Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og om sønæringsbeviser
BEK nr 273 af 06/05/1998
§ 1
Dæks-, maskin- og enhedsmandskab skal opfylde nedenstående betingelser:
- En ubefaren matros, ubefaren motormand eller ubefaren skibsassistent skal have gennemført grundkursus for skibsassistenter.
- En befaren matros, befaren motormand eller befaren skibsassistent skal
a) have udført tjeneste som ubefaren matros, ubefaren motormand eller ubefaren skibsassistent i søgående skibe i 18 måneder og have gennemført afslutningskursus for skibsassistenter, eller
b) have erhvervet svendebrev eller uddannelsesbevis i et af Søfartsstyrelsen godkendt fag eller en godkendt branche inden for jern- og metalområdet og have gennemført et af Søfartsstyrelsen fastsat maritimt kursus for personer med svendebrev.
I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan Søfartsstyrelsen tillade, at dæks-, maskin- og enhedsmandskab, som dokumenterer at have gennemført en godkendt grunduddannelse, i stedet for at opfylde betingelserne i stk. 1 opfylder nedenstående betingelser: Uddannelseskrav til personel i tankskibe
- En ubefaren matros, ubefaren motormand eller ubefaren skibsassistent skal have udført henholdsvis dækstjeneste, maskintjeneste eller dæks- og maskintjeneste som medlem af en enhedsbesætning i søgående skibe i 12 måneder.
- En befaren matros, befaren motormand eller befaren skibsassistent skal have udført henholdsvis dækstjeneste, maskintjeneste eller dæks- og maskintjeneste som medlem af en enhedsbesætning i søgående skibe i 36 måneder.
§ 2
Officerer og mandskab, som i forbindelse med ladning og lastbehandlingsudstyr i tankskibe har særlige opgaver og særligt ansvar i tilknytning til disse opgaver, skal have gennemført et af Søfartsstyrelsen godkendt brandslukningskursus og orienteringskursus om tankskibe og have erhvervet et af Søfartsstyrelsen udfærdiget tankskibsbevis for opfyldelsen af disse krav.
I olie-, kemikalie- og gastankskibe skal førere, overstyrmænd, maskinchefer, 1. maskinmestre og enhver anden person med direkte ansvar for lastning, losning og kontrol med ladningen under rejsen eller for arbejde med ladningen ud over opfyldelse af kravene i stk. 1 have erhvervet relevant erfaring ved tjeneste i passende stilling i et olie-, kemikalie- eller gastankskib i mindst 3 måneder, samt have gennemgået et af Søfartsstyrelsen godkendt specialkursus i sådanne transporter og have erhvervet et af Søfartsstyrelsen udfærdiget tankskibsbevis på ledelsesniveau for opfyldelsen af disse krav.
Søfartsstyrelsen kan tillade, at menige besætningsmedlemmer i skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister i stedet for det i stk. 1 omhandlede bevis har erhvervet udenlandsk bevis udfærdiget i henhold til bestemmelserne i STCW-konventionens Reglement V/1, paragraf 1. Vagtholdsbeviser
§ 3
For erhvervelse af vagtholdsbevis kræves, at vedkommende
- har bestået en af Søfartsstyrelsen fastsat syns- og høreprøve,
- er i besiddelse af sundhedsbevis, der er gyldigt for den tjeneste, som beviset giver ret til,
- er fyldt 16 år,
- har gennemført grundkursus for skibsassistenter eller det i §1, nr. 2, litra b omhandlede maritime kursus, og
- har gennemført mindst to måneders brovagttjeneste under opsyn af føreren eller den vagthavende navigatør og herunder er instrueret i samtlige opgaver vedrørende brovagttjenesten.
Vagtholdsbevis med påtegning om, at pågældende alene kan indgå i brovagten under opsyn af føreren eller den vagthavende navigatør udstedes til personer, der opfylder de i stk. 1 fastsatte betingelser bortset fra den i stk. 1, nr. 5 krævede brovagttjeneste. Sønæringsbeviser til navigatører
§ 4
Foruden de specielle krav for erhvervelse af sønæringsbevis anført under de enkelte beviser kræves, at vedkommende
- har erhvervet den foreskrevne fartstid i søgående handelsskibe med en bruttotonnage på 20 eller derover ved dækstjeneste, som skibsassistent eller som styrmandselev,
- er i besiddelse af sundhedsbevis, der er gyldigt for den tjeneste, som sønæringsbeviset giver ret til,
- har bestået en af Søfartsstyrelsen fastsat syns- og høreprøve,
- er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og
- er i besiddelse af gyldigt begrænset certifikat som radiooperatør i GMDSS (ROC).
§ 5
Til erhvervelse af duelighedsbevis i sejlads kræves, at vedkommende har bestået duelighedsprøve i sejlads inden for de sidste fem år forud for datoen for udstedelse af bevis og
- har gennemført grundkursus for skibsassistenter og erhvervet en fartstid på 3 måneder, eller
- har erhvervet en fartstid på 12 måneder.
§ 6
Til erhvervelse af bevis som bedstemand kræves, at vedkommende har bestået duelighedsprøve i sejlads inden for de sidste fem år forud for datoen for udstedelse af bevis og har erhvervet en fartstid på 18 måneder.
§ 7
Til erhvervelse af bevis som styrmand af 2., 3. og 4. grad kræves, at vedkommende
- a) har gennemført grundkursus for skibsassistenter og derefter erhvervet en fartstid som styrmandselev på 12 måneder under en af Søfartsstyrelsen særligt godkendt uddannelsesordning,
b) har gennemført grundkursus for skibsassistenter og erhvervet en fartstid på 18 måneder,
c) har gennemført afslutningskursus for skibsassistenter og erhvervet en fartstid på 15 måneder, eller
d) opfylder betingelserne for udmønstring som befaren skibsassistent, har 12 måneders fartstid som skibsassistent og dokumenterer at være kvalificeret til brovagttjeneste,
- a) enten ved en af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelsesbog dokumenterer, at uddannelsen under den under nr. 1 omhandlede fartstid er gennemført med tilfredsstillende resultat, eller
b) har erhvervet en samlet fartstid på 36 måneder, og
- inden for de sidste fem år forud for datoen for udstedelse af bevis har bestået
a) kystskippereksamen ved udstedelse af bevis som styrmand af 4. grad,
b) vagtofficereksamen ved udstedelse af bevis som styrmand af 3. grad, eller
c) skibsførereksamen ved udstedelse af bevis som styrmand af 2. grad.
Personer, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1 og nr. 3, kan erhverve bevis som styrmand af 4. grad, uanset at uddannelsen om bord ikke er dokumenteret i en uddannelsesbog.
For erhvervelse af bevis som styrmand af 2. og 3. grad skal 12 måneder af den i stk. 1 foreskrevne fartstid være erhvervet i skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, heraf 6 måneder i skibe uden for kystfart.
Personer, der har bestået vagtofficereksamen, og som opfylder kravet i stk. 3 bortset fra kravet om fartstid uden for kystfart, kan erhverve bevis som styrmand af 3. grad med påtegning om, at beviset kun giver ret til at gøre tjeneste i skibe i kystfart.
§ 8
Til erhvervelse af bevis som kystskipper kræves, at vedkommende
- er i besiddelse af gyldigt bevis som styrmand af 4. grad,
- er fyldt 20 år,
- har dansk indfødsret og
- har gjort tjeneste i 12 måneder under forhold, hvor bevis som bedstemand eller styrmand af 4. grad er foreskrevet.
§ 9
Til erhvervelse af bevis som sætteskipper kræves, at vedkommende
- har bestået sætteskippereksamen,
- er i besiddelse af gyldigt bevis som styrmand af 3. grad,
- har dansk indfødsret og
- har gjort tjeneste under forhold, hvor bevis som styrmand af 3. grad er foreskrevet
a) i 24 måneder, heraf 12 måneder som øverste eller eneste styrmand, eller
b) i 36 måneder som styrmand.
§ 10
Til erhvervelse af bevis som styrmand af 1. grad kræves, at vedkommende
- er i besiddelse af gyldigt bevis som styrmand af 2. grad og
- har gjort tjeneste i 12 måneder under forhold, hvor bevis som styrmand af 2. eller 3. grad er foreskrevet.
§ 11
Til erhvervelse af bevis som skibsfører kræves, at vedkommende
- er i besiddelse af gyldigt bevis som styrmand af 1. eller 2. grad,
- har dansk indfødsret og
- har gjort tjeneste i skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover under forhold, hvor bevis som styrmand af 2. eller 3. grad er foreskrevet
a) i 24 måneder, heraf 12 måneder som øverste eller eneste styrmand, eller
b) i 36 måneder som styrmand.
§ 12
I den i § 5, nr. 2, og §§ 6 og 7 foreskrevne fartstid kan medregnes dækstjeneste i søgående skibe med en bruttotonnage på 20 eller derover registreret som fiskeskibe eller som skibe tilhørende Søværnet, dog skal 6 måneder af den i § 5, nr. 2, 12 måneder af den i § 6, og § 7, stk. 1, samt den særlige fartstid foreskrevet i § 7, stk. 3, være erhvervet i handelsskibe. Sønæringsbeviser til maskinmestre
§ 13
Foruden de specielle krav for erhvervelse af sønæringsbevis anført under de enkelte beviser kræves, at vedkommende
- har erhvervet den foreskrevne maskintjeneste i søgående handels- eller fiskeskibe med fremdrivningsmaskineri på 750 kW eller derover,
- er i besiddelse af sundhedsbevis, der er gyldigt for den tjeneste, som sønæringsbeviset giver ret til, og
- er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
§ 14
Til erhvervelse af duelighedsbevis i motorpasning kræves, at vedkommende har bestået duelighedsprøve i motorpasning og har gjort tjeneste i søgående skibe i 6 måneder.
§ 15
Til erhvervelse af bevis som vagthavende maskinmester kræves, at vedkommende
- har bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen inden for de sidste fem år forud for datoen for udstedelse af bevis,
- har gjort maskintjeneste i 6 måneder, og
- ved en af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelsesbog dokumenterer, at uddannelsen under denne tjeneste er gennemført med tilfredsstillende resultat.
§ 16
Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinist af 2. grad kræves, at vedkommende
- har gjort maskintjeneste i 12 måneder, og
- a) enten er i besiddelse af gyldigt bevis som vagthavende maskinmester, eller
b) har bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen inden for de sidste fem år forud for datoen for udstedelse af bevis og ved en af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelsesbog dokumenterer, at uddannelsen under den under nr. 1 nævnte tjeneste er gennemført med tilfredsstillende resultat.
§ 17
Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 2. grad kræves, at vedkommende
- har gjort tjeneste som vagthavende maskinmester eller maskintjeneste under uddannelse til maskinofficer i 12 måneder,
- har bestået maskinmestereksamen og
- a) enten er i besiddelse af gyldigt bevis som vagthavende maskinmester, eller
b) ved en af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelsesbog dokumenterer, at uddannelsen under den under nr. 1 nævnte tjeneste er gennemført med tilfredsstillende resultat og har bestået den under nr. 2 nævnte eksamen inden for de sidste fem år forud for datoen for udstedelse af bevis.
§ 18
Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinist af 1. grad kræves, at vedkommende
- er i besiddelse af gyldigt bevis som skibsmaskinist af 2. grad, og
- har gjort maskintjeneste i 24 måneder, heraf 12 måneder under forhold, hvor bevis som skibsmaskinist af 2. grad er foreskrevet.
§ 19
Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 1. grad kræves, at vedkommende
- er i besiddelse af gyldigt bevis som skibsmaskinmester af 2. grad og
- har gjort maskintjeneste i 24 måneder, heraf 12 måneder under forhold, hvor bevis som skibsmaskinist af 2. grad eller skibsmaskinmester af 2. grad er foreskrevet.
§ 20
Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinchef kræves, at vedkommende
- opfylder kravene for at erhverve bevis som skibsmaskinmester af 1. grad og derefter
- har gjort tjeneste som 1. maskinmester i 12 måneder under forhold, hvor bevis som skibsmaskinmester af 1. eller 2. grad er foreskrevet.
§ 21
Søfartsstyrelsen kan tillade, at maskintjeneste i skibe tilhørende Søværnet medregnes delvist i den foreskrevne maskintjeneste.
§ 22
De i §§ 14 til 20 omhandlede sønæringsbeviser giver ret til at gøre tjeneste i motorskibe. Beviser udstedt på grundlag af maskinmestereksamen kan påtegnes om, at de tillige giver ret til at gøre tjeneste i dampskibe, såfremt pågældende har gjort maskintjeneste i mindst 3 måneder i dampskibe. Sønæringsbeviser til radiooperatører
§ 23
Til erhvervelse af sønæringsbevis som radiooperatør i GMDSS kræves, at vedkommende Bevis til skibskokke
- har gennemgået en af Søfartsstyrelsen fastsat sikkerhedsuddannelse,
- er i besiddelse af gyldigt generelt certifikat som radiooperatør i GMDSS (GOC) eller gyldigt begrænset certifikat som radiooperatør i GMDSS (ROC) udstedt i henhold til bekendtgørelse om certifikater til betjening af radioanlæg i maritime radiotjenester, og
- er i besiddelse af sundhedsbevis, der er gyldigt for den tjeneste, som sønæringsbeviset giver ret til.
§ 24
Til erhvervelse af bevis som skibskok kræves, at vedkommende
- har erhvervet svendebrev inden for kokkefaget og
- har bestået prøven for skibskokke.
Bevis som skibskok kan endvidere udstedes til personer, der under eller efter den i stk. 1, nr. 1, omhandlede uddannelse har gjort kabystjeneste i søgående skibe i 12 måneder. Duelighedsbeviser i betjening af redningsmidler
§ 25
Til erhvervelse af duelighedsbevis i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, bortset fra hurtiggående mand-over-bord både, kræves, at vedkommende
- inden for de sidste fem år forud for datoen for udstedelse af bevis med tilfredsstillende resultat har gennemført en af Søfartsstyrelsen fastsat uddannelse i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, bortset fra hurtiggående mand-over-bord både,
- er i besiddelse af sundhedsbevis, der er gyldigt for den tjeneste, som beviset giver ret til,
- er fyldt 18 år og
- har erhvervet en fartstid på 6 måneder i søgående handelsskibe med en bruttotonnage på 20 eller derover.
§ 26
Til erhvervelse af duelighedsbevis i betjening af hurtiggående mand-over-bord både, kræves, at vedkommende FISKESKIBE Uddannelse af fiskere
- er i besiddelse af sundhedsbevis, der er gyldigt for den tjeneste, som beviset giver ret til,
- er i besiddelse af duelighedsbevis i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, bortset fra hurtiggående mand-over-bord både og
- inden for de sidste fem år forud for datoen for udstedelse af bevis med tilfredsstillende resultat har gennemført en af Søfartsstyrelsen fastsat uddannelse i betjening af hurtiggående mand-over-bord både.
§ 27
Ingen må udføre arbejde om bord i et fiskeskib, uanset skibets tonnage, uden at have gennemført grundkursus for skibsassistenter eller et af Søfartsstyrelsen godkendt sikkerhedskursus for fiskere af 3 ugers varighed og have erhvervet bevis herfor, med mindre vedkommende kan dokumentere mindst 2 års beskæftigelse med sådant arbejde inden for de seneste 5 år forud for 1. september 1996.
Personer, som ikke opfylder beskæftigelseskravet i stk. 1, men som dokumenterer forud for 1. september 1991 at have haft mindst 2 års beskæftigelse med fiskeri, kan i stedet for det i stk. 1 nævnte kursus gennemgå et særligt godkendt sikkerhedskursus af 1 uges varighed.
Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er personer, der alene udfører reparations- og vedligeholdelsesarbejder om bord eller alene arbejder om bord, medens skibet er i havn. Sønæringsbeviser til navigatører i fiskeskibe
§ 28
Foruden de specielle krav for erhvervelse af sønæringsbevis anført under de enkelte beviser kræves, at vedkommende
- har erhvervet den foreskrevne fartstid som fisker i søgående fiskeskibe
a) med en bruttotonnage på 7 eller derover for erhvervelse af bevis som bedstemand i fiskeskibe og
b) med en bruttotonnage på 15 eller derover for øvrige beviser,
- er i besiddelse af sundhedsbevis, der er gyldigt for den tjeneste, som beviset giver ret til,
- har bestået en af Søfartsstyrelsen fastsat syns- og høreprøve og
- er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
§ 29
Til erhvervelse af bevis som bedstemand i fiskeskibe kræves, at vedkommende inden for de sidste fem år forud for datoen for udstedelse af bevis har bestået duelighedsprøve i sejlads for fiskere eller duelighedsprøve i sejlads, og
- har gennemført den af Søfartsstyrelsen godkendte skoleuddannelse for erhvervsfiskere og erhvervet en fartstid på 3 måneder i fiskeskibe eller
- har erhvervet en fartstid på 12 måneder.
§ 30
Til erhvervelse af bevis som styrmand af 1. eller 3. grad i fiskeskibe kræves, at vedkommende
- er i besiddelse af gyldigt begrænset certifikat som radiooperatør i GMDSS (ROC),
- har
a) gennemført den af Søfartsstyrelsen godkendte skoleuddannelse for erhvervsfiskere og erhvervet en fartstid på 12 måneder, eller
b) erhvervet en fartstid på 24 måneder, og
- inden for de sidste fem år forud for datoen for udstedelse af bevis har bestået
a) fiskeskippereksamen af 3. grad ved udstedelse af bevis som styrmand af 3. grad i fiskeskibe og
b) fiskeskippereksamen af 1. grad ved udstedelse af bevis som styrmand af 1. grad i fiskeskibe.
§ 31
Til erhvervelse af bevis som fiskeskipper af 3. grad kræves, at vedkommende
- er i besiddelse af gyldigt bevis som styrmand af 3. grad i fiskeskibe,
- er i besiddelse af gyldigt begrænset certifikat som radiooperatør i GMDSS (ROC),
- har dansk indfødsret og
- har erhvervet en fartstid på 12 måneder under forhold, hvor bevis som bedstemand eller styrmand af 3. grad i fiskeskibe er foreskrevet.
§ 32
Til erhvervelse af bevis som fiskeskipper af 1. grad kræves, at vedkommende
- er i besiddelse af gyldigt bevis som styrmand af 1. grad i fiskeskibe,
- er i besiddelse af gyldigt begrænset certifikat som radiooperatør i GMDSS (ROC),
- har dansk indfødsret og
- har erhvervet en fartstid på 12 måneder under forhold, hvor bevis som styrmand af 1. eller 3. grad i fiskeskibe eller bevis som fiskeskipper af 3. grad er foreskrevet.
§ 33
I den i § 29, nr. 2, og § 30 foreskrevne fartstid kan medregnes dækstjeneste i søgående skibe med en bruttotonnage på 20 eller derover registreret som handelsskibe eller som skibe tilhørende Søværnet, dog skal 6 måneder af den i § 29, nr. 2, og 12 måneder af den i § 30 omhandlede fartstid være erhvervet i fiskeskibe. Sønæringsbeviser til maskinmestre i fiskeskibe
§ 34
For maskinbetjeningen i fiskeskibe gælder samme regler som fastsat for handelsskibe. Sønæringsbeviser til radiooperatører i fiskeskibe
§ 35
For erhvervelse af sønæringsbevis som radiooperatør i GMDSS i fiskeskibe gælder bestemmelserne i § 23. FRITIDSFARTØJER Sønæringsbeviser til fritidssejlere
§ 36
Foruden de specielle krav for erhvervelse af sønæringsbevis anført under de enkelte beviser kræves, at vedkommende
- er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og
- har bestået en af Søfartsstyrelsen fastsat syns- og høreprøve.
§ 37
Til erhvervelse af duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere kræves, at vedkommende har bestået duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere.
§ 38
Til erhvervelse af bevis som yachtskipper af 3. grad kræves, at vedkommende
- opfylder betingelserne for at erhverve duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere og
- har bestået yachtskippereksamen af 3. grad.
§ 39
Til erhvervelse af bevis som yachtskipper af 1. grad kræves, at vedkommende
- er i besiddelse af gyldigt bevis som yachtskipper af 3. grad,
- har erhvervet en fartstid på 6 måneder under forhold, hvor bevis som yachtskipper af 3. grad er foreskrevet og
- har bestået yachtskippereksamen af 1. grad.
§ 40
Til erhvervelse af duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere kræves, at vedkommende Generelle bestemmelser Rederens og skibsførerens ansvar
- har bestået duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere og
- har bestået duelighedsprøve i motorpasning.
§ 41
Rederen og skibsføreren skal sikre, at søfarende, der gør tjeneste om bord, opfylder alle de for den pågældende stilling foreskrevne uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav, og at foreskrevne originalbeviser findes om bord. Om fartstid for erhvervelse af sønæringsbevis
§ 42
Hvor der i denne bekendtgørelse kræves fartstid erhvervet i stilling, hvor et bestemt bevis er foreskrevet, kan der medregnes fartstid erhvervet i tilsvarende stilling i udenlandske eller danske skibe, uanset betegnelsen af det foreskrevne bevis.
§ 43
Søfartsstyrelsen kan tillade, at fartstid erhvervet før 15. maj 1997, som i henhold til de før 1. februar 1997 gældende regler var kvalificerende for udstedelse af et af denne bekendtgørelse omhandlet sønæringsbevis, fortsat er kvalificerende for udstedelse af sådant sønæringsbevis. Udstedelse af sønæringsbeviser og disses gyldighed
§ 44
Sønæringsbeviser udstedes af Søfartsstyrelsen.
Sønæringsbeviser, der giver ret til tjeneste som navigatør, maskinmester eller radiooperatør i handels- og fiskeskibe udstedes med en gyldighed på op til 5 år fra udstedelsesdatoen. Anmodning om sønæringsbevis fremsendes på særlig formular, der udleveres af styrelsen.
Et bevis, der giver ret til tjeneste i handelsskibe efter den 1. februar 2002, kan kun udstedes, hvis pågældende opfylder de særlige uddannelseskrav, der er fastsat i bilaget til denne bekendtgørelse, og bevis som navigatør kun, hvis pågældende er i besiddelse af begrænset certifikat som radiooperatør i GMDSS (ROC).
§ 45
Når der for udstedelse af et sønæringsbevis kræves bestået eksamen inden for de sidste fem år forud for datoen for udstedelse af bevis, kan bevis udstedes, hvis eksamen er bestået tidligere, under forudsætning af, at pågældende består prøver eller gennemfører kurser efter Søfartsstyrelsens bestemmelse under hensyntagen til pågældendes eksamensår og senere beskæftigelse.
§ 46
Søfartsstyrelsen kan under særlige omstændigheder tillade udstedelse af sønæringsbevis, eventuelt med begrænsede rettigheder, uanset at de krav, der er fastsat for erhvervelse af det pågældende bevis, ikke fuldt ud er opfyldt. Fritagelse for opfyldelse af eksamens- og fartskrav kan dog kun gives, for så vidt den pågældende dokumenterer på anden måde at have erhvervet sig tilstrækkelig teoretisk og praktisk uddannelse, og fritagelse for opfyldelse af krav om dansk indfødsret kun efter forud indhentet erklæring fra de berørte organisationer.
Søfartsstyrelsen kan under særlige omstændigheder tillade en person vedvarende at gøre tjeneste i stilling, hvortil der ikke kræves sønæringsbevis, uanset at den pågældende ikke fuldt ud opfylder de krav, der er fastsat for mønstring i stillingen. Sådan tilladelse kan dog kun gives, for så vidt den pågældende dokumenterer at have erhvervet den erfaring og uddannelse, der er nødvendig for tjeneste i stillingen. Fornyelse af sønæringsbeviser
§ 47
For fornyelse af et sønæringsbevis og et tankskibsbevis for officerer kræves, at vedkommende er i besiddelse af sundhedsbevis, der er gyldigt for den tjeneste, som beviset giver ret til, og dokumenterer at have gjort godkendt tjeneste i søgående skibe som henholdsvis navigatør, maskinmester eller radiooperatør
- i mindst 1 år inden for de forudgående 5 år eller
- i mindst 3 måneder umiddelbart forinden fornyelse af beviset.
Hvis et sønæringsbevis eller et tankskibsbevis for officerer er udløbet, kan fornyelse ske for personer, der dokumenterer
- at have gjort godkendt tjeneste i søgående skibe i mindst 3 måneder umiddelbart forinden fornyelse af beviset
a) som maskinmester eller navigatør i overtallig stilling eller
b) som maskinmester i lavere stilling end den, der svarer til pågældendes bevis,
- at have udført arbejde, som har tilknytning til arten af det bevis, der indehaves, og som af Søfartsstyrelsen kan godkendes som ligestillet med den i stk. 1, nr. 1 krævede tjeneste,
- at have bestået en prøve, hvis indhold og omfang fastsættes af Søfartsstyrelsen under hensyn til pågældendes eksamensår, fartstid og sidste udmønstring, eller
- med tilfredsstillende resultat at have gennemgået et eller flere kurser efter Søfartsstyrelsens nærmere bestemmelse.
Søfartsstyrelsen udsteder fornødent midlertidigt bevis til personer, der udfører tjeneste som nævnt i stk. 1, nr. 2 og stk. 2, nr. 1, litra b.
For fornyelse af et tankskibsbevis på ledelsesniveau skal 3 måneder af den i stk. 1 og 2 krævede fartstid være erhvervet på tankskibe af den type, som beviset giver ret til, dog kan fartstid erhvervet på kemikalietankskib medregnes som fartstid på olietankskib.
For fornyelse af et sønæringsbevis som radiooperatør i GMDSS (ROC) ligestilles fartstid som navigatør med fartstid som radiooperatør. Straffebestemmelser
§ 48
Rederens eller skibsførerens overtrædelse af bestemmelserne i § 41 straffes med bøde. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 49
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1998.
Bestemmelsen i § 1, stk. 2, hvorefter Søfartsstyrelsens tilladelse kræves for påmønstring af dæks-, maskin- og enhedsmandskab, træder dog først i kraft den 1. august 1998, og bestemmelserne i §§ 7, 15, 16 og 17 om brugen af en godkendt uddannelsesbog er kun gældende for personer, der efter 1. august 1998 påbegynder en søfartsuddannelse.
Udenlandske beviser udstedt i medfør af STCW-konventionen som navigatør, maskinmester eller radiooperatør samt tankskibsbeviser til officerer udstedt i medfør af STCW-konventionen anses indtil 1. februar 2002 for gyldige til tjeneste i danske skibe uden en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-påtegning, når pågældendes søfartsuddannelse er påbegyndt før 1. august 1998.
Bekendtgørelse nr. 302 af 18. april 1997 om uddannelseskrav for dæks-, maskin-, og enhedsmandskab, om særlige uddannelseskrav til personel i tankskibe, om sikkerhedskurser for personel i fiskeskibe, om erhvervelse af sønæringsrettigheder og om sønæringsbevisers gyldighed ophæves.
§ 50
Søfartsstyrelsen kan udstede sønæringsbeviser til tjeneste i handelsskibe og i fiskeskibe med gyldighed indtil 1. februar 2002 efter de regler, der var gældende før 1. februar 1997.
pre_paragraph I medfør af §§ 18, 19, 20 og 27 i lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætning fastsættes: HANDELSSKIBE Dæks-, maskin- og enhedsmandskab
Søfartsstyrelsen, den 6. maj 1998, den 6. maj 1998
/Niels J. Bagge Frantz Miller/
Bilag
Opdatering af uddannelseskrav m.v. som betingelse for udstedelse af sønæringsbeviser, der giver ret til tjeneste efter 1. februar 2002, jf. bestemmelserne i § 44, stk. 3, i nærværende bekendtgørelse.
Ihændehavere af sønæringsbeviser, der giver ret til tjeneste i handelsskibe, skal opfylde kravene i STCW-konventionen af 1978, som blev væsentligt revideret i 1995. Den reviderede konvention trådte i kraft den 1. februar 1997 dog med visse overgangsregler gældende til 1. februar 2002. Nedenfor betegnes sønæringsbeviser udstedt i henhold til STCW-konventionen, som denne var gældende før 1. februar 1997, som 1978-beviser, medens sønæringsbeviser udstedt efter bestemmelserne i den reviderede konvention betegnes som 1995-beviser.
1978-beviser mister deres gyldighed den 1. februar 2002. Fortsat tjeneste efter denne dato er betinget af, at pågældende er i besiddelse af et 1995-bevis. For de beviser, der er opført i efterfølgende tabel, er det en forudsætning for udstedelse af et 1995-bevis, at de i tabellen anførte uddannelseskrav opfyldes. Personer, der er i besiddelse af sønæringsbevis, der ikke er nævnt i tabellen, anses for at opfylde uddannelseskravene i den reviderede konvention, jf. dog § 44, stk. 3, vedrørende krav om ROC.
Sønæringsbevis som sætteskipper af 2. grad vil uden særlige uddannelseskrav kunne ombyttes med bevis som kystskipper, der giver ret til tjeneste i skibe med en bruttotonnage under 500 i kystfart. Vilkår for bibeholdelse af eventuelle rettigheder herudover vil blive fastsat særskilt i hvert enkelt tilfælde.
De foreskrevne kurser vil blive afholdt af Søfartsstyrelsen uden betaling af kursusgebyr.
Radarsimulatorkursus og ARPA-simulatorkursus afholdes for personer med mindst et års tjeneste som navigatør i de forudgående 5 år som et kombineret kursus af 5 dages varighed. For øvrige navigatører er radarsimulatorkursus og ARPA-simulatorkursus hver af 4 dages varighed, og radarsimulatorkursus skal gennemføres først. ARPA-simulatorkursus kan udelades, men i så fald vil pågældendes sønæringsbevis blive påtegnet om, at det ikke giver ret til tjeneste på skibe udstyret med ARPA.
Kursus i farligt gods er af 3 dages varighed.
Tidligere af Søfartsstyrelsen eller af Direktoratet for Søfartsuddannelsen udstedte uddannelsesbeviser for gennemførte kurser som nævnt ovenfor godkendes. Søfartsstyrelsen kan ligeledes godkende uddannelsesbeviser udstedt på grundlag af andre kurser efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Oversigt over sønæringsbeviser, hvor der kræves supplerende uddannelse som betingelse for ombytning til 1995-priser
--------------------------------------------------------------------- Bevis efter 1978 STCW-konvention Bevis efter STCW-konventionen før 1. februar 1997 revideret i 1995 --------------------------------------------------------------------- Bevis navn Tjeneste Eksamen STCW Tjeneste Supplerende og be- eller regle- og be- uddannelses- grænsning prøve ment grænsning krav efter efter STCW på- STCW på- tegning tegning --------------------------------------------------------------------- Styrmand Chief Sætter- II/I, Chief Radar-simulator- af 3. grad Mate, skipper- II/2 Mate, kursus, ships of eksamen ships of ARPA-simulator- less than før less than kursus eller 1600 GRT, oktober 3000 GT, bevis begrænset Officer 1991 Officer til skib uden in change in change ARPA of a na- of a navi- vigational gational watch watch --------------------------------------------------------------------- Styrmand af Chief Skibs- II/I, Chief ARPA-simulator- 2. grad Mate, førerek- II/2 Mate, kursus eller ships of samen 1983 ships of bevis begrænset less than eller less than til skib uden 1600 GRT, tidligere 3000 GT, ARPA Officer Officer in in change change of of a na- a naviga- vigatio- tional nal watch watch --------------------------------------------------------------------- Styrmand Chief Skibs- II/2 Chief ARPA-simulator- af 1. grad Mate førereksa- Mate kursus eller be- men 1983 vis begrænset eller til skib uden tidligere ARPA --------------------------------------------------------------------- Sætte- Master, Sætte- II/I, Master, Radar-simulator- skipper ships of skipper- II/2 ships of kursus, ARPA-si- less than eksamen less than mulatorkursus 1600 GRT, før ok- 3000 GT, eller bevis Officer tober 1991 Officer begrænset til in charge in charge skib uden ARPA, of a na- of a navi- Kursus i farligt vigational gational gods watch watch --------------------------------------------------------------------- Skibsfører Master Skibs- II/2 Master APRA-simulator- førereksa- kursus eller men 1983 bevis begrænset eller til skib ARPA tidligere --------------------------------------------------------------------- Styrmand Master, Styrmands- II/I, Master, Radar-simulator- af 2. grad ships of eksamen II/2 ships of kursus, ARPA- less than less than simulatorkursus 1600 GRT, 3000 GT, eller bevis Officer Officer in begrænset til charge of charge of skib uden ARPA, a navi- a naviga- Kursus i farligt gational tional gods watch watch --------------------------------------------------------------------- Styrmand Master, Styrmands- II/I, Master, ARPA-simulator- af 1. grad ships of eksamen II/2 ships of kursus eller less than less than bevis begrænset 1600 GRT, 3000 GT, til skib uden Chief Chief ARPA Mate Mate --------------------------------------------------------------------- Skibsfører Master, Styrmands- II/I, Master, Radar-simulator- af 2. grad ships of eksamen Ii/2 ships of kursus, ARPA- less than less than simulatorkursus 1600 GRT, 3000 GT, eller bevis Officer Officer in begrænset til in charge charge of skib uden ARPA, of a a naviga- Kursus i farligt naviga- tional gods tional wach watch ---------------------------------------------------------------------
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1998