TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af forretningsorden for Miljømærkenævnet

BEK nr 34 af 19/01/1998

DanmarkBekendtgørelse1998

§ 1

Formanden fastsætter tid og sted for nævnsmøderne. Formanden leder og tilrettelægger i øvrigt nævnsmødet.

Stk. 2

Formanden er medlem af nævnets koordinationsudvalg. Formanden aflægger beretning for nævnet om væsentlige beslutninger truffet af koordinationsudvalget.

Stk. 3

Nævnet kan bemyndige en næstformand blandt nævnets medlemmer til at træde i formandens sted, når denne er forhindret.

§ 2

Nævnet kan beslutte, at visse mindre væsentlige afgørelser kan træffes af formanden på nævnets vegne.

§ 3

En organisation, udpeget af miljø- og energiministeren, fungerer som sekretariat for nævnet. Miljøstyrelsen fungerer dog som sekretariat for nævnet i sager, hvor der klages over afgørelser truffet af miljømærkesekretariatet. Ansatte i sekretariatet kan deltage i nævnsmøderne uden stemmeret.

Stk. 2

Forberedelse af nævnets møder, herunder fastlæggelse af dagsorden, varetages af sekretariatet efter aftale med formanden. Mødeindkaldelse og dagsorden udsendes til nævnets medlemmer af sekretariatet.

§ 4

Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af dets medlemmer eller suppleanter er til stede.

Stk. 2

Nævnets beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens, eller i dennes forfald næstformandens, stemme udslagsgivende.

Stk. 3

Nævnsmødets afgørelser indføres i et mødereferat, som udsendes af sekretariatet til nævnets medlemmer. Et mindretal kan kræve sin afvigende mening optaget i mødereferatet. I tilfælde af afstemning angives resultatet heraf.

§ 5

Nævnsmøder er ikke offentlige. Nævnet kan indbyde sagkyndige eller repræsentanter for særligt berørte interesser til at deltage i et nævnsmøde uden stemmeret.

§ 6

Formanden kan nedsætte rådgivende ekspertpaneler til brug for udredninger om kriteriesæt, produktgrupper eller øvrige specifikke emner.

Stk. 2

Ekspertpanelet nedsættes med medlemmer fra nævnet, sagkyndige og repræsentanter for særligt berørte interesser.

§ 7

Nævnet kan afvise klager, der ikke er omfattet af nævnets kompetence eller er indgivet for sent.

§ 8

Alle, der deltager i nævnets arbejde, er omfattet af forvaltningslovens regler, herunder bestemmelserne om tavshedspligt og inhabilitet.

§ 9

Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 10

Nævnet afgiver årligt en beretning til miljø- og energiministeren om dets virksomhed i det foregående år.

§ 11

Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. januar 1998.

pre_paragraph I medfør af § 8, stk. 2 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997 fastsættes:


Miljø- og Energiministeriet, den 19. januar 1998, den 19. januar 1998

/Svend Auken Leo Larsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1998
Bekendtgørelse af forretningsorden for Miljømærkenævnet | TheLawyer.sh