Bekendtgørelse om forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn

Forældrebetaling for ophold i dagtilbud efter lov om social service §§ 9 og 10 fastsættes således, at den svarer til 30 pct. af udgifterne enten i det enkelte dagtilbud eller af de gennemsnitlige udgifter i dagtilbud af samme type i kommunen.

Betalingen efter stk. 1 kan fastsættes således, at den varierer med barnets alder under hensyn til udgifterne vedrørende pågældende aldersgruppe.

Kommunen kan yde tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen for ophold i dagtilbud efter lov om social service §§ 9 og 10, hvorved der tilstræbes en betalingsmæssig udligning mellem tilbudene i kommunen.

For ophold i dagtilbud efter §§ 9 og 10 i lov om social service fastsættes betalingen af kommunen for et regnskabsår ad gangen på grundlag af dagtilbudenes budgetter. Kommunen kan dog allerede ved fastlæggelsen af dagtilbudsbetalingen for et nyt regnskabsår beslutte betalingsændringer i løbet af året. Udgifterne opgøres inkl. merværdiafgift.

Ved fastsættelse af betalingen ses der bort fra ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse. Det samme gælder for befordringsudgifter til udflytterbørnehaver.

For ophold i puljeordninger efter lov om social service § 11 kan betalingen ikke overstige 30 pct. af udgifterne i den enkelte ordning fastsat på grundlag af ordningens budget, jf. dog § 20. Udgifterne opgøres inkl. merværdiafgift. Ved fastsættelse af betalingen ses der bort fra ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse. Det samme gælder for befordringsudgifter til udflytterbørnehaver.

Når et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud, fastsættes forældrebetalingen til halvdelen. Optagelse i en halvtidsplads eller derunder er vederlagsfri.

Forældrebetaling for ophold i særlige dagtilbud til børn med

Forældrebetaling for ophold i særlige dagtilbud til børn med

Ophold i et særligt dagtilbud er vederlagsfrit i tilfælde, hvor et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er optaget i tilbudet alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige grunde.

Såfremt optagelsen i et særligt dagtilbud er sket på andet grundlag end det i stk. 1 nævnte, betales for opholdet efter samme regler som for ophold i dagtilbud efter § 7 i lov om social service. Forældrebetalingen kan dog maksimalt udgøre, hvad der svarer til den gennemsnitlige forældrebetaling i opholdskommunens tilbud for samme aldersgruppe.

Amtskommunen træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelse om bortfald eller nedsættelse af forældrebetalingen, jf. § 9.

Søskenderabat

Søskenderabat

Der ydes søskenderabat til familier med mere end et barn i dagtilbud efter lov om social service og skolefritidsordninger, jf. lov om folkeskolen, excl. børn og unge optaget i klubtilbud m.v. efter lov om social service § 19. Der betales fuld pris for den dyreste plads, og søskenderabatten udgør 50 pct. af betalingen for øvrige pladser. Kommunen kan beslutte, at søskenderabatten skal være større end 50 pct.

Søskendebegrebet omfatter biologiske søskende, adoptivsøskende og sammenbragte børn med ophold i hjemmet. Børn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed, som bor lige meget hos begge forældre, medtælles som søskende hos den af forældrene, hvor de er tilmeldt folkeregistret.

Kommunen kan beslutte at yde søskenderabat til børn og unge optaget i klubtilbud m.v. efter lov om social service § 19.

Bortfald eller nedsættelse af betalingen (økonomisk og

Bortfald eller nedsættelse af betalingen (økonomisk og

Kommunen træffer afgørelse om bortfald eller nedsættelse af betalingen, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for nedennævnte beløb: Indtægt Betaling i pct. af fuld takst Til og med 103.000 kr. 0 103.001-104.139 kr. 5 104.140-211.200 kr. Betalingen forhøjes med 1 pct. for hver 1.139 kr.'s indtægtsstigning Over 211.200 kr. 100 Er der mere end eet barn under 18 år i hjemmet, forhøjes indtægtsgrænserne med 7.000 kr. for hvert barn ud over det første.

Kommunen kan i enkelttilfælde, hvor betalingen ikke bortfalder eller nedsættes efter stk. 1, men hvor ophold i dagtilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, træffe afgørelse om nedsættelse af eller fritagelse for betaling, såfremt betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i dagtilbudet.

Den aktuelle indtægt består af

1. Personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb og

1. aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Hvis den faktiske indtægt, som forældrene har til rådighed, er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt, som beregnet efter stk. 1, træffer kommunen afgørelse efter en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold. Studielån betragtes ikke som en del af indtægten.

Bor barnet sammen med begge forældre, lægges den samlede indtægt til grund. Bor barnet kun sammen med den ene af forældrene, men denne er gift eller lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person, sker der ligeledes sammenlægning af indtægterne. Bor et barn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed lige meget hos begge forældre, fastsættes betalingen på grundlag af husstandsindkomsten hos den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret. Barnets egne indtægter er uden indflydelse på betalingen.

Ved nyoptagelse får bortfald eller nedsættelse af betalingen virkning fra optagelse i dagtilbudet, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for de beløb, der er nævnt i § 9.

Hvis forældrenes aktuelle indtægter ændrer sig efter, at barnet er optaget i dagtilbudet, får bortfald eller nedsættelse af betalingen virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen til kommunen herom.

Forældrene har pligt til at underrette kommunen om varige stigninger i indtægten i årets løb eller andre forhold, der har betydning for retten til bortfald eller nedsættelse af betalingen.

En indtægtsfremgang på under 20 pct. giver ikke anledning til en regulering af betalingen. Ved en indtægtsfremgang på over 20 pct., kan betalingen reguleres med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, da forældrenes forhold har ændret sig.

Det påhviler lederen af et dagtilbud at give forældrene vejledning om mulighederne for bortfald eller nedsættelse af betalingen. En meddelelse om reglerne herfor skal opslås i institutionen og efter anmodning udleveres til forældrene.

Opkrævning af betaling, satsregulering m.v.

Opkrævning af betaling, satsregulering m.v.

Betalingen for ophold i dagtilbud opkræves af opholdskommunen efter de i opholdskommunen gældende satser. Kommunen kan træffe aftale med dagtilbudet om, at dette kan modtage betalingen på kommunens vegne.

Kommunen kan beslutte, at forældre skal betale et gebyr, når betalingen for barnets ophold i dagtilbudet først sker, efter at sidste rettidige indbetalingsdato er passeret.

Gebyret opkræves af kommunen, der kan træffe aftale med institutionen om, at denne kan modtage gebyret på kommunens vegne.

Forældrene skal have meddelelse om betalingens størrelse senest 1 måned før en ændring af forældrebetalingen. Forældrene skal endvidere have meddelelse om reglerne om betaling af gebyr ved ikke-rettidig indbetaling.

Den øvre og nedre indtægtsgrænse, der er nævnt i § 9, stk. 1, reguleres een gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. De efter regulering fremkomne øvre og nedre indtægtsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering foretages første gang pr. 1. januar 1999.

Differencen mellem den øvre og nedre indtægtsgrænse, der fremkommer efter reguleringen i stk. 1, deles med 95, og det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Forældrebetalingen fastsættes til 5 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til dette beløb. Derefter forhøjes forældrebetalingen med 1 pct. for hver indtægtsstigning, der svarer til beløbet.

Størrelsen af de regulerede indtægtsgrænser offentliggøres i cirkulæret om regulering af satser på det sociale område.

Klageadgang

Klageadgang

Kommunens afgørelser efter § 5 og §§ 9-14 inkl. samt afgørelser, som angår betingelserne for at modtage søskenderabat, jf. § 7, kan indbringes for det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bestemmelserne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Amtskommunens afgørelser efter § 6, stk. 3, kan indbringes for det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bestemmelserne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998.

For aftaler om tilskud til puljeordninger, jf. lov om social service § 11, indgået før den 24. december 1993 gælder det, at forældrebetalingen ikke kan overstige 30 pct. af udgifterne i tilsvarende kommunale pasningstilbud, jf. lov om social service § 144.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 348 af 31. maj 1995 med senere ændringer.

Socialministeriet, den 7. januar 1998, den 7. januar 1998

/Karen Jespersen Anders Lynge Madsen/