TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om revision m.v. ved folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (Frie kostskoler)

BEK nr 342 af 11/06/1998

DanmarkBekendtgørelse1998

§ 1

Revisionen omfatter skolens årsregnskab, jf. bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, og kontrol med, at skolens oplysninger til brug for fastlæggelse af tilskud er opgjort i overensstemmelse med gældende regler.

Stk. 2

Revisionen skal udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3

Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om den valgte revisor og ved revisorskift.

Stk. 4

Ved revisorskifte skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grunden til fratrædelsen.

§ 2

Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 2

Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er retvisende, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, skolens vedtægter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved driften af den skole, der er omfattet af regnskabet, og ved forvaltningen af skolens midler.

§ 3

Revisor udarbejder en revisionsplan som grundlag for revisionen, der normalt udføres ved stikprøvevise undersøgelser. Kontrollen af tilskudsgrundlaget tilrettelægges efter de retningslinier, der er angivet i bilag 1 til denne bekendtgørelse. Revisionens omfang afhænger af skolens administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen.

§ 4

Der foretages sædvanligvis revision i årets løb. Revisor foretager mindst een gang årligt et uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn. Som led i revisionen, jf. § 3, undersøger revisor de eksisterende forretningsgange, herunder forretningsgangene vedrørende registrering af tilskudsudløsende faktorer, for at påse, om den interne kontrol er betryggende. Herudover kontrollerer revisor, at inventar er i overensstemmelse med de af skolen udarbejdede inventarlister.

§ 5

Skolens ledelse skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af skolens regnskab. Skolens ledelse skal give revisor adgang til at gennemgå skolens regnskabsmateriale, herunder materiale om tilskudsudløsende faktorer og bestyrelsens forhandlingsprotokol samt adgang til alle oplysninger, dokumenter, registreringer, beholdninger m.v., som efter revisors skøn er af betydning for løsning af revisionsarbejdet, og adgang til at foretage de undersøgelser, som revisor finder nødvendige. Skolens ledelse skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor finder nødvendig for udførelsen af sit hverv.

§ 6

Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at underrette skolens bestyrelse og at påse, at bestyrelsen inden 3 uger sender en redegørelse til Undervisningsministeriet sammen med revisors bemærkninger. I modsat fald er det revisors pligt at orientere Undervisningsministeriet.

Stk. 2

Bliver revisor under sin revision eller på anden måde opmærksom på, at fortsættelse af skolens drift er usikker af økonomiske grunde, skal revisor straks underrette skolens bestyrelse. Revisor påser, at bestyrelsen inden 3 uger sender en redegørelse til ministeriet sammen med revisors bemærkninger. I modsat fald er det revisors pligt at orientere Undervisningsministeriet.

§ 7

Revisor fører en revisionsprotokol i årets løb og i forbindelse med revision af årsregnskabet. I revisionsprotokollen indføres beretning om, hvilket revisionsarbejde der er udført, samt om alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger.

Stk. 2

I beretningen oplyses specielt om revisors undersøgelse af samt vurdering og konklusioner vedrørende skolens interne kontrol og registreringssystemer, skolens formål, herunder navnlig om dispositioner uden for formålet, sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Stk. 3

Ved revisionen af årsregnskabet indfører revisor endvidere beretning om den udførte revision, herunder erklæring om, hvorvidt

  1. revisor opfylder habilitetsbetingelserne i revisorlovgivningen og loven om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler,
  1. revisor under sin revision har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om,
  1. revisor anser regnskabet for aflagt efter lovgivningens og vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen og
  1. statstilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, og tilskudsgrundlaget er opgjort i overensstemmelse med gældende regler eller indeholder fejlagtige størrelser, idet differencer i givet fald anføres.
Stk. 4

I revisionsprotokollen indføres endvidere oplysninger om foretagne uanmeldte kasse- og beholdningseftersyn, særlige kontrolarbejder, afgivelse af særlige beretninger, rådgivning eller assistance.

Stk. 5

Det reviderede regnskab forsynes med en påtegning, hvoraf det skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Forbehold skal fremgå af påtegningen.

§ 8

Revisor kontrollerer og attesterer skolens indberetning til brug for fastsættelse af tilskud for det kommende finansår og regulering af tilskud for finansåret. Revisors opgaver fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse. Det skal af revisors attestation fremgå, at skolens oplysninger er kontrolleret i overensstemmelse med bilaget. Revisors eventuelle forbehold skal fremgå af attestationen.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. juni 1998 og finder anvendelse på regnskaber for regnskabsåret 1998 og følgende år og for kontrollen af oplysninger til beregning af driftstilskud for 1999 og følgende år, regulering af tilskud fra og med 1998 og beregning af elevstøtte fra og med 1998.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 733 af 7. september 1995 om revision m.v. ved folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ophæves, men finder dog anvendelse for regnskaber for 1997 og tidligere år og for kontrol af oplysninger til beregning af driftstilskud for 1998 og tidligere år, regulering af tilskud indtil 1998 og for beregning af elevstøtte indtil 1998.

pre_paragraph I medfør af § 31, stk. 1, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 20. juni 1996, som ændret ved lov nr. 1116 af 29. december 1997, fastsættes:


Undervisningsministeriet, den 11. juni 1998, den 11. juni 1998

/Kim Mørch Jacobsen Irene Holse/

Bekendtgørelse af 11. juni 1998 om revision m.v. ved frie kostskolerBilag 1

Revisors opgaver vedrørende tilskud og elevstøtte

Revisor kontrollerer, at skolens oplysninger til brug ved beregningen af tilskud og enhver form for elevstøtte er korrekte. For så vidt angår det underliggende materiale udføres kontrollen normalt ved stikprøvevise undersøgelser. Revisor attesterer oplysningerne ved skolens indberetning til Undervisningsministeriet om tilskud. Efterkontrol sker i forbindelse med revision af årsregnskabet.

  1. Almindelige tilskudsbetingelser:

Revisor kontrollerer, at

a) skolens oplysninger om årselever er i overensstemmelse med §§ 14, 23, 25 og 53, stk. 4, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og §§ 5-8, jf. § 43, og § 27 i bekendtgørelse nr. 622 af 14. juli 1997 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (tilskudsbekendtgørelsen),

b) eleverne opfylder aldersbetingelserne i lovens § 14, stk. 2, ved kursets begyndelse,

c) kurserne opfylder lovens § 15 og tilskudsbekendtgørelsens §§ 9-10,

d) kursus- og undervisningsplaner opfylder lovens § 16 og tilskudsbekendtgørelsens §§ 11-14,

e) aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, er indgået på vilkår, der ikke er ringere end sædvanlige markedsvilkår, jf. lovens § 16 a,

f) elevbetalingen opfylder lovens §§ 19-19 a og tilskudsbekendtgørelsens § 16 og

g) skolens likvide midler er anbragt efter lovens § 20, stk. 3.

  1. Maksimale bygningsudgifter:

Revisor kontrollerer, at udgiften pr. sengeplads på skoler, der begynder deres virksomhed efter den 1. august 1996, til stadighed ikke overstiger det i bilag 2 til tilskudsbekendtgørelsen anførte beløb. Kontrollen sker ved aflæggelse af årsregnskabet.

  1. Løn og ansættelsesvilkår:

Revisor kontrollerer, at lønudgifter m.v. er i overensstemmelse med gældende regler og aftaler, herunder for forstander, viceforstander og lærere, at

a) de timer, som indgår i lønberegninger, er i overensstemmelse med undervisnings-/tjenesteplaner,

b) udregninger i løn- og løntimespecifikationer er opgjort korrekt,

c) lønninger er i overensstemmelse med indplacering i henhold til gældende regler og aftaler om løn- og ansættelsesforhold for forstandere, viceforstandere og lærere ved folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og

d) pensionsbidrag er i overensstemmelse med regler og aftaler.

Revisor kontrollerer, at der foreligger ansættelseskontrakter for skolens ansatte.

  1. Nye skoler:

Ved nye skoler kontrollerer revisor, at skolen opfylder tilskudsbekendtgørelsens § 17 om mindste årselevtal og kursusvirksomhed for udbetaling af tilskud eller frigivelse af garanti fra et pengeinstitut. Kontrollen sker i forbindelse med attestation af skolens anmodning om udbetaling eller frigivelse.

  1. Skoletilskud:

Revisor kontrollerer, at skolens indtægter fra kurser, der ikke er omfattet af loven, og indtægter fra udlejning af bygninger og lokaler og arealer, dog ikke udlejning af boliger til ansatte, er opgjort korrekt, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 20. Kontrollen sker i forbindelse med attestation af skolens oplysninger til beregning af driftstilskud.

  1. Taxametertilskud:

a) Ved skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, kontrollerer revisor, at elevtallet for dette skoleår, er opgjort korrekt og er afstemt med elevbetalingsregnskabet. Herudover kontrolleres, at antal heltidslærere og deltidslærere er opgjort korrekt, og fordelingen på skalatrin er i overensstemmelse med indplacering og ansættelseskontrakter. Kontrollen sker efter skoleårets udløb i forbindelse med attestation af skolens oplysninger til beregning af henholdsvis driftstilskud for det kommende finansår og regulering af driftstilskud for det indeværende finansår.

b) Ved skoler, der ikke har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, påser revisor, at det forventede elevtal i finansåret er fastsat efter et realistisk skøn, bl.a. under hensyn til skolens kapacitet samt elevtallet i den del af det skoleår, der slutter året før finansåret, hvori skolen har været i virksomhed. Kontrollen sker forud for finansåret i forbindelse med attestation af skolens oplysninger til beregning af driftstilskud for det kommende finansår. Til brug ved regulering af tilskuddet kontrollerer revisor, at elevtallet er opgjort korrekt og afstemt med elevbetalingsregnskabet for finansåret. Kontrollen sker efter udløbet af finansåret i forbindelse med attestation af skolens oplysninger til brug for regulering af driftstilskuddet.

c) Ved skoler, der begynder virksomhed i finansåret, påser revisor, at det forventede elevtal i finansåret er fastsat efter et realistisk skøn, bl.a. under hensyn til skolens kapacitet. Kontrol sker i forbindelse med attestation af skolens oplysninger til beregning af driftstilskud for det kommende finansår. Til brug ved regulering af tilskuddet kontrollerer revisor, at elevtallet er opgjort korrekt og afstemt med elevbetalingsregnskabet. Kontrollen sker efter udløbet af finansåret i forbindelse med attestation af skolens oplysninger til brug for regulering af driftstilskuddet.

  1. Øvrige tilskud:

a) Revisor kontrollerer, at fravær i henhold til lovens § 24, stk. 1, og tilskudsbekendtgørelsens § 32 er opgjort korrekt. Kontrollen sker efter skoleårets udløb i forbindelse med attestation af skolens oplysninger til beregning af tilskud til vikarudgifter.

b) Ved tilskud til specialundervisning af enkeltintegrerede elever samt undervisning af svært handicappede elever, jf. lovens §§ 26-27 og tilskudsbekendtgørelsens § 33 og § 41, kontrollerer revisor, at antal uger, der er ydet tilskud til, er afstemt med elevbetalingsregnskabet for skoleåret. Kontrollen sker efter skoleårets udløb i forbindelse med attestation af skolens oplysninger til brug for regulering af tilskuddet.

c) Revisor kontrollerer, at skolens pulje til individuel supplerende elevstøtte, opsparede midler fra puljen og renter heraf er anvendt til formålet, og at elevbetalingen er tilsvarende nedsat, jf. lovens § 37, stk. 1, nr. 2, og § 13 i bekendtgørelse nr. 598 af 9. juli 1997 om statslig og kommunal elevstøtte til elever på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (elevstøttebekendtgørelsen). Revisor kontrollerer, at eventuelt opsparede beløb er indsat på særskilt konto i et pengeinstitut.

d) Revisor kontrollerer, at en folkehøjskoles pulje til individuel supplerende elevstøtte, opsparede midler fra puljen og renter heraf er anvendt til formålet, og at elevbetalingen er tilsvarende nedsat, jf. lovens § 40 a og tilskudsbekendtgørelsens § 34. Revisor kontrollerer, at eventuelt opsparede beløb er indsat på særskilt konto i et pengeinstitut.

  1. Statslig elevstøtte:

Revisor kontrollerer, at

a) antal elevstøtteuger, fordelt på elevstøttesatser i skolens kvartalsvise indberetninger i skoleåret er opgjort korrekt, herunder at elevstøttesatserne er i overensstemmelse med oplysningerne fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte til skolen,

b) skolens oplysninger til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om, hvorvidt eleven modtager dagpenge m.v., er korrekte,

c) skolen i de tilfælde, hvor Told- og Skattestyrelsen ikke kan oplyse indkomstgrundlaget, har beregnet dette i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i elevstøttebekendtgørelsen,

d) eleverne er støtteberettigede som henholdsvis kostelever og dagelever i overensstemmelse med elevstøttebekendtgørelsen,

e) individuel supplerende elevstøtte sammen med den statslige elevstøtte for den enkelte elev højst udgør et beløb svarende til største ugentlige indkomstbestemte støttebeløb og

f) elevbetalingen er nedsat svarende til elevstøtten.

Kontrollen sker efter udløbet af skoleåret. Hvis kontrollen viser, at der har været fejl i skolens indberetninger, underretter revisor straks skolens bestyrelse og påser, at bestyrelsen inden 3 uger underretter Undervisningsministeriet herom. Hvis dette ikke sker, underretter revisor snarest ministeriet.

  1. Obligatorisk kommunal elevstøtte:

Revisor kontrollerer, at eleverne er støtteberettigede som henholdsvis kostelever og dagelever i overensstemmelse med lovens § 42, elevstøttebekendtgørelsen og bekendtgørelse nr. 1139 af 29. december 1997 om kommunal elevstøtte til elever på ungdomshøjskoler, og at elevbetalingen er tilsvarende nedsat.

  1. Frivillig kommunal elevstøtte:

Revisor kontrollerer, at elevbetalingen for elever, som har modtaget frivillig kommunal elevstøtte i henhold til lovens § 43, er tilsvarende nedsat.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1998