Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser

§ 3 a. Arbejdsmarkedsuddannelsernes mål-gruppe omfatter ufaglærte, personer med en er-hvervsuddannelse efter erhvervsuddannelseslo-ven samt personer, der kan sidestilles hermed, og personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid. Desuden omfat-tes de videregående teknikere og laboranter af målgruppen. Stk. 2. Personer i målgruppen efter stk. 1, kan være privat og offentligt ansatte, arbejdsledere og selvstændige. Stk. 3. Adgang til uddannelserne efter § 3, nr. 1- 4, har personer, som er fyldt 20 år, og som er omfattet af målgruppen efter stk. 1 og 2. Adgang har endvidere merkonomer, teknonomer og da-tanomer. Stk. 4. Uddannelsesstederne kan, hvor særlige forhold taler herfor, dispensere fra alderskravet i stk. 3. Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nær-mere regler om adgang for personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i læn-gere tid, jf. stk. 1, og for uddannelsessteder nes fravigelse af alderskravet efter stk. 4. Stk. 6. Træningsskolens arbejdsmarkedsud-dannelser er for unge mellem 18 og 30 år med særlige tilpasningsproblemer.

§ 3 c. Der er frit optag på arbejdsmarkedsud-dannelserne efter § 3, nr. 1-4. Ved frit optag for-stås, at optagelsestallet fastlægges af det enkelte uddannelsessted. Uddannelsesstedet kan optage alle ansøgere inden for målgruppen for den på-gældende uddannelse, som uddannelsesste det finder kvalificerede til at gennemføre uddannel-serne. Uddannelsesstederne kan ikke optage fle-re, end de har mulighed for at give undervisning i overensstemmelse med uddannelsesplaner nes mål og rammer. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om fordeling af beskæftigede og ledige på ud-dannelser efter § 3, nr. 1 og 2.

§ 5. Indhold, tilrettelæggelse og afholdelse af uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2, tager udgangs-punkt i arbejdsmarkedets erhvervsrettede kvali-fikationsbehov, herunder hensyntagen til opfyl-delse af tværfaglige behov, virksomhedernes be-hov samt den enkeltes erhvervsmæssige og ud-dannelsesmæssige forudsætninger og behov. Stk. 2. Emner af almenfaglig karakter kan ind-gå i uddannelserne til opfyldelse af uddannelser-nes formål og med henblik på opfyldelse af den enkelte kursists konkrete behov. Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse i uddannelse efter stk. 1. Arbejdsmi-nisteren kan fastsætte nærmere regler om udste-delse af bevis.

§ 6. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, giver selvstændig kompetence og beskrives i uddan-nelsesplaner, der angiver uddannelsens mål, rammer og krav til lærerkvalifikationer. Uddan-nelsesplanen ledsages af en pædagogisk vejled-ning. Stk. 2. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, kan ind-gå i trindelte kursuslinier inden for de respektive faglige områder. Stk. 3. I sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, kan der indgå anden uddannelse og uddannel-sespraktik. Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nær-mere regler om krav til opbygning og indhold af uddannelsesplaner og pædagogiske vejledninger efter stk. 1, om uddannelse og uddannelses prak-tik efter stk. 3 samt om tilrettelæggelse af sam-menhængende arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 2.

§ 6 a. Uddannelse efter § 3, nr. 1, vil normalt have en varighed op til 6 uger. Stk. 2. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, ud-vikles som sammenhængende heltidsundervis ning i dagtimerne. Stk. 3. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen i stk. 2 afholdes af uddan-nelsesstederne som deltidsundervisning, som undervisning opsplittet over enkelte dage, som aftenundervisning eller i weekenden, medmin-dre der ud fra pædagogiske eller kvalitative hen-syn er bestemt andet i uddannelsesplanen. Stk. 4. Den pædagogiske vejledning skal in-deholde beskrivelse af de mulige afholdelses former.

§ 10. Individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, kan tilrettelægges i form af studie- og uddannelsesvejledning, praktisk brancheafprøv-ning i værksteder eller afprøvning af almenfag-ligt niveau. Forløbene kan tilrettelægges indivi-duelt og for hold. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om mål, rammer og indhold samt om af-holdelse af inviduel kompetenceafklaring. Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse. Arbejdsministeren kan fastsætte nær-mere regler om udstedelse af bevis.

§ 10 a. Uddannelse efter § 3, nr. 4 er uddan-nelser efter § 3, nr. 1 og 2, udbudt som virksom-hedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud, jf. § 33. Stk. 2. VTP-kurserne skal omfatte mellem 1/2 og 2/3 af en godkendt kompetencegivende ud-dannelsesplan eller et centralt godkendt sam-menhængende forløb. VTP-planer kan udarbej-des af uddannelsessteder, der er godkendt til at udbyde uddannelse efter § 3, nr. 1 eller 2. Stk. 3. VTP-kurser afholdes efter retningslini-erne i § 6 a, dog således at uddannelsespla nerne udarbejdes af uddannelsesstedet. Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nær-mere regler om uddannelsernes indhold.

§ 16. Arbejdsministeren nedsætter et uddan-nelsesråd for arbejdsmarkedsuddannelserne og udpeger dets formand. Desuden udpeger ar-bejdsministeren efter indstilling fra de i rådet re-præsenterede organisationer rådets medlemmer således: 7 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-lesråd, 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi-verforeninger og 2 repræsentanter for de offent-lige arbejdsgivere efter forhandling med finans-ministeren og Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen. Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i rådet repræ-senterede organisationer og myndigheder, der udpeger medlemmer, dog således at der udpeges 2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I pe-rioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret. Stk. 3. Til Uddannelsesrådet udpeges 2 repræ-sentanter for Arbejdsministeriet, 2 repræsentan-ter for Undervisningsministeriet og 1 repræsen-tant for Erhvervsministeriet uden stemmeret. Stk. 4. Medlemmerne, suppleanterne, repræ-sentanterne uden stemmeret og rådets formand udpeges for en 4-årig periode. Udpegningen fin-der sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til perio-dens udløb. Stk. 5. Uddannelsesrådet kan nedsætte et for-retningsudvalg blandt medlemmerne. Uddannel-sesrådet kan endvidere nedsætte arbejdsudvalg med repræsentation fra de organisatio ner, der er medlemmer af rådet. Herudover kan der ad hoc tilknyttes særligt sagkyndige til arbejdsudvalg-ene. Stk. 6. Arbejdsministeren varetager sekretari-atsfunktionen for Uddannelsesrådet, forret-ningsudvalget og arbejdsudvalgene.

§ 17. Uddannelsesrådet er rådgivende for ar-bejdsministeren i spørgsmål om arbejdsmar kedsuddannelserne og udtaler sig om lovforslag og bekendtgørelser herom. Arbejdsministeren indhenter i øvrigt rådets udtalelse i spørgsmål af principiel betydning for arbejdsmarkedsmar kedsuddannelserne. Stk. 2. Uddannelsesrådet kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til arbejdsmini steren om spørgsmål, der efter rådets opfattelse har ge-nerel eller principiel betydning for arbejdsmar-kedsuddannelserne.

§ 18. Uddannelsesrådet skal mindst en gang årligt til arbejdsministeren afgive indstilling om følgende: Stk. 2. Uddannelsesrådets årlige indstilling kan endvidere indeholde forslag til arbejdsmini-sterens retningslinier om forholdet mellem be-skæftigede og ledige på uddannelserne, jf. § 3 c, stk. 2.

1. Vurdering af uddannelsesbehovet, herunder tværfaglige behov på baggrund af efterud-dannelsesudvalgenes behovsredegørelser, der beskriver udviklingstendenser samt inde-holder en vurdering af den hidtidige udvik-ling inden for de respektive faglige områder.
2. Vurdering af behovet for at tilpasse arbejds-markedsuddannelsescentrenes (AMU-centre-nes) fysiske rammer til kursisttilgangen.
3. Vurdering af behovet for en hensigtsmæssig geografisk fordeling samt behovet for at gen-nemføre uddannelse inden for faglige områ-der med lille kursistgrundlag.
4. Forslag til takster for grupper af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, og forslag til placering un-der en takst.
5. Vurdering af behov for udvikling af uddan-nelser efter § 3, nr. 1-3, og læreruddannelse.
6. Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til større udstyrsanskaffelser.
7. Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til forsøgs- og udviklingsaktiviteter efter § 4.
8. Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til AMU-centrenes bygningsudgifter, herun-der udgifter til større vedligeholdelsesarbej-der og mindre bygningsmæssige ændringer.

§ 20. Uddannelsesrådet indstiller til arbejds-ministeren om: Stk. 2. Uddannelsesrådet påser i sine indstil-linger efter stk. 1, at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede imø-dekommes på anden vis.

1. Godkendelse af AMU-centre og tilbagekal-delse af godkendelse, jf. lov om arbejdsmar kedsuddannelsescentre §§ 1 og 2.
2. AMU-centrenes, erhvervsskolernes og andre uddannelsesinstitutioners udbud af arbejds-markedsuddannelser til brug for arbejdsmini-sterens årlige godkendelse, jf. § 30, og tilba-gekaldelse af godkendelsen.
3. Pålæg til et AMU-center om at udbyde ud-dannelse.
4. Godkendelse af, at virksomheder og uddan-nelsesinstitutioner - ud over AMU-centre og erhvervsskoler - i konkrete tilfælde kan udby-de og gennemføre arbejdsmarkedsuddannel ser efter § 3, nr. 1, og ordinære sammenhæn-gende forløb efter § 3, nr. 2, samt om tilbage-kaldelse af godkendelse jf. § 30.
5. Godkendelse af, at virksomheder og uddan-nelsesinstitutioner - ud over AMU-centre - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre særligt tilrettelagte sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og arbejdsmarkedsuddannel-ser efter § 3, nr. 3, samt om tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 30.
6. Godkendelse af løbende konkrete ansøgnin-ger om udbud fra erhvervsskoler og AMU-centre, hvor efteruddannelsesudvalg-enes indstilling ikke kan imødekommes.
7. Fastlæggelse af nærmere regler om uddannel-ser, om bevis og om lærerkvalifikationer.
8. Fastlæggelse af nærmere regler om deltager-betaling.

§ 20 a. Uddannelsesrådet godkender uddan-nelsesplaner og kursuslinier efter § 3, nr. 1, og uddannelsesplaner for centralt fastlagte sam-menhængende forløb efter § 3, nr. 2. Stk. 2. Uddannelsesrådet udtaler sig til ar-bejdsministeren om forslag til indplacering af de forelagte uddannelsesplaner og sammenhæn-gende forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i takstgrupper under hensyn til omkostningsniveau. Stk. 3. Uddannelsesrådet udtaler sig til ar-bejdsministeren om de nærmere regler om mål, rammer og indhold i individuel kompetenceaf-klaring efter § 3, nr. 3.

§ 27. Finder arbejdsgiver- og arbejdstageror-ganisationerne inden for et fagligt område, at der er behov for nedsættelse af et efteruddannelses-udvalg inden for området, nedsætter disse orga-nisationer udvalget. Udvalgets oprettelse god-kendes af Uddannelsesrådet. Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene skal have et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstager-repræsentanter. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Stk. 3. Arbejdsministeren kan henstille til ar-bejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, at de opretter eller nedlægger efteruddannelsesud-valg.

§ 28. Efteruddannelsesudvalgene har følgen-de opgaver: Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nær-mere regler for efteruddannelsesudvalgenes virksomhed.

1. Afgive indstilling om uddannelsesbehov i form af behovsredegørelser, der beskriver ud-viklingstendenser samt indeholder en vurde-ring af den hidtidige udvikling inden for de-res respektive faglige områder til brug for Uddannelsesrådets årlige indstilling til mini-steren.
2. Udvikle forslag til uddannelsesplaner, kur-suslinier og sammenhængende forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i overensstemmelse med ar-bejdsmarkedets behov, herunder uddannelser inden for faglige områder med et lille kursist-grundlag og uddannelser fælles for flere fag-lige områder i fællesskab med andre efterud-dannelsesudvalg.
3. Udarbejde forslag til det økonomiske grund-lag for takstfastsættelse af uddannelsesplaner og sammenhængende forløb.
4. Forestå forsøgs- og udviklingsarbejde efter § 4.
5. Udvikle og gennemføre teknisk-faglig lærer-uddannelse.
6. Dokumentere og undersøge forhold inden for uddannelsesområderne efter anmodning fra Uddannelsesrådet.

§ 30. Arbejdsministeren kan godkende de i stk. 2-6 nævnte uddannelsesinstitutioner og virksomheder til at udbyde kompetencegivende uddannelser efter § 3, nr. 1, og ordinære sam-menhængende uddannelsesforløb efter § 3, nr. 2. Stk. 2. AMU-centres, erhvervsskolers og an-dre uddannelsesinstitutioners udbud godkendes 1 gang årligt på baggrund af opgørelse af de for-udgående års løbende godkendelser. Ved den år-lige godkendelse bortfalder en ret til at udbyde uddannelser, hvis retten ikke har været udnyttet i to år. Det er en forudsætning for, at andre ud-dannelsesinstitutioner kan indgå i den årlige godkendelse, at de er godkendt til at udbyde ar-bejdsmarkedsuddannelser af større omfang eller gennem flere år. Stk. 3. AMU-centres, erhvervsskolers, andre uddannelsesinstitutioners og virksomheders ud-bud kan i øvrigt godkendes i konkrete tilfælde. Stk. 4. Arbejdsministeren kan godkende ud-dannelsesinstitutioner og virksomheder - ud over AMU-centre og erhvervsskoler - til at ud-byde særligt tilrettelagte sammenhængende for-løb efter § 3, nr. 2, og kompetenceafklarende forløb efter § 3, nr. 3. Stk. 5. Arbejdsministeren kan tilbagekalde godkendelser efter stk. 2, 3 og 4. Stk. 6. Arbejdsministeren kan påbyde et AMU-center at udbyde uddannelser efter § 3, nr. 1-3. Stk. 7. Arbejdsministeren påser i sine godken-delser efter stk. 2-6, at der ikke gives godken-delse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede imødekommes på anden vis.

§ 30 a. Arbejdsministeren nedsætter et nævn, der behandler klager over afslag på udbud af ar-bejdsmarkedsuddannelser, og udpeger dets for-mand. Herudover udpeger arbejdsministeren 3 medlemmer, heraf de 2 efter indstilling fra er-hvervsministeren. Stk. 2. Formanden og medlemmerne beskik-kes af arbejdsministeren for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere for medlemmerne. Stk. 3. Nævnet behandler klager fra virksom-heder og uddannelsesinstitutioner over afslag på godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsud-dannelser efter § 30. AMU-centre og erhvervs-sko ler kan ikke indbringe klager for nævnet. Stk. 4. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 5. Arbejdsministeriet sørger for, at næv-net får den nødvendige sekretariatsbistand. Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter en forret-ningsorden for nævnet.

§ 33. Staten yder tilskud til godkendte uddan-nelsessteder til dækning af de direkte undervis-ningsudgifter ved gennemførelse af godkendte uddannelser efter § 3, nr. 1, 2 og 3. Stk. 2. Tilskuddet ydes ud fra antal faktiske elevuger og de takster for større grupper af ud-dannelser, som er fastsat på finansloven. Stk. 3. Arbejdsministeren træffer beslutning om indplacering af uddannelser under en takst under hensyn til uddannelsernes omkostningsni-veau. Stk. 4. Til uddannelser efter § 3, nr. 4, ydes nedsatte statstilskud.

§ 38. Deltagere i uddannelse efter § 3, nr. 1-3, hvortil der ydes tilskud efter denne lov, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmu-lighed som følge af kursusdeltagelsen. Stk. 2. Godtgørelsen svarer til heltidsundervis-ning pr. undervisningsuge til det højeste ugent-lige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløs-hedsforsikring m.v. Stk. 3. Ved deltidsundervisning nedsættes godtgørelsen i forhold til antallet af undervis-ningstimer. Stk. 4. For deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, nedsættes godt-gørelsen forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at oppebære godtgørelse, at deltagerens tab af indtægt eller arbejdsmulighed vedrører den pågældende beskæftigelse. Stk. 5. For unge under 25 år, der med godtgø-relse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed ef-ter denne lov deltager i aktivering efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik § 32 a, udgør godt-gørelsen 50 procent af højeste dagpengebeløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsfor-sikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. §§ 47 og 70. For unge under 25 år, der deltager i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik § 20, stk. 2, nr. 1, udgør godtgørelsen 50 procent af højeste dagpengebeløb, jf. lov om arbejdsløs-hedsforsikring m.v. § 47. Stk. 6. På virksomhedstilpassede kurser, j f. § 10 a udgør godtgørelsen halvdelen af det beløb, der er nævnt i stk. 2-4, for deltagere, der forud for eller under uddannelsen er ansat på virksom-heden. Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse.

§ 38 a. For deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager godtgørelse, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sam-menholdt med § 2 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-lægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales godtgørelse for. Stk. 3. Deltageren betaler 1/3 af bidraget, ar-bejdsløshedskasser for lønmodtagere betaler 1/3 af bidraget, og arbejdsgiver omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension beta-ler 1/3 af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidra-gene finansieres i overensstemmelse med de i stk. 4-6 fastsatte regler. Stk. 4. Arbejdsløshedskassen fratrækker del-tagerens del af bidraget ved udbetalingen af godtgørelse. Bidraget indbetales til Arbejdsmar-kedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk. 5. Bidraget fra arbejdsløshedskasserne fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidra-gets størrelse beregnes af direktøren for Arbejds-løshedsforsikringen efter regler fastsat af ar-bejdsministeren. Stk. 6. Bidraget fra arbejdsgivere finansieres gennem en modregning i kompensationsbe løbet efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17 a og modregnes sammen med det i § 85 c, stk. 6, i lov om arbejdsformidling og arbejsløsheds-forsikring m.v. nævnte beløb. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grund-lag af de samlede bidrag til Arbejdsmar kedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgi-veren i de 3-månedersperioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløbet, jf. § 17 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen si-on. Beløbet udgør årligt det af arbejdsministeren fastsatte bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget ef-ter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Til-lægspension.Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter efter ind-stilling fra direktøren for Arbejdsløshedsfor sik-ringen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-lægspension nærmere regler om indbetaling af deltagernes og kassens eget bidrag samt om ind-beretning herom til Arbejdsmarkedets Tillægs-pension. Stk. 8. Indbetaler kassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Ar-bejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende an-vendelse.

§ 38 b. ).Deltagere, der er medlem af en ar-bejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager godtgørelse, betaler i 1998 en midler-tidig pensionsopsparing, der udgør det i § 17 b, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensi-on fastsatte. Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-lægspension beregner størrelsen af opsparingen for hver time, der udbetales godtgørelse for. Stk. 3. Arbejdsløshedskassen fratrækker op-sparingen ved udbetalingen af godtgørelsen med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmar-kedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter efter ind-stilling fra direktøren for Arbejdsløshedsfor sik-ringen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-lægspension nærmere regler om indbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1 og 3 samt om ind-beretning herom til Arbejdsmarkedets Tillægs-pension. Der kan herunder fastsættes regler om, at opsparingen fratrækkes sammen med delta-gerens del af ATP-bidraget, jf. § 38 a, stk. 4, og at det samlede beløb for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

• ) Med virkning fra 1. januar 1999 har bestem-melsen følgende ordlyd: Stk. 5. Indbetaler kassen ikke opsparingsbeløb rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2 - 5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsva-rende anvendelse.

§ 38 b. Deltagere der er medlem af en arbejds-løshedskasse for lønmodtagere, og som modta-ger godtgørelse, betaler en særlig pensionsop-sparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om Ar-bejdsmarkedets Tillægspension fastsatte. Stk. 2. Arbejdsløshedskassen fratrækker op-sparingen ved udbetalingen af godtgørelsen med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmar-kedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Pensionsopsparingen for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter ind-stilling fra direktøren for Arbejdsløshedsforsik-ringen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-lægspension nærmere regler om indbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1 og 2 samt om ind-beretning herom til Arbejdsmarkedets Tillægs-pension. Stk. 4. Indbetalinger kassen ikke opsparings-beløb rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

§ 49. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af til-deling af ydelser efter kapitel 7, herunder om be-stemte personers løn i nærmere angivne tidsrum. Overtrædelse heraf straffes med bøde. Stk. 2. For overtrædelser, der begås af et ak-tieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kom-mune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar. Stk. 3. Oplysning efter stk. 1 kan indhentes af Arbejdsmarkedets Ankenævn, Arbejdsfor mid-lingen, en arbejdsløshedskasse for så vidt angår egne medlemmer, og uddannelsesstedets ledel-se. Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om administration af bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3.

§ 52. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. Stk. 2. Bestemmelserne i § 18, § 24, stk. 1, nr. 1-5 og 7, § 26, stk. 1, nr. 1 og 3, § 28, stk. 1, og §§ 33-36 finder dog ikke anvendelse for dispo-sitioner vedrørende bevillinger til arbejdsmar-kedsuddannelser i finansåret 1994. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af statstilskud til de uddannel-sesaktiviteter, der er omfattet af denne lov, i fi-nansåret 1994 inden for de godkendte bevillin-ger til arbejdsmarkedsuddannelser i 1994. Stk. 4. Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 4. december 1988, som ændret ved lov nr. 211 af 5. april 1989, lov nr. 839 af 20. december 1989, lov nr. 840 af 20. december 1989 og lov nr. 374 af 6. juni 1991, ophæves.

§ 54. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

• Lov nr. 1063 af 22. december 1993 indeholder i § 2 følgende bestemmelser: Kapitel 2 Uddannelsesprogrammer, målgrupper for og adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne § 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af: 1) Kompetencegivende uddannelse. 2) Ordinære og særligt tilrettelagte sammen-hængende uddannelsesforløb. 3) Individuel kompetenceafklaring. 4) Virksomhedstilpasset uddannelse (VTP). 5) Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannel-ser (TAMU). § 3 a. Arbejdsmarkedsuddannelsernes mål-gruppe omfatter ufaglærte, personer med en er-hvervsuddannelse efter erhvervsuddannelseslo-ven samt personer, der kan sidestilles hermed, og personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid. Desuden omfat-tes de videregående teknikere og laboranter af målgruppen. Stk. 2. Personer i målgruppen efter stk. 1, kan være privat og offentligt ansatte, arbejdsledere og selvstændige. Stk. 3. Adgang til uddannelserne efter § 3, nr. 1- 4, har personer, som er fyldt 20 år, og som er omfattet af målgruppen efter stk. 1 og 2. Adgang har endvidere merkonomer, teknonomer og da-tanomer. Stk. 4. Uddannelsesstederne kan, hvor særlige forhold taler herfor, dispensere fra alderskravet i stk. 3. Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nær-mere regler om adgang for personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i læn-gere tid, jf. stk. 1, og for uddannelsessteder nes fravigelse af alderskravet efter stk. 4. Stk. 6. Træningsskolens arbejdsmarkedsud-dannelser er for unge mellem 18 og 30 år med særlige tilpasningsproblemer. § 3 b. Uddannelserne efter § 3, nr. 1 og 4, ret-ter sig primært mod beskæftigede. Uddannelse efter § 3, nr. 2, retter sig såvel mod beskæftigede som ledige, og kompetenceaf klaring efter § 3, nr. 3, retter sig primært mod ledige, men kan også bruges af beskæftigede. § 3 c. Der er frit optag på arbejdsmarkedsud-dannelserne efter § 3, nr. 1-4. Ved frit optag for-stås, at optagelsestallet fastlægges af det enkelte uddannelsessted. Uddannelsesstedet kan optage alle ansøgere inden for målgruppen for den på-gældende uddannelse, som uddannelsesste det finder kvalificerede til at gennemføre uddannel-serne. Uddannelsesstederne kan ikke optage fle-re, end de har mulighed for at give undervisning i overensstemmelse med uddannelsesplaner nes mål og rammer. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om fordeling af beskæftigede og ledige på ud-dannelser efter

§ 3, nr. 1 og 2. § 4. Arbejdsministeren kan iværksætte for-søgs- og udviklingsarbejde. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nær-mere regler efter stk. 1. Kapitel 9 Oplysningspligt. Straffebestemmelser § 49. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af til-deling af ydelser efter kapitel 7, herunder om be-stemte personers løn i nærmere angivne tidsrum. Overtrædelse heraf straffes med bøde. Stk. 2. For overtrædelser, der begås af et ak-tieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kom-mune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar. Stk. 3. Oplysning efter stk. 1 kan indhentes af Arbejdsmarkedets Ankenævn, Arbejdsfor mid-lingen, en arbejdsløshedskasse for så vidt angår egne medlemmer, og uddannelsesstedets ledel-se. Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om administration af bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3. § 50. Offentlige myndigheder skal på begæ-ring give ankenævnet, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedets ledelse enhver oplysning til brug ved administration af reglerne efter kapitel 7. § 51. Personer, der har givet urigtige oplysnin-ger eller fortiet omstændigheder, som er af be-tydning for retten til ydelser efter kapitel 7, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har mod-taget ydelse efter kapitel 7, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette. Kapitel 10 Ikrafttædelses-, overgangs- og ophævelsesbestemmelser § 52. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. Stk. 2. Bestemmelserne i § 18, § 24, stk. 1, nr. 1-5 og 7, § 26, stk. 1, nr. 1 og 3, § 28, stk. 1, og §§ 33-36 finder dog ikke anvendelse for dispo-sitioner vedrørende bevillinger til arbejdsmar-kedsuddannelser i finansåret 1994. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af statstilskud til de uddannel-sesaktiviteter, der er omfattet af denne lov, i fi-nansåret 1994 inden for de godkendte bevillin-ger til arbejdsmarkedsuddannelser i 1994. Stk. 4. Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 4. december 1988, som ændret ved lov nr. 211 af 5. april 1989, lov nr. 839 af 20. december 1989, lov nr. 840 af 20. december 1989 og lov nr. 374 af 6. juni 1991, ophæves. § 53. De uddannelsesinstitutioner, der drives af staten og gennemfører arbejdsmarkedsud dan-nelser, vil med denne lov kunne videreføre ar-bejdsmarkedsuddannelser indtil institutionernes overgang til selvejende status. § 54. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1063 af 22. december 1993 indeholder i § 2 følgende bestemmelser: § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994 1) . Stk. 2. Modregning af arbejdsgiverbidrag efter den i § 38 a, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, indeholdte bestemmelser sker første gang den 1. marts 1994 på grundlag af ATP-bi-drag modtaget i perioden 23. november 1993-22. februar 1994. Der

beregnes ikke ar-bejdsgiverbidrag på grundlag af ATP-bidrag, der vedrører tiden før 1. oktober 1993. Lov nr. 278 af 27. april 1994 indeholder i § 2 og § 3 følgende bestemmelser: § 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgø-relsen i Lovtidende. 2) § 3 Udpegning af suppleanter efter § 1, nr. 1 3) , sker første gang den 1. april 1994 med virkning indtil udgangen af maj 1998. De allerede udpe-gede medlemmer af Uddannelsesrådet viderefø-rer deres funktioner indtil udgangen af maj 1998. Lov nr. 202 af 29. marts 1995 indeholder i § 2 følgende bestemmelse: § 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgø-relsen i Lovtidende 4) . Lov nr. 1060 af 20. december 1995 indeholder i § 3 følgende bestemmelse: § 3 Loven træder i kraft den 1. januar 1996 5) . Stk. 2. Loven har virkning for ansøgninger om orlov, der er modtaget hos arbejdsformid lingen, arbejdsløshedskassen eller kommunen den 1. ja-nuar 1996 eller senere. Stk. 3. - - Stk. 4. For medlemmer, der under ledighed forud for den 4. oktober 1995 enten er påbegyndt orlov til uddannelse, eller som har indgivet an-søgning herom og påbegynder orloven senest den 31. januar 1996, medregnes orlovsperioden ikke i dagpengeperioderne efter

§ 38, stk. 5, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, har først virkning fra 1. april 1996. Lov nr. 1057 af 20. december 1995 indeholder i § 10 følgende bestemmelse: § 10 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997 6 . Dog træder § 1, nr. 4, i kraft den 1. ja-nuar 1996. Stk. 2. De i § 2, nr. 1, § 3, nr. 1 7) , og § 5, nr. 1, anførte bidrag udgør i 1997 150 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensi-on fastsatte bidrag. Stk. 3. - - Lov nr. 1061 af 20. december 1995 indeholder i § 2 følgende bestemmelse: § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 1997 8) . Stk. 2. § 46 træder i kraft den 1. juli 1996.

Arbejdsministeriet, den 4. august 1998 Udpegning af suppleanter efter § 1, nr. 1 3) , sker første gang den 1. april 1994 med virkning indtil udgangen af maj 1998. De allerede udpe-gede medlemmer af Uddannelsesrådet viderefø-rer deres funktioner indtil udgangen af maj 1998., den 4. august 1998 /Ove Hygum Ib Lockenwitz/