Bekendtgørelse om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v. (Om nedsættelse af revalideringsydelsen)
BEK nr 54 af 27/01/1998
§ 1
Den hidtidige arbejdsindtægt, der ligger til grund for nedsættelsen af revalideringsydelsen efter § 59, stk. 1, er den årsløn, der er fastsat ved beregningen af den løbende udbetaling af erstatningen m.v. Er der tale om en årsløn fastsat efter § 41 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, finder det i § 41, stk. 3, nævnte maksimum ikke anvendelse.
§ 2
Hvis der ikke er fastsat en årsløn, beregner kommunen hidtidig arbejdsindtægt som et gennemsnit af revalidendens samlede arbejdsindtægt ifølge de seneste 3 årsopgørelser før skadens indtræden. Indtægten opreguleres til aktuelt niveau i overensstemmelse med principperne i § 42 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.
§ 3
Årslønnen reguleres hvert år efter principperne i § 42 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998.
pre_paragraph I medfør af § 59, stk. 2, i lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik, fastsættes:
Socialministeriet, den 27. januar 1998, den 27. januar 1998
/Karen Jespersen Eva Pedersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1998