Bekendtgørelse om bedriftværn

Ved bedriftværnspligtig virksomhed forstås i denne bekendtgørelse enhver offentlig myndighed samt enhver offentlig eller privat virksomhed og institution, som kommunalbestyrelsen har pålagt at oprette bedriftværn til deres beskyttelse under krise eller krig, jf. stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan, jf. dog § 2, pålægge følgende at oprette bedriftværn:

1. Offentlige myndigheder og offentlige eller private virksomheder og institutioner, der under krise eller krig er af væsentlig betydning for samfundets fortsatte funktion, jf. bilag 1, a,

1. offentlige eller private virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles faste, flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer og andre stoffer, der i forbindelse med brand eller anden skade kan medføre en væsentlig risiko for personer, ejendom eller miljøet, jf. bilag 1, b,

1. offentlige eller private virksomheder, som på grund af deres produktion eller oplags størrelse kan udgøre en risiko for omgivelserne, og som er beliggende i tæt bebyggede områder med blandet boligbebyggelse og industri, jf. bilag 1, c.

Kommunalbestyrelsens beføjelser efter § 1, stk. 2, gælder ikke for virksomheder, der har afdelinger i flere kommuner, jf. bilag 2, og som etablerer eller har etableret sådanne beredskabsforanstaltninger, at de ved egne hjælpemidler umiddelbart kan bekæmpe virkningerne af begrænsede skader under krise eller krig. En vejledende udtalelse herom kan indhentes fra Beredskabsstyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der oprettes et fælles bedriftværn for bedriftværnspligtige virksomheder, der er beliggende i samme bygning eller i umiddelbar nærhed af hinanden.

Bedriftværnspligten

Bedriftværnspligten

Den bedriftværnspligtige virksomhed skal i samarbejde med den bedriftværnspligtige virksomheds sikkerhedsorganisation og eventuelle andre beredskabsorganisationer udarbejde en plan, der indeholder oplysninger om bedriftværnets omfang og organisation. Planen skal angive, hvor mange personer der indgår i bedriftværnet, jf. § 6, stk. 1 og 2, samt det materiel og den personlige udrustning, som bedriftværnet skal være forsynet med, jf. § 11.

Planen skal endvidere indeholde oplysninger om, hvorledes den bedriftværnspligtige virksomheds daglige beredskab til forebyggelse og bekæmpelse af ulykker skal indgå i bedriftværnet og i nødvendigt omfang udbygges med henblik på, at bedriftværnet ved egne hjælpemidler umiddelbart kan bekæmpe virkningerne af begrænsede skader under krise eller krig på den bedriftværnspligtige virksomheds område.

Som et led i bedriftværnsplanlægningen skal den bedriftværnspligtige virksomhed - i den udstrækning sådanne instrukser ikke er udarbejdet som led i det daglige beredskab - udarbejde

1. en instruks for varsling af de personer, der befinder sig på den bedriftværnspligtige virksomheds område, om brand eller anden ulykke eller overhængende fare herfor og

1. en instruks for evakuering af de personer, der befinder sig på den bedriftværnspligtige virksomheds område, og som ikke indgår i bedriftværnet.

Den bedriftværnspligtige virksomhed skal sende planen til orientering for kommunalbestyrelsen. Bedriftværnets opgaver og organisation

Bedriftværnet har til opgave

1. At befri fastklemte og indespærrede,

1. at yde førstehjælp til personer, der er kommet til skade, og bringe dem i sikkerhed,

1. at påbegynde et slukningsarbejde, herunder begrænse udbredelse af opståede brande, og

1. at indlede bekæmpelse af uheld med farlige stoffer.

Bedriftværnet organiseres i grupper til brandslukning og redning samt afhængig af den bedriftværnspligtige virksomheds karakter grupper til specialopgaver, der bl.a. kan varetage opgaver i forbindelse med kommunikation, værdisikring, radioaktiv forurening og bekæmpelse af uheld med farlige stoffer.

I samarbejde med den bedriftværnspligtige virksomheds sikkerhedsorganisation og eventuelle andre beredskabsorganisationer udpeger den bedriftværnspligtige virksomhed en bedriftværnsleder og eventuelt en stedfortræder for denne samt det fornødne antal gruppeførere og medarbejdere til varetagelse af særlige funktioner i bedriftværnet.

Den bedriftværnspligtige virksomhed udpeger øvrige medarbejdere til bemanding af grupperne, jf. § 5, stk. 2, i et sådant omfang, at et fuldt udbygget bedriftværn kan etableres under krise eller krig. Udpegning af disse medarbejdere kan finde sted i en krise- eller krigssituation.

De udpegede medarbejdere, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal gennem en uddannelse eller på anden måde opfylde de kvalifikationskrav, der er fastlagt i bilag 3.

Bedriftværnslederen forestår opbygningen af den bedriftværnspligtige virksomheds bedriftværn, samt leder og har ansvaret for uddannelse af de medarbejdere, der indsættes til løsning af bedriftværnets opgaver.

Indtil indsatslederen fra det kommunale redningsberedskab kan overtage den tekniske ledelse af indsatsen varetager bedriftværnslederen ledelsen af bedriftværnets indsats.

Ved kommunalbestyrelsens påbud om oprettelse af bedriftværn, jf. § 1, stk. 2, fastlægges omfanget af den bedriftværnspligtige virksomheds fuldt udbyggede bedriftværn, herunder at den bedriftværnspligtige virksomhed mindst skal oprette en af følgende bedriftværnstyper afhængig af antallet af samtidigt beskæftigede:

1. For bedriftværnspligtige virksomheder med mindre end 25 samtidigt beskæftigede oprettes bedriftværn (type 1), der består af 1 bedriftværnsleder, 1 gruppefører og 4 medarbejdere,

1. for bedriftværnspligtige virksomheder til og med 100 samtidigt beskæftigede oprettes bedriftværn (type 2), der består af 1 bedriftværnsleder, 2 gruppeførere og 9 medarbejdere,

1. for bedriftværnspligtige virksomheder med mere end 100 samtidigt beskæftigede oprettes bedriftværn (type 3), der består af 1 bedriftværnsleder og 1 stedfortræder for denne samt 2 gruppeførere og 9 medarbejdere for hver påbegyndt 100 samtidigt beskæftigede.

Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der under hensyn til den bedriftværnspligtige virksomheds karakter og daglige beredskab oprettes et bedriftværn af et andet omfang og med en anden organisation end det, der fremgår af stk. 1 og af § 9, stk. 1 og 2.

Bedriftværnstyperne oprettes med kombinerede grupper til brandsluknings- og redningsindsatsen, jf. § 5, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan under hensyn til den bedriftværnspligtige virksomheds karakter pålægge den bedriftværnspligtige virksomhed at oprette grupper til specialopgaver, jf. § 5, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan godkende en anden sammensætning af grupperne til brandsluknings- og redningsindsatsen, jf. stk. 1.

Bedriftværnspersonalet

Bedriftværnspersonalet

De udpegede medarbejdere, jf. § 6, stk. 1 og 2, har pligt til under krise eller krig at indgå i bedriftværnet og at deltage i den fornødne uddannelse og i øvelser.

Den bedriftværnspligtige virksomhed giver samtidig med indsendelse af bedriftværnsplanen, jf. § 4, stk. 4, kommunalbestyrelsen orientering om de udpegede medarbejdere, jf. § 6, stk. 1.

Bedriftværnets materiel og udrustning

Bedriftværnets materiel og udrustning

Den bedriftværnspligtige virksomhed skal sikre, at det fuldt udbyggede bedriftværn, jf. § 4, stk. 2, råder over materiel og personlig udrustning i et omfang, så bedriftværnet kan varetage de opgaver, der er nævnt i § 5.

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med pålægget af bedriftværnspligten bestemme, hvilket materiel og hvilken udrustning der skal være til rådighed for et fuldt udbygget bedriftværn, herunder hvor meget der skal være anskaffet i fredstid.

Tilsyn m.v.

Tilsyn m.v.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de bedriftværnspligtige virksomheder, som kommunalbestyrelsen har pålagt at oprette bedriftværn. Tilsynet omfatter udarbejdelse af bedriftværnsplanen, jf. § 4, og den heri fastlagte organisation, jf. § 9, udpegning af bedriftværnets personale, jf. § 10, stk. 2, og anskaffelse af bedriftværnsmateriellet, jf. § 11, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan påbyde den bedriftværnspligtige virksomhed at afhjælpe mangler ved bedriftværnet og kan bestemme, at den bedriftværnspligtige virksomhed under krise eller krig skal afholde øvelser.

Kommunalbestyrelsen kan kræve oplysninger om den bedriftværnspligtige virksomhed til brug for udøvelsen af beføjelsen efter stk. 1, og kan ved eftersyn på den bedriftværnspligtige virksomhed påse, at reglerne i denne bekendtgørelse efterkommes.

Kommunalbestyrelsen kan ved eftersyn på de virksomheder, der er omfattet af § 2, påse, at de nævnte beredskabsforanstaltninger er etableret. Bestemmelsen gælder ikke for forsvarets etablissementer.

Eftersynet foretages uden retskendelse. Den, der foretager eftersynet, skal være i besiddelse af legitimation, udstedt af kommunalbestyrelsen, eller såfremt eftersynet foretages for flere kommuner, af de pågældende kommunalbestyrelser.

Det påhviler den bedriftværnspligtige virksomhed at foretage af- og tilmelding til vedkommende kommunalbestyrelse i tilfælde af den bedriftværnspligtige virksomheds flytning.

Nedlægges den bedriftværnspligtige virksomhed eller ændres produktionen i væsentlig grad, giver den bedriftværnspligtige virksomhed meddelelse herom til vedkommende kommunalbestyrelse. Medfører ændringen af den bedriftværnspligtige virksomheds produktion, at virksomheden ikke mere er omfattet af kriterierne i § 1, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen godkende, at bedriftværnet nedlægges.

Øvrige bestemmelser

Øvrige bestemmelser

Udgifterne til bedriftværnet påhviler den bedriftværnspligtige virksomhed.

Den bedriftværnspligtige virksomhed skal i tilfælde af krise eller krig iværksætte de beredskabsforanstaltninger, som kommunalbestyrelsen bestemmer, herunder udbygge det daglige beredskab i overensstemmelse med bedriftværnsplanen med henblik på umiddelbart at kunne bekæmpe virkningerne af begrænsede skader under krise eller krig, jf. § 4, stk. 2.

Ved iværksættelsen af beredskabsforanstaltninger efter stk. 1, udpeges og uddannes det bedriftværnspersonale, der ikke tidligere er uddannet, jf. § 6, stk. 2 og 3, og der anskaffes det materiel, som er påkrævet for at etablere et fuldt udbygget bedriftværn, og som ikke tidligere er anskaffet, jf. § 11, stk. 2.

De virksomheder, der er omfattet af § 2, skal i tilfælde af krise eller krig iværksætte de beredskabsforanstaltninger, som kommunalbestyrelsen bestemmer.

Enhver, der ved varsling om brand eller anden ulykke eller overhængende fare herfor befinder sig på den bedriftværnspligtige virksomheds område, har pligt til at efterkomme de anvisninger, der gives af bedriftværnet.

Foruden denne bekendtgørelses bestemmelser gælder tillige sådanne regler, som i medfør af beredskabsloven eller anden lovgivning måtte være fastsat om brand- og sikkerhedsforhold på virksomheder.

Straffebestemmelser

Straffebestemmelser

Den, der undlader at efterkomme påbud efter § 1, stk. 2, § 4, stk. 1-4, § 8, stk. 1, § 9, stk. 2, § 11, stk. 2, § 12, stk. 2 og 3, § 17, stk. 1, og § 18 straffes med bøde eller hæfte.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det bedriftværnspligtige personale, jf. § 10, stk. 1, er i medfør af beredskabslovens § 67, stk. 2, under krise eller krig omfattet af bestemmelserne i §§ 60 - 66 i beredskabsloven om straffe og disciplinarmidler.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 39 af 6. februar 1951 om bedriftværn.

Indenrigsministeriet, den 11. juni 1998, den 11. juni 1998

/Thorkild Simonsen Anders Nørregaard/

Bilag 1

a. Ad bekendtgørelse § 1, stk. 2, nr. 1

Bestemmelsen omfatter offentlige myndigheder og private og offentlige virksomheder og institutioner, der under krise eller krig er af væsentlig betydning for samfundets fortsatte funktion, f.eks.:

• Kommunale og amtskommunale forvaltninger og lign.,

• ministerier, styrelser, direktorater og lign.,

• domstole, politiembeder og andre statslige myndigheder og lign.,

• sygehuse,

• luft- og andre trafikhavne,

• entreprenørvirksomheder med beredskabskontrakter,

• kommunikationsvirksomheder/ centre,

• transportvirksomheder inden for fly-, skibs-, tog- og vejtrafik,

• forsyningsvirksomheder inden for varme-, kloak-, naturgas-, el-, olie-, drivmiddel- og vandforsyning,

• pengeinstitutter med beredskabskontrakter el. lign.,

• prioriterede virksomheder, jf. bekendtgørelse om prioriterede virksomheder m.v.

b. Ad bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 2

Bestemmelsen vedrører virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles faste, flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer og andre stoffer, der i forbindelse med brand eller anden skade kan udgøre en væsentlig risiko for personer, ejendom eller miljøet. Det drejer sig om virksomheder, der er omfattet af følgende regler om:

• Opbevaring af visse former for nitrocellulose,

• opbevaring af chlorater og perchlorater,

• opbevaring af faste ammoniumnitratholdige produkter med højt nitrogenindhold,

• fyrværkeri,

• brandfarlige væsker,

• F-gas (Flaskegas),

• eksplosivstoffer,

• våben og ammunition,

• krigsmateriel,

• vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld (Seveso),

• genteknologi.

Andre tilsvarende regler, herunder regler der fastsættes i medfør af beredskabslovens § 33.

c. Ad bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3

Bestemmelsen vedrører virksomheder, som på grund af deres produktion eller oplags størrelse kan udgøre en risiko for omgivelserne, og som er beliggende i tæt bebyggede områder med blandet boligbebyggelse og industri.

Det drejer sig om virksomheder, der omfattet af følgende regler om:

• Sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker,

• træbearbejdning og træoplag,

• plast,

• korn- og foderstofvirksomheder,

• visse brandfarlige virksomheder og oplag,

• brandværnsforanstaltninger ved fremstilling og oplagring af mel.

Andre tilsvarende regler, herunder regler der fastsættes i medfør af beredskabslovens §33.

Bilag 2

Ad bekendtgørelsens § 2

Kommunalbestyrelsens beføjelser efter § 1, stk. 2, gælder ikke for visse typer af virksomheder.

Det er en betingelse, at virksomheden har afdelinger i flere kommuner, og at den etablerer beredskabsforanstaltninger til ved egne hjælpemidler umiddelbart at kunne beskytte et organisatorisk eller fysisk sammenhængende system mod virkningerne af begrænsede skader under krise eller krig.