TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til mejerist

BEK nr 344 af 15/06/1998

DanmarkBekendtgørelse1998

§ 1

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som mejerist.

§ 2

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Mejerifagets Lærlingeudvalg.

§ 3

For uddannelsen gælder endvidere de regler, som Undervisningsministeriet har fastsat i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1, herunder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen).

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

§ 4

Uddannelsen varer 3 år og 4 måneder.

Stk. 2

Eleven kan indlede uddannelsen i praktikvirksomhed eller med 2. skoleperiode.

§ 5

Personer, der er fyldt 25 år, kan indgå uddannelsesaftale og gennemføre uddannelsen på 2 år, hvis de har haft mindst 5 års fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende deltidsbeskæftigelse inden for mejerifaget.

Stk. 2

Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde efter samråd med praktikvirksomheden dispensere fra alders- og beskæftigelseskravet i stk. 1.

Stk. 3

Det er en forudsætning for anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2, at eleven efter skolens vurdering vil kunne gennemføre skoleundervisningen inden for den fastsatte uddannelsestid, eventuelt efter fritagelse for dele af undervisningen.

Stk. 4

Afgørelser efter stk. 2, jf. stk. 3, skal så vidt muligt træffes inden indgåelse af uddannelsesaftale.

§ 6

Skoleundervisningen varer 50 uger. Skoleundervisningen veksler med praktikuddannelse som vist i figuren og som anført nedenfor, jf. dog stk. 2:

  1. Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden.
    1. skoleperiode, 20 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 15 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 15 uger.
  1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.
Stk. 2

For elever med uddannelsesaftale efter § 5 kan skolen, efter samråd med det faglige udvalg, tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Det faglige udvalg skal godkende fastsættelsen af praktikperioder.

Stk. 3

Uddannelsen afsluttes med eksamen (svendeprøve), der gennemføres i forbindelse med de to sidste skoleperioder. Skole- og praktikperioder: Fritagelse for dele af uddannelsen

§ 7

Fritagelse fra dele af undervisningen kan ske, jf. bilag 1 (meritskema) samt efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

§ 8

Den uddannede mejerist skal selvstændigt kunne forestå og påtage sig de opgaver, der er forbundet med fremstillingen af mejeriprodukter. Den uddannede skal have indsigt i og forståelse for beskæftigelsesområdets miljømæssige forhold, herunder håndteringen af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med fagets udførelse.

Stk. 2

Den uddannede mejerist skal Skoleundervisningen

  1. i overensstemmelse med gældende forskrifter, kunne igangsætte, styre, optimere og overvåge produktionsprocesserne i en mejerivirksomhed,
  1. i samarbejde med andre kunne sikre, at kvalitetskrav til rå- og færdigvarer overholdes,
  1. kunne identificere og lokalisere fejl ved proceslinier og produktionsudstyr og sikre fejlen rettet, eventuelt i samarbejde med andre,
  1. foretage produktstandardisering og produktkalkulationer på mejeriprodukter,
  1. medvirke ved prøveudtagning og analyse i forbindelse med virksomhedens drifts- og produktkontrol,
  1. gennemføre manuel og automatisk rengøring af proceslinier og produktionsudstyr samt udføre rengøringskontrol og
  1. udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende forskrifter og sikkerhedsregler.

§ 9

Skoleundervisningen skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven de fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse, og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.

Stk. 2

For elever, der optages efter § 5, tilrettelægges undervisningen efter elevens forudsætninger og behov, idet den vejledende uddannelsestid, jf. §§ 10 - 12, kan fraviges i fornødent omfang og under respekt for de angivne mål for undervisningen. Undervisningen skal omfatte valgfag. Grundfag

§ 10

Undervisningen omfatter følgende grundfag:

  1. Matematik, F.
  1. Fysik, F.
  1. Kemi, F.
  1. Dansk, F.
  1. Fremmedsprog, engelsk, F.
  1. Produktudvikling, produktion og service, 2,2 uger.
  1. Samfundsfag, F.
  1. Sundhed.
  1. Hygiejne.
Stk. 2

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.

Stk. 3

Grundfagene har tilsammen en vejledende uddannelsestid svarende til 16,0 uger. Områdefag

§ 11

Undervisningen i områdefag har følgende mål, vejledende uddannelsestid og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal kunne redegøre for mælkens naturlige sammensætning og variationer i denne. Endvidere skal eleven kunne redegøre for mælkebestanddelenes opbygning og de omdannelser af fysik og kemisk art, der kan foregå i råvaren og den mejeritekniske betydning heraf. Vejledende uddannelsestid: 0,6 uger. Eleven skal have et grundlæggende teoretisk og praktisk kendskab til fremstillingsteknologien for de vigtigste mejeriprodukter (konsummælkprodukter, smør, ost, mælkekonserves og iskrem) og til såvel opbygning som anvendelse af diskontinuerligt og kontinuerligt udstyr. Endvidere skal eleven have kendskab til mælkens råvarebehandling og adskillelse i fraktioner samt produkternes fysiske og kemiske sammensætning og bakteriologiske forhold. Vejledende uddannelsestid: 3,8 uger. Eleven skal kunne foretage standardiseringer af mælkeblandinger og mejeriprodukter (fedtindhold, proteinindhold og total tørstof), opstille vægt- og fedtbalancer, gennemføre beregninger vedrørende produktsammensætning, produktudbytte og afregning af leverandørmælk samt foretage kalkulation af svind og den økonomiske betydning heraf. Endvidere skal eleven kunne foretage driftsøkonomiske beregninger vedrørende smør, ost, iskrem, ultrafiltrerede produkter og kondensmælk. Vejledende uddannelsestid: 2,5 uger. Eleven skal have kendskab til gennemførelsen af de bakteriologiske og kemiske analyser, der anvendes ved råvare-, produkt-, kvalitets- og driftskontrol samt forstå formål og betydning heraf. Endvidere skal eleven have kendskab til anvendelse og vedligeholdelse af analyseapparatur med henblik på driftssikkerhed. Vejledende uddannelsestid: 2,0 uger. Eleven skal kunne forstå betydningen af den drifts- og produktmæssige hygiejne og de rengøringsprocesser, der anvendes i mejeriindustrien. Endvidere skal eleven kunne forestå valg af rengøringsmidler og -metoder samt desinfektionsmidler og -metoder. Eleven skal kunne udføre manuel og automatisk rengøring med henblik på at opnå en optimal effekt. Desuden skal eleven have kendskab til betydningen af en effektiv bakteriologisk rengøringskontrol og kunne vurdere egnede hurtigmetoder hertil. Vejledende uddannelsestid: 0,9 uger. Eleven skal kunne redegøre for mikroorganismernes opbygning, livsbetingelser, stofskifte, vækstfaktorer og anvendelse. Endvidere skal eleven kunne redegøre for og have praktisk kendskab til mikroorganismernes betydning for fremstilling af mejeriprodukter. Desuden skal eleven have kendskab til risici i forbindelse med laboratoriearbejde, med henblik på at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt i laboratoriet. Vejledende uddannelsestid: 2,2 uger. Eleven skal have viden om den teknologiske betydning af og krav til mælks og mejeriprodukters anvendelse som halvfabrikata i andre produkter. Endvidere skal eleven have viden om fremstillingen af ikke-mælkebaserede og delvis mælkebaserede levnedsmidler på mejerivirksomheder samt de produktionsmæssige faktorer, som har betydning for produkternes kvalitetsegenskaber. Vejledende uddannelsestid: 0,9 uger. Eleven skal have praktisk og teoretisk viden om mejeriprocesudstyrets konstruktion, funktion, pasning, vedligeholdelse, elementær fejlfinding og indpasning i proceslinier. Endvidere skal eleven have et generelt materialekendskab og viden om opbygningen og funktionen af det sekundære udstyr, herunder kølemaskiner, tryklufts-, varme- og CIP-anlæg og udstyr til spildevandsrensning. Vejledende uddannelsestid: 2,7 uger. Eleven skal have viden om anvendelse af kvalitetsstyring som et værktøj til at koordinere og kontrollere samtlige kvalitetspåvirkende aktiviteter i produktionsprocesserne, herunder kvalitetsstyringsbegrebet, kvalitetsregistrering og -sikring samt andre forhold, som kan virke fremmende på vedligeholdelse og udbygning af kvalitetsstyringssystemet. Vejledende uddannelsestid: 1,2 uger Eleven skal have kendskab til mælk og mejeriprodukters emballeringsteknologi, herunder anvendte materialer, metoder og udstyr samt kontrol i forbindelse hermed. Endvidere skal eleven have kendskab til design af emballager. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uger. Specialefag

  1. Mælkeproduktion og råvarekendskab
  1. Grundlæggende mejeriteknologi
  1. Driftsøkonomiske beregninger
  1. Drifts- og produktkontrol
  1. Hygiejne og rengøringsprocesser
  1. Mejerimikrobiologi
  1. Levnedsmiddelteknologi
  1. Mejerimaskiner og procesudstyr
  1. Kvalitetsstyring
  1. Emballeringsteknologi

§ 12

Undervisningen i specialefag har følgende mål og vejledende uddannelsestid: Mejeriteknologi og produktfremstilling Eleven skal selvstændigt kunne fremstille mejeriprodukter på baggrund af grundlæggende viden om de enkelte mejeriprodukters fremstillingsteknik under hensyntagen til de kemiske, fysiske og bakteriologiske forhold, som har betydning for produktkvaliteten. Eleven skal endvidere have indgående kendskab til mælks- og mejeriprodukters sammensætning og kvalitetskrav. Desuden skal eleven have en sådan viden, at vedkommende kan udføre drifts- og produktkontrol i forbindelse med fremstilling af mejeriprodukter. Vejledende uddannelsestid: 8,7 uger. Valgfag

§ 13

Undervisningen i valgfag følger reglerne i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Valgfagene har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 8,0 uger. Undervisningsplan

§ 14

Skolen fastsætter i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Praktikuddannelsen

§ 15

Eleven skal gennemføre praktikuddannelse i mindst to praktikvirksomheder. Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde dispensere herfra.

Stk. 2

Der indgås uddannelsesaftale for den samlede uddannelsestid. Praktikvirksomheden skal sørge for, at eleven gennemfører praktikuddannelse i mindst to praktikvirksomheder.

§ 16

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen, så den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål.

Stk. 2

Ved de enkelte praktikperioders start skal eleven orienteres om de arbejdsopgaver og funktioner, eleven vil blive beskæftiget med i praktikperioden.

Stk. 3

Det skal tilstræbes, at uddannelsen på virksomheden tilrettelægges, så der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, og så eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, der stilles til en færdiguddannet mejerist.

Stk. 4

Under praktikuddannelsen arbejdes der med alle relevante arbejdsopgaver, der indgår i den produktion af mejeriprodukter, som er kendetegnet for den pågældende praktikvirksomhed. Eleven skal som led i praktikuddannelsen beskæftige sig med mælkens modtagelse, pasteurisering og standardisering. I øvrigt kan eleven beskæftiges med arbejdsopgaver og discipliner, som er relevante og værdifulde for uddannelsen.

Stk. 5

Over for eleven indskærpes nødvendigheden af, at de sikkerhedsregler, der gælder i virksomheden vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed over for udstyr, efterleves.

Stk. 6

Under praktikuddannelsen skal eleven i øvrigt trænes i at arbejde med enkeltprocesser gennem arbejdet i produktionsafdelinger, fortrinsvis med håndterings-, rengørings- og transportopgaver. Eleven skal trænes i at overvåge og betjene proceslinier og produktionsudstyr, samt at rapportere om produktionsforløb og om uregelmæssigheder i processer og styringer. Eleven skal trænes i at udføre vedligeholdelsesfunktioner og rengøring af proceslinier og produktionsudstyr. Eleven skal trænes i arbejdet med virksomhedens produkt- og driftskontrol, herunder udtagning, forberedelse og præparering af prøver til analyse. Praktik i produktionsafdelinger suppleres med praktik i naturligt tilknyttede afdelinger og laboratorier. Styrings- og overvågningsfunktioner bør indgå som en væsentlig del af praktikuddannelsen.

§ 17

Ved praktikuddannelsens gennemførelse skal der så vidt muligt sikres eleven beskæftigelse med og opnåelse af færdigheder i de arbejdsfunktioner m.v., der har været omfattet af forudgående skoleperioder, og som vil blive omfattet af efterfølgende skoleperioder i overensstemmelse med skolens undervisningsplan på en sådan måde, at skoleundervisning og praktikuddannelse understøtter og supplerer hinanden.

§ 18

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Stk. 2

Ved praktikuddannelsens afslutning udsteder hver af elevens praktikvirksomheder en afsluttende praktikerklæring i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen.

Stk. 3

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer som er nævnt i stk. 1 og 2. Praktikvirksomheden kan rekvirere blanketterne på skolen.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

§ 19

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence som mejerist.

Stk. 2

Uddannelsesbeviset udstedes, når den eksamen, som er beskrevet i §§ 25 - 28 (svendeprøven), er bestået, og skolebevis og virksomhedernes afsluttende praktikerklæringer er udstedt.

Stk. 3

Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal angive uddannelsens betegnelse, at 13-skalaen er benyttet, og den opnåede karakter ved svendeprøven, fastsat i henhold til § 27, stk. 2 og 3.

Stk. 4

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis

§ 20

Når skoleundervisningen er gennemført, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og det faglige udvalg. Skolebeviset udfærdiges i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Følgende betingelser skal være opfyldt for at udstede skolebevis, jf. dog stk. 3:

  1. Eleven har opnået mindst karakteren 6 ved skolens bedømmelse efter § 24, stk. 5.
  1. Den eksamen, som er omtalt i §§ 25 - 28, skal være bestået.
Stk. 3

Hvis betingelsen i stk. 2, nr. 1, ikke er opfyldt, men betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, udstedes skolebevis, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende skoleundervisning, opfylder målene for skoleundervisningen. Skolens bedømmelse

§ 21

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.

Stk. 3

Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 20. Skolevejledning

§ 22

Skolevejledningen skal angive karaktererne i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag samt oplysning om, hvilke fag der er gennemført.

Stk. 2

Skolevejledningen skal endvidere angive skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden og for supplerende skoleundervisning i de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6.

Stk. 3

Skolevejledningen udformes og udstedes i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i hovedbekendtgørelsen. Karaktergivning

§ 23

Ved karaktergivning anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Afsluttende bedømmelse

§ 24

Skolen afholder eksamen i grundfag, hvis dette følger af reglerne om disse fag.

Stk. 2

Endvidere afholdes afsluttende eksamen efter reglerne i §§ 25 - 28.

Stk. 3

Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.

Stk. 4

I de enkelte områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode en standpunktskarakter i forhold til målene for undervisningen i disse fag.

Stk. 5

Skolen fastsætter en afsluttende karakter, der fremkommer som et gennemsnit af alle afgivne karakterer i grundfag, områdefag og specialefag, jf. stk. 1, 3 og 4.

Stk. 6

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.

§ 25

I løbet af de to sidste skoleperioder afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamenen består af tre mundtlige prøver og to skriftlige prøver.

Stk. 2

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Stk. 3

Ved indkaldelse af elever til sidste skoleperiode sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.

Stk. 4

Det faglige udvalg udpeger de censorer, der er nævnt i stk. 5, og giver skolen meddelelse om udpegningen.

Stk. 5

Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i § 27 af en lærer, udpeget af skolen, og to censorer. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Censorerne skal opfylde habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

§ 26

De skriftlige prøver består af opgaver inden for områdefaget »driftsøkonomiske beregninger« og inden for specialefaget »mejeriteknologi og produktfremstilling«.

Stk. 2

De mundtlige prøver består af spørgsmål inden for specialefaget »mejeriteknologi og produktfremstilling« og inden for områdefagene »mejerimaskiner og procesudstyr« samt »mejerimikrobiologi«.

§ 27

Læreren og de to censorer giver samlet en karakter for hver af de to skriftlige prøver og for hver af de tre mundtlige prøver.

Stk. 2

Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af karaktererne for de mundtlige og de skriftlige prøver. Ved beregning af eksamenskarakteren foretages ikke afrunding. For at bestå eksamen kræves, at karakteren er mindst 6.

Stk. 3

Beregningen af eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) foretages af det faglige udvalg. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, som er givet efter stk. 1, til det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.

§ 28

Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen (omprøve), eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Eleven kan kun deltage i eksamen to gange, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade, at eleven deltager i eksamen påny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Stk. 2

Elever, som ikke har bestået den afsluttende eksamen, kan kun tilbydes omprøve i den eller de prøver, hvor eleven har fået karakteren 5 eller derunder.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 29

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1998.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 305 af 11. maj 1995, jf. dog stk. 3.

Stk. 3

For elever, der er begyndt på 3. skoleperiode ved bekendtgørelsens ikrafttræden, gælder de hidtidige regler.


Undervisningsministeriet, den 15. juni 1998, den 15. juni 1998

/Margrethe Vestager Nina Topp/

Bilag 1

Meritskema for mejeristuddannelsen

Juni 1998

--------------------------------------------------------------------- Noter til skema: Merit for angivne fag. HF, HTX HTX Laborant Proces- 2 års HH pro- pro- cesope- rele- og ces ces ratører vant stu- linie linie er- dent uden med hvervs- rele- rele- erfa- vant vant ring 2. 2. samt sko- sko- meje- le- le- ri- peri- peri- grund- kur- sus 1+2 --------------------------------------------------------------------- Afkortning af uddannelsestid i mdr. 6 6 --------------------------------------------------------------------- Fritagelse for skoleundervisning Grundfag: --------------------------------------------------------------------- Matematik, F 2 --------------------------------------------------------------------- Fysik, F 2 --------------------------------------------------------------------- Kemi, F 2 --------------------------------------------------------------------- Dansk, F 2 --------------------------------------------------------------------- Fremmedsprog, engelsk, F 2 --------------------------------------------------------------------- Produktudvikling, produktion og service --------------------------------------------------------------------- Samfundsfag, F --------------------------------------------------------------------- Sundhed --------------------------------------------------------------------- Hygiejne ---------------------------------------------------------------------

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1998