive tydeligt i dyrets levetid. Hvis mærket kan fjernes fra dyret, må det ikke kunne genanvendes. Besætningsejeren eller branchen/slagteriet skal tilsende Veterinær- og Fødevaredirektoratet en kopi af mærket.

Smågrise skal være forsynet med mærket inden de flyttes

1. til slagtesvinestald i den bedrift, hvor de er født, når der på bedriften er produktion af slagtesvin både under og uden for ordningen (parallelproduktion) eller

1. fra den bedrift, hvor de er født til en anden ejers bedrift, når der på modtagerbedriften er produktion af slagtesvin både under og uden for ordningen (parallelproduktion).

Når produktion fra fødsel til slagtning foregår på samme bedrift, og når der ikke er anden produktion på bedriften, skal mærkning ske senest ved levering til slagtning. I den situation kan mærkningen ske som skinketatovering med bedriftens leverandørnummer. Dette leverandørnummer må alene være tilknyttet den pågældende bedrift.

1.4.3 Racer.

Slagtesvinenes racemæssige kombination skal være med minimum 25 % duroc.

KAPITEL 2 - KRAV TIL TRANSPORT TIL SLAGTERI.

Kravene til transport skal ses som et supplement til de krav, der stilles til den enkelte bedrift med henblik på, at stresspåvirkningen og skadesrisikoen reduceres mest muligt i hele produktionsforløbet.

2.1 Transportvej og transporttid.

Transport til slagtning skal foregå direkte fra producent til slagteri, dvs. ikke via marked eller lignende. Transporttiden til slagtning må ikke overstige 8 timer.

2.2 Sammenblanding i udleveringsstalde/-vogne.

Svin fra forskellige stier må ikke sammenblandes i udleveringsstalde eller -vogne. Sammenblanding må først ske i forbindelse med pålæsning på transportvognen.

2.3 Håndtering ved på- og aflæsning og under transport.

Svin fra forskellige besætninger skal holdes adskilt fra hinanden på transportvognen.

Der må ikke anvendes el-drivstave ved på-og aflæsning af svin.

2.4 Transportvognen.

Transportvogne til slagtesvin skal være forsynet med lift, og gulvet (inklusive liften) skal have gummibelægning eller lignende belægning med samme isolerende, støjdæmpende og skridsikre egenskaber.

Transportvogne til svin skal være forsynet med langsgående, justerbare ventilationsåbninger, hvis nederste kant højst er 60 cm over gulvet.

Transportvognen skal have luftaffjedring.

Transport i containere accepteres ikke. Ved containertransport forstås transport i en container, der læsses, mens den ikke står på transportvognens lad, og hvor containeren under læsning trækkes op på ladet, hældningen under optrækning kan variere, men er typisk 30o til 45o.

2.5 Producentens ansvar vedrørende transporten.

Producenten skal sikre sig, at der med vognmanden er truffet en aftale, der skal sikre, at kvalitetsmærkningsordningens krav til transportvognen og til håndteringen under transport overholdes. Aftalen kan træffes mellem slagteri og vognmand eller mellem producent og vognmand, jf. bilag 1 til bilag 2.1.

BILAG 1 til bilag 2.1

ERKLÆRING

om transport til slagteri af svin, der er under den frivillige kvalitetsmærkningsordning.

Erklæringen omfatter dyr, der leveres til slagtning af:

Navn (producent): Adresse: Leverandørnummer: Undertegnede transportør erklærer hermed, at svin fra ovennævnte producent vil blive transporteret under overholdelse af følgende krav: 1. Transportvej og transporttid. 1.1. Svinene transporteres direkte og uden aflæsning undervejs fra producenten og til slagteriet. 1.2. Transporttiden overstiger ikke otte timer. 2. Sammenblanding og håndtering. 2.1. Svin fra forskellige besætninger holdes adskilt fra hinanden på transportvognen med skillerum. 2.2. Der anvendes ikke el-drivstave ved på- og aflæsning af svinene 3. Transportvognen. 3.1 Der anvendes en transportvogn: - der er forsynet med lift og har luftaffjedring, - der er forsynet med langsgående, justerbare ventilations- åbninger, hvis nederste kant er højst 60 cm. over gulvet, og - hvor gulvet har gummibelægning eller en lignende belægning med samme isolerende, støjdæmpende og skridsikre egenskaber. 3.2. Svinene transporteres ikke i containere. Transportør, navn og adresse: Dato: Underskrift, transportør.

Denne erklæring er gyldig i to år, den opbevares i gyldighedsperioden af producenten og vises på forlangende til kvalitetsmærkningsordningens kontrolinstans. Transportøren opbevarer en kopi af erklæringen.

BILAG 2.2

KRAV TIL DYREVELFÆRD M.M. FOR KVÆG PRODUCERET UNDER DEN FRIVILLIGE KVALITETSMÆRKNINGSORDNING

INDHOLD

Kapitel 1 - Krav til primærproducenten. 1.1 Krav til opstaldning 1.1.1 Kælvningsboks 1.1.2 Kalve yngre end en måned 1.1.3 Indkøbte kalve 1.1.4 Kalve fra en måned og ungkreaturer 1.1.5 Voksent kvæg omfattet af mærkningsordningen for oksekød 1.2 Krav til rumfang og ventilation 1.3 Krav til management 1.3.1 Fravænning og tildeling af råmælk og komælk 1.3.2 Afhorning 1.3.3 Fodring 1.3.4 Brug af medicin 1.4 Driftsmæssige krav 1.4.1 Parallel produktion 1.4.2 Mærkning 1.4.3 Udleveringsfaciliteter Kapitel 2 - Krav til transport til slagteri. 2.1 Transportvej og transporttid 2.2 Sammenblanding, håndtering ved på- og aflæsning og under transport 2.3 Transportvognen 2.4 Producentens ansvar vedrørende transporten

Bilag 1 Erklæring ved køb af kalve, der skal opdrættes under den frivillige kvalitetsmærkningsordning.

Bilag 2 Erklæring om transport af slagtekreaturer, der er under den frivillige kvalitetsmærkningsordning.

Bilag 3 Erklæring vedrørende levering til slagteri af kreaturer under den frivillige kvalitetsmærkningsordning.

Dette bilag beskriver de krav til produktionsforhold, som har særlig betydning for dyrenes velfærd, herunder transport til slagteri samt under ophold på slagteriet til og med bedøvelsen.

KAPITEL 1 - KRAV TIL PRIMÆRPRODUCENTEN

1.1 Krav til opstaldning.

Stalde og eventuelle udendørsarealer skal være udformet således, at de forskellige arbejdsrutiner kan foregå let og arbejdsvenligt både inden for og mellem staldafsnit.

Produktionssystemer, hvor dyrene ikke holdes i egentlige stalde, kan uden videre omfattes af ordningen, såfremt de opstillede krav kan anses som opfyldt.

1.1.1. Kælvningsboks.

Besætninger, der er omfattet af kvalitetsmærkningsordningen skal anvende kælvningsboks, med mindre køerne kælver på græs.

Kælvningsboksen skal være velstrøet med halm og have et tilgængeligt areal på mindst 10 (m2). Er boksen indrettet til flere kælvende køer, skal den have et minimumsareal på 8 m2 pr. ko.

Kravet om anvendelse af kælvningsboks kan fraviges såfremt det af veterinære årsager i en periode må frarådes. Der skal iværksættes effektive foranstaltninger med henblik på hurtigst muligt at afhjælpe problemet, således at kælvningsboks igen kan anvendes.

1.1.2. Kalve yngre end en måned.

Kalve under en måned kan opstaldes enten i enkeltboks, herunder kalvehytter eller i fællesbokse. I kødkvægs- og ammekobesætninger, hvor køer og kalve opstaldes sammen, skal der indrettes kalveskjul.

Enkeltbokse skal være velstrøede med halm og skal have et areal på mindst 2 (m2), og ingen side må være mindre end 1 m.

Ved opstaldning i fællesboks skal der være mindst 1,3 (m2) velstrøet liggeareal pr kalv. Fællesboksene skal have et areal, der svarer til arealkravene til mindst fire dyr.

Krav til mål og areal for fællesboksene fremgår af tabellerne om henholdsvis »Fællesbokse med strøelse/dybstrøelse og ustrøet ædeplad« samt »Fællesbokse med strøelse/dybstrøelse i hele boksen« i afsnit 1.1.4.

1.1.3. Indkøbte kalve.

Når kalve indkøbes fra en besætning, der ikke er omfattet af kvalitetsmærkningsordningen til en besætning, der er omfattet af kvalitetsmærkningsordningen skal den ansvarlige for modtagerbesætningen skriftligt (jf. bilag 1 til bilag 2.2) sikre sig, at

• kalvene leveres til modtagerbesætningen inden de er en måned gamle,

• kalvene har fået råmælk i mindst to dage og komælk de næste tre dage,

• kalvene har været opstaldet i velstrøede bokse. Enkeltbokse skal have en størrelse på mindst 1,2 (m2) for en kalv på 60 kg.

Dog accepteres det, at kalve kan indkøbes fra en besætning, der ikke er omfattet af kvalitetsmærkningsordningen inden de er 7 uger gamle, forudsat at kalvene senest fra de er en måned gamle har været opstaldet i fællesbokssystemer med et areal på mindst 1,5 m2 pr. kalv og med et strøet liggeareal, der er stort nok til, at alle kalve kan ligge ned samtidig.

Herudover skal de øvrige krav til foder og opstaldning i enkeltbokse for kalve, indtil de er en måned, være opfyldt.

1.1.4. Kalve fra en måned og ungkreaturer.

Kalve ældre end en måned og ungkreaturer, der holdes på stald, skal være opstaldet i fællesboks med strøelse / dybstrøelse og ustrøet ædeplads eller i systemer med trædeudmugning.

Dyr, der slagtes senest ved ni måneder kan opstaldes i fællesboks med strøelse / dybstrøelse i hele boksen.

Dyr, der i sommerperioden har direkte adgang til udearealer, kan opstaldes i fællesbokse med strøelse / dybstrøelse i hele boksen, når udearealet har en størrelse, der mindst svarer til det dobbelte af indearealet, og når dets beskaffenhed kan sikre et passende klovslid.

Kreaturer, der går ude i vinterperioden (1. november - 30. april) skal have adgang til læ og tørt leje, hvor alle kan ligge samtidigt.

Fællesboksene skal være udformet som angivet i rapporten »Indretning af stalde til kvæg«, seneste udgave (Tværfaglig rapport. Landbrugets Rådgivningscenter, For tiden 2. udgave, oktober 1995). For de forskellige opstaldningssystemer gælder følgende:

Tabel 1: Fællesboks med strøelse / dybstrøelse og ustrøet ædeplads

Der accepteres både kort og lang ustrøet ædeplads, boksene skal være udformet som angivet i rapportens afsnit 8.1.3, afsnit 8.1.4, afsnit 9.1.2 eller afsnit 9.1.3. Boksene skal mindst overholde følgende krav til mål og areal:

--------------------------------------------------------------------- Største legemsvægt, kg ------------------------------------------------------ 60 100 150 200 300 400 500 --------------------------------------------------------------------- Min. boksareal, 1,60 1,95 2,35 2,70 3,50 4,20 4,85 (m2) /dyr Min. strøet areal, (m2) /dyr 1,30 1,60 1,90 2,20 2,80 3,30 3,80 Min. bredde af ædeplads, m/dyr 0,30 0,30 0,35 0,40 0,50 0,55 0,60 Min. længde af ædeplads, m/dyr 1,00 1,10 1,20 1,25 1,40 1,55 1,70 Min. højde af bokssider over strøelse/bund, m 1,10 1,20 1,30 1,30 1,30 1,30 1,30 Maks, højde af overkant krybbe/ fodertrug, m 0,45 0,50 0,50 0,55 0,55 0,60 0,60 Min. bredde af adgang til dybstr., m Ca. bredde af trappetrin, m 0,40 0,40 0,40 0,45 0,45 0,50 0,50 Ca. højde af trappetrin, m 0,12 0,12 0,12 0,15 0,15 0,18 0,20 Maks. højde af nederste trin, m 0,30 0,30 0,35 0,40 0,40 0,50 0,50 --------------------------------------------------------------------- Ved restriktiv fodring. Hele boksbredden. Tabel 2: Fællesbokse med trædeudmugning. Boksene skal være udformet som anført i rapportens afsnit 9.1.4, og de skal mindst overholde følgende krav til mål og areal: --------------------------------------------------------------------- Største legemsvægt, kg --------------------------------------------- 200 300 400 500 --------------------------------------------- Min. boksareal, (m2)/dyr 2,70 3,40 4,05 4,70 Min. strøet areal, (m2)/dyr 1,80 2,20 2,60 3,00 Maks længde på strøet areal, m 3,80 4,20 4,60 5,00 Min. bredde af ædeplads, m/dyr 0,40 0,50 0,55 0,60 Min. længde af ædeplads, m/dyr 2,20 2,40 2,60 2,80 Min. højde af boks- sider over strøelse/ bund, m 1,30 1,30 1,30 1,30 Maks højde af overkant krybbe/fodertrug, m 0,55 0,55 0,60 0,60 Adgang til ædeplads Ca hældning på bund under strøet areal, % 5 5 5 5 Kanthøjde mellem strøet areal/ædeareal, m 0,20 0,20 0,20 0,20 --------------------------------------------------------------------- Ved restriktiv fodring. Hele boksbredden. Tabel 3: Fællesboks med strøelse / dybstrøelse i hele boksen. Boksene skal være udformet som angivet i rapportens afsnit 8.1.2 eller afsnit 9.1.1, og de skal mindst overholde følgende krav til mål og areal: --------------------------------------------------------------------- Største legemsvægt, kg 60 100 150 200 300 400 500 --------------------------------------------------------------------- Min. boksareal, (m2) /dyr 1,50 1,80 2,20 2,60 3,20 3,80 4,40 Min. strøet areal, (m2) /dyr 1,50 1,80 2,20 2,60 3,20 3,80 4,40 Min. bredde af ædeplads, m/dyr 0,30 0,30 0,35 0,40 0,50 0,55 0,60 Min. højde af bokssider over strøelse/bund, m 1,10 1,20 1,30 1,30 1,30 1,30 1,30 Maks, højde af overkant krybbe/ fodertrug, m 0,45 0,50 0,50 0,55 0,55 0,60 0,60 ---------------------------------------------------------------------

Ved restriktiv fodring

Alle fællesbokse skal, uanset opstaldningssystem, have et areal, der svarer til arealkravene til mindst fire dyr.

1.1.5. Voksent kvæg omfattet af mærkningsordningen for oksekød.

Voksent kvæg fra malkekvægs-, kødkvægs- eller ammekobesætninger skal være på græs i sommerperioden (senest fra 15. maj - 1. oktober). Ved risiko for fluestik, lungeormeangreb el.lign kan dyrene i en kortere periode holdes på stald.

Voksent kvæg skal opstaldes i løsdriftsystemer, enten på dybstrøelse eller i sengebåsestalde. Dyr, der på grund af sygdom eller tilskadekomst må holdes isoleret, kan dog opstaldes enten i boks eller opbundet med et velstrøet leje.

1.2 Krav til rumfang og ventilation.

Der kan anvendes både naturlig og mekanisk ventilation.

Antal (m3)/dyr skal være mindst følgende:

--------------------------------------------------------------------- Vægt kg/dyr Teoretisk friskluftbehov (m3)/time pr. dyr --------------------------------------------------------------------- Kalve 0 - 6 mdr. 10 35 75 55 100 70 Slagtekvæg 6 - 15 mdr. 200 125 300 175 400 215 500 255 Kælvekvier og goldkøer (1 md. før kælvning) 400 500 600 215 240 265 Malkekøer (20 kg. 4% mælk/dag 3 md 400 500 efter løbning) 325 350 efter løbning) 600 375 ---------------------------------------------------------------------

Ved mekanisk ventilation skal der sikres en trækfri ventilation med et luftskifte, der ved maksimal ventilation ikke overstiger 15 gange i timen.

Ved naturlig ventilation skal ventilationsåbninger og drivhøjde være afpasset efter hinanden.

Ved indtrædelse i ordningen eller ved væsentlige ændringer skal det dokumenteres, at ovennævnte krav til ventilationsforhold kan opfyldes.

1.3. Krav til management.

Godt landmandsskab er af afgørende betydning for dyrenes velfærd. Det må dog erkendes, at det er vanskeligt at opstille objektive målbare parametre derfor. En vurdering af landmandsskabet skal dog indgå som en kontrolparameter baseret på de managementmæssige krav, der er omtalt i det følgende.

1.3.1. Fravænning samt tildeling af råmælk og komælk.

Kalve, der ikke bliver gående hos koen, skal fravænnes efter et døgn, og kalven skal tildeles råmælk i to dage og komælk de næste tre dage efter fødsel.

1.3.2. Afhorning.

Alle kalve, der slagtes senere end ved ni måneder, skal afhornes senest når kalven er tre måneder gammel. Afhorningen skal ske under bedøvelse, der skal udføres af en dyrlæge, og afhorningen skal foretages inden for 1/2 time efter bedøvelsen. Selve afhorningen kan udføres af den ansvarlige for kalven, men det er dyrlægens ansvar at bedøvelsen virker forsvarligt.

Dyr, der i sommerperioden holdes på græs, skal afhornes senest ved indbinding, hvis kalven på det tidspunkt er over tre måneder skal afhorningen foretages af en dyrlæge, og afhorningen skal ske under bedøvelse.

Det er accepteret, at kalve, der slagtes senest ved ni måneder ikke afhornes. Uanset der er individuelle variationer, må det erkendes, at hornet på det tidspunkt har nået en vis størrelse, og at der ses en stigende aktivitet i flokken på grund af kønsmodenhedens begyndende indtræden. Den valgte alder ligger således i grænseområdet for, hvornår fordelen ved ikke at afhorne ikke længere står i forhold til den velfærdsmæssige effekt af en afhorning. Aldersgrænsen skal derfor revurderes et år efter mærkningsordningens ikrafttræden. Der skal til brug for revurderingen foretages en løbende undersøgelse af, om der kan konstateres velfærdsmæssige problemer forbundet med ikke at afhorne kalve, der slagtes ved ni måneder. Undersøgelsen foretages såvel i de besætninger, der ikke afhorner, som på slagteriet.

1.3.3. Fodring.

Der må ikke anvendes vækstfremmere med antibiotika eller kemoterapeutika, herefter benævnt antibiotiske vækstfremmere.

I besætninger med parallel produktion skal der anvendes foder uden antibiotiske vækstfremmere til alle besætningens dyr, med mindre der er separate fodersystemer, der sikrer, at foder til dyr uden for ordningen kan holdes helt adskilt fra foder til dyr under ordningen.

Gennem de daglige rutiner skal det sikres, at der anvendes sunde og ufordærvede fodermidler.

1.3.4. Brug af medicin.

Medicinforbruget i besætningen skal være genstand for særlig opmærksomhed.

Besætningsejeren eller den, der på dennes vegne behandler besætningens dyr, skal inden tilmelding til ordningen have gennemgået et af Veterinær- og Fødevaredirektoratet anerkendt kursus i injektionsteknik og korrekt brug og opbevaring af medicin. Nye medarbejdere, der får ansvar for behandling af dyrene, skal have gennemgået kursus før behandlingsansvaret overtages.

1.4. Driftsmæssige krav.

1.4.1. Parallel produktion.

Produktion af slagtekreaturer og produktion af mælk kan foregå på samme bedrift uden, at begge er omfattet af kvalitetsmærkningsordningen.

Parallel produktion af slagtedyr henholdsvis under og uden for ordningen er tilladt, forudsat der er en klar driftsmæssig adskillelse mellem de to produktioner. Ved driftsmæssig adskillelse forstås, at produktionerne foregår i forskellige bygninger . Det skal af besætningsliste eller lignende til enhver tid fremgå, hvilke dyr der er omfattet af ordningen. Ved levering til slagtning skal der med angivelse af dyrenes CKR-nummer gives oplysninger om, hvorvidt det er et dyr under eller uden for ordningen.

Ved bedrift forstås en ejendom med tilhørende kvægbesætning, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person.

1.4.2. Mærkning.

Som individuelt mærke anvendes den lovpligtige individuelle mærkning af kvæg (CKR-nummer).

Producenten har ved sin tilmelding til ordningen legaliseret kontrolinstansen til at hente relevante oplysninger fra kvægdatabasen med henblik på at sikre overholdelse af mærkningsordningens krav.

Ved levering til slagtning skal dyrene være ledsaget af en erklæring, jf bilag 3 til bilag 2.2, med oplysning om deres CKR-nummer.

Af hensyn til håndteringen på slagteriet, og for at tydeliggøre, at et dyr er under den frivillige kvalitetsmærkningsordning, skal producenten ud over oplysning om CKR-nummer sørge for, at dyrene inden levering fra besætningen forsynes med et mærke med mærkningsordningens logo. Mærket godkendes og udleveres af Veterinær- og Føde-varedirektoratet.

1.4.3. Udleveringsfaciliteter.

Kreaturer, der ikke er vænnet til at være bundet, må ikke bindes under transport. Når der fra en besætning leveres slagtekreaturer, der skal transporteres ubundne, skal der på ejendommen være stationære eller mobile, hensigtsmæssigt indrettede udleveringsfaciliteter f.eks i form af løbegang, rampe eller udleveringsfold.

KAPITEL 2 - KRAV TIL TRANSPORT TIL SLAGTERI.

Kravene til transport skal ses som et supplement til de krav, der stilles til den enkelte bedrift med henblik på, at stresspåvirkningen og skadesrisikoen reduceres mest muligt i hele produktionsforløbet.

2.1. Transportvej og transporttid.

Transporten til slagtning skal være direkte og uden aflæsning undervejs. Det betyder, at dyrene ikke må transporteres via et marked eller lignende, derimod er opsamling i flere besætninger undervejs tilladt.

Transporttiden må ikke overstige otte timer. Såfremt der ikke findes slagterifaciliteter, som kan nås inden for otte timer, kan længere transporttid dog tillades, således at kreaturerne tillades bragt til de nærmeste slagtefaciliteter.

2.2. Sammenblanding, håndtering ved på- og aflæsning og under transport.

Kreaturer fra forskellige besætninger skal holdes adskilt fra hinanden på transportvognen med skillerum.

Dyr, der ikke er vænnet til at være bundet må ikke bindes på transportvognen. Når dyr skal transporteres ubundne, skal der på leverandørejendommen være eller kunne indrettes hensigtsmæssige udleveringsfaciliteter i form af f.eks. løbegang, rampe eller udleveringsfold.

Når kreaturer transporteres ubundne, skal der for mindst hver 10 dyr opsættes et skillerum.

Brug af el-drivstav på kreaturer skal begrænses mest muligt. Drivstaven skal være af en model, hvor hovederne er afrundede og kugleformede. Drivstaven må kun bruges på bagpartens muskulatur og kun på kreaturer, der ikke vil flytte sig. Det skal være tilstrækkeligt lange mellemrum mellem stødene, og dyrene skal have rimelig tid til at reagere, ligesom de skal have god plads til at bevæge sig fremad.

2.3. Transportvognen.

Transportvognen skal være forsynet med lift.

Gulvet inkl. liften skal have gummibelægning eller en lignende belægning med samme isolerende, støjdæmpende og skridsikre egenskaber.

Transportvognen skal have luftaffjedring.

Transport i containere accepteres ikke. Ved containertransport forstås transport i containere, der læsses medens den ikke står på transportvognens lad, og hvor containeren under læsning trækkes op på ladet, hældningen under optrækning kan variere, men er typisk 30o til 45o.

2.4. Producentens ansvar vedrørende transporten.

Producenten skal sikre sig, at der med vognmanden er truffet en aftale, der skal sikre, at kvalitetsmærkningsordningens krav til transportvognen og til håndteringen under transport overholdes.

Aftalen kan træffes mellem slagteri og vognmand eller mellem producent og vognmand, jf bilag 2 til bilag 2.2.

BILAG 1 til bilag 2.2

ERKLÆRING

ved køb af kalve, der skal opdrættes under den frivillige kvalitetsmærkningsordning.

(Erklæringen skal ledsage kalven(e) under transport fra sælger til køber)

Sælger: Navn: Adresse: CHR-nummer: Dato for salg: Køber: Navn: Adresse: CHR-nummer: Identifikation af kalvene: --------------------------------------------------------------------- CKR-nummer, 9 cifre Fødselsdato CKR-nummer, 9 cifre Fødselsdato --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Undertegnede sælger af ovennævnte kalve erklærer hermed at kalvene er født i min besætning, at kalvene leveres til modtagerbesætningen inden de er 7 uger gamle, at kalvene har fået råmælk i mindst to dage og komælk de næste tre dage, og at kalvene har været opstaldede i velstrøede bokse, hvor evt. enkeltbokse har en størrelse på mindst 1,2 (m2) for en kalv på 60 kg. at kalve der leveres til modtagerbesætningen, når de er mere end en måned gamle og indtil de er 7 uger, senest fra de er en måned gamle har været opstaldet i fællesbokssystemer med et areal på mindst 1,5 (m2) pr. kalv og med et strøet liggeareal, der er stort nok til at alle kalve kan ligge ned samtidig. ----------------------------- -------------------------------------- Dato Underskrift, sælger

Erklæringen opbevares af køber i mindst to år og forevises på forlangende til kvalitetsmærkningsordningens kontrolinstanser.

BILAG 2 til bilag 2.2

ERKLÆRING

om transport af slagtekreaturer, der er under den frivillige kvalitetsmærkningsordning.

Erklæringen omfatter dyr, der leveres til slagtning af:

Navn (producent):

Adresse:

Leverandørnummer:

Undertegnede transportør erklærer hermed, at slagtekreaturer fra ovennævnte producent vil blive transporteret under overholdelse af følgende krav:

1. Transportvej og transporttid. 1.1. Kreaturerne transporteres direkte og uden aflæsning undervejs fra producenten og til slagteriet. 1.2. Transporttiden overstiger ikke otte timer. 2. Sammenblanding og håndtering. 2.1 .Kreaturer fra forskellige besætninger holdes adskilt fra hinanden på transportvognen med skillerum. 2.2. Dyr, der ikke er vænnet til at være bundet, bindes ikke på transportvognen. Ubundne dyr læsses ved hjælp af hensigtsmæssige udleveringsfaciliteter, f.eks. løbegang, rampe, udleveringsfold. 2.3. Der opsættes skillerum for mindst hver 10 dyr ved transport af ubundne kreaturer. 2.4. Brug af drivstav begrænses mest muligt. Hvis brug er nødvendig, anvendes en model med afrundede og kugleformede hoveder og. Den bruges kun på bagpartens muskulatur og kun på kreaturer, der ikke vil flytte sig og der vil være tilstrækkelig lange mellemrum mellem stødene. Inden evt. brug skal det sikres, at dyrene har rimelig tid til at reagere og god plads til at bevæge sig fremad. 3. Transportvognen. 3.1 Der anvendes en transportvogn: - der er forsynet med lift og har luftaffjedring, og - hvor gulvet har gummibelægning eller en lignende belægning med samme isolerende, støjdæmpende og skridsikre egenskaber. 3.2. Kreaturerne transporteres ikke i containere. Transportør, navn og adresse: ------------------------------ Dato: ~ ------------------------------ ------------------------------ ------------------------------ ------------------------------ Underskrift, transportør.

Denne erklæring er gyldig i to år, den opbevares i gyldighedsperioden af producenten og vises på forlangende til kvalitetsmærkningsordningens kontrolinstans. Transportøren opbevarer en kopi af erklæringen.

BILAG 3 til bilag 2.2

ERKLÆRING

vedrørende levering til slagteri af kreaturer under den frivillige kvalitetsmærkningsordning.

Leverandør: Navn: Adresse: CHR-nummer: Leverandørnr: Slagteri: Navn: Undertegnede erklærer hermed, at kreaturer med følgende CKR-numre (9 cifre): ------------------------------------------- ------------------------------------------- ------------------------------------------- ------------------------------------------- ------------------------------------------- ------------------------------------------- den leveres fra min besætning til slagtning på ovennævnte slagteri. (dato) Dato: (underskrift)

Denne erklæring skal ledsage dyrene under transport til slagteri og afleveres til veterinærkontrollen på slagteriet.

BILAG 3

LOGO FOR PRODUKTER UNDER KVALITETSMÆRKNINGSORDNINGEN

En teknisk vejledning for anvendelse af logoet, samt kvalitetsmærket ( på diskette ) kan fås i Veterinær- og Fødevaredirektoratet. For at undgå risiko for vildledning må der kun anvendes de grafiske versioner af logoet, som fremgår af den tekniske vejledning.

BILAG 4.1

KONTROLORDNING FOR SVIN PRODUCERET UNDER DEN FRIVILLIGE KVALITETSMÆRKNINGSORDNING

INDHOLD

Kapitel 1 - Kontrolordning for primærproducenterne 1.1 Anmeldelse, løbende kontrol og vejledning 1.1.1 Enkeltproducenter 1.1.1.1 Anmeldelsesprocedure 1.1.1.2 Løbende kontrol og vejledning 1.1.2 Gruppe af producenter 1.1.2.1 Anmeldelsesprocedure 1.1.2.2 Løbende kontrol og vejledning 1.2 Medicinering 1.3 Foderstofkontrol

Dette bilag beskriver kravene til den kontrolordning, der skal etableres hos primærproducenten.

KAPITEL 1 - KONTROLORDNING FOR PRIMÆRPRODUCENTERNE.

Kontrollen skal være uafhængig, troværdig og effektiv.

1.1 Anmeldelse, løbende kontrol og vejledning.

1.1.1 Enkeltproducenter.

1.1.1.1 Anmeldelsesprocedure.

En besætningsejer, der ønsker at tilmelde sig den frivillige kvalitetsmærkningsordning, kan ved henvendelse til Veterinær- og Fødevaredirektoratetet få tilsendt det for ordningen gældende regelsæt og den detaljerede vejledning, som gælder for den enkelte produktkategori. I vejledningen er de forskellige led i produktionen beskrevet. Besætningsejeren kan herefter tilmelde sig ordningen, når vedkommende mener at kunne opfylde de opstillede krav til primærproducenten, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 2.1, kapitel 1 og af afsnit 2.5 i kapitel 2, og der er etableret en egenkontrol. Hvis der på en ejendom er eller bliver etableret et godkendt kvalitetsstyringssystem, skal dette kunne anvendes, hvis det sikrer, at de opstillede krav overholdes, jf. nedenfor. Anmeldelsen skal skrives på et af Veterinær- og Fødevaredirektoratetet udarbejdet anmeldelsesskema.

Besætninger under ordningen skal som nævnt i bekendtgørelsens bilag 2.1, afsnit 1.3.8 have indgået en sundhedsrådgivningsaftale.

Veterinær- og Fødevaredirektoratetet meddeler kredsdyrlægen i det amt, hvori besætningen er beliggende, hvilke besætninger, der har tilmeldt sig ordningen. Veterinær- og Fødevaredirektoratetet sørger herefter for, at besætningsejerne får besøg af to kvalificerede og uvildige kontrolpersoner, som gennemgår ejendommen for at vurdere, om besætningen opfylder kvalitetsmærkningsordningens krav. De to uvildige kontrolpersoner indstilles af henholdsvis Landsudvalget for Svin og Den danske Dyrlægeforening, og godkendes af Veterinær- og Fødevaredirektoratetet.

Disse personer er henholdsvis en svineproduktionskonsulent og en dyrlæge, som begge besøger alle tilmeldte producenter. Besøgene kan ikke foretages af dyrlæge/ konsulent, som gennem det daglige arbejde har kontakt med besætningen.

De uvildige kontrolpersoner foretager en gennemgang af ejendommen og dens svinebesætning og vurderer, om der er mulighed for, at den opstillede vejledning kan overholdes. Hvis dette er tilfældet, indberettes det til Veterinær- og Fødevaredirektoratetet. Derefter kan levering til slagteri påbegyndes. Veterinær- og Fødevaredirektoratet opretter og vedligeholder registeret over tilmeldte producenter.

1.1.1.2 Løbende kontrol og vejledning.

Kontrol og vejledning foretages dels som a) egenkontrol, dels som b) besøgskontrol udført af en af Veterinær- og Fødevaredirektoratetet godkendt uvildig kontrolperson og dels ved c) offentlig kontrol foretaget af kredsdyrlægen.

a) Egenkontrollen foretages af besætningsejeren selv, i løbende samarbejde med besætningsdyrlæge/svineproduktionskonsulent. Besætningsejeren bekræfter i anmeldelsesskrivelsen, at han vil følge de krav der er stillet i bekendtgørelsens bilag 2.1, kapitel 1 og afsnit 2.5 i kapitel 2. Egenkontrollen skal således præcisere, at det er besætningsejerens ansvar, at produkterne lever op til de til enhver tid opstillede krav. Et vigtigt element ved egenkontrollen er en systematisk dokumentation af krævede parametre, hvilket kan ske bl.a. ved produktionskontrol (der skal svare til Effektivitets-kontrollens krav), medicinregistrering og kontrol af indkøbte fodermidler. Resultaterne af egenkontrollen skal opbevares i mindst 2 år.

b) Der foretages mindst 1 årligt kontrolbesøg i de tilmeldte besætninger. Kontrolbesøgene kan være uanmeldte. Denne kontrol udføres skiftevis af en af de førnævnte uvildige kontrolpersoner (dyrlæger/ konsulenter), der er godkendt af Veterinær- og Fødevaredirektoratetet. Såfremt der er mindre afvigelser fra de opstillede parametre, kan kontrollanten anmode ejeren om, i samarbejde med sine sædvanlige rådgivere, at søge disse afvigelser afhjulpet. Afvigelserne skal være rettede inden for en given tidsfrist. Resultatet af kontrolbesøgene indberettes til tilsynsmyndigheden. Der kan søges supplerende oplysninger hos svineproduktionskonsulent/praktiserende dyrlæge tilknyttet besætningen.

c) Kredsdyrlægeinstitutionen har det overordnede offentlige tilsyn, og foretager stikprøvevis kontrolbesøg for at sikre overholdelse af bekendtgørelsens bestemmelser, og indberetter til Veterinær- og Fødevaredirektoratetet, hvis dette ikke er tilfældet. De årlige kontrolbesøg skal ved ordningens start dække ca. 5% af de tilmeldte besætninger.

1.1.2 Gruppe af producenter.

1.1.2.1 Anmeldelsesprocedure.

Kvalitetsstyringssystemer etableret for en gruppe af personer af et slagteri eller en branche, vil umiddelbart kunne godkendes, hvis disse systemer giver samme sikkerhed som den i vejledningen foreskrevne egenkontrol. Om dette er tilfældet, vurderes af Veterinær- og Fødevaredirektoratetet i samarbejde med de i afsnit 1.1.1.1. omtalte uvildige personer. Ved vurderingen skal det sikres, at kvalitesstyringen omfatter en sikker overvågning af medicinforbrug, velfærd, dyreværn, management og sundhedstilstand, og der skal tages stilling til frekvensen af løbende tilsyns- og vejledningsbesøg af dyrlæge og konsulent i besætningen. Der vil inden endelig godkendelse af kvalitetssty-ringssystemet være mulighed for gennemgang af et antal af de tilmeldte besætninger for at sikre, at den opstillede vejledning kan overholdes. Antallet skal udgøre mindst 5% af de tilmeldte besætninger.

1.1.2.2 Løbende kontrol og vejledning.

Kontrol og vejledning skal give samme sikkerhed, som anført for enkeltproducenter, dog indberettes resultater af tilsynsbesøgene ikke til Veterinær- og Fødevaredirektoratetet.

Veterinær- og Fødevaredirektoratet/kredsdyrlægeinstitutionen har til enhver tid adgang til og mulighed for at rekvirere resultaterne af kontrolbesøgene. Resultaterne skal opbevares i mindst 2 år. Ud over den under enkeltproducenter nævnte egenkontrol foretages kontrol og vejledning dels som a) besøgskontrol udført af de under slagteriet eller branchen hørende kontrollanter og dels som b) offentlig kontrol foretaget af kredsdyrlægeinstitutionen.

a) Der foretages mindst 1 årligt kontrolbesøg i de tilmeldte besætninger. Kontrolbesøgene kan være uanmeldte. Kontrolbesøgene udføres af de til slagteriet eller branchen tilknyttede kontrollanter. Såfremt der er mindre afvigelser fra de opstillede parametre, kan kontrollanten anmode ejeren om, i samarbejde med sine sædvanlige rådgivere, at søge disse afvigelser afhjulpet. Afvigelserne skal være rettede inden for en given tidsfrist. Der kan søges supplerende oplysninger hos svineproduktionskonsulent/praktiserende dyrlæge tilknyttet besætningen. Derud-over foretager de af Veterinær- og Fødevaredirektoratetet godkendte uvildige kontrolpersoner (dyrlæger/konsulenter) en årlig stikprøvekontrol, som ved ordningens start vil omfatte ca. 25% af de tilmeldte besætninger. Kontrolbesøgene kan være uanmeldte.

b) Kredsdyrlægeinstitutionen har det overordnede offentlige tilsyn, og foretager stikprøvevis kontrolbesøg for at sikre overholdelse af bekendtgørelsens bestemmelser, og indberetter til Veterinær- og Fødevaredirektoratetet, hvis dette ikke er tilfældet. De årlige kontrolbesøg skal ved ordningens start dække ca. 5% af de tilmeldte besætninger.

1.2 Medicinering.

Registrering af medicinforbruget skal for enkeltproducenters vedkommende foretages i overensstemmelse med kravene i den indgåede sundhedsrådgivningsaftale, og for grupper af producenter i henhold til det godkendte kvalitetsstyringssystem eller egenkontrolsystem, jf. bilag 2.1, pkt. 1.3.8.

1.3 Foderstofkontrol.

Kontrollen med, at forbudet mod antibiotiske vækstfremmere overholdes, foretages af de uvildige kontrolpersoner. Hvis Veterinær- og Fødevaredirektoratetet finder det nødvendigt, kan Plantedirektoratet analysere for forekomst af antibiotiske vækstfremmere.

BILAG 4.2

KONTROLORDNING FOR KVÆG PRODUCERET UNDER DEN FRIVILLIGE KVALITETSMÆRKNINGSORDNING

INDHOLD

Kapitel 1 - Kontrolordning for primærproducenter. 1.1 Anmeldelse, løbende kontrol og vejledning 1.1.1 Anmeldelsesprocedure 1.1.2 Løbende kontrol og vejledning 1.2 Medicinering 1.3 Foderstofkontrol

Bilag 1 Liste over medicinanvendelse (landmandsjournal)

Dette bilag beskriver kravene til den kontrolordning, der skal etableres hos primærproducenten.

KAPITEL 1 - KONTROLORDNING FOR PRIMÆRPRODUCENTER.

Kontrollen skal være uafhængig, troværdig og effektiv.

1.1. Anmeldelse, løbende kontrol og vejledning

1.1.1 Anmeldelsesprocedure.

En besætningsejer, der ønsker at tilmelde sig den frivillige kvalitetsmærkningsordning kan ved henvendelse til Veterinær- og Fødevaredirektoratet få tilsendt det for ordningen gældende regelsæt og den detaljerede vejledning, som gælder for den enkelte pro-duktkategori.

Besætningsejeren kan herefter tilmelde sig ordningen, når vedkommende mener, at kunne opfylde de opstillede krav til primærproducenten, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 2.2, kapitel 1 og af afsnit 2.4 i kapitel 2, og der er etableret en egenkontrol/ kvalitetsstyringssystem, der sikrer, at de opstillede krav overholdes, jf nedenfor.

Anmeldelsen skal skrives på et af Veterinær- og Fødevaredirektoratet udarbejdet anmeldelsesskema.

Veterinær- og Fødevaredirektoratet meddeler kredsdyrlægen i det amt, hvori besætningen er beliggende, om hvilke besætninger der har tilmeldt sig ordningen. Veterinær-og Fødevaredirektoratet sørger herefter for, at besætningsejerne får besøg af to kvalificerede og uvildige kontrolpersoner, som vurderer, om besætningen opfylder og siden tilmelding har opfyldt kvalitetsmærkningsordningens krav.

Disse personer er henholdsvis kvægbrugskonsulent og fagdyrlæge i kvæg som sammen besøger de tilmeldte producenter. Besøgene kan dog ikke foretages af dyrlæge / konsulent, som gennem det daglige arbejde har kontakt med besætningen.

De uvildige kontrolpersoner er indstillet af henholdsvis Landsudvalget for kvæg og Den danske Dyrlægeforening, godkendt af Veterinær- og Fødevaredirektoratet.

De uvildige kontrolpersoner foretager en gennemgang af den del af ejendommen og den del af besætningen, som ønskes under ordningen og vurderer, om der er mulighed for, at de opstillede krav kan overholdes. Hvis dette er tilfældet indberettes det til Veterinær- og Fødevaredirektoratet. Derefter kan levering til slagteri påbegyndes.

Veterinær- og Fødevaredirektoratet opretter og vedligeholder registret over tilmeldte producenter.

1.1.2. Løbende kontrol og vejledning.

Kontrol og vejledning foretaget dels som a) egenkontrol, dels som b) besøgskontrol udført af en af Veterinær- og Fødevaredirektoratet godkendt uvildig kontrolperson og dels ved c) offentlig kontrol af kredsdyrlægeinstitutionen.

a) Egenkontrollen foretages af besætningsejeren selv i løbende samarbejde med besætningsdyrlæge / kvægbrugskonsulent. Besætningsejeren bekræfter i anmeldelsesskrivelsen, at han vil følge de krav, der er opstillet i bekendtgørelsens bilag 2.2, kapitel 1 og i afsnit 2.4 i kapitel 2. Egenkontrollen skal således præcisere, at det er besætningsejerens ansvar, at produkterne lever op til de til enhver tid opstillede krav. Et vigtigt element ved egenkontrollen er en systematisk dokumentation af krævede parametre. Der føres lister over besætningshændelser hvoraf følgende fremgår: Af- og tilgang til besætningen, afhorninger, tidspunkt for ud-/indbinding, sygdomshændelser, kontrol af indkøbt foder, lister vedrørende dyr under ordningen (i de besætninger hvor der findes dyr udenfor og under ordningen). Alt skal registreres, så det kan indgå i den centrale kvægdatabase. Det af Landskontoret for Kvæg udgivne staldregistreringsskema anses for at opfylde registreringskravene, når det er suppleret med oplysning om afhorning og tidspunkt for ud- og indbinding. Resultaterne af egenkontrollen skal opbevares i mindst 2 år.

b) Der foretages mindst halvårlige tilsynsbesøg i de tilmeldte besætninger. Der er ikke krav om indgåelse af en sundhedsrådgivningsaftale, men såfremt en sådan er indgået med den tilmeldte besætning, kan frekvensen af tilsynsbesøg nedsættes til et årligt besøg. Tilsynsbesøgene kan være uanmeldte. Tilsynene udføres på skift af en af de ovennævnte af Veterinær- og Fødevaredirektoratet godkendte personer. Såfremt der er mindre afvigelser fra de opstillede parametre, kan kontrollanten anmode ejeren om, i samarbejde med sine sædvanlige rådgivere, at søge disse afvigelser afhjulpet. Afvigelserne skal være rettede indenfor en given tidsfrist. Resultatet af kontrolbesøgene indberettes til tilsynsmyndigheden. Der kan søges supplerende oplysninger hos kvægbrugskonsulent /praktiserende dyrlæge tilknyttet besætningen.

c) Kredsdyrlægeinstitutionen har det overordnede offentlige tilsyn, foretager stikprøvevis kontrolbesøg for at sikre, at bekendtgørelsens bestemmelser overholdes, og indberetter til Veterinær- og Fødevaredirektoratet, hvis dette ikke er tilfældet. De årlige kontrolbesøg skal ved ordningens start dække ca. 5% af de tilmeldte besætninger.

1.2. Medicinering

Der skal i besætningen forefindes tilgængelige oplysninger om udleverede/ordinerede lægemidler. Brugen af lægemidler skal føres på en godkendt liste, svarende til landmandsjournalen, jf bilag 1 til bilag 4.2.

1.3. Foderstofkontrol

Kontrollen med at forbudet mod antibiotiske vækstfremmere overholdes, foretages af de uvildige kontrolpersoner. Hvis Veterinær- og Fødevaredirektoratet finder det nødvendigt, kan Plantedirektoratet analysere prøver for forekomst af antibiotiske vækstfremmere.

BILAG 1 til bilag 4.2

Landmandsjournal

(Medicinanvendelse)

Bilag 5.1

KRAV TIL PRODUKTION, OMSÆTNING, EGENKONTROL OG TILSYN AF SVINE-, OKSE- OG KALVEKØD TIL OG MED HAKKET KØD, SOM ER OMFATTET AF KVALITETSMÆRKNINGSORDNINGEN

1. Produktion og omsætning

De i bilaget nævnte krav gælder forarbejdningsvirksomheder der slagter, opskærer, udbener, tilvirker eller engrosforhandler kød omfattet af kvalitetsmærkningsordningen.

De specifikke krav i kvalitetsmærkningsordningen skal være opfyldt, og at det skal sikres, at der ikke sker en sammenblanding af mærkede og ikke-mærkede produkter.

Ud fra reglerne i kvalitetsmærkningsordningen kan udledes ialt 23 krav, der skal kunne dokumenteres af virksomheden i forbindelse med ordningen. De 23 krav er angivet i kronologisk rækkefølge. Kravene gælder for produktion og omsætning af kvalitetsmærket svine-, okse- og kalvekød til og med hakket kød.

Transport

1. Transportvognen skal være forsynet med lift, og gulvet (incl. lift) skal have gummibelægning eller lignende belægning med samme isolerende, støjdæmpende og skridsikre egenskaber. Transportvognen skal have luftaffjedring.

1. Transportvogne til svin skal være forsynet med langsgående, justerbare ventilationsåbninger, hvor nederste kant maximalt er 60 cm over gulvet.

Containertransport accepteres ikke.

1. Transporttiden skal være under otte timer. Såfremt der ikke findes slagtefaciliteter, som kan nås inden for 8 timer, kan længere transporttid dog tillades, således at kreaturerne tillades bragt til de nærmeste slagtefaciliteter. Transporten til slagtning skal være direkte fra producent til slagteri, det vil sige ikke via markeder eller lignende, og uden aflæsning undervejs. Opsamling i flere besætninger undervejs er tilladt.

1. Kreaturer fra forskellige besætninger skal holdes adskilt fra hinanden på transportvognen med skillerum.

Dyr, der ikke er vænnet til at være bundne, må ikke bindes på transportvognen.

Når kreaturer transporteres ubundne, skal der for mindst hver 10 dyr opstilles et skillerum.

Aflæsning og opstaldning

1. Aflæsningsområdet skal være afskærmet for blæst. I aflæsningsområdet og ved indgangen til stalden skal være en jævn, ensartet belysning, således, at dyrene ikke skal gå fra lys til mørke.

1. Der må ikke anvendes el-drivstave til svin ved på- og aflæsning.

Brug af el-drivstav på kreaturer skal begrænses mest muligt. Drivstaven skal være af en model, hvor elektroderne er afrundede og kugleformede. Drivstaven må kun bruges på bagpartens muskulatur, og kun på kreaturer, der ikke vil flytte sig. Der skal være tilstrækkeligt lange mellemrum mellem stødene, og dyrene skal have rimelig tid til at reagere, ligesom de skal have god plads til at bevæge sig fremad.

1. Ved modtagelse på slagteriet skal der være justerbare aflæsningsfaciliteter. Alle justerbare horisontalflader skal være forsynet med gummibelægning eller lignende belægning med de samme støjdæmpende og skridsikre egenskaber.

1. Aflæsningen skal ske så vandret som muligt, og hældningen må højst andrage +/- 10%. En eventuel højdeforskel mellem transportmidlets rampe og slagteriets grund må højst være 10 cm.

1. Svin skal opstaldes i de grupper, de er transporteret i.

1. Der skal i stalden være mindst 0,5 (m2) tilgængeligt areal pr.

100 kg svin. Svin skal under opstaldning have adgang til vand i

drikketrug eller drikkekop. Der må ikke anvendes el-drivstave til

svin.

1. Opstaldningen inden slagtning skal være mindst 2 timer for svin og maksimalt 3 timer for kreaturer. Svin skal slagtes samme dag de er leveret.

1. Kreaturer af væsentlig forskellig størrelse og dyr med og uden horn må ikke sammenblandes. Kreaturer anses for at være af væsentlig forskellig størrelse når det mindste dyr er under 40 % af de større dyrs vægt.

1. Det er målet at anvende gruppevis inddrivning uden anvendelse af el-drivstave. Brug af el-drivstav begrænses til max. 50% af svinene ved indgang til løbegang, og i øvrigt skal anvendes i overensstemmelse med de gældende EU-regler herom. Der må kun anvendes el-drivstave af lavvolttypen med en maksimal udgang på 24 volt, og kun til svin, som ikke vil flytte sig og som har plads til at rykke frem.

Bedøvning

1. I bedøvelsesanlægget skal der i første position i gassen være en koncentration af CO2 på mindst 70% og i bundpositionen på mindst 90%. Andre bedøvelsesmetoder til svin forudsætter godkendelse fra Veterinær- og Fødevaredirektoratet.

Kreaturers hoveder skal på en skånsom måde fastholdes inden bedøvning. Fastholdelsen sker enten manuelt ved en grime eller mekanisk. Dyrene skal bedøves straks efter, at fastholdelse har fundet sted. Der skal til kreaturer anvendes boltpistol med penetrerende bolt, herunder trykluftdrevet agregat med penetrerende bolt. Der bør anvendes rygmarvsstøder.

Slagtning, køling og modning

1. Gennemsnitsslagtevægten for svin skal være min. 80-85 kg.

Slagtevægt for kreaturer min. 230 kg.

Slagtevægt for jersey kalve min. 120 kg. og max. 150 kg.

Slagtevægt for kalve af store racer min. 130 kg. og max. 180 kg.

1. Temperaturfaldet under kølingen må maximalt for slagtekroppe af svin udgøre 5oC pr. 18 minutter.

Temperaturfaldet under kølingen af slagtekroppe af kreaturer skal ske skånsomt, temperatur i centrum af filet over 100C efter 12 timer.

1. Kød fra svin skal modnes uindpakket på slagteriet 1 døgn efter slagtning.

Kød fra kreaturer skal modnes ved temperaturen 1 - 60C.

Modningstider: oksekød, 16 dage, kød fra ungdyr, 12 dage og kalvekød 7 dage.

Modningskrav gælder kun for bagkød (pistol). For kød der forarbejdes til hakket kød, er der ikke krav om modning.

Kødet skal modnes på krog eller i vakuum.

1. Grænse for pH på max. 5.8 i kød fra kreaturer dagen efter slagtning. Målestedet er filet, mellem 5. og 6. lændehvirvel og i passende afstand fra den midtflækkede rygsøjle.

Mikrobiologiske krav

1. Svin fra niveau 2 og niveau 3 besætninger i forbindelse med salmonellascreeningen må ikke anvendes til mærket kød.

Dyr fra besætninger, der er under offentligt tilsyn på grund af salmonella, må ikke benyttes til mærket svine-, okse- og kalvekød.

1. Færdigvarekontrollen på slagterier, der leverer kvalitetsmærket svine-, okse- eller kalvekød, må samlet for fersk kød ikke overstige 2,5% salmonella-positive prøver som løbende gennemsnit over de sidste 6 måneder. Overskrides denne grænse, skal der gennemføres skærpet hygiejne og proceskontrol.

Styring/sporbarhed

1. Svin/kreaturer/kød omfattet af mærkningsordningen skal konsekvent holdes sted- eller tidsmæssigt adskilt fra andet kød.

1. Der skal føres journal over indgående og udgående mængder kød omfattet af mærkningsordningen. Med hensyn til indgående mængder skal fremgå leverandør, leveringstidspunkt samt art og vægt. Med hensyn til udgående mængder skal fremgå art, vægt og modtager.

Emballage

1. Pr. 1. juni 1998 må der kun anvendes PVC-fri emballage til kvalitetsmærket kød. De benyttede plastmaterialer må ikke indeholde phthalater.

1. Egenkontrol

Virksomhederne skal have godkendt et egenkontrolprogram jf. bekendtgørelsens § 4, før slagtning og tilvirkning af svin/kreaturer/kød under kvalitetsmærkningsordningen kan påbegyndes. Den nærmere procedure for opstilling og godkendelse af egenkontrolprogrammet er beskrevet i de vejledende retningslinier for opstilling og godkendelse af egenkontrolprogram samt kontrol med egenkontrolprogrammet på virksomheder, der slagter, opskærer, udbener, tilvirker eller engrosforhandler kød omfattet af kvalitetsmærkningsordningen.

Som udgangspunkt skal der i egenkontrolprogrammet for hvert af de 23 krav indgå følgende punkter, som tillige er opstillet efter, hvilket procestrin på virksomheden de indgår i:

• Hvorledes kravene opfyldes

• Kontrolparameter

• Minimum kontrolfrekvens

• Dokumentation

• Ansvarlig

• Korrigerende handling.

1. Tilsyn

I forbindelse med kontrol af egenkontrolprogrammet gennemføres dels intern kontrol og dels eksternt tilsyn. Eksternt tilsyn foretages af den myndighed, der i forvejen fører tilsyn med virksomheden.

Intern kontrol

Virksomheden skal minimum to gange om året gennemføre intern kontrol med egenkontrolprogrammet. Den interne kontrol har til formål at verificere, at egenkontrolprogrammet fungerer i praksis. Det vil sige,

• at der ifølge egenkontrolprogrammet gennemføres kontrol af de 23 krav,

• at der gennemføres de fastsatte registreringer, afstemninger m.v.,

• at der på basis af de foretagne registeringer, afstemninger m.v. er udarbejdet de nødvendige afvigelsesrapporter,

• at der er foretaget en passende opfølgning på evt. afvigelsesrapporter.

I forbindelse med den interne kontrol udarbejdes en kontrolrapport.

Alle registreringer i forbindelse med overvågning af egenkontrolprogrammet skal nedskrives og opbevares som dokumentation i en periode på 2 år.

Eksternt tilsyn

Den tilsynsmyndighed, der er tilknyttet virksomheden, vil i en normal kontrolsituation gennemføre et anmeldt tilsyn på virksomheden ca. en gang per år. Der vil tillige, i forbindelse med de ordinære tilsyn på virksomheden, blive ført tilsyn med udvalgte områder af egenkontrolprogrammet. Omfanget af de uanmeldte tilsyn vil afhænge af forholdene. I forbindelse med tilsynet vil følgende blive kontrolleret/gennemgået:

• at der ifølge egenkontrolprogrammet gennemføres kontrol af de 23 krav,

• at der gennemføres de fastsatte registreringer, afstemninger m.v.,

• at der på basis af de foretagne registeringer, afstemninger m.v. er udarbejdet evt. nødvendige afvigelsesrapporter,

• at der er foretaget en passende opfølgning på evt afvigelsesrapporter,

• gennemgang af resultatet af den interne kontrol.

De nærmere retningslinier for eksternt tilsyn er beskrevet i de vejledende retningslinier for tilsyn med godkendt egenkontrol på virksomheder der slagter, opskærer, udbener, tilvirker eller en gros forhandler kød omfattet af kvalitetsmærkningsordningen. Retningslinierne kan fås ved henvendelse til Veterinær- og Fødevaredirektoratet.

BILAG 6.1

KRAV TIL EGENKONTROLPROGRAMMET FOR OG TILSYN MED VIRKSOMHEDER, DER DETAILFORHANDLER KØD OMFATTET AF KVALITETSMÆRKNINGSORDNINGEN

De i bilaget nævnte krav til egenkontrol gælder

1. detailvirksomheder, der med henblik på salg til den endelige forbruger udskærer, hakker eller emballerer svine-, okse- eller kalvekød under kvalitetsmærkningsordningen og

1. detailvirksomheder, som alene sælger kvalitetsmærket kød, der er leveret færdigpakket og kvalitetsmærket, samt restauranter o. lign., der ønsker at reklamere med anvendelsen af kvalitetsmærket kød,

De i gruppe 1 nævnte virksomheder skal jf. bekendtgørelsens § 5 i forbindelse med anmeldelse til den lokale levnedsmiddelkontrolenhed (LKE) have udarbejdet en særlig rapport.

Den særlige rapport fastlægger dels de specifikke vilkår, som virksomheden skal følge, dels omfanget af LKE'ens tilsyn med detailvirksomheden i relation til kvalitetsmærkningsordningen. Rapporten udfærdiges som et skema, der fremgår af de vejledende retningslinier for anmeldelse og egenkontrol samt det offentlige tilsyn med egenkontrolprogrammet for virksomheder, der detailforhandler kød omfattet af kvalitetsmærkningsordningen.

Dokumentationsmateriale f.eks. i form af fakturaer eller følgesedler for indkøb af kvalitetsmærket kød, hvoraf fremgår leverandør, leveringstidspunkt samt art og mængde af det leverede kød skal kunne fremlægges på anmodning fra LKE'en. Dette dokumentationsmateriale skal være tilgængeligt for LKE'en i mindst 2 år.

De i gruppe 2 nævnte virksomheder skal alene meddele dette til LKE'en jf. bekendtgørelsens § 6. Disse virksomheder skal derefter på anmodning kunne fremlægge dokumentation f.eks. i form af fakturaer eller følgesedler for indkøb af kvalitetsmærket kød, hvoraf fremgår leverandør, leveringstidspunkt samt art og mængde af det leverede kød. Dette dokumentationsmateriale skal være tilgængeligt for LKE'en i mindst 2 år.

1. Egenkontrol

Egenkontrollen skal sikre overholdelsen af nedenfor nævnte 5 krav, der skal kunne dokumenteres af detailvirksomheder i forbindelse med ordningen:

1. til- og afgang af kød omfattet af kvalitetsmærkningsordningen,

1. kød omfattet af kvalitetsmærkningsordningen skal opbevares på en måde, som sikrer mod forveksling og sammenblanding med andet kød,

1. kød omfattet af kvalitetsmærkningsordningen må kun omarbejdes een gang i detailledet

1. kød fra kreaturer skal modnes ved temperaturen 1 - 60C.

Modningstider:

oksekød, 16 dage

kød fra ungdyr, 12 dage

kalvekød, 7 dage

Modningskrav gælder kun bagkød (pistol). For kød, der forarbejdes til hakket kød, er der ikke krav om modning. Kødet skal modnes på krog eller i vakuum.

1. særlige krav til emballage til kød under kvalitetsmærkningsordningen:

pr. 1. juni 1998 må der kun anvendes PVC-fri emballage

De benyttede plastmaterialer må ikke indeholdende phthalater.

Med hensyn til krav nr. 4 vil dette naturligvis bortfalde, hvis der kun indkøbes færdigmodnet okse- eller kalvekød eller der ikke forhandles okse- eller kalvekød omfattet af kvalitetsmærkningsordningen. I givet fald skal dette fremgå af rapporten.

Fastlæggelsen af egenkontrollen skal baseres på de konkret forhold i den enkelte virksomhed og der skal i videst muligt omfang inddrages eksisterende interne kontrolprocedurer. Egenkontrollen vil således blive fastlagt individuelt for den enkelte detailvirksomhed. Som udgangspunkt skal der i egenkontrolprogrammet for hvert af de 5 krav indgå følgende punkter:

• Hvorledes kravene opfyldes

• Kontrolparameter

• Minimum kontrolfrekvens

• Dokumentation

• Ansvarlig

• Korrigerende handling.

1. Tilsyn

Den lokale LKE fører tilsynet med de anmeldte detailvirksomheder, som deltager i kvalitetsmærkningsordningen. Tilsynet skal indgå som en integreret del af den almindelige levnedsmiddelkontrol. Tilsynet med egenkontrollen gennemføres dels som uanmeldte og dels som anmeldte besøg. Omfanget af de uanmendte tilsyn vil afhænge af forholdene. Særlige tilsyn foretages kun i forbindelse med ekstraordinære problemer relateret til de kvalitetsmærkede produkter.

Tilsynet skal primært sikre, at reglerne for håndtering af kød omfattet af kvalitetsmærkningsordningen overholdes. Dette indebærer, at tilsynet skal kontrollere:

• at virksomheden overholder de vilkår, som blev aftalt i forbindelse med anmeldelsen,

• at virksomhedens egenkontrolprogram følges,

• at virksomhedens egenkontrolprogram fungerer og er tilstrækkeligt.

En mere detaljeret gennemgang af det offentlige tilsyn med egenkontrollen på virksomhederne er beskrevet i de vejledende retningslinier for anmeldelse og egenkontrol samt det offentlige tilsyn med egenkontrolprogrammet for virksomheder, der detailforhandler kød omfattet af kvalitetsmærkningsordningen. Retningslinierne kan fås ved henvendelse til Veterinær- og Fødevaredirektoratet.

BILAG 7.1

AFGIFTER FOR TILMELDING OG LØBENDE KONTROL FOR PRIMÆRPRODUCENTER, FORARBEJDNINGS- OG ENGROSVIRKSOMHEDER, VISSE DETAILVIRKSOMHEDER OG IMPORTERENDE VIRKSOMHEDER, DER MARKEDSFØRER SVINE-, OKSE OG KALVEKØD OMFATTET AF KVALITETSMÆRKNINGSORDNINGEN

A.1 For tilmelding af kvæg- og svinebesætninger til kvalitetsmærkningsordningen betales følgende afgifter:

for kvægbesætninger af en størrelse på op til 50 dyr betales kr. 1000,

for kvægbesætninger af en størrelse på over 50 dyr men under 100 dyr betales kr. 2000,

for kvægbesætninger af en størrelse på 100 dyr og derover betales kr. 3000,

for svinebesætninger, der er enkeltvis tilmeldt jf. bilag 4.1., afsnit 1.1.1. og er af en størrelse på op til 500 dyr betales kr. 1000,

for svinebesætninger, der er enkeltvis tilmeldt jf. bilag 4.1., afsnit 1.1.1. og er af en størrelse på over 500 dyr men under 1000 dyr betales kr. 2000 og

for svinebesætninger, der er enkeltvis tilmeldt jf. bilag 4.1., afsnit 1.1.1. og er af en størrelse på 1000 dyr og derover betales kr. 3000.

for svinebesætninger, der er gruppevis tilmeldt jf. bilag 4.1., afsnit 1.1.2., betales kr. 1000.

A.2 For tilmelding af forarbejdnings-, engros-, detail- og importvirksomheder til kvalitetsmærkningsordningen betales følgende afgifter:

for slagterier, forarbejdningsvirksomheder og detailvirksomheder med tilvirkning: kr. 2600,

for engrosvirksomheder og importvirksomheder: kr. 2000,

B. For den løbende kontrol betales for hvert slagtet dyr følgende afgifter:

for kvæg, herunder kalve: kr. 27

for svin kr. 4

C.1 For den løbende kontrol betales for hver importeret slagtekrop følgende afgifter:

for slagtekroppe af kvæg, herunder kalve 6 kr.

for slagtekroppe af svin kr. 3.

C.2 For den løbende kontrol betales ved import af parteret, udskåret eller hakket kød følgende afgifter:

for oksekød kr. 41 pr. ton og

for svinekød kr. 36 pr. ton.