Bekendtgørelse om supplerende dagpenge

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder de almindelige betingelser for at få dagpenge.

Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige arbejdstid er af kortere varighed end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, kan kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i arbejdsløshedskassen.

Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige arbejdstid er af kortere varighed end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden, jf. § 2, stk. 2.

Et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en uge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og 37 timer.

Et deltidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en uge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden fastsættes som gennemsnittet af beskæftigelsen i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpenge. Foreligger der ikke en periode, der har kunnet danne grundlag for en dagpengeberegning, fastsættes den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 15 timer.

Ved ændring af forsikringskategori i løbet af en uge regnes ændringen i forbindelse med udbetaling af supplerende dagpenge fra starten af den efterfølgende uge. Kontrollabel arbejdstid

Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i en kollektiv overenskomst, som medlemmet og arbejdsgiveren er omfattet af.

Et medlems arbejdstid anses endvidere som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og medlemmets skriftlige individuelle ansættelsesaftale henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat.

Hvis medlemmets arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1 - 3, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel ansættelsesaftale, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i ansættelsesaftalen. Herudover skal mindst 2 af følgende 6 kriterier være opfyldt, for at arbejdstiden kan anses som kontrollabel:

1. Virksomheden har procedurer for registrering af medlemmets arbejdstid og arbejdets udførelse.

1. Aftalen indeholder bestemmelser om overarbejde samt betaling herfor.

1. Der er faste tidsrum, hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.

1. Størrelsen af medlemmets løn er konstant over en periode.

1. Medlemmets løn svarer til den normale aflønning på området.

1. Medlemmet erklærer på tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i ansættelsesaftalen.

Et medlem anses ikke som fast lønnet, jf. stk. 2 - 4, hvis der indgår provision i medlemmets løn. Ukontrollabel arbejdstid

Hvis medlemmets arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3, beregnes medlemmets arbejdstid i ugen ved omregning af nettoindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats.

Medlemmets nettoindtægt ved omregning er indtægten i ugen med fradrag af de dokumenterede nødvendige udgifter, der i henhold til gældende skatteregler kan fradrages indtægten før skatteberegning.

Hvis indtægten ikke er kendt på tidspunktet for arbejdets udførelse, foretages et foreløbigt fradrag i dagpengene på baggrund af det antal timer, der efter medlemmets oplysninger er medgået til arbejdets udførelse. Når indtægten kendes, skal der foretages omregning efter stk. 1 og 2.

Hvis medlemmets arbejde ikke har medført indtægter, foretages fradrag på baggrund af det antal timer, der efter medlemmets oplysninger er medgået til arbejdets udførelse. For fuldtidsforsikrede kan fradrag for hver arbejdsdag maksimalt udgøre 7,4 timer. For deltidsforsikrede kan fradraget for hver arbejdsdag maksimalt udgøre 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Tidsmæssig begrænsning i retten til supplerende dagpenge

Tidsmæssig begrænsning i retten til supplerende dagpenge

Når et fuldtidsforsikret medlem, der har arbejde med et opsigelsesvarsel, har fået udbetalt supplerende dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten til supplerende dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Når et deltidsforsikret medlem har fået udbetalt supplerende dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten til supplerende dagpenge, indtil medlemmet inden for en 12-måneders-periode har haft 26 ugers arbejde med mindst samme arbejdstid i hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

I 52-ugers-perioden indgår ikke uger, hvor udbetalingen af supplerende dagpenge til medlemmet udelukkende skyldes vejrlig eller hjemsendelse i forbindelse med materialemangel.

Arbejdsløshedskassen skal orientere medlemmerne, forinden de mister retten til supplerende dagpenge i henhold til stk. 1 og 2.

Til et fuldtidsforsikret medlem, der har mistet retten til supplerende dagpenge, kan der udbetales supplerende dagpenge, såfremt beskæftigelsen i den pågældende uge ikke er omfattet af tidsbegrænsningen i stk. 1.

Et medlem, som har opsagt sit arbejde på nedsat tid til fratræden på det tidspunkt, hvor retten til supplerende dagpenge bortfalder, jf. § 5, stk. 1 og 2, men som af uforudsigelige og pludseligt opståede årsager ikke når at få opbrugt retten til supplerende dagpenge før fratræden, stilles, som om retten til supplerende dagpenge er bortfaldet, jf. § 5, stk. 1 og 2.

Belægning af dagpengekort

Belægning af dagpengekort

Et medlems dagpengekort for en uge belægges med det faktiske antal timer, som medlemmet har arbejdet i ugen.

Når et medlem for en uge får løn for flere timer (løntimer), end medlemmet faktisk har arbejdet, belægges dagpengekortet med antallet af løntimer.

Udbetaling af løn (løntimer), der kan henføres til andre beskæftigelsesperioder, er ikke omfattet af stk. 2.

Inden for områder, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan der udarbejdes særlige retningslinjer for belægningen af dagpengekortet.

Et fuldtidsforsikret medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel efter § 4, skal have dagpengekortet belagt med minimum 7,4 timer for hver arbejdsdag, hvis kassen efter en vurdering af arbejdets art finder, at medlemmet ikke kan anses for at have været ledig.

Hvis et fuldtidsforsikret medlem godtgør, at den daglige faktiske arbejdstid har været mindre end 7,4 timer, skal dagpengekortet alene belægges med det omregnede timetal.

Et deltidsforsikret medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel efter § 4, skal have dagpengekortet for hver arbejdsdag belagt med minimum et timetal, der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2, hvis kassen efter en vurdering af arbejdets art finder, at medlemmet ikke kan anses for at have været ledig.

Hvis et deltidsforsikret medlem godtgør, at den daglige faktiske arbejdstid har været mindre end 1/5 af den ugentlige arbejdstid før ledigheden, skal dagpengekortet alene belægges med det omregnede timetal.

Et fuldtidsforsikret medlem skal have belagt dagpengekortet med mindst 7,4 timer pr. dag (teknisk belægning), bl.a. når medlemmet

1. er syg,

1. holder fri for egen regning,

1. i øvrigt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet eller

1. ikke er dagpengeberettiget på grund af en almindelig karantæne, eller fordi den pågældende er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, eller § 54 (karensperiode).

Et deltidsforsikret medlem skal have belagt dagpengekortet i de i stk. 1 nævnte situationer for hver dag med et timetal, der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2 (teknisk belægning).

Inden for områder, hvor der i henhold til en overenskomst arbejdes mere end 5 dage pr. uge, kan der efter ansøgning fra kassen udarbejdes særlige regler om belægning af dagpengekort samt mindsteudbetaling, hvis arbejdsløshedskassen kan godtgøre, at der er behov herfor.

Et fuldtidsforsikret medlem, der holder egen optjent ferie, ferie med feriedagpenge eller overgår til/udtræder af efterlønsordningen, skal have dagpengekortet belagt med 7,4 timer pr. dag.

Et deltidsforsikret medlems dagpengekort skal i de i stk. 1 nævnte situationer for hver dag belægges med et timetal, der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

Når et medlem er berettiget til en dagpengegodtgørelse af arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag, skal dagpengekortet for 1. og 2. ledighedsdag belægges med 6,6 timer (teknisk belægning).

Når et medlem er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren på grundlag af ledighed på 4 timer eller derunder, skal dagpengekortet belægges med 3,3 timer.

Et medlem, der har fået en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag, skal på dagpengekortet anføre det antal timer, der er udbetalt dagpengegodtgørelse for, samt et »G« ud for 1. og 2. ledighedsdag.

Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling og har fået en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag, skal på dagpengekortet anføre et »B« ud for 1. og 2. ledighedsdag, i forbindelse med at medlemmet begynder arbejdsfordelingen.

Mindsteudbetaling m.v.

Mindsteudbetaling m.v.

Et fuldtidsforsikret medlem kan kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 7,4 timer.

Et deltidsforsikret medlem kan kun få supplerende dagpenge, hvis dagpengene i ugen mindst udgør et beløb svarende til dagpenge for 1/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

En arbejdsløshedskasse må kun udbetale dagpenge til et medlem for 1. og 2. ledighedsdag, når arbejdsgiverens forpligtelse til at betale dagpengegodtgørelse er bortfaldet, og medlemmet i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for at få dagpenge.

Vejrlig eller materialemangel

Vejrlig eller materialemangel

Et medlem, der i henhold til en overenskomst eller faglig kutyme hjemsendes på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel, kan kun få dagpenge ved hjemsendelsen, hvis medlemmet ikke har ret til løn eller arbejdsvederlag i hjemsendelsesperioden, og betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt.

Medlemmet skal på dagpengekortet ud for hver af de ledige dage anføre et »V«, hvis hjemsendelsen skyldes vejrmæssige forhold, og et »M«, hvis hjemsendelsen skyldes materialemangel. Herudover skal medlemmet ud for hver af de ledige dage påføre dagpengekortet det antal timer, som medlemmet eventuelt måtte have arbejdet eller have fået udbetalt løn for som ventetid.

Arbejdsgiveren eller den, som arbejdsgiveren har bemyndiget dertil, skal attestere i rubrikken »arbejdsgiverens navn og adresse« ud for hver af de ledige dage, der skyldes vejrlig eller materialemangel, at der ikke har kunnet arbejdes på disse dage.

Arbejdsfordeling

Arbejdsfordeling

Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsfordelingen opfylder følgende betingelser:

1. Arbejdsfordelingen skal være etableret i henhold til en overenskomst eller ved aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden med henblik på at undgå afskedigelser.

1. Arbejdsfordelingen skal anmeldes til arbejdsformidlingen senest 1 uge før den planlagte ikrafttræden, hvis arbejdsfordelingen ikke forventes at ville strække sig ud over 13 uger, og der ikke herved vil have været arbejdsfordeling i mere end 13 uger inden for de seneste 12 måneder.

1. Hvis en arbejdsfordeling eller det samlede antal uger med arbejdsfordeling inden for 12 måneder varer ud over den i nr. 2 nævnte periode, skal arbejdsfordelingen, for så vidt angår den overskydende periode, godkendes af Arbejdsmarkedsrådet. Anmodning herom skal fremsættes senest 4 uger før arbejdsfordelingens eller forlængelsens ikrafttræden. Arbejdsmarkedsrådets afgørelse skal være kommet frem til arbejdsgiveren og vedkommende arbejdsløshedskasse(r) senest 1 uge før arbejdsfordelingens planlagte ikrafttræden.

1. Arbejdstiden skal være nedsat med hele dage, og nedsættelsen skal omfatte mindst 2 dage pr. uge. Der kan dog også etableres fordelingsordninger, hvor 1 uges ledighed efterfølges af 1 uge med fuld beskæftigelse.

1. Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden. Der kan aftales 13 ugers arbejdsfordeling i hver enkelt afdeling eller produktionsenhed i virksomheden.

1. Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, således at det enkelte medlem uden varsel kan fratræde med henblik på at overtage anden beskæftigelse med en længere arbejdstid.

Arbejdsmarkedsrådet kan i særlige tilfælde godkende andre arbejdsfordelingsordninger end de i stk. 1, nr. 5, nævnte, når parterne er enige herom, eller når en sådan ordning er aftalt ved kollektiv overenskomst.

Retten til supplerende dagpenge for de medlemmer, der er omfattet af arbejdsfordelingen, bortfalder i en løbende arbejdsfordeling, hvis der i perioden sker afskedigelser af samme årsag, som har begrundet arbejdsfordelingen.

Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter § 17, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, kan ikke indbringes for anden myndighed.

Et medlem har pligt til at underrette arbejdsløshedskassen, når betingelserne for at få supplerende dagpenge ikke længere er opfyldt, jf. § 1, stk. 1.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. august 1998.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1143 af 20. december 1995 om udbetaling af supplerende dagpenge med tilhørende vejledning.

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.