Bekendtgørelse om den pædagogiske uddannelse til lærer i gymnasiet, på studenterkursus og på kursus til højere forberedelseseksamen (Pædagogikumbekendtgørelsen)

Formålet med pædagogikum er, at lærerkandidater får det teoretisk- og praktisk-pædagogiske grundlag for at arbejde som lærer ved en gymnasieskole, et studenterkursus eller et kursus til højere forberedelseseksamen.

Den pædagogiske uddannelse (pædagogikum) giver sammen med den faglige kompetence, jf. Kompetencebekendtgørelsen, undervisningskompetence til gymnasiet, studenterkursus, kursus til højere forberedelseseksamen og Grønlands Gymnasiale Uddannelse.

Uddannelsen består af to dele. Første del varer 5 måneder og gennemføres før ansættelse som adjunkt/lektor. Anden del, der skal have et omfang på ca. 2 måneder og gennemføres inden for de første to år efter fast ansættelse som adjunkt/lektor, tilrettelægges og iværksættes efter nærmere regler fastsat af Undervisningsministeriet.

Pædagogikum omfatter de to fag, hvori den pædagogikumstuderende (kandidaten) har faglig kompetence.

Kandidater, hvis uddannelse omfatter tre fag inden for gymnasiets/hf's fagrække, kan dog optages til pædagogikum i alle tre fag efter ministeriets bestemmelse.

Undervisningsministeriet kan godkende, at en kandidat med eet fag inden for gymnasiets/hf's fagrække kan optages til pædagogikum i dette fag.

Lærere med pædagogikum, der efterfølgende har suppleret deres faglige uddannelse med yderligere et fag fra gymnasiets eller hf's fagrække, skal for at opnå undervisningskompetence i faget gennemføre supplerende pædagogikum, jf. kapitel 5.

Undervisningsministeriet har ansvaret for uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse.

Optagelse på pædagogikum

Optagelse på pædagogikum

Optagelse på pædagogikum er betinget af, at kandidaten i de(t) fag, hvori kandidaten skal undervise, har de faglige forudsætninger, der er angivet i bilaget til Kompetencebekendtgørelsen.

Ansøgning om optagelse på pædagogikum det følgende efterårssemester eller om optagelse på sidefagssupplering det følgende efterårssemester med pædagogikum det følgende forårssemester indsendes inden den 15. april til Undervisningsministeriet. For optagelsen i efterårssemestret 1998 er ansøgningsfristen den 14. maj 1998. Ansøgning om optagelse på pædagogikum det følgende forårssemester eller om optagelse på sidefagssupplering det følgende forårssemester og pædagogikum det følgende efterårssemester indsendes inden den 1. oktober til Undervisningsministeriet.

Til brug ved ansøgningen anvendes et særligt skema, der udfærdiges af Undervisningsministeriet. Bekræftet kopi af eksamensbevis, eventuelt i foreløbig form, vedlægges ansøgningen.

Ingen kan optages på pædagogikum i samme fag mere end to gange.

Stk. 4 gælder ikke for en kandidat, der har måttet afbryde pædagogikumuddannelsen på grund af sygdom, dokumenteret ved lægeattest udstedt på tidspunktet for afbrydelsen, eller dermed sidestillede årsager.

Antallet af pædagogikumpladser og fordelingen heraf på fag fastsættes af Undervisningsministeriet forud for hvert finansår på grundlag af et skøn over behovet for lærere. Undervisningsministeriets skøn har indberetninger fra skolerne og amtskommunerne som udgangspunkt. I skønnet tages endvidere hensyn til fagenes samlede timetal. For optagelsen i efterårssemestret 1998 fastsættes antallet af pladser inden den 1. maj 1998.

Pladserne fordeles med ca. halvdelen til optagelse i foråret og ca. halvdelen i efteråret. Hvis der er færre ansøgere til forårssemestret, end der er pladser, kan de overskydende pladser anvendes i efterårssemestret i samme finansår.

Ikke-optagne ansøgere, der fortsat ønsker optagelse til pædagogikum, skal indsende ansøgning påny.

Inden for hvert fag prioriteres ansøgerne i følgende grupper:

1. Ansøgere til supplerende pædagogikum, jf. § 22 og ansøgere med hovedfagseksamen i faget (for kandidater med to sideordnede fag det fag, hvori der er skrevet speciale) samt et andet fag fra gymnasiets og hf's fagrække.

1. Ansøgere med bifags/sidefagseksamen i faget samt et andet fag fra gymnasiets og hf's fagrække.

1. Ansøgere med hovedfagseksamen i faget uden et andet fag.

Den enkelte ansøger indgår i optagelsesproceduren i alle sine fag, men medtælles kun i det fag, hvor ansøgeren kan optages i den højeste gruppe, jf. § 6. Hvis en ansøger kan optages i samme optagelsesgruppe i to fag, medtælles ansøgeren i det fag, hvor der er færrest overskydende ansøgere i forhold til antal pladser.

Optagne ansøgere til supplerende pædagogikum, medtælles i opgørelsen med 1/10 plads pr. kandidat.

Hvis antallet af pladser i et fag er større end antallet af ansøgere, kan de overskydende pladser efter Undervisningsministeriets afgørelse indgå i en pulje, som overføres til andre fag.

Undervisningsministeriet modtager ansøgninger og træffer afgørelse om optagelsen, jf. dog § 10.

Hvis antallet af ansøgere efter § 4, stk. 1, ved en optagelse overstiger det samlede antal af pladser, nedsættes et optagelsesnævn.

Optagelsesnævnet nedsættes af Undervisningsministeriet og består af tre medlemmer. Formanden udpeges af ministeriet, og Rektorforeningen og Forstanderforeningen repræsenteres af hver et medlem.

Hvis ikke alle ansøgere i en gruppe, jf. § 6, kan optages, optages ansøgerne efter en konkret vurdering, hvor der primært tages hensyn til karakterniveau ved den adgangsgivende uddannelse og til tidligere beskæftigelse.

Optagelsesnævnet træffer afgørelse om, hvilke ansøgere der skal optages, jf. stk. 3. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Undervisningsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for optagelsesnævnet.

Undervisningsministeriet kan fastsætte nærmere retningslinjer for nævnets virksomhed.

Under gennemførelsen af pædagogikum ansættes og aflønnes kandidaten i fem måneder på et gymnasium, et studenterkursus eller et kursus til højere forberedelseseksamen (pædagogikumskolen).

Undervisningsministeriet fordeler kandidaterne på gymnasier, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen.

Første del af pædagogikum

Første del af pædagogikum

Målet med praktisk pædagogikum (kursus i praktisk undervisning) er, at kandidaten gennem praktisk øvelse skal opnå færdighed og indsigt i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på gymnasialt niveau. Kandidaten skal kunne anvende sin faglige viden på en måde, som er relevant for den samlede undervisning og for de enkelte undervisningssituationer.

Praktikken i hvert fag gennemføres i løbet af fem måneder, normalt i samme semester, ved delt pædagogikum over to semestre. Det samlede antal undervisnings- og observationstimer er inklusive de afsluttende timer efter § 14, stk. 1, ca. 60 timer i hvert fag.

For kandidater, der er omfattet af § 2 stk. 2, er det samlede timetal for praktisk pædagogikum mindst 120 timer.

Undervisningspraktikken gennemføres i et antal klasser eller hold, som kandidaten knyttes til. Praktikklassernes lærere er vejledere for kandidaten.

Som et led i praktisk pædagogikum skal kandidaten deltage i generelle pædagogiske opgaver på skolen i passende omfang.

Praktikskolens rektor/forstander eller en af denne bemyndiget er kursusleder.

Ministeriet fører gennem en tilsynsførende tilsyn med vejledningen.

Praktikvejledningen skal sikre, at kandidaten får mulighed for i samråd med vejledere og elever og med stigende grad af selvstændighed at udvælge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere kortere og/eller længere undervisningsforløb i sine fag. Praktikvejlederne skal med kandidaten drøfte dennes undervisning med henblik på at give kandidaten mulighed for refleksion over udvikling og progression i undervisningen.

Under praktikvejledningen skal vejlederne demonstrere og diskutere deres egen undervisning med kandidaten, og kandidaten skal under hele kurset med passende mellemrum have observationspraktik i sine klasser. Kandidaten skal i et vist omfang have observationspraktik i andre fag og klasser end sine egne.

Kursuslederen skal i den første kursusuge give lærerkandidaten en generel information om pædagogikums bestanddele og forløb, herunder en redegørelse for praktikudtalelsens indhold, form og tilblivelse, og om gymnasie- og hf-undervisningen med en præsentation af de vigtigste bestemmelser herom.

Kandidaten skal have vejledning i at bedømme elevernes standpunkt, også i form af karaktergivning. I fag med skriftlige arbejder skal kandidaten desuden have lejlighed til i passende omfang at udforme skriftlige opgaver, deltage i vejlederens evaluering samt selvstændigt evaluere elevernes skriftlige arbejder.

Kandidaten skal så vidt muligt inden det fagligt-pædagogiske kursus i faget tilrettelægge og gennemføre et antal lektioner og kortere undervisningsforløb i det.

Kursuslederen påser, at kandidatens arbejdsbyrde i forbindelse med forberedelse af undervisningen og med evaluering af skriftlige arbejder fordeles passende jævnt over kursusugerne. Kursuslederen holder sig løbende orienteret om kandidatens standpunkt og om kursusforløbet, bl.a. ved at overvære enkelte af kandidatens timer. Kursuslederen skal orientere kandidaten om det generelle standpunkt i passende tid forud for de afsluttende timer.

Mindst een gang i løbet af kurset overværer ministeriets tilsynsførende, kursuslederen og normalt alle kandidatens vejledere mindst 2 af kandidatens undervisningstimer i hvert fag og har derefter en samtale med kandidaten om kursusforløbet og kandidatens standpunkt i praktisk undervisning. Samtalen skal give et grundlag for tilrettelæggelsen af det videre kursusforløb.

Kurset i praktisk undervisning afsluttes med, at kandidaten underviser i sine praktikklasser mindst 1 time i hvert af sine fag. Kandidater med eet fag underviser 2 timer. Omfatter kurset eet fag pr. semester, jf. § 29, stk. 3, undervises der 2 timer i hvert fag. Undervisningen overværes af kandidatens vejledere, kursuslederen og ministeriets tilsynsførende.

Vejlederne, kursuslederen og ministeriets tilsynsførende afgør i fællesskab særskilt for hvert fag, om kandidaten har bestået praktikken. Grundlaget for afgørelsen er en vurdering af kandidatens standpunkt i praktisk undervisning ved kursets afslutning og kandidatens undervisning ved de afsluttende timer efter stk. 1. Ved afgørelsen afvejes alle forhold og aktiviteter, der har væsentlig betydning for kandidatens undervisning, herunder evnen til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Hvis der er uenighed, om kandidaten har bestået, træffes den endelige afgørelse af ministeriets tilsynsførende. Afgørelsen meddeles kandidaten, så snart den er truffet.

Består kandidaten praktikken i et fag, afgiver vejlederne, kursuslederen og ministeriets tilsynsførende en skriftlig udtalelse om standpunktet i praktisk undervisning. Udtalelsen udformes på baggrund af et udkast fra vejlederne. Udtalelsen skal give en samlet beskrivelse og vurdering af kandidatens undervisning i hvert fag ved kursets afslutning og undervisningen i de afsluttende timer. Udtalelsen skal omfatte de forhold, der er lagt vægt på ved afgørelsen efter stk. 2, og skal udtrykkeligt kommentere kandidatens evne til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning.

Samtidig med at kursuslederen indsender udtalelsen til ministeriet, skal kandidaten have udleveret en kopi med påtegning om, at udtalelsen først er endelig, når ministeriet har godkendt den.

Består kandidaten ikke praktikken i et fag, udarbejder vejlederne, kursuslederen og ministeriets tilsynsførende en indberetning til ministeriet. Indberetningen udarbejdes på samme grundlag som en udtalelse efter stk. 3. Kandidaten modtager en kopi af indberetningen.

Teoretisk pædagogikum

Teoretisk pædagogikum

Målet med teoretisk pædagogikum er at give kandidaten det nødvendige alment-pædagogiske og fagligt-pædagogiske grundlag for at arbejde som lærer i gymnasiet m.v. samt for løbende at holde sig ajour med teori, som har betydning for dette arbejde.

Teoretisk pædagogikum skal sætte kandidaten i stand til selvstændigt at præcisere, formulere og behandle konkrete pædagogiske problemstillinger i undervisningen.

Alment-pædagogisk kursus består normalt af to internatkurser af 4-5 dages varighed.

Indholdet af alment-pædagogisk kursus er beskrevet i bilag 2 til bekendtgørelsen.

Fagligt-pædagogisk kursus i et fag består normalt af et internatkursus af 3-4 dages varighed.

Indholdet af fagligt-pædagogisk kursus er beskrevet i bilag 3 til bekendtgørelsen.

En kandidat, der ikke har fået tilbudt fagligt-pædagogisk kursus afslutter teoretisk pædagogikum efter § 18. En sådan kandidat optages på det førstkommende fagligt-pædagogiske kursus i faget.

Teoretisk pædagogikum afsluttes med en skriftlig prøve. Det er en forudsætning for indstilling til prøven, at alment-pædagogisk kursus og normalt også fagligt-pædagogisk kursus i kandidatens fag er gennemført.

Pensum for den skriftlige prøve er på ca. 1100 sider og fastlægges af Undervisningsministeriet. Pensum omfatter stof fra alment-pædagogisk kursus og fagligt-pædagogisk kursus, jf. bilag 2 og 3.

Forslag til opgaveformulering formuleres af en opgavekommission nedsat af Undervisningsministeriet.

Prøven afvikles som en skriftlig hjemmeopgave, der bedømmes efter 13-skalaen. Opgavebesvarelsens omfang forudsættes at være 15-20 maskinskrevne sider. Der afholdes en prøve i januar og i juni. Opgavebesvarelsen skal sendes anbefalet i tre eksemplarer til Undervisningsministeriet på ugedagen for udleveringen af opgaveteksten.

Ministeriet kan dispensere fra fristen i stk. 1, hvis kandidaten har eksamensforpligtelser.

Bedømmelsen af opgaven foretages af en af lærerne ved alment-pædagogisk kursus og en af Undervisningsministeriet beskikket censor.

For at bestå prøven skal kandidaten opnå mindst karakteren 6.

Reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse finder anvendelse.

Karaktererne attesteres af lærer og censor på en karakterliste, der fungerer som eksamensprotokol. Den samlede karakterliste underskrives af Undervisningsministeriet.

De praktiske foranstaltninger i forbindelse med prøven følger reglerne herom, jf. studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen.

Supplerende pædagogikum

Supplerende pædagogikum

Kandidater, der har bestået pædagogikum i to fag, og som supplerer deres faglige uddannelse med yderligere et gymnasie- og hf-fag, skal for at opnå undervisningskompetence i faget gennemføre supplerende pædagogikum.

Supplerende pædagogikum består af reduceret praktisk pædagogikum af et omfang på ca. 40 timer og af fagligt-pædagogisk kursus.

Bevis

Bevis

Undervisningsministeriet udsteder attestation for bestået praktisk pædagogikum, jf. § 14, og dokumentation for bestået skriftlig prøve i teoretisk pædagogik, jf. §§ 18-21.

Bevis for supplerende pædagogikum udstedes, når kandidaten har bestået praktisk pædagogikum og gennemført fagligt-pædagogisk kursus i faget.

Forskellige bestemmelser

Forskellige bestemmelser

Hvis en kandidat afbryder uddannelsen eller ikke består pædagogikum, afgør Undervisningsministeriet ud fra en konkret vurdering, om kandidaten kan genoptages, og i givet fald, på hvilke vilkår genoptagelsen sker. Kursuslederen skal straks sende meddelelse om afbrydelse til Undervisningsministeriet.

Kandidater, der genoptages efter stk. 1, optages forud for ansøgere i gruppe 1, jf. § 6, og medtælles ikke i antallet af optagne, jf. § 7.

Ministeriet kan godkende, at anden pædagogisk uddannelse helt eller delvis træder i stedet for pædagogikum.

Ministeriet kan som led i en forsøgsordning og i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige forhold fravige bekendtgørelsens bestemmelser.

Kandidater, der ønsker at klage over afgørelsen efter § 14, stk. 2 eller over bedømmelsen af den skriftlige prøve, indsender klagen til Undervisningsministeriet.

Klagen skal indgives, inden 2 uger efter at afgørelsen henholdsvis bedømmelsen er meddelt kandidaten.

Ministeriet indhenter udtalelser fra lærer og censor henholdsvis ministeriets tilsynsførende og giver inden for en frist på 2 uger klageren lejlighed til at kommentere udtalelserne.

Ministeriet træffer herefter afgørelse om, hvorvidt klagen skal afvises, om kandidaten skal have tilbudt en ny prøve henholdsvis et nyt pædagogikumforløb eller dele deraf eller om karakteren for den skriftlige prøve skal hæves.

Ikrafttræden og overgangsordning

Ikrafttræden og overgangsordning

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1998 og har virkning for kandidater, der optages på pædagogikum pr. 1. august 1998 eller senere.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 237 af 10. april 1990 om den pædagogiske uddannelse (pædagogikum) af lærere i gymnasieskolen m.v., men har dog fortsat virkning for kandidater, der er ansat som adjunkt på prøve inden den 1. september 1998.

Ansættelse og aflønning som adjunkt på prøve på en gymnasieskole, et studenterkursus eller et kursus til højere forberedelseseksamen (ansættelsesskolen) med henblik på fast ansættelse og med pligt og ret til at blive optaget på pædagogikum inden for de første to år af ansættelsen kan ske indtil den 1. august 1999. Ansættelsen er betinget af, at læreren i de(t) fag, hvori læreren skal undervise, har de faglige forudsætninger, der er angivet i bilaget til Kompetencebekendtgørelsen.

Kandidater efter stk. 1 er ikke omfattet af bekendtgørelsens kapitel 2.

Undervisningsministeriet kan dispensere fra tidsfristen for anvendelse af reglen i stk. 1.

Kandidater, der har beskæftigelse på et gymnasium, et studenterkursus eller et hf-kursus, og som optages til pædagogikum, kan vælge at lade uddannelsen forløbe over to semestre (delt pædagogikum).

Kandidater, som inden for de seneste tre år før den 1. august 1998 har haft i alt 1120 arbejdstimer som vikar på et gymnasium, et studenterkursus eller et kursus til højere forberedelseseksamen, og som optages på pædagogikum, gennemgår pædagogikum, jf. kap 3. Sådanne kandidater kan vælge, at praktikken, efter § 12, reduceres til 40 timer i hvert fag.

Pladserne til reduceret pædagogikum efter stk. 2 indgår i opgørelsen over pladsforbruget med 2/3 plads pr. kandidat.

Kandidater, der har opnået undervisningskompetence inden den 1. september 1998, og som ønsker at opnå undervisningskompetence i yderligere et fag, kan senest i år 2000 optages til supplerende pædagogikum uden at opfylde betingelsen i § 4 i Kompetencebekendtgørelsen.

Undervisningsministeriet, den 22. april 1998, den 22. april 1998

/Margrethe Vestager Peter J.O. Rasmussen/

Bilag 1

Praktisk pædagogikum

Mål

1. Målet med praktisk pædagogikum er,

a) at kandidaten selvstændigt lærer at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i sine fag, og

b) at kandidaten får et godt kendskab til skolens liv og struktur samt skoleårets vekslende opgaver.

Indhold

2.1 Praktikken rummer flere faser, der som fælles basis har en vejledningsplan.

2.2. Introduktionsfasen til skolen og praktikkurset rummer bl.a. observationsmuligheder for kandidaten i andre timer end vejledernes.

2.3. Den første fase, d.v.s. til og med første besøg, rummer bl.a. planlægning og gennemførelse af den enkelte time samt planlægning af små forløb, hvor der især fokuseres på taxonomi, progression og intern evaluering.

2.4. Den anden fase, d.v.s. til og med andet besøg, rummer bl.a.

a) planlægning og gennemførelse af længere forløb, hvor der især fokuseres på lærer- og elevroller, interaktionsmønstre i klasserummet samt på ekstern evaluering og

b) muligheder for, at kandidaten kan reflektere over overordnede aspekter i undervisningen.

PÆDAGOGIKUMBEKENDTGØRELSEN

Bilag 2

Alment-pædagogisk kursus

Mål

1.1 Målet med alment-pædagogisk kursus er,

a) at kandidaten opnår viden om pædagogiske grundproblemer og deres sammenhæng med filosofiske, psykologiske og sociologiske teorier,

b) at kandidaten får indsigt i og viden om teorier for og metoder til indlæring og undervisning,

c) at kandidaten får indsigt i lærerarbejdets særlige karakter og lærerrollens kompleksitet,

d) at kandidaten introduceres til udviklingsarbejde og skoleudvikling,

e) at kandidaten udvikler forståelse for og bevidsthed om de psykologiske og socialpsykologiske processer, der har indflydelse på undervisningen,

f) at kandidaten opnår indsigt i det værdigrundlag og de former for pædagogik, der ligger til grund for undervisningen i gymnasiet og på kursus til højere forberedelseseksamen.

Indhold

2.1 Undervisningsministeriet fastlægger indholdet af kurset. Inden kursets begyndelse udsender Undervisningsministeriet en pensumliste og en materialesamling. Af materialet skal det fremgå, hvilke dele af pensum der skal læses til de enkelte moduler.

2.2 Undervisningen forestås af lærere, der er udpeget af Undervisningsministeriet. Undervisningen omfatter følgende emner: