TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til sondeernæring og andre ernæringspræparater m.m.

BEK nr 268 af 11/05/1998

DanmarkBekendtgørelse1998

§ 1

Den offentlige sygesikring yder tilskud til ernæringspræparater, som er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse.

Stk. 2

Der ydes kun tilskud til ernæringspræparater, som er godkendt af Veterinær- og Fødevaredirektoratet.

Stk. 3

Den offentlige sygesikring yder endvidere tilskud til nødvendige remedier til indtagelse af ernæringspræparater via sonde.

§ 2

Den offentlige sygesikring yder et tilskud på 60% af brugerens udgift til ernæringspræparatet.

Stk. 2

Den offentlige sygesikring yder endvidere et tilskud på 60% af brugerens udgift til nødvendige remedier til indtagelse af ernæringspræparater via sonde. Til ernæringspumper ydes alene tilskud til brugerens udgift til leje af pumpen.

Stk. 3

Tilskud ydes med samme beløb til gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede.

Stk. 4

Tilskud er betinget af, at lægen ved ordination anvender en blanket udformet af Sygesikringens Forhandlingsudvalg, jf. dog stk. 5. Ordinationen har gyldighed i op til 6 måneder.

Stk. 5

Tilskud ydes ligeledes til ernæringspræparater, hvor lægens ordination sker telefonisk. Ved telefonisk ordination skal lægen angive de oplysninger, der er foreskrevet for skriftlig ordination.

§ 3

Personer, der ifølge De Europæiske Fællesskabers Forordning 1408/71 eller internationale aftaler sidestilles med gruppe 1-sikrede eller gruppe 2-sikrede og er berettiget til ydelser under midlertidigt ophold her i landet, har samme ret til tilskud som gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede.

§ 4

De nærmere vilkår for udbetaling af tilskud fastsættes i overenskomst godkendt af sundhedsministeren i medfør af lovens § 26, stk. 2.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1998.

pre_paragraph I medfør af § 8 a i lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 31. januar 1994, som senest ændret ved lov nr. 267 af 11. maj 1998, fastsættes:


Sundhedsministeriet, den 11. maj 1998, den 11. maj 1998

/CARSTEN KOCH Peter Bak Mortensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1998