Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (* 1) (Tilskud til renere produkter m.v.)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
LOV nr 408 af 26/06/1998
(Stk. 2)
§ 1. I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997, foretages følgende ændringer:( 1) 1. Efter § 53 indsættes: »§ 53 a. Miljø- og energiministeren kan for at sikre en effektiv bortskaffelse af affald hidrørende fra materialer, produkter eller varer, herunder emballage, anvende de i § 53, stk. 1, nævnte gebyrer til tilskud til indsamling og bortskaffelse af affald hidrørende fra materialer, produkter eller varer, herunder emballage, og til dækning af udgifter til administration af disse gebyrer og tilskud, herunder kontrol, information, evaluering m.v. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan henlægge administrationen af tilskud efter stk. 1 til private organisationer, foreninger og lign. Miljø- og energiministeren kan foretage kvartalsvis forudbetaling til dækning af udgifter til tilskud, administration, kontrol, information, evaluering m.v.
§ 53b. Enhver, der frembringer eller bortskaffer, herunder indsamler, forarbejder eller forbrænder, materialer, produkter eller varer, herunder emballage, skal efter anmodning meddele Miljø- og Energiministeriet enhver oplysning, der er af væsentlig betydning for administrationen af § 53 a.« 2.
(Stk. 2)
§ 54a. ffattes således: »§ 54. Tilskud kan gives til udrednings- og udviklingsprojekter samt til formidlings- og informationsvirksomhed. Tilskud kan gives til projekter, der har til formål at nedsætte miljøbelastningen i forbindelse med udvikling, produktion, afsætning eller anvendelse af produkter eller i forbindelse med håndtering af det affald, der opstår i hele produktets livscyklus. Nedsættelsen af miljøbelastningen skal ske gennem fremme af renere teknologi eller genanvendelse. Der kan gives tilskud til udredning om og udvikling af metoder, værktøjer, processer, produktionsudstyr og produkter, herunder transport- og serviceydelser. Det er en betingelse for tilskud, at projekterne har nyhedsværdi. Stk. 2. Der kan gives tilskud på indtil 25 pct. af projektomkostningerne til udviklingsaktiviteter, som er en konkretisering af resultaterne af industriel forskning i en plan, et projekt eller en tegning for nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser, der er ændret eller forbedret, uanset om de er bestemt til salg eller udnyttelse, herunder skabelse af en første prototype, der ikke kan udnyttes kommercielt (prækonkurrencestadiet). Stk. 3. Der kan gives tilskud på indtil 50 pct. af projektomkostningerne til industriel forskning. Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 og 3 kan øges med indtil 10 pct, hvis tilskuddet gives til små og mellemstore virksomheder. Stk. 5. Der kan gives tilskud på indtil 100 pct. af projektomkostningerne til projekter, hvis resultat kommer en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt til gode. Tilskud må ikke udgøre statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 92, stk. 1, nævnte betydning. Stk. 6. Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder.« 3. Efter § 54 indsættes: »§ 54 a. Tilskud til de i §§ 54 b, 54 c og 54 d anførte projekter kan ikke overstige de af Europa-Kommissionen til enhver tid fastsatte beløbsgrænser for støtteordninger i Kommissionens meddelelser om støtteordninger, der ikke skal anmeldes til Kommissionen, fordi støttebeløbet ikke antages at ville medføre nogen mærkbar påvirkning af samhandelen og konkurrencen mellem medlemslandene af Fællesskabet (de minimis-støtteordninger). Tilskud efter §§ 54 b, c og d kan ikke gives til projekter inden for trans-port-, landbrugs- og fiskerisektorerne samt stål-, skibsbygnings- og kulindustrien. Der kan ikke ydes tilskud til eksportfremmende projekter. Stk. 2. Tilskud der gives til foreninger, organisationer og offentlige myndigheder er ikke underlagt de beløbsmæssige grænser fastsat i de i stk. 1 nævnte meddelelser, medmindre tilskuddene gives til virksomheder drevet af disse.
(Stk. 4)
§ 54b. Der kan gives tilskud til projekter, der har til formål at gennemføre produktudvikling baseret på livscyklusanalyse, miljøbevidst indkøbspolitik eller miljøledelse. Tilskud kan bl.a. gives til vidensopbygning, bistand til faglig rådgivning fra eksterne konsulenter, proces- og produktudviklingsaktiviteter med miljømæssige aspekter, medarbejderuddannelse og organisationsudvikling, formidling og dokumentation. Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå tilskud, at tilskudsmodtageren ansætter en eller flere nye medarbejdere i et tidsrum svarende til mindst et halvt årsværk til sikring af projektets gennemførelse, eller at tilskudsmodtagerens medarbejdere gennemfører efteruddannelsesforløb til sikring af projektets gennemførelse. Det er endvidere en betingelse, at tilskudsmodtageren har etableret eller etablerer et tilfredsstillende miljøledelsessystem. Stk. 3. Der kan gives tilskud på indtil 50 pct. af projektomkostningerne. Stk. 4. Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder.
(Stk. 3)
§ 54c. Der kan gives tilskud til meromkostninger i forbindelse med tildeling af det europæiske eller det nordiske miljømærke. Stk. 2. Der kan gives tilskud på indtil 50 pct. af meromkostningerne per tildelt miljømærke. Meromkostningerne kan bl.a. bestå i udgifter til fremskaffelse af nødvendig dokumentation, lønomkostninger eller konsulentydelser. Miljø- og energiministeren kan dog fastsætte en beløbsmæssig maksimumsgrænse for tilskud. Stk. 3. Tilskud kan gives til små og mellemstore virksomheder, der som de første inden for en produktgruppe tildeles de i stk. 1 nævnte miljømærker. Miljø- og energiministeren beslutter, hvilke produktgrupper der kan gives tilskud til efter stk. 1, og fastsætter antallet af tilskudsmodtagere samt tidsfrister for ansøgning om tilskud.
(Stk. 4)
§ 54d. Der kan gives tilskud til affaldsprojekter, der har til formål at begrænse problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Tilskud kan gives til udrednings- og udviklingsprojekter samt til formidlings- og informationsprojekter. Stk. 2. Tilskud kan gives til udvikling af processer, metoder, produktionsudstyr og produkter inden for affaldsområdet. Tilskud kan gives såvel til almennyttige projekter som til virksomhedens egne projekter. Det er en betingelse for tilskud, at projekterne har nyhedsværdi. Stk. 3. Der kan gives tilskud på indtil 75 pct. til projekter som nævnt i stk. 1, hvis resultaterne alene tilhører den eller de ansøgende virksomheder. Der kan gives tilskud på indtil 100 pct. til almennyttige projekter, hvis resultaterne kommer en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt til gode. Stk. 4. Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder.« 4.
(Stk. 5)
§ 55a. ffattes således: »§ 55. Tilskud på indtil 25 pct. kan gives til anlægsinvesteringer til produktionsformål inden for genanvendelse. Stk. 2. Tilskud på indtil 30 pct. kan gives til anlægsinvesteringer til indsamlingsordninger for alle affaldstyper. Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 og 2 kan øges med indtil 10 pct., hvis tilskuddet gives til små og mellemstore virksomheder. Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud til anlægsinvesteringer efter stk. 1 og 2, at ansøgeren kan sandsynliggøre, at investeringen medfører en varigt øget genanvendelse af produkter, materialer eller spildprodukter, hvorved miljøbelastningen nedsættes væsentligt, eller hvorved der finder en hensigtsmæssig udnyttelse sted af de pågældende produkter, materialer eller spildprodukter. Der kan ikke gives tilskud efter stk. 1 til anlæg, som i væsentlig grad vil påvirke konkurrenceforholdene til ugunst for eksisterende virksomheder. Stk. 5. Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder.« 5. I
§ 55a. ændres i stk. 1 »Ministeren« til: »Miljø- og energiministeren«, og i stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »Ministeren har« til: »Der er«. 6. I
§ 55a. ophæves stk. 2, og i stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »efter stk. 2« til: »efter § 56, stk. 3«. 7.
§ 55c. ophæves. 8.
(Stk. 3)
§ 56a. ffattes således: » § 56. Miljø- og energiministeren nedsætter et eller flere råd, der prioriterer indsatsen for tilskud i henhold til §§ 54-55 samt rådgiver miljø- og energiministeren om miljøindsatsen for produkter og den tekniske udvikling inden for affaldsområdet. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder og organisationer der indstiller medlemmer til det eller de nedsatte råd samt om rådets eller rådenes virksomhed. Stk. 2. Miljø- og energiministeren træffer afgørelse i sager om tilskud i henhold til §§ 54-55. Miljø- og energiministeren kan bemyndige de i stk. 1 nævnte råd til helt eller delvis at udøve denne beføjelse og kan i den forbindelse fastsætte, at rådenes afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter §§ 53 a-55 a, herunder om behandling af ansøgninger, ansøgningers form og indhold, tidsfrister, vilkår for ydelse af tilskud, udbetaling af tilskud, bortfald af afgivne tilsagn, tilbagebetaling af tilskud og renter heraf, patentrettigheder, regnskaber, revision samt tilsyn og kontrol m.v. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at ansøgere efter §§ 53 a og 55 a har pligt til for egen regning at foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer og affaldsstoffer.« 9. Efter § 56 indsættes: » § 56 a. Enhver, der modtager tilskud efter §§ 54-55, er forpligtet til at give meddelelse, hvis vilkår for tilskud ikke overholdes, og skal endvidere efter anmodning herom meddele Miljø- og Energiministeriet enhver oplysning, der har betydning for modtagelsen af tilskud.« 10. I
(Stk. 3)
§ 57i. ndsættes som stk. 2-4: » Stk. 2. Der kan gives tilsagn om tilskud efter §§ 54-55 ud over finansåret. Stk. 3. For tilskud efter dette kapitel kan der stilles krav om, at tilskud anvises til en konto i et pengeinstitut. Stk. 4 . Op til 20 pct. af tilskud efter dette kapitel kan tilbageholdes og anvendes til modregning med virksomheders eventuelle restancer til det offentlige.« 11.
§ 110. , stk. 1, nr. 11, affattes således: »11) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger efter §§ 53 b, 55 b eller 56 a eller«. 12.
§ 110. , stk. 1, nr. 12, affattes således: »12) undlader at efterkomme godkendelsesmyndighedens eller klageinstansens afgørelse om at etablere sikkerhedsstillelse efter § 39 a.« 13. I
§ 110. , stk. 3, ændres »§ 55 a« til: »§ 56, stk. 3«.
(Stk. 2)
§ 2. Stk. 1 . Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og energiministeren. Stk. 2. Regler, der er udstedt efter § 53, § 55 a og § 56, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov. Givet på Amalienborg, den 26. juni 1998 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Svend Auken Officielle noter ( 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EØF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald samt Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts om affald. Lovens bestemmelser er i medfør af artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EØF om emballage og emballageaffald notificeret efter informationsproceduren i direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter med senere ændringer ved direktiv 88/182/EF og direktiv 94/19/EF.
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 20. december 2002