Bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses pligt til vejledning m.v.
BEK nr 263 af 05/05/1998
§ 1
En arbejdsløshedskasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
Vejledningspligten kan, hvor intet andet er bestemt, opfyldes ved udlevering af fyldestgørende informationsmateriale.
En arbejdsløshedskasse har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt behov herfor.
§ 2
Når et medlem bliver ledigt, skal arbejdsløshedskassen informere om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Medlemmet skal herunder gøres bekendt med, hvilken betydning det har for retten til dagpenge, at medlemmet
- er tilmeldt Arbejdsformidlingen og opretholder kontakten til Arbejdsformidlingen i hele ledighedsperioden,
- er arbejdssøgende og deltager i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde, og
- afslår formidlet arbejde.
§ 3
Når et medlem under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, bliver ledigt, skal arbejdsløshedskassen informere om ret og pligt til et tilbud som led i den arbejdsmarkedspolitiske indsats over for unge dagpengemodtagere.
§ 4
Arbejdsløshedskassen skal informere og vejlede et ledigt medlem om mulighederne for at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked og om mulighederne for at få tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Vejledningen skal også omfatte, hvilke konsekvenser det har for dagpengeretten, hvis medlemmet har fået et tilbud som led i den arbejdsmarkedspolitiske indsats, og medlemmet
- afslår tilbuddet,
- udebliver fra tilbuddet,
- ophører med tilbuddet, eller
- afbryder tilbuddet.
Konkret vejledningspligt
Konkret vejledningspligt
§ 5
Når en person søger om optagelse som medlem på grundlag af beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, eller beskæftigelse ved selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil det offentlige yder tilskud til etablering og drift, skal arbejdsløshedskassen vejlede om, at beskæftigelsen ikke kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i medfør af § 53 i arbejdsløshedsforsikringsloven. Selvstændig virksomhed - beskæftigelseskravet
§ 6
Når en person søger om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, skal arbejdsløshedskassen vejlede om, at ret til dagpenge kræver udøvelse af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, det vil sige i over 30 timer i gennemsnit pr. uge. Deltidsforsikring
§ 7
Når en person søger om at blive optaget eller overflyttet som deltidsforsikret medlem, skal arbejdsløshedskassen vejlede om, hvornår medlemmet har ret og pligt til at skifte fra at være deltidsforsikret til fuldtidsforsikret. Aktivering i dagpengeperioden - sygdom
§ 8
Når arbejdsløshedskassen indberetter til Arbejdsformidlingen, at et medlem er omfattet af § 55 a i arbejdsløshedsforsikringsloven, skal medlemmet samtidig vejledes om rettigheder og pligter efter § 34 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Handlingsplan - ændringer i rådighedsforpligtelsen
§ 9
Når et medlem har fået udarbejdet en individuel handlingsplan, skal arbejdsløshedskassen vejlede medlemmet om, hvilket rettigheder og pligter medlemmet har i forbindelse hermed, herunder om rådighedsforpligtelsen under tilbud efter handlingsplanen.
Hvis en individuel handlingsplan eller en revideret individuel handlingsplan medfører ændringer i et medlems rådighedsforpligtelse, skal arbejdsløshedskassen vejlede medlemmet herom.
Vejledningen efter stk. 1 og 2 skal ske, når arbejdsløshedskassen har modtaget en kopi af den individuelle handlingsplan eller reviderede individuelle handlingsplan fra Arbejdsformidlingen. Undervisning
§ 10
Når et ledigt medlem oplyser, at medlemmet vil deltage i undervisning med dagpengeret, skal arbejdsløshedskassen ved underretningen vejlede om rådighedsforpligtelsen. Udlandet
§ 11
Når et ledigt medlem oplyser, at medlemmet overvejer at rejse til udlandet for at søge eller overtage arbejde, skal arbejdlsøshedskassen ved underretningen vejlede om de rettigheder og pligter, der har betydning i den forbindelse. Seniorydelse
§ 12
Arbejdsløshedskassen har pligt til at vejlede sine medlemmer over 50 år, der oplyser, at de udmelder sig på grund af overtagelse af et fleksjob efter de sociale love, om rettigheder og pligter efter lov om seniorydelse. Social pension
§ 13
Når en arbejdsløshedskasse bliver bekendt med, at et ledigt medlem har søgt om eller modtager social pension, skal arbejdsløshedskassen vejlede om rådighedsforpligtelsen og om den begrænsede periode med ret til dagpenge. Medlemmet skal også vejledes om, at der gælder særlige regler vedrørende ret til andre ydelser fra en arbejdsløshedskasse.
Arbejdsløshedskassen skal i god tid, før den begrænsede periode med ret til dagpenge udløber, orientere medlemmet herom. Bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed
§ 14
Når et ledigt medlem oplyser om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, skal arbejdsløshedskassen vejlede om den særlige rådighedsforpligtelse, reglerne om fradrag i dagpengene og om den begrænsede periode med ret til dagpenge, herunder datoen for dagpengerettens udløb.
Arbejdsløshedskassen skal i god tid, før den begrænsede periode med ret til dagpenge udløber, orientere medlemmet herom. Supplerende dagpenge
§ 15
Når en arbejdsløshedskasse bliver bekendt med, at et ledigt medlem begynder arbejde på nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal medlemmet vejledes om betingelserne for at modtage supplerende dagpenge, herunder om fristerne for indsendelse af en frigørelsesattest.
Arbejdsløshedskassen skal i god tid, før den begrænsede periode med ret til supplerende dagpenge udløber, orientere medlemmet herom. Udløb af aktivperioden
§ 16
Når et ledigt medlem ikke længere har ret til ydelser, fordi aktivperioden udløber, skal arbejdsløshedskassen vejlede om, hvordan retten til ydelser kan generhverves.
Arbejdsløshedskassen skal kun vejlede et medlem, der aktuelt modtager ydelser fra arbejdsløshedskassen, og vejledningen skal gives i god tid, før aktivperioden udløber. Ydelser, jf. § 55, stk. 4, i arbejdsløshedsforsikringsloven
§ 17
Når et ledigt medlem overgår til at modtage ydelser efter § 55, stk. 4, i arbejdsløshedsforsikringsloven, skal arbejdsløshedskassen vejlede medlemmet om rettigheder og pligter i ydelsesperioden.
Arbejdsløshedskassen skal i god tid, før medlemmet fylder 60 år, vejlede om, at det er en betingelse for at overgå til delefterløn eller efterløn, at der søges skriftligt herom, inden retten til ydelsen efter stk. 1 udløber. Overgangsydelse
§ 18
Arbejdsløshedskassen skal vejlede et medlem på overgangsydelse om, at det er en betingelse for overgang til delefterløn eller efterløn, at der søges skriftlig herom, inden retten til overgangsydelsen udløber. Vejledningen skal gives i god tid, før medlemmet fylder 60 år. Delefterløn
§ 19
Arbejdsløshedskassen skal vejlede et fuldtidsforsikret medlem om, at status som fuldtidsforsikret kan bevares i delefterlønsperioden.
Når en arbejdsløshedskasse bliver bekendt med, at et medlem ønsker at skifte til deltidsforsikring, skal medlemmet vejledes om, hvilke konsekvenserne et skift af forsikringsstatus kan få, hvis medlemmet senere søger om dagpenge eller efterløn.
Når et medlem i 2 udbetalingsperioder har haft lønarbejde på under 12 timer i gennemsnit pr. uge, skal kassen vejlede medlemmet om, hvilke konsekvenser dette kan få for retten til delefterløn.
Når arbejdsløshedskassen bliver bekendt med, at et medlem ønsker at udtræde af delefterlønsordningen, skal arbejdsløshedskassen vejlede om, hvilket betingelser der gælder for at opnå ret til efterløn. Ledige der fylder 60 år
§ 20
Arbejdsløshedskassen skal vejlede et medlem, der fylder 60 år, og som aktuelt modtager ydelser fra arbejdsløshedskassen, om at der er en begrænset ret til ydelser efter det fyldte 60. år. Vejledningen skal gives i god tid, før medlemmet fylder 60 år.
Arbejdsløshedskassen skal i god tid, før retten til ydelser udløber, vejlede medlemmet om, at det er en betingelse for overgang til efterløn, at der søges skriftligt herom, inden retten til ydelser udløber.
Arbejdsløshedskassen skal i god tid, før retten til ydelser udløber, vejlede medlemmet om, hvordan retten til ydelser kan generhverves. Kontingentrestance
§ 21
Når et medlem kommer i restance med betaling af kontingent, skal arbejdsløshedskassen vejlede om, hvilken betydning en eventuel slettelse kan få for en senere ret til ydelser, herunder for retten til efterløn. Genoptagelse efter slettelse for svig
§ 22
Når en arbejdsløshedskasse træffer afgørelse om at indstille et ledigt medlem til frakendelse af medlemskabet på grund af svig, skal medlemmet samtidig vejledes om betingelserne for genoptagelse. Medlemmet skal særligt vejledes om, at genoptagelsen tidligst kan ske fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget en ansøgning om optagelse.
§ 23
Vejledningen efter §§ 5-22 kan ske skriftligt.
Arbejdsløshedskassen kan også tilbyde medlemmet en personlig samtale, jf. § 1, stk. 3.
Vejledningsmøder
Vejledningsmøder
§ 24
Arbejdsløshedskassen skal holde møde med et medlem, der er omfattet af § 3, senest i forbindelse med, at arbejdsløshedskassen efter 4 måneders ledighed inden for de seneste 7 måneder indberetter medlemmet til Arbejdsformidlingen, jf. § 144, stk. 1, i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.
Medlemmet skal vejledes om ret og pligt til et tilbud efter § 32 a eller b i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Der skal også vejledes om, hvilke konsekvenser det har, hvis medlemmet
- ikke vil medvirke til at udarbejde en individuel uddannelses- eller handlingsplan, eller
- ikke vil medvirke til revision af en individuel uddannelses- eller handlingsplan, eller
- afslår et tilbud, som er givet efter § 32 a eller b i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
§ 25
Arbejdsløshedskassen skal holde møde med et medlem, hvor medlemmet vejledes om, at der skal søges og kunne formidles rimeligt arbejde. Mødet skal senest holdes i forbindelse med, at arbejdsløshedskassen indberetter medlemmet til Arbejdsformidlingen, jf. bekendtgørelse om rådighed.
§ 26
Arbejdsløshedskassen skal holde møde med et medlem, hvor medlemmet vejledes om overgangen til aktivperioden. Mødet skal senest holdes i forbindelse med, at arbejdsløshedskassen indberetter medlemmet til Arbejdsformidlingen, jf. § 144, stk. 3, i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.
Under mødet skal medlemmet vejledes om, hvilke konsekvenser det har for retten til dagpenge eller tilbud i aktivperioden, at medlemmet
- ikke vil medvirke til at få udarbejdet en individuel uddannelses- eller handlingsplan, eller
- ikke vil medvirke til revision af en individuel uddannelses- eller handlingsplan, eller
- afslår et tilbud, som er givet efter § 33 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
§ 27
Arbejdsløshedskassen skal ikke indkalde medlemmet til møde efter §§ 24-26, hvis medlemmet
- inden for de seneste 12 måneder tidligere har været indberettet til Arbejdsformidlingen, jf. bekendtgørelse om rådighed,
- er ved at få udarbejdet en individuel uddannelses- eller handlingsplan,
- skal begynde på et tilbud efter en individuel uddannelses- eller handplingsplan inden for 2 måneder, eller
- er påbegyndt et tilbud efter en individuel uddannelses- eller handlingsplan.
§ 28
Indkaldelsen i medfør af §§ 24-26 skal ske skriftligt og personligt. Hvis medlemmet er forhindret i at komme til mødet, skal arbejdsløshedskassen snarest muligt skriftligt og personligt indkalde medlemmet til et nyt møde.
Øvrige bestemmelser
Øvrige bestemmelser
§ 29
Medlemmet skal medvirke til at fremskaffe de oplysninger, som arbejdsløshedskassen har behov for at kende for at kunne opfylde sin vejledningspligt. Notatpligt
§ 30
Arbejdsløshedskassen skal notere alle oplysninger, der kan have betydning for vejledningen af medlemmet, herunder de oplysninger som medlemmet selv giver, jf. § 29.
Arbejdsløshedskassen skal notere, hvad medlemmet er blevet informeret og vejledt om efter bekendtgørelsen. Informationsudveksling og dokumentation m.v.
§ 31
Arbejdsformidlingen giver, til brug for vejledningen af medlemmet, arbejdsløshedskassen kopi af medlemmets individuelle handlingsplan og de oplysninger, der fremgår af bilag 1. S tk. 2. Arbejdsløshedskassen skal give Arbejdsformidlingen de oplysninger, der fremgår af bilag 1.
Arbejdsløshedskassen skal opbevare oplysninger og informationerne, jf. stk. 1 og 2, og § 30.
§ 32
Arbejdsløshedskassen skal sikre sig den nødvendige dokumentation for administrationen af reglerne i denne bekendtgørelse.
Krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, arbejdsløshedskassen efter anmodning ikke forelægger dokumentation i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen, jf. § 79, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 33
Der udarbejdes en vejledning om anvendelsen af bekendtgørelsen.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
§ 34
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998.
Samtidig ophæves følgende:
- Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1151 af 20. december 1995 om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt.
- Vejledning nr. 209 af 20. december 1995 om anvendelsen af reglerne i bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt.
- B-vejledning nr. 87 af 25. maj 1993 om arbejdsløshedskassernes vejledningspligt i medfør af arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.
Bilag 1
Oversigt over de informationer, der skal udveksles mellem arbejdsløshedskassen og Arbejdsformidlingen til brug for vejledning af ledige arbejdsløshedskassemedlemmer
--------------------------------------------------------------------- Informationer fra Informationer fra arbejdsløshedskassen Arbejdsformidlingen --------------------------------------------------------------------- Det regionale Arbejdsmarkedsråds fastlæggelse af hvilke målgrupper der kan tilbydes en tidlig fleksibel indsats --------------------------------------------------------------------- Vejledning før udarbejdelse af Ledige, som har 3 måneders en handlingsplan: ledighed ud af 5 måneder: - Dato for samtale - Dato for evt. afholdelse af samtale - Kontaktperson (initialer) - Kontaktperson på Arbejdsfor- midlingen (initialer) - Ajourføring på baggrund af - Fagønsker med tilhørende fornyet drøftelse/vejledning kvalifikationer - Øvrige bemærkninger - Tidligere beskæftigelse - Tidligere uddannelse - Kursusønsker (incl. kursuskode) --------------------------------------------------------------------- Kopi af handlingsplan --------------------------------------------------------------------- Kopi af revideret handlingsplan --------------------------------------------------------------------- Efter vejledningssamtaler i arbejdsløshedskassen: - Dato for samtale - Kontaktperson (initialer) - Ajourføring af oplysninger på baggrund af en fornyet drøftelse/vejledning - Øvrige bemærkninger --------------------------------------------------------------------- Bilag 2 Kassens (afdelingens) stempel Arbejdsløshedskassens vejledning af medlemmer jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 65 Udfyldes under mødet og underskrives af både medlemmet og kassen/sagsbehandleren A. Medlemmet og kassen erklærer, at kassen under mødet har vejledt medlemmet om følgende muligheder for arbejde og deltagelse i kurser/uddannelse: B. Medlemmet og kassen erklærer, at medlemmet under mødet har givet kassen følgende oplysninger om arbejdssøgning og deltagelse i kurser: ----------------- ---------------------- ----------------------------
dato for samtalen medlemmets underskrift sagsbehandlerens underskrift
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1998