Lov om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed (Indførelse af en ny struktur på arbejdsskadeområdet, oprettelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og ophævelse af forsikringstekniske særregler om arbejdsskadeforsikring m.v.)

§ 1. I lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, som ændret ved § 35 i lov nr. 980 af 17. december 1997, foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således: »Lov om sikring mod følger af arbejdsskade«. 2. I overskriften til §§ 1-4 ændres »forsikringsberettigede« til: »sikrede«. 3. I § 1, stk. 1, ændres to steder »forsikret« til: »sikret«, og »Forsikret« ændres til: »Sikret«. 4. I § 1, stk. 3, § 7, stk. 2, § 14, § 30, stk. 4, § 41, stk. 5, og § 63, stk. 2 og 3, ændres »forsikret« til: »sikret«. 5. I § 2 ændres »Forsikringen« til: »Sikringen«. 6. I overskriften til §§ 5-8 ændres »forsikringspligtige« til: »sikringspligtige«. 7. § 5 affattes således:

§ 3. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. § 1, nr. 26, træder i kraft den 1. juli 1998. Stk. 3. § 1, nr. 35, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan i 1998 beregne arbejdsgivernes bidrag for 1999 og iværksætte opkrævningen af dette bidrag. Stk. 4. Loven finder anvendelse på

1. ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. § 9, nr. 1 og 2, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, der indtræder på ikrafttrædelsesdagen eller senere, og
2. pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, jf. § 9, nr. 3 og 4, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, der anmeldes på ikrafttrædelsesdagen eller senere. Stk. 5. Vil et forsikringsselskab overdrage sin bestand af erhvervssygdomsforsikringer til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, således at selskabet derved befries for ansvar over for forsikringstagerne og de sikrede, skal det ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil. Ansøgningen om overdragelsen skal ledsages af den overenskomst, der er afsluttet mellem forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og af sådanne oplysninger, som Finanstilsynet finder nødvendige for at kunne bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne og de sikrede. Stk. 6. Medmindre Finanstilsynet på det foreliggende grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen bør nægtes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til de forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, til senest 3 måneder efter offentliggørelsen at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, sende en meddelelse om overdragelsen samt tilsynets redegørelse. Stk. 7. Efter udløbet af den i stk. 6 omhandlede frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen. Stk. 8. Ansøgning om overdragelser efter stk. 5 skal ske inden 1. juli 1999 og med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 1999. Finanstilsynet kan tillade, at ansøgningen om overdragelse sker på et senere tidspunkt, dog senest den 1. juli 2000. Stk. 9. Vil en arbejdsgiver, der efter §§ 45 og 74 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, ikke har tegnet forsikring, overdrage sin forpligtelse som følge af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 1999 til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, skal arbejdsgiveren ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil. Stk. 10. Forpligtelser i sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 1999 og er omfattet af § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, eller § 48 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, overføres den 1. januar 1999 til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

§ 4. Stk. 1. De hidtidige bestemmelser i § 210 c, stk. 2, og § 210 g, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august 1996, finder anvendelse, indtil de endelige opgørelser for regnskabsåret 1998 foreligger. Stk. 2. Har en sikringspligtig arbejdsgiver forud for lovens fremsættelse indgået en aftale med et forsikringsselskab om erhvervssygdomsdækning i en periode efter 1. januar 1999, og har der ikke været mulighed for at opsige aftalen, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, at arbejdsgiverens bidragspligt bortfalder for denne periode.

§ 46. En arbejdsgiver, der har undladt at tegne pligtig forsikring efter loven eller at holde sådan forsikring i kraft, skal betale et beløb svarende til den præmie, der skulle have været betalt til et forsikringsselskab. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om beløbets størrelse. Beløbet skal betales til Arbejdsskadestyrelsen og godskrives alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring, efter regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet. Stk. 2. Beløb svarende til ubetalte præmier, jf. stk. 1, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Skyldige beløb kan inddrives ved udpantning, og Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 67, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 47. Foreligger der et ulykkestilfælde eller en skadelig påvirkning, og har arbejdsgiveren undladt at opfylde sin sikringspligt ved at tegne forsikring, betaler Arbejdsskadestyrelsen forskudsvis de udgifter, der er nævnt i § 19, stk. 3 og 4, § 22, § 25 og § 53 A. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre styrelsen skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling. Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan, i det omfang det skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet. Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter stk. 1, fordeles efter reglerne i § 5, stk. 6, 2. og 3. pkt., med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring. Stk. 5. Er den virksomhed, hvor ulykkestilfældet eller den skadelige påvirkning er indtruffet, ophørt, og er det ikke muligt at udpege et forsikringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og 4 tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Reglerne i § 46, stk. 2 - 4, finder tilsvarende anvendelse for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 53 B.

§ 49. Tages en bestand af arbejdsulykkesforsikringer under administration efter § 251, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed i Arbejdsskadestyrelsen, skal alle skader, der anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for forsikringsselskabets ophør, sendes til Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de kapitaler, som selskabet har reserveret i henhold til lov om forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer efter loven på ophørstidspunktet. Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens administration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles efter reglerne i § 5, stk. 6, 2. og 3. pkt., for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne kapitaler fordeles efter samme regler. Tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

§ 50. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 5, skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 57 A. Stk. 2. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, selv om den ved fastsættelsen af arbejdsgiverens bidrag er gået ud fra urigtige forudsætninger om risikoens art og omfang. Stk. 3. Arbejdsgiveren, forsikringsselskabet og offentlige myndigheder skal efter anmodning give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring oplysninger af betydning for fastsættelse af bidrag efter loven. Pligten til at udlevere oplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring gælder ikke, i det omfang der efter anden lovgivning er fastsat en særlig tavshedspligt. Stk. 4. Til brug ved bidragsopkrævning og behandling af anmeldelser af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring elektronisk adgang til stamoplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions arbejdsgiver- og personregistre, til oplysninger om arbejdsgivernes indbetalte ATP-bidrag i Arbejdsmarkedets Tillægspensions opkrævningsregister samt til arbejdsgiverrelationer og indbetalte ATP-bidrag på personniveau i Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønmodtagerregister.

§ 51. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter de nærmere regler om betaling af bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling og kan give henstand med betaling samt eftergive bidrag, renter og ekspeditionsgebyr. Stk. 2. Sker betaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdagen betale renter af bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har udpantningsret for bidrag, renter og ekspeditionsgebyr. Stk. 4. Krav, der tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i medfør af dette kapitel, forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer. Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige bidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. § 52 . Foreligger der en pludselig løfteskade eller en erhvervssygdom, og har arbejdsgiveren ikke betalt bidrag, betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forskudsvis de udgifter, der er nævnt i § 19, stk. 3 og 4, § 22, § 25 og § 53 A. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre Arbejdsskadestyrelsen finder, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling. Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan, i det omfang det skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet. Stk. 4. De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 efter reglerne i § 5, stk. 6, 4.-6. pkt. Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan hos arbejdsgiveren opkræve et beløb svarende til det bidrag, der efter den 1. januar 1999 skulle have været indbetalt til ordningen. Stk. 6. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har udpantningsret for refusionskrav efter stk. 2, renter heraf efter § 53 B samt for refusionskrav efter stk. 5 og renter heraf efter § 51, Stk. 2. Reglen i § 51, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Fastsættelse af det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

§ 53. De sikringspligtige arbejdsgivere dækker udgifterne forbundet med lovens sikring mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader gennem indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter størrelsen af bidragene ud fra arbejdsgiverens tilhørsforhold til en branche, arbejdsgiverens beregnede antal fuldtidsansatte og de forventede udgifter vedrørende den pågældende arbejdsgiver. Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er forpligtet til at fastsætte bidragene således, at der, ud over hvad der er nødvendigt til dækning af de sikringsmæssige risici efter loven, kun opkræves, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for denne beregning. Stk. 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver endelig som en del af bidraget afgifter m.v., i det omfang dette er fastsat i denne lov eller i anden lovgivning. Fælles bestemmelser om betaling for administration, forrentning og udpantning § 53 A. Forsikringsselskaber, der tegner forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 5, stk. 5, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende. Socialministeren fastsætter regler for betalingen og opkrævningen heraf. Stk. 2. Betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 5, stk. 5, påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende minister kan fordele udgifterne på de enkelte institutioner. Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan pålægge de forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende. § 53 B. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen efter § 5, stk. 6, og § 47, stk. 1 og 5, eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 52, forrentes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente. De nærmere regler for beregning af renten fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen. Stk. 2. Forsikringsselskaberne har udpantningsret for præmier, påløbne renter og andre omkostninger i mangel af rettidig betaling af præmie.« 30. § 55, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes: »Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 54 kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse af 1) skadelidte eller dennes efterladte, 2) forsikringsselskabet i sager om ulykker og skadelige påvirkninger, 3) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme og 4) arbejdsgiveren, for så vidt angår afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader, jf. § 23.

Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om branchetilhørsforhold, jf. § 5, stk. 6, og § 6, stk. 1 og 5, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Stk. 3. Klage efter stk. 1 og 2 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. For skadelidte eller efterladte, der på afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er fristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.« Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7. 31. § 55, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således: » Stk. 6. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indbringer Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for Ankestyrelsen, har klagen opsættende virkning.« 32. Efter § 55 indsættes: » § 55 A. Klager over afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter denne lov kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for et ankenævn. Ankenævnet består af en formand, der beskikkes af socialministeren og skal have bestået juridisk, nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen, og følgende udpegede medlemmer: 1) Et medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark. 2) Et medlem udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation i fællesskab. 3) Et medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening. 4) Et medlem udpeget af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i fællesskab. Stk. 2. Ankenævnet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 3. Ankenævnets udgifter betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Klageren betaler 500 kr. for ankenævnets behandling. Beløbet betales tilbage til klageren, hvis denne får helt eller delvis medhold. 33. § 56 affattes således: » § 56. Rådet for Dansk Forsikring og Pension har ankeadgang som nævnt i § 55 i sager om ulykkestilfælde, som af Arbejdsskadestyrelsen henføres under § 5, stk. 6, og § 47. 34. I § 57 ændres »§ 47« til: »§ 46«, og »§ 48, stk. 5« ændres til: »§ 47, stk. 6«. 35. Efter § 57 indsættes: »Kapitel 9 A Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring § 57 A. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er en selvejende institution. Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har til opgave at 1) beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved pludselige løfteskader og erhvervssygdomme og 2) udbetale erstatning m.v. til skadelidte eller efterladte. Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ledes af en bestyrelse, der består af en formand og 20 andre medlemmer. Heraf udpeges 1) 4 medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening, 2) 1 medlem af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, 3) 1 medlem af finansministeren, 4) 2 medlemmer af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab, 5) 1 medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, 6) 1 medlem af Ledernes Hovedorganisation, 7) 7 medlemmer af Landsorganisationen i Danmark, 8) 2 medlemmer af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og 9) 1 medlem af Akademikernes Centralorganisation. Udpegning af medlemmer sker efter reglerne i lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning. Stk. 4 . Bestyrelsen udpeger selv sin formand, som ikke må have tilknytning til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation. Formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed.

Stk. 5. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Ingen kan udpeges til bestyrelsen efter det fyldte 67. år. Et medlem af bestyrelsen kan ikke samtidig være medlem af Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58. Stk. 6. Hvis de i stk. 3 nævnte udpegningsberettigede ikke afgiver indstilling i overensstemmelse med reglerne for udpegning i stk. 3 og 5, kan socialministeren beslutte, at bestyrelsen kan fungere uden de pågældende medlemmer. Stk. 7. Bestyrelsen er ansvarlig for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings administration. Bestyrelsen overlader administrationen, jf. stk. 2, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Aktuarmæssige forhold § 57 B. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal have ansat en af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige beregningstekniske funktioner, herunder til fastsættelse af det samlede bidragsniveau samt til undersøgelser. Stk. 2. Søger Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring Finanstilsynets godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet. Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold. § 57 C. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring overholder sin sikringsplan, herunder at hensættelserne er opgjort således, at de under hensyntagen til, hvad der med rimelighed kan forudses, er tilstrækkelige. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Stk. 2. Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Den ansvarshavende aktuar, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i bestyrelsesprotokollen. Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af de i stk. 1 nævnte forhold. Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet, herunder en redegørelse for hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-4 nævnte forhold. Årsregnskab og revision § 57 D. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes bestemmelser herom et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed. Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre Socialministeriet bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber. Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Socialministeriet og Finanstilsynet. Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen. § 57 E. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde og skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver og passiver, den økonomiske stilling og resultat. Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af hensættelserne. Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab. Stk. 4. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug for bedømmelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling og udarbejdelse af tilsynets årlige beretning. Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt i stk. 4, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar. Stk. 6. De skemaer og redegørelser, der er nævnt i stk. 4 og 5, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet. § 57 F. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een revisor skal være statsautoriseret. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede. Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold. Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab. Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan socialministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages. § 57 G. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet. Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot eet bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse. Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forhold. Investeringsregler § 57 H. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal til enhver tid have aktiver omfattet af § 57 I til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af de samlede hensættelser. Det påhviler ledelsen at sikre, at disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i §§ 57 I og 57 J, er udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtigelser med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan art og sammensætning, at de er egnede til at fyldestgøre de sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering. Ved midlernes placering skal herved tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest mulig forrentning. Stk. 2. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne i dette kapitel efter følgende regler: 1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved aflæggelse af årsregnskab. 2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af modregnelige forpligtelser over for låntager. 3) Har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi. 4) Tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, medregnes i værdipapirernes værdi. § 57 I. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings midler skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver: 1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A, 2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union, 3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder tilsvarende sikkerhed, 4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under tilsyn i lande omfattet af zone A, 5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse, 6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste ejendomsvurdering, 7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, 8) andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A, 9) aktier og andre kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A, 10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6, 11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A, 12) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er omfattet af nr. 1-11.

Stk. 2. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter Stk. 1. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen. Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring selv. Stk. 4. Højst 35 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 7-12, jf. dog § 57 J, stk. 7 og 9. Stk. 5. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 11. Stk. 6. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 1, nr. 12, og per debitor højst 1 pct. Stk. 7. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 12. § 57 J. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, jf. bilag A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct. Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 5, og lån omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct. Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 57 I, stk. 1, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings samlede engagement med selskabet. Stk. 5. For aktiver omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct. Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 4, må der højst foretages placeringer i overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i

Stk. 1. Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 57 I, stk. 1, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 57 I, stk. 3, henføres til § 57 I, stk. 1, nr. 1-3. Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 1 og 2. Stk. 9. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 57 I, stk. 2, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 57 I, stk. 3 og 6, henføres til § 57 I, stk. 1, nr. 1-3. Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings valutakurs- og renterisikoeksponering. Tilsyn § 57 K. Finder Finanstilsynet på baggrund af en aktuarmæssig opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indberetning herom til socialministeren. § 57 L. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midlerne efter §§ 57 H-57 J. Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring påbud om inden en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne sker i overensstemmelse med §§ 57 H-57 J. § 57 M. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for nødvendig for dets virksomhed. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed. § 57 N. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til socialministeren. § 57 O. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. § 57 P. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.« 36. § 59, 2. pkt., affattes således: »Skadelidtes eller dennes efterladtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes, i det omfang der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til de pågældende efter denne lov.« 37. § 60 affattes således: » § 60. Aftaler mellem sikringspligtige og sikrede er ugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser i loven ikke skal gælde, eller at den sikrede skal udrede en forsikringspræmie til et forsikringsselskab eller et bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som efter loven påhviler arbejdsgiveren, eller at pligtige ydelser ikke skal beregnes efter loven. Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i løn i anledning af sikring efter loven ugyldige.« 38. § 63, stk. 1, affattes således: »Når en skade er indtruffet som følge af sikrede personers forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 3, godtgøres vedkommende forsikringsselskabs eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ydelser af statskassen.« 39. § 64 affattes således: » § 64. Ved skader, der er en følge af udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud, udreder staten og kommunerne ydelser efter loven ved ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udreder ydelserne efter loven for sådanne skader ved pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.« 40. § 65 affattes således: » § 65. Arbejdsskadestyrelsens tjenestemænd og dermed ligestillede, herunder de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede læger, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab, som tegner arbejdsulykkesforsikring mod følger af ulykkestilfælde eller skadelige påvirkninger, eller i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.« 41. § 67 affattes således: »§ 67. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne forsikring eller tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde.

Stk. 2. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at holde forsikringen i kraft eller betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde. Stk. 3. En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt anmelder en indtruffet arbejdsskade eller ikke medvirker ved sagsoplysningen af anmeldt arbejdsskade, jf. kapitel 3, straffes med bøde. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.« » § 168 c. Et forsikringsselskab, der driver arbejdsulykkesforsikring, kan ikke opløses, medmindre det forinden har overført hele sin arbejdsulykkesforsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmelse med de i § 157 fastsatte regler eller dets arbejdsulykkesforsikringsbestand er taget under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 49 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.« 2. Kapitel 23 A ophæves. 3. I § 251, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Såfremt selskabet driver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan Finanstilsynet tilbagekalde selskabets koncession til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 49 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.« Overgangsregler » § 5. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer som nævnt i § 1, har sikringspligt efter loven for disse personer, jf. dog stk. 2, 3, 5 og 6. Stk. 2. Reder for et skib, som er indført eller skal indføres i Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, har sikringspligt for enhver person omfattet af § 1, der er antaget til efter skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på skibet, uanset om den pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om arbejdet vedrører andet end skibets drift. Sikringspligten omfatter også personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde på dette, medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads. Stk. 3. Enhver, for hvem sædvanlig mindst 3/5 af årsindtægten stammer fra personligt arbejde ved fiskeri, skal, i det omfang erhvervet drives for egen regning, sikre sin egen person. Stk. 6. Sikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Udgifter ved ulykkestilfælde eller skadelige påvirkninger, der overgår sådan medhjælp, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling. Udgifter ved pludselige løfteskader eller erhvervssygdomme, der overgår sådan medhjælp, betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

henfører herefter udgifterne til en branche.« Stk. 2. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er den arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt, jf. dog stk. 3 og 4 samt § 5, stk. 2 og 6. Stk. 3. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har pådraget sig en pludselig løfteskade, er arbejdsgiveren i den virksomhed, hvor den pludselige løfteskade opstår. Det gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at den pludselige løfteskade skyldes arbejde i en anden virksomhed. Stk. 4. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har pådraget sig en erhvervssygdom, er arbejdsgiveren i den virksomhed, i hvilken den skadelidte senest før sygdommens påvisning har været udsat for skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Det gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i en anden virksomhed. Stk. 5. Kan en sikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 3 og 4 ikke med rimelig sandsynlighed udpeges, eller er virksomheden ophørt, henfører Arbejdsskadestyrelsen skaden til en branche. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om branchetilhørsforhold træffes efter en konkret vurdering af, i hvilken branche skadelidte især har været udsat for de påvirkninger, der antages at have medført den pludselige løfteskade eller den pågældende sygdom. Ved vurderingen indgår arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.« 10. I § 7, stk. 2, og § 16, stk. 3, ændres »forsikringspligt« til: »sikringspligt«. 12. I § 9 a, stk. 4, ændres »forsikringsmæssig« til: »sikringsmæssig«. 13. I § 12, stk. 1, ændres »Forsikringsdækningen« til: »Sikringsdækningen«. »Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler for, hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal ske. Det skal af bestemmelserne fremgå, hvilke anmeldelser forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til Arbejdsskadestyrelsen, hvilke anmeldelser Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til forsikringsselskabet, og hvilke anmeldelser forsikringsselskabet skal sende til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.« »Stk. 2. Skadelidte har ret til at få betalt rejseudgifter ved lægebehandling m.v., jf. stk. 1, når lægebehandlingen m.v. sker efter Arbejdsskadestyrelsens anmodning. Skadelidte har endvidere ret til at få erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved behandling m.v., jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i § 41, stk. 3, nævnte årsløn. I sager om ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger betales udgifterne af forsikringsselskabet. I sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme betales udgifterne af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.« »Stk. 4. Betingelsen om, at der skal foreligge en anmodning fra Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse, for at forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler

udgifterne efter stk. 2 og 3, kan fraviges i de tilfælde, hvor Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse finder oplysningerne nødvendige. I sager om ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader skal forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter skadens indtræden eller opståen. I sager om erhvervssygdomme skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter, at skaden er anmeldt, jf. § 11, stk. 2.«. 26. I § 37, stk. 1 og 2, og i § 40, stk. 1, ændres »lov om social bistand« til: »lov om aktiv socialpolitik.« 27 . I § 39, stk. 3, 2. pkt., § 40, stk. 1, 1. pkt., og § 44, stk. 3, indsættes efter »forsikringsselskabet«: »eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring«.

Givet på Amalienborg, den 13. maj 1998, den 13. maj 1998 MARGRETHE R. Givet på Amalienborg, den 13. maj 1998 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Karen Jespersen

Bilag A

Følgende lande er omfattet af zone A Medlemsstaterne i EU/EØS og alle andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt Saudi-Arabien.