Bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Til lønindtægt regnes

1. de indkomster, der efter kildeskattelovgivningen anses for A-indkomst og er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand,

1. arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser,

1. A-indkomst, som en aktionær eller anpartshaver har indtjent ved arbejde for selskabet,

1. ydelser efter lov om orlov.

Til lønindtægt regnes endvidere følgende indkomster, selv om de ikke anses for A-indkomst, jf. stk. 1:

1. løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning,

1. værdi af fri kost og andre naturalydelser, der ydes som vederlag i et tjenesteforhold,

1. løn udbetalt af fremmede stater, af internationale organisationer, herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne, samt af fremmede staters herværende udsendte konsuler, og

1. anden B-indkomst, som er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand.

Værnepligtsløn ved forsvaret og civilforsvaret samt rådighedsvederlag inden for hjemmeværnet er omfattet af de bestemmelser, der er fastsat for lønindtægt.

Til indtægt som selvstændig erhvervsdrivende regnes erhvervsindtægter, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og som ikke efter stk. 1-3 regnes for lønindtægt.

Indtægt som medarbejdende ægtefælle regnes som selvstændig erhvervsindtægt, medmindre der er tale om en lønaftale efter kildeskattelovens § 25 A.

Godtgørelser for medlemsskab af eller som medhjælp for bestyrelse, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som i væsentlig grad skyldes den sikredes egen arbejdsindsats, regnes til selvstændig erhvervsindtægt. I medfør af sygedagpengelovens § 2, stk. 2, nr. 2 og 3, fastsættes:

Personer med indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet (Kongeriget Danmark med undtagelse af Færøerne og Grønland), kan opnå dagpenge på grundlag af lønindtægt eller selvstændig erhvervsindtægt, når

1. indtægten er skattepligtig i et andet land, på Færøerne eller i Grønland,

1. de ikke har eller ikke længere har ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter et andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne og Grønland, og

1. en af følgende to betingelser er opfyldt:

a) at de har ophold her i landet,

b) at de har ophold i Grønland eller på Færøerne, og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk skib.

Personer, der efter EF-reglerne om social sikring er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring, kan ikke opnå dagpenge efter stk. 1, så længe de er omfattet af denne lovgivning.

Personer, der efter EF-reglerne om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til dagpenge, selv om deres indtægt ikke er skattepligtig her i landet.

Personer med skattepligtig indtægt her i landet kan ikke opnå dagpenge, så længe de har ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt

1. efter et andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller Grønland, eller

1. efter EF-reglerne er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring.

Får en person løn under sygdom, barsel eller adoption fra en udenlandsk arbejdsgiver, har arbejdsgiveren ret til at få udbetalt dagpengerefusion, jf. lovens § 26. I medfør af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9, stk. 7, fastsættes:

Sager om dagpenge til en person, der har ophold i udlandet, på Færøerne eller Grønland, behandles af den kommune, som senest har været pågældendes handlekommune, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Hvis den person, som sagen vedrører, ikke har haft ophold i Danmark, behandles sagen

a) for så vidt angår lønmodtagere af den kommune, hvor arbejdsgiveren eller arbejdsgiverens repræsentant har hjemsted, subsidiært den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres,

b) for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende af den kommune, hvor den selvstændige virksomhed eller virksomhedens repræsentant har hjemsted, subsidiært den kommune, hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed udfører hovedparten af sit arbejde.

Hvis der ikke kan udpeges nogen handlekommune efter stk. 1 eller stk. 2, behandles sagen af den kommune, som den person, sagen vedrører, ud fra en samlet vurdering af de geografiske/økonomiske forhold har stærkest tilknytning til.

Tvivlstilfælde med hensyn til, hvilken kommune der skal behandle en sag efter § 3, afgøres endeligt af det sociale nævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under.

Beskæftigelseskrav

Beskæftigelseskrav

Ved anmodning om dagpenge fra kommunen efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 4, og efter § 11 skal lønmodtageren ved lønsedler eller lignende dokumentere,

1. hos hvilke arbejdsgivere vedkommende har været ansat inden for de sidste 13 uger før sygemeldingen,

1. dato for ansættelsen i hvert enkelt arbejdsforhold, og hvor længe det varede, og

1. beskæftigelsens omfang i hvert enkelt arbejdsforhold angivet i uger og timer.

Ved anmodning om dagpenge fra kommunen til en nyansat eller genansat skal den arbejdsgiver, hos hvem den aktuelle sygemelding fandt sted, oplyse,

1. hvornår lønmodtageren blev ansat i virksomheden,

1. omfanget af lønmodtagerens beskæftigelse angivet i uger og timer, og

1. om lønmodtageren tidligere har været ansat hos arbejdsgiveren og i så fald hvornår senest og i hvor mange uger og timer.

Ved vurderingen af, om dagpengelovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, er opfyldt, bortses der fra perioder på indtil 1 år, hvor der er ydet orlovsydelse efter lov om orlov.

Ved vurderingen af, om lovens § 4, stk. 1, er opfyldt, bortses fra perioder på indtil 2 år, hvori der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service § 29, § 104 og sygedagpengelovens § 19 a.

Anmeldelse og dokumentation m.v.

Anmeldelse og dokumentation m.v.

Anmeldelse af sygdom til arbejdsgiveren foretages telefonisk senest 2 timer efter, at lønmodtageren skulle være mødt på arbejdet, medmindre der i personalecirkulære og lignende er fastsat andre regler.

Hvis lønmodtageren ikke har adgang til telefon, påhviler det den pågældende ved ansættelsen at indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, hvordan anmeldelse af sygdom skal foretages.

Anmelder lønmodtageren sygefraværet for sent til arbejdsgiveren, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren til og med anmeldelsesdagen.

Arbejdsgiveren kan tidligst kræve en skriftlig sygemelding (tro- og loveerklæring) i hænde på 2. fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes ikke.

Varer sygefraværet mindre end 2 arbejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at den skriftlige sygemelding afleveres den dag, hvor arbejdet genoptages.

Den lægeerklæring, som en arbejdsgiver kan forlange udstedt efter en personlig konsultation hos lægen, kan tidligst forlanges udstedt på 4. sygedag og ikke på lørdage og søn- og helligdage.

Når særlige omstændigheder foreligger, kan arbejdsgiveren forlange, at lægeerklæringen udstedes på 1. sygedag, dog ikke på lørdage og søn- og helligdage. I så fald skal arbejdsgiveren på forhånd have udfærdiget en skriftlig anmodning til lægen, hvoraf det fremgår, hvilke konkrete sygefravær inden for en bestemt periode der begrunder ønsket om en 1. dags lægeerklæring.

Arbejdsgiveren kan tidligst forlange en lægeerklæring i hænde dagen efter, at den er forlangt udstedt efter stk. 1 og 2, og ikke på søn- og helligdage.

Hvis den skriftlige sygemelding (tro- og loveerklæringen) eller lægeerklæringen afleveres efter fristens udløb, bortfalder retten til dagpenge fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren har modtaget erklæringen. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde, gør indsigelse over for lønmodtageren mod dokumentationens form eller forsinkelse. Anmeldelse og dokumentation ved anmodning om dagpenge fra kommunen

Anmeldelse af sygdom til kommunen skal ske på en blanket, der udleveres af kommunen. Kommunen kan i særlige tilfælde forlange tidligere anmeldelse end fastsat i lovens § 6, stk. 2, og § 10, stk. 4.

Hvis anmodning om dagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i lovens § 6, stk. 2, og § 10, stk. 4, eller fastsat af kommunen efter bekendtgørelsens § 11, indtræder retten til dagpenge først fra anmodningens modtagelse.

Hvis der ved anmodningen om dagpenge ikke foreligger dokumentation i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 27, stk. 2, eller stk. 3, indtræder retten til dagpenge først fra det tidspunkt, hvor dokumentation foreligger, og der er indgivet fornyet anmodning.

Kommunen kan kræve, at den sikrede inden for en nærmere fastsat frist afleverer lægeerklæring som dokumentation for, at fraværet skyldes sygdom.

Hvis lægeerklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har angivet, bortfalder retten til dagpenge fra kommunen fra og med den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen. Dispensation fra anmeldelses- og dokumentationsfrister ved anmodning om dagpenge fra kommunen.

Hvis anmodning om dagpenge indgives efter udløbet af de frister, der er angivet i lovens § 6, stk. 2, og § 10, stk. 4, kan kommunen udbetale dagpenge for tiden før anmodningen, når pågældende på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret, eller når der i øvrigt er særlige undskyldende forhold, der har bevirket, at anmeldelse ikke er sket rettidigt.

Når anmodningen indgives mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden, er dispensation fra anmodningsfristen udelukket, jf. dog stk. 2.

Hvis arbejdsgiveren har udbetalt løn eller dagpenge i 6 måneder eller mere, uden at arbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet til kommunen, kan der dispenseres fra anmodningsfristen for lønmodtagere, hvis anmodningen om dagpenge indgives senest 4 uger efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt, og lønmodtageren ikke længere er ansat hos arbejdsgiveren.

Hvis en dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller udebliver, kan kommunen se bort herfra, når der foreligger fyldestgørende begrundelse for dette, jf. bekendtgørelsens § 14. Arbejdsgiverens anmeldelse af fravær og krav om refusion.

En privat arbejdsgiver, der yder løn under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 4 uger efter 1. fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over den periode, hvori arbejdsgiveren har pligt til at udbetale dagpenge.

En arbejdsgiver, der efter lovens §§ 26- 28 er berettiget til dagpengerefusion, skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens opholdskommune. Arbejdsgiverens refusionskrav skal fremsættes over for lønmodtagerens opholdskommune inden 6 uger efter første fraværsdag. Ved en lønmodtagers fortsatte fravær kan krav om refusion ikke fremsættes med mindre end 1 måneds mellemrum.

Har arbejdsgiveren anmeldt sygefraværet til rette tid, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.

Kommunen kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Når anmodningen om refusion indgives senere end 6 måneder efter 1. fraværsdag , er dispensation udelukket.

Arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt i forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel og adoption skal indgives til kommunen inden 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Indgives anmodningen efter denne frist, bortfalder retten til refusion.

Der kan ikke ydes refusion for løn eller dagpenge udbetalt i forbindelse med fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser.

Anmeldelse af sygefravær og refusionskrav indgives på en blanket, som udleveres af kommunen og underskrives af både arbejdsgiver og lønmodtager.

Der kan ses bort fra lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens oplysninger på blanketten, når ganske særlige grunde taler for det, og arbejdsgiveren på anden fyldestgørende måde dokumenterer fravær eller krav på refusion.

Beregning af dagpenge til lønmodtagere.

Beregning af dagpenge til lønmodtagere.

Til lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid eller timefortjeneste beregnes dagpenge under sygefraværet på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden.

Samme beregningsmåde kan anvendes til lønmodtagere, hvis beskæftigelse ved sygdommens indtræden er eller under sygeperioden midlertidigt ville have været afbrudt på grund af produktionsstop som følge af råvaremangel, vejrlig og lignende, såfremt timefortjenesten ikke kan fastslås.

Hvis antallet af arbejdstimer i 4- ugers perioden ikke kan anses for sædvanligt, anvendes det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste inden for de sidste 13 uger før sygdommens indtræden.

Medmindre andet er oplyst, udbetales dagpenge efter stk. 1-3 efter en 5 dages uge med lige store andele pr. dag.

Ved skiftende arbejdstid i en på forhånd fastlagt turnus, hvor arbejdstiden i enkelte uger i turnusperioden overstiger normaltimetallet, kan der udbetales mere end det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2.

For hele turnusperioden kan der pr. arbejdstime højst udbetales det i lovens § 9, stk. 2, nævnte ugebeløb divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden.

Ved arbejde i holddrift, hvor den normale overenskomstmæssige arbejdstid på 2. og 3.skift afviger fra den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde, beregnes dagpengene pr. time på grundlag af et særligt timebeløb. Dette fås ved at dividere den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde med den normale overenskomstmæssige arbejdstid for arbejde på 2. henholdsvis 3. skift. Den derved fremkomne omregningsfaktor ganges med det maksimale timebeløb efter lovens § 9, stk. 2.

Ved weekendarbejde, hvorved forstås arbejde, der i henhold til gældende overenskomst som udgangspunkt alene udføres på lørdag/søndag, og hvorved den overenskomstmæssige arbejdsforpligtelse herved er opfyldt, beregnes et særligt timebeløb ved at dividere den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde med den normale overenskomstmæssige arbejdstid for weekendarbejde og gange med det maksimale timebeløb efter lovens § 9, stk. 2.

Hvis sygdommen indtræder, eller barselorlov påbegyndes under aftalt arbejdsfordeling, beregnes dagpengene på grundlag af henholdsvis mistet timeindtægt og mistede arbejdsløshedsdagpenge. Ved ophør af arbejdsfordeling beregnes dagpengene alene på grundlag af den mistede timeindtægt.

For lønmodtagere med ukendt arbejdstid anvendes samme beregningsmåde som efter ATP-loven, når det gennemsnitlige ugentlige timetal inden for de sidste 4 uger før sygdommens indtræden skal opgøres. Hvis indtjeningen i 4 ugers perioden ikke kan anses for sædvanlig, anvendes i stedet indtjeningen inden for de sidste 13 uger før sygdommens indtræden. For provisionslønnede sælgere foretages beregningen dog på grundlag af indtægten i de sidste 9 måneder før sygdommens indtræden.

Dagpengebeløbet udgør det efter lovens § 9, stk. 2, beregnede timebeløb ganget med det gennemsnitlige antal timer opgjort efter stk. 1, jf. dog lovens § 9, stk. 4.

Medmindre andet er oplyst, udbetales dagpenge efter en 5 dages uge med lige store andele pr. dag.

Feriegodtgørelse medregnes ikke ved beregningen af timeindtægten i medfør af lovens § 9, stk. 1.

Dagpenge til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er delvis arbejdsledige og har et varierende antal arbejdstimer pr. uge, jf. bekendtgørelsens § 20, beregnes på grundlag af det gennemsnitlige antal ledighedstimer i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden.

Hvis medlemmet har været ledigt i mindre end 4 uger, beregnes dagpengene på grundlag af det gennemsnitlige antal ledighedstimer i den tid, lønmodtageren har været ledig.

Dagpenge til nyuddannede, jf. lovens § 4, stk. 1, nr.3, udgør samme beløb, som pågældende kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt.

Dagpenge til personer, der før dagpengeperiodens begyndelse modtog godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service § 29, § 104 og sygedagpengelovens § 19a beregnes på grundlag af den beskæftigelse, som de pågældende ville have haft, hvis de havde været i arbejde.

Dagpenge til personer, der har været beskæftiget om bord i et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, beregnes på samme måde som efter Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Beregning af dagpenge til personer med selvstændig

Beregning af dagpenge til personer med selvstændig

Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, har ret til dagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden, dog højst det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2.

Som dokumentation for arbejdsfortjenesten anvendes skattevæsenets årsopgørelse for det senest regnskabsår på grundlag af indgivet selvangivelse. Hvis selvangivelse er indgivet rettidigt, men årsopgørelsen på grundlag heraf endnu ikke foreligger, anvendes årsopgørelsen for det seneste forudgående regnskabsår. Det samme gælder , hvis der er bevilget udsættelse med indsendelse af selvangivelsen.

Hvis den selvstændige har drevet virksomhed i en kortere periode, således at selvangivelse som selvstændig for et helt regnskabsår ikke er indgivet, anvendes i stedet

1. den seneste årsopgørelse som lønmodtager eller

1. et revisorattesteret regnskab for virksomheden for et helt år opgjort efter samme principper som årsopgørelsen. Regnskabet skal senest være kommunen i hænde 6 uger efter anmodningen om dagpenge.

Det er en betingelse for retten til dagpenge, at den selvstændige erhvervsdrivende afleverer dokumentation i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

Selvstændige, der har tegnet en frivillig forsikring efter lovens § 20, er berettiget til mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2, uanset om der kan dokumenteres en arbejdsfortjeneste.

Som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 1, anvendes årsopgørelsens oplysninger om

1. overskud af virksomhed og udlejningsejendom korrigeret for renteudgifter og renteindtægter, der vedrører virksomheden,

1. indtægt overført til medarbejdende ægtefælle,

1. egne sygedagpenge og andre indtægter, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4 og 6, og

1. egne henlæggelser til investeringsfond.

Som beregningsgrundlag for en medarbejdende ægtefælle, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 1, anvendes årsopgørelsens oplysninger om

1. indtægt overført til medarbejdende ægtefælle,

1. egne sygedagpenge og andre indtægter, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4 og 6, og

1. egne henlæggelser til investeringsfond.

Dagpenge udbetalt efter bekendtgørelsens § 27, stk. 5, og dagpengebeløbet beregnet efter bekendtgørelsens § 28, stk. 1 og 2, kan ikke reguleres som følge af senere ændring af arbejdsfortjenesten. Dagpengene udbetales efter en 6 dages uge med lige store andele pr. dag.

Ved beregning af dagpenge til personer, der før dagpengeperiodens begyndelse modtog en godtgørelse efter lov om social service §§ 29 og 104, samt sygedagpengelovens § 19a anvendes årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår eller et revisorattesteret regnskab, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 3, nr.2.

Har en person modtaget ydelse efter lov om orlov, beregnes dagpengene på grundlag af årsopgørelsens oplysninger om størrelsen af den udbetalte orlovsydelse samt overskud ved den selvstændige erhvervsvirksomhed eller et revisorattesteret regnskab, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 3, nr. 2.

For selvstændige medregnes forudgående beskæftigelse som lønmodtager ved opgørelsen af, om betingelsen i lovens § 10, stk. 2, er opfyldt.

Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet, jf. lovens § 10, stk. 2, er opfyldt, bortses fra perioder på indtil 2 år, hvori der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service §§ 29 og 104 samt sygedagpengelovens § 19 a. Ved ydelser efter lov om orlov bortses der fra perioder på indtil 1 år.

Nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom

Nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom

Lønmodtagere, der ikke er fuldt udarbejdsdygtige på grund af sygdom, har ret til nedsatte dagpenge, Hvis fraværet er mindre end 4 timer pr. uge, kan der ikke ydes dagpenge.

1. når lægen skønner, at et arbejde kun kan bestrides delvis, eller

1. når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvis fravær fra arbejdet.

Til personer med selvstændig erhvervsindtægt ydes nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, når lægen skønner, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.

Til lønmodtagere ydes nedsatte dagpenge fra kommunen ved graviditet Nedsatte dagpenge udbetales, når fraværet fra arbejdet udgør mindst 4 timer pr. uge.

1. under delvis fravær fra arbejdet før 4-ugers perioden før forventet fødsel,

a) når lægen skønner, at arbejdet kun kan bestrides delvis på grund af sygeligt forløbende graviditet, der medfører risiko for kvindens helbred eller for fostret, eller

b) når to eller flere behandlinger, der af samme årsag er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvis fravær fra arbejdet,

c) når arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostret,

1. under delvis fravær fra arbejdet i 4-ugers perioden før fødslen.

Til personer med selvstændig erhvervsindtægt udbetales nedsatte dagpenge fra kommunen ved graviditet i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. la og 1c, når den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. Til selvstændige erhvervsdrivende kan der udbetales nedsatte dagpenge under delvis fravær i 4-ugers perioden.

Til lønmodtagere udbetales nedsatte dagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær. For arbejdsledige nedsættes dagpengene i sygdomstilfælde i forhold til lægens skøn over graden af uarbejdsdygtigheden.

Til personer med selvstændig erhvervsindtægt udbetales nedsatte dagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af dagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.

Genoptagelse af arbejdet i mindre omfang, deltagelse i fagpolitisk

Genoptagelse af arbejdet i mindre omfang, deltagelse i fagpolitisk

Til personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, kan der ydes dagpenge uanset deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse, når uddannelse og erhvervsarbejde før sygefraværet er foregået sideløbende. Der kan endvidere ydes dagpenge, hvis en erhvervsmæssig uddannelse påbegyndes under sygefraværet, når der højst er 6 timers undervisning pr. uge, når uddannelsen er forenelig med sygebehandlingen og ikke forhaler helbredelsen, og når den ikke udskyder iværksættelse af erhvervsmæssig revalidering.

En person kan deltage i erhvervsmæssig uddannelse udover de 6 timer, som er nævnt i stk. 1, fra det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om iværksættelse af revalidering og indtil det tidspunkt, hvor revalidering iværksættes.

Ved beregning af nedsatte dagpenge ved barsel og adoption, jf. lovens § 16 a, stk. 2-4, anvendes bekendtgørelsens § 33 .

Faderen kan overtage moderens ret til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen, hvis moderen er død eller på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet.

Moderen har ret til sygedagpenge fra kommunen i den periode, hvor faderen har overtaget moderens ret efter stk. 1, hvis hun på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet og iøvrigt opfylder lovens betingelser.

Moderen kan overtage faderens ret til dagpenge i uge 25 og 26 efter fødslen, hvis han er død eller på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet, og moderen i øvrigt opfylder lovens betingelser for ret til dagpenge.

Forlængelse af dagpengeperioden

Forlængelse af dagpengeperioden

Ved kommunens forlængelse af dagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i lovens § 22, stk. 1, tages det i betragtning,

1. at det må anses for overvejende sandsynligt, at der vil blive iværksat arbejdsprøvning, eller

1. at den pågældende er under eller venter på lægebehandling, der må antages at kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for 26 uger.

Forlængelse udover 26 uger kan ske, når

1. den pågældende lider af alvorlig sygdom, der kræver langvarig behandling, og efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for de følgende 26 uger, eller

1. den pågældende har en alvorlig lidelse, hvor mulighederne for helbredelse ikke skønnes at være til stede.

Ved afgørelsen af, om dagpengeretten kan forlænges i medfør af bekendtgørelsens § 37, nr. 2, og § 38, nr. 1, bortses fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.

Kommunen kan forlænge dagpengeperioden for personer under 70 år, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i lovens § 23, stk. 1, når det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at den pågældende inden for et kortere tidsrum, dog højst 26 uger, på ny vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.

Opfølgning

Opfølgning

Når sygefraværet har varet i 8 uger, skal kommunen snarest muligt indhente en lægeerklæring. Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af erklæringen. Overskridelse af fristen, som skyldes dagpengemodtagerens forhold, medfører, at retten til dagpenge bortfalder, indtil erklæringen modtages, jf. lovens § 8, stk. 2.

Kommunen kan undlade at indhente lægeerklæring i de tilfælde, hvor der allerede foreligger en egnet erklæring, eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra hospital/klinik kan indhentes.

Ved opfølgningen af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet, gælder samme forpligtelser som for personer, der bor i Danmark, med de indskrænkninger, der følger af særlige bestemmelser om administration efter EØS-reglerne eller EF-forordning nr. 574/72 og administrative aftaler til konventioner og internationale overenskomster om social sikring

Når helbredstilstanden er stationær, og kommunen skønner, at sikrede ikke er berettiget til social pension eller revalidering, skal dagpengeudbetalingen ophøre.

Aftale om dagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom m.v.

Aftale om dagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom m.v.

Arbejdsgiveren kan ved aftale med lønmodtageren opnå ret til at få refunderet et beløb, der svarer til de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren i de første 2 uger af sygefraværet. Aftalen, der skal være skriftlig, skal godkendes af den kommune, hvor lønmodtageren har ophold ved aftalens indgåelse, jf. bekendtgørelsens § 3. Den skal indeholde oplysning om arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse samt sygdommens art. Retten til refusion har virkning fra aftalens indgåelse og omfatter kun det bestående ansættelsesforhold.

En sådan aftale kan indgås, Aftalen gælder for 1 år ad gangen og omfatter kun fravær på grund af lidelsen. Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen i det forløbne år ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold.

1. når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentlig forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse. Fraværet på grund af lidelsen skal skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år. I tvivlstilfælde kan det faktiske hidtidige fravær på grund af lidelsen tillægges betydning i vurderingen,

1. når lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, og indlæggelsen eller behandlingerne var besluttet på ansættelsestidspunktet, eller

1. når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt dagpenge eller løn i 2 uger for samme lidelse inden for de sidste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen.

Arbejdsgiverens ret til refusion omfatter dagpenge udbetalt i forbindelse med fravær ved indlæggelser, behandlinger, efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og eventuelt nødvendig rekreation i forbindelse hermed.

Ved arbejdsbetingede lidelser gælder arbejdsgiverens ret til refusion dog ikke, hvis den aktuelle sygeperiode skyldes arbejdsgiverens tilsidesættelse af bestemmelser i arbejdsmiljøloven.

Kommunen kan indhente lægeerklæring om, at lønmodtagerens langvarige eller kroniske lidelse i væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko, og dokumentation for, hvornår indlæggelse eller behandling er besluttet og har fundet sted. Erklæringen betales af kommunen.

Kommunen kan endvidere i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til belysning af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af kommunen.

Dagpenge under ophold i udlandet

Dagpenge under ophold i udlandet

Der kan i forbindelse med en sygeperiode udbetales dagpenge under rekreationsophold i udlandet, hvis opholdet inden afrejsen er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde.

Der kan udbetales dagpenge i forbindelse med sygebehandling i udlandet, når Sundhedsstyrelsen eller vedkommende sygehusmyndighed har givet tilladelse til behandlingen.

Der kan udbetales dagpenge under ophold i udlandet til personer, der er omfattet af lovens § 12, stk. 1 og 2, samt §§ 13 og 14.

Kommunen kan efter anmodning sende dagpenge til opholdsstedet.

Ved sygdom under ferieophold eller lignende i udlandet kan der kun udbetales dagpenge, så længe det af helbredsgrunde, dokumenteret ved fyldestgørende lægeerklæring, skønnes nødvendigt at udsætte hjemrejsen. Dagpengene udbetales først efter hjemkomsten og løber fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten efter almindelige regler ville indtræde her i landet.

Personer, der af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet udsendes til beskæftigelse af højst 1 års varighed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, kan opnå ret til dagpenge efter loven, hvis de er skattepligtige her i landet.

Dagpenge efter bekendtgørelsens §§ 44 og 45 udbetales af den sikredes opholdskommune eller af arbejdsgiveren.

Udbetaling af dagpenge efter bekendtgørelsens § 46 sker efter lovens almindelige regler. Efter udløbet af perioden, hvori arbejdsgiveren betaler dagpenge, finder bekendtgørelsens § 3 og § 45 tilsvarende anvendelse.

Bestemmelserne efter bekendtgørelsens §§ 44-47 gælder ikke for personer, der er omfattet af EF-reglerne om social sikring og af EØS-reglerne.

Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn

Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn

Sygeperiodens længde i lovens § 19 a anses for opfyldt, når det attesteres af en læge, som behandler barnet, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende behandlingsinstitution i 25 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis det lægeligt skønnes forsvarligt.

Ansøgning om dagpenge skal indgives til kommunen senest en uge efter, at barnet er rask. Ansøgning om dagpenge efter lovens § 19 a, stk. 3, skal indgives senest en uge efter, at barnet er udskrevet fra hospitalet eller lignende behandlingsinstitution.

Dagpengene til barnets forældre kan tilsammen højst udgøre det højeste dagpengebeløb efter lovens § 9, stk. 2.

Kan forældrene ikke blive enige om, hvorledes dagpengene efter stk. 1 skal fordeles imellem dem, skal dagpengene først ydes

1. til moderen, hvis forældrene lever sammen og har fælles forældremyndighed over barnet,

1. til indehaveren af forældremyndigheden, når denne alene tilkommer den ene af forældrene, og

1. til den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos, hvis forældrene ikke lever sammen, men har fælles forældremyndighed. Opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, skal der først ydes dagpenge til den af forældrene, som har folkeregisteradresse fælles med barnet.

Kommunen kan i særlige tilfælde udbetale et højere beløb end det højeste dagpengebeløb efter lovens § 9, stk. 2, således at dagpengene til hver af forældrene beregnes på grundlag af den timefortjeneste, som pågældende selv ville være berettiget til under fravær fra arbejdet. Dagpengene til hver af forældrene kan højst udgøre det højeste dagpengebeløb efter lovens § 9, stk. 2.

Frivillig sikring for selvstændige erhvervsdrivende

Frivillig sikring for selvstændige erhvervsdrivende

Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan i Den Sociale Ankestyrelse tilmelde sig en forsikringsordning, der giver ret til dagpenge i de 3 første uger af en sygeperiode. Ved sygefravær indtræder retten til dagpenge først fra 3. fraværsdag (type 1-forsikring). Har den sikrede valgt at betale en højere præmie, indtræder retten til dagpenge fra 1. fraværsdag (type 2-forsikring).

Personer, der er sygemeldt på optagelsestidspunktet, har ikke ret til dagpenge efter forsikringsordningen for den pågældende sygeperiode.

Langvarigt eller kronisk syge personer kan optages i forsikringsordningen mod en forhøjet præmie. Til vurdering heraf kan Den Sociale Ankestyrelse forlange en lægeerklæring, som betales af ansøgeren.

Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed uden for dansk område, kan efter de i stk. 1 gældende regler sikre sig dagpenge i de første 3 uger af sygeperioden, hvis de pågældende efter EØS-reglerne eller EF-forordning nr. 1408/71 eller overenskomster med andre stater er omfattet af dansk lovgivning om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Retten til dagpenge indtræder 6 måneder efter optagelsen i forsikringsordningen, jf. dog § 58, stk 4.

Personer, der kommer til skade ved et ulykkestilfælde, har ret til dagpenge, selv om ventetiden efter stk. 1 ikke er udløbet.

Personer, der er ophørt med at have lønindtægt, kan optages uden ventetid, hvis de anmoder om optagelse inden 3 måneder efter ophøret, og de opfylder betingelserne i lovens § 4, stk. 1.

Dagpenge kan sikres med 2/3 (minimumsydelsen) eller med det højeste dagpengebeløb efter lovens § 9, stk. 2 (maksimumsydelsen).

Ved anmodning om forhøjelse af den sikrede sats gælder de regler, der er fastsat i bekendtgørelsens §§ 52 og 53, stk. 1 og 2.

Ved anmodning om ændring af forsikringen fra en type 1-forsikring til en type 2-forsikring gælder de regler, der er fastsat i § 53, stk. 1.

Ændring fra type 2- forsikring til type 1-forsikring og ændring af den sikrede sats fra det højeste beløb til 2/3 heraf og den tilsvarende nedsættelse af præmien samt udmeldelse af forsikringen kan ske med virkning fra den dato, hvor anmodningen er modtaget i Den Sociale Ankestyrelse.

Forsikrede, der er optaget i forsikringsordningen mod betaling af en forhøjet præmie på grund af kronisk eller langvarig lidelse kan ved indsendelse af en lægeerklæring anmode om bortfald af den forhøjede præmie. Bortfald af den forhøjede præmie kan ske med virkning fra den dato, hvor anmodningen er modtaget i Den Sociale Ankestyrelse.

Ved ophør af selvstændig erhvervsvirksomhed kan der i særlige tilfælde ske tilbagebetaling af præmie til et tidligere tidspunkt end anmodningens modtagelse i Den Sociale Ankestyrelse. Der kan ikke ske tilbagebetaling til et tidspunkt, der ligger forud for det pågældende forsikringsår.

Ved udmeldelse af forsikringsordningen tilbagebetales tilgodehavende præmie, når beløbet overstiger 50 kr.

Præmien, der betales for et år ad gangen, opkræves forud i marts måned og skal være betalt senest den 15. april.

Betales præmien ikke rettidigt, udsendes en rykker. Ved udsendelse af rykker skal der betales et restancegebyr på 50 kr, der pålægges præmien.

Den forsikrede udelukkes af ordningen, hvis indbetaling af præmien, herunder evt. restancegebyr, ikke er sket senest den 15. maj. Udelukkelsen har virkning fra den 31. maj.

Ved tilmeldingen til forsikringsordningen opkræves en præmie, der dækker perioden fra tilmeldingsdatoen og til udgangen af marts måned.

Nytilmeldte, der modtager opkrævning mindre end 8 uger inden den 31. marts, modtager samtidig med denne opkrævning for det følgende år.

Den første opkrævning efter optagelsen udsendes med bekræftelsesbrevet og skal være betalt inden 21 dage regnet fra datoen for bekræftelsesbrevet, ellers bortfalder forsikringen.

Når forsikringen er ophørt efter udmeldelse eller udelukkelse, ophører retten til dagpenge efter forsikringen samt retten til at modtage minimumsydelsen, jf. lovens § 20, stk. 2.

Retten til dagpenge efter forsikringen ophører ved udgangen af den måned, hvor den sikrede fylder 70 år.

Fornyet optagelse efter udmeldelse eller udelukkelse forudsætter, at betingelserne for optagelse, jf. bekendtgørelsens §§ 52 og 53, er opfyldt, og at eventuelt skyldig præmie, herunder restancegebyr, er betalt.

Forsikrede, der udelukkes den 31. maj på grund af restance, kan genoptages med 3 måneders ventetid, hvis restancen er blevet betalt, og genindmeldelsen finder sted inden den 30. juni.

Ved gentagne tilfælde af stort sygefravær kan Den Sociale Ankestyrelse, hvor der er begrundet formodning om et misbrug, udelukke en forsikret af ordningen med virkning fra udgangen af en måned.

Genindtræden i ordningen kan tidligst finde sted 12 måneder efter udelukkelsen.

Den Sociale Ankestyrelses afgørelser vedrørende den frivillige sikring kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Forsikring for private arbejdsgivere

Forsikring for private arbejdsgivere

Private arbejdsgivere kan tegne en forsikring for ansatte under 70 år, der giver ret til refusion fra kommunen for de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren i de to første uger af en fraværsperiode på grund af sygdom, hvis

1. arbejdsgiverens lønudgift i det foregående kalenderår ikke overstiger 1750 x det højeste dagpengebeløb pr. uge, og

1. arbejdsgiveren har et aktivt SE-nummer i Told- og Skattestyrelsens stamregister for erhvervsdrivende (SE-registeret).

I lønudgiften indgår alle indtægter, hvad enten disse anses for A-eller B-indkomst efter kildeskattelovgivningen, jf. dog stk. 2. Lønudgifter til lønmodtagere, der er fyldt 70 år, kan fra og med den første hele måned efter det fyldte 70. år udelades af den samlede lønudgift, hvis arbejdsgiveren senest den 1. marts efter forsikringsårets udløb anmoder herom. Tilsvarende kan arbejdsgiveren mod dokumentation få udeladt sin lønudgift til personer ansat i fleksjob samt til personer ansat i jobtræning med løntilskud. S tk. 2. Udbetalinger fra arbejdsgiveren, der anses som A-indkomst hos modtageren, men som ikke er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, medregnes i den samlede lønudgift, medmindre arbejdsgiveren senest den 1. marts efter forsikringsårets udløb dokumenterer arten og størrelsen af sådanne udbetalinger.

Anmodning om optagelse i forsikringen indsendes på en særlig blanket til Den Sociale Ankestyrelse. Forsikringen kan tidligst træde i kraft 7 dage efter, at anmodningen er modtaget.

Udmeldelse kan ske med virkning fra den dato, skriftlig anmodning herom er modtaget i Den Sociale Ankestyrelse.

Udmeldelse som følge af inaktivt SE-nummer i Told- og Skattestyrelsen sker til udgangen af den måned, hvor Den Sociale Ankestyrelse får kendskab hertil.

Hvis den udmeldte virksomhed fortsætter under nyt SE-nummer som følge af ejerskifte, ændring af driftsform, konkurs eller dødsfald, kan den nye arbejdsgiver tilmeldes med virkning fra begyndelsen af den følgende måned.

Det er en betingelse for fornyet optagelse efter udmeldelse eller udelukkelse, at betingelserne for optagelse er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 61, og at eventuelt skyldigt beløb, inkl. gebyr ved for sen indbetaling, er betalt.

Ved ophør som selvstændig arbejdsgiver kan der ske tilbagebetaling af præmien til et tidligere tidspunkt end anmodningens modtagelse i Den Sociale Ankestyrelse. Der kan ikke ske tilbagebetaling til et tidligere tidspunkt end det indeværende kalenderår.

Præmien for den enkelte arbejdsgiver beregnes på grundlag af virksomhedens samlede lønudgift, jf. dog bekendtgørelsens § 62, stk.1 og 2.

Den Sociale Ankestyrelse opkræver i løbet af kalenderåret to acontopræmier, henholdsvis i juni og december måned. Acontopræmien beregnes på grundlag af arbejdsgiverens samlede lønudgift i det forudgående år.

Arbejdsgiveren kan anmode Den Sociale Ankestyrelse om at få ændret beregningsgrundlaget for acontopræmien.

Acontopræmien skal indbetales senest den 15. januar og 15. juli. Ved for sen betaling beregnes der et gebyr, der udgør 2 pct. af det skyldige beløb. Hvis indbetalingen ikke sker rettidigt, udsendes en rykker, der skal være betalt senest henholdsvis den 15.februar og 15. august.

Ved tilmelding opkræves en præmie, der dækker perioden fra den dato, hvor forsikringen får virkning, til enten den 30. juni eller den 31. december tillige med acontopræmie for det følgende halvår.

Den første opkrævning efter optagelsen udsendes med bekræftelsesbrevet og skal være betalt inden 21 dage regnet fra datoen for bekræftelsesbrevet, ellers bortfalder forsikringen.

Acontopræmien i tilmeldingsåret samt det efterfølgende år beregnes ud fra den af arbejdsgiveren opgivne forventede lønudgift.

Der betales acontopræmie indtil forsikringens ophør.

Ved udmeldelse af forsikringsordningen tilbagebetales for meget indbetalt præmie, når beløbet overstiger 50 kr.

Den endelige præmie for forsikringsåret beregnes i juni måned i det efterfølgende år.

For nytilmeldte arbejdsgivere beregnes den endelige præmie i forhold til det antal dage, i hvilke forsikringen har været i kraft.

En efterbetaling tillægges, og en tilbagebetaling fratrækkes acontopræmien for det efterfølgende halvår. Et eventuelt overskydende beløb udbetales, når beløbet overstiger 50 kr.

Ved udmeldelse eller udelukkelse anses den opkrævede acontopræmie i forsikringsåret som endelig betaling, jf. dog stk. 2-5.

Der foretages en efterregulering, hvis

1. forsikringen har været aktiv pr. 31. december, og

1. den beregnede endelige præmie afviger med 1000 kr. eller mere fra acontopræmien.

Der foretages efterregulering, hvis arbejdsgiveren er gentilmeldt på tidspunktet for årsreguleringen.

Efterregulering i form af efterbetaling opkræves i juni måned i året efter kalenderårets udløb, jf. bekendtgørelsens § 68. Beløbet skal være indbetalt senest den 15. juli. Ved for sen betaling gælder de i bekendtgørelsens § 65, stk. 3, fastsatte regler. Hvis beløbet ikke betales rettidigt, kan det inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Efterregulering i form af tilbagebetaling fratrækkes først et eventuelt skyldigt beløb. Såfremt beløbet overstiger 50 kr., sker der tilbagebetaling senest i juli kvartal i året efter forsikringsårets udløb.

En arbejdsgiver udelukkes af ordningen, hvis dennes lønudgifter i det forudgående kalenderår overstiger 2160 x det højeste dagpengebeløb pr. uge.

Når arbejdsgiverens lønudgifter i 3 på hinanden følgende kalenderår efter oplysning fra skattemyndighederne overstiger det beløb, der er fastsat efter bekendtgørelsens § 61, nr. 1, udelukkes arbejdsgiveren af ordningen.

Udelukkelsen har virkning fra udgangen af den måned, hvor Den Sociale Ankestyrelse får kendskab til, at arbejdsgiverens lønuudgifter overstiger beløbet i stk. 1 eller stk. 2.

Hvis en arbejdsgiver den 15. februar eller den 15. august er i restance med mindst 500 kr., udelukkes arbejdsgiveren af ordningen med virkning fra udgangen af februar eller august måned.

Det skyldige beløb, inkl. eventuelle renter og gebyr efter bekendtgørelsens § 70, stk. 4, kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Hvis der i et forsikringsår konstateres et sygefravær hos en ansat hos arbejdsgiveren på mindst 20 dage fordelt over mindst 3 sygeperioder inden for de sidste 12 måneder, underretter Den Sociale Ankestyrelse lønmodtagerens opholdskommune.

Kommunen kan ved anmodning om refusion for de ansatte hos arbejdsgiveren forlange, at arbejdsgiveren dokumenterer lønmodtagerens sygefravær ved en lægeerklæring, som betales af arbejdsgiveren.

Ved gentagne tilfælde af særlig stort sygefravær, jf. stk. 1, kan Den Sociale Ankestyrelse udelukke arbejdsgiveren af ordningen med virkning fra udgangen af en måned.

Den Sociale Ankestyrelse kan udelukke en arbejdsgiver af forsikringsordningen med virkning fra udgangen af en måned, hvor Ankestyrelsen får kendskab til, at der i et forsikringsår er udbetalt sygedagpenge svarende til mere end 8 gange den årlige forsikringspræmie.

Den Sociale Ankestyrelse kan udelukke en arbejdsgiver af ordningen med virkning fra udgangen af en måned, når der er truffet afgørelse om arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge, og arbejdsgiveren fortsat undlader at beregne og udbetale dagpengene.

Genindtrædelse i ordningen kan tidligst finde sted 12 måneder efter udelukkelsen, jf. bekendtgørelsen §§ 73,74 og 75.

Arbejdsgiveren beregner og udbetaler dagpenge efter reglerne i dagpengelovens § 9.

I sygdomstilfælde, der berettiger til dagpenge fra en arbejdsgiver, og som er begyndt, inden arbejdsgiverens forsikring er trådt i kraft, fortsætter arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge, jf. dagpengelovens § 3, stk. 1-3.

Arbejdsgiverens ret til refusion bevares, hvis sygdomstilfældet er begyndt inden forsikringens ophør.

Den Sociale Ankestyrelses afgørelser om forsikringsordningen for private arbejdsgivere kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1998. Samtidig bortfalder Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994 om dagpenge ved sygdom eller fødsel som ændret ved bekendtgørelse nr. 249 af 1. april 1997, og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 677 af 9. august 1995 om forsikring for private arbejdsgivere.

Socialministeriet, den 23. juni 1998, den 23. juni 1998

/Karen Jespersen Eva Pedersen/