Bekendtgørelse om folkeregistrering

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for folkeregistreringen. Det daglige arbejde varetages af kommunens folkeregister. Grønlands hjemmestyre er ansvarlig for folkeregistreringen for områder uden for den kommunale inddeling i Grønland. Det daglige arbejde varetages for disse områder af folkeregistret i Grønlands hjemmestyres skattedirektorat.

Enhver skal folkeregistreres på sin bopæl, jf. dog § 2 og § 8. Folkeregistrering sker ved indberetning fra folkeregistret til Det centrale Personregister (CPR).

Ved bopæl forstås det sted (bolig), hvor man regelmæssigt sover, når man ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor man har sine ejendele.

Har en person flere boliger til sin rådighed, skal der ske folkeregistrering på den af boligerne, der må anses for bopælen.

Den, der ingen egentlig bolig har, skal registreres på sit faste opholdssted. Har den pågældende intet fast opholdssted, skal vedkommende forblive registreret i sin hidtidige registreringskommune, men som fraflyttet sin hidtidige adresse. Den, der resultatløst er eftersøgt, registreres som forsvundet, indtil vedkommende er genfundet eller selv har givet sig til kende her i landet. For forsvundne kan der registreres en kontaktadresse, hvortil offentlige myndigheder og private kan sende vedkommendes post.

Folkeregistret afgør eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende registrering af bopæl eller opholdssted.

Følgende skal ikke folkeregistreres:

Personer omfattet af stk. 1 skal dog folkeregistreres, hvis de er danske statsborgere.

1. Personer, der er ansat ved herværende ambassader, konsulater eller internationale organisationer, og som har fået opholdstilladelse af Udenrigsministeriet.

1. Militærpersoner, der er ansat under NATO.

1. Familie tilhørende de under nr. 1 og 2 nævnte personers husstand.

Enhver, der flytter, skal inden 5 dage efter flytningen anmelde dette til folkeregistret i kommunen. Sker flytningen til en anden kommune, skal anmeldelsen ske til tilflytningskommunens folkeregister. Anmeldelsen skal også omfatte de medlemmer af husstanden, der flytter med. Ved tilflytning til områder uden for den kommunale inddeling i Grønland skal anmeldelse ske til folkeregistret i Grønlands hjemmestyres skattedirektorat.

Hvis den flyttende ikke selv er i stand til at foretage anmeldelsen, skal den foretages af den, der er ansvarlig for den pågældende.

Hvis flytningen anmeldes af andre, jf. stk. 1 og 2 samt § 10, stk. 3, fritages den flyttende for selv at anmelde denne.

Ved flytning til Færøerne eller til udlandet skal flytteanmeldelse ske til folkeregistret i fraflytningskommunen. Den pågældende kan kræve registrering af udlandsadressen under udlandsopholdet samt registrering af senere ændringer i denne. Under udlandsopholdet kan den pågældende få registreret en kontaktadresse her i landet, hvortil offentlige myndigheder og private kan sende vedkommendes post. Ingen har pligt til at meddele en udlandsadresse eller kontaktadresse til folkeregistret med henblik på registrering.

Ophold i udlandet over 6 måneder skal altid anmeldes som en flytning til udlandet. Som fraflytningsdato registreres datoen for udrejse. Hvis opholdet på Færøerne eller i udlandet varer 6 måneder eller derunder, og den hidtidige bolig opretholdes til fuld rådighed i hele perioden, har den pågældende efter anmodning ret til at forblive registreret dér, jf. dog stk. 5.

Korte besøg her i landet skal ikke betragtes som en afbrydelse af udlandsopholdet, så længe vedkommende fortsat har sit hovedophold i udlandet. Hovedopholdsstedet er det sted, hvor der overnattes de fleste dage.

Ved ophold i udlandet omfattet af stk. 2, 3. pkt., kan den pågældende kræve, at udlandsadressen i denne periode registreres som supplerende adresse.

Personer, som har anmeldt flytning til Færøerne eller et nordisk land (Finland, Island, Norge eller Sverige), kan ikke registreres som udrejst, før den lokale registreringsmyndighed har registreret den pågældende som bosat i indflytningslandet eller meddelt, at vedkommende ikke skal registreres p.gr.a. indflytningslandets regler om eksterritoriale personer.

En udenlandsk statsborger, som udrejser for at aftjene værnepligt i udlandet, skal altid registreres som flyttet til udlandet.

Fiskere og søfolk, der påmønstrer et dansk registreret skib og samtidig opgiver bopæl her i landet uden at tage bopæl i udlandet, skal til folkeregistret i fraflytningskommunen foretage anmeldelse om

Fiskere og søfolk, der påmønstrer et udenlandsk registreret skib og samtidig opgiver bopæl her i landet, skal anmelde flytning til udlandet i overensstemmelse med reglerne i § 4.

1. påmønstringens dato,

1. skibets navn, og

1. reders navn.

Enhver flytteanmeldelse efter §§ 3-5 skalangive den flyttendes

Flytteanmeldelser efter §§ 3-4 skal desuden angive

Ved flytning til Færøerne eller til et nordisk land udleverer folkeregistret internordiske flyttepapirer, som skal afleveres til den lokale registreringsmyndighed på tilflytningsstedet.

1. personnummer,

1. fulde navn eller adresseringsnavn, og

1. hidtidige adresse og bopælskommune.

1. fremtidig adresse og bopælskommune, og

1. flyttedato.

Opgives en anmeldt flytning, skal anmelderen straks underrette folkeregistret i bopælskommunen herom. Ved opgivelse af en flytning til Færøerne eller et nordisk land skal anmelderen også tilbagelevere eventuelt udleverede internordiske flyttepapirer.

Personer, der tilflytter fra Færøerne eller et nordisk land, kan foretage flytteanmeldelse ved ophold her i landet på over 3 måneder og har pligt til at foretage flytteanmeldelse, hvis opholdet skal vare over 6 måneder.

Hvis tilflytning sker fra det øvrige udland skal flytteanmeldelse ske, hvis opholdet skal vare over 3 måneder.

Ønsker en person at blive tilmeldt inden for de første 3 måneder, kan folkeregistret forlange dokumentation, der sandsynliggør, at opholdet her i landet vil vare over 3 måneder, idet ophold på 3 måneder eller derunder aldrig kan danne grundlag for folkeregistrering. Det er endvidere en forudsætning for registreringen, at den pågældende har erhvervet sig en bopæl eller et fast opholdssted.

Korte besøg i udlandet skal ikke betragtes som en afbrydelse af opholdet her i landet, så længe vedkommende fortsat har sit hovedophold her i landet. Hovedopholdsstedet er det sted, hvor der overnattes de fleste dage.

En dansk statsborger, som indrejser for at aftjene værnepligt i landet, skal dog altid registreres som flyttet til landet.

Ved anmeldelse af tilflytning fra Færøerne eller andet nordisk land skal afleveres internordiske flyttepapirer. Der skal samtidig oplyses

Der skal herudover forevises dokumentation for, at den pågældende efter §§ 11-13 kan folkeregistreres.

Folkeregistret kan forlange, at alle de personer, der er omfattet af en anmeldelse, møder personligt frem.

1. evt. dansk personnummer,

1. evt. medlemskab af den danske folkekirke eller et evangeliskluthersk trossamfund i udlandet, og

1. på forespørgsel endvidere gives oplysning om egne børn, ægtefælle og forældre, som ikke er optaget på de internordiske flyttepapirer.

Ved anmeldelse af tilflytning fra udlandet iøvrigt skal der gives oplysning om:

Der skal forevises den nødvendige dokumentation for oplysningerne i stk. 1 og for, at den pågældende efter §§ 11-13 kan folkeregistreres.

Anmeldelsen skal omfatte de medlemmer af husstanden, der flytter med.

Folkeregistret kan forlange, at alle de personer, der er omfattet af en anmeldelse, møder personligt frem.

• Evt. vielsesdato og -registreringsmyndighed.

• Evt. medlemskab af den danske folkekirke eller af et evangeliskluthersk trossamfund i udlandet.

• Egne børn, ægtefælle og forældre, som ikke er omfattet af anmeldelsen.

• Statsborgerret.

1. Fulde navn.

1. Evt. dansk personnummer.

1. Fødselsdato samt fødselsregistreringssted.

1. Seneste adresse i udlandet.

1. Flyttedato.

1. Fremtidig adresse her i landet.

1. Civilstand.

Nordiske statsborgere kan altid folkeregistreres, jf. dog §§ 2 og 8.

Andre udlændinge kan folkeregistreres, jf. dog §§ 2 og 8, hvis de

1. har opholdstilladelse/-bevis også selv om opholdstilladelsen udløber 3 måneder eller derunder efter indrejsen, såfremt opholdstilladelse er givet med henblik på varigt ophold, eller

1. er børn under 18 år, der tager fast ophold hos en person, der har forældremyndigheden over barnet, og som er folkeregistreret her i landet.

Nordiske statsborgere i § 11 omfatter også danske statsborgere.

Opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. kan ikke danne grundlag for folkeregistrering.

Ved tilmelding til et folkeregister i Grønland eller folkeregistret i Grønlands hjemmestyres skattedirektorat skal det af opholdstilladelsen fremgå, at tilladelsen giver ret til ophold i Grønland.

Ved genindrejse skal samme betingelser være opfyldt som ved førstegangsindrejse. Tidligere anvendt opholdstilladelse/bevis skal ved registrering efter genindrejse være bilagt et brev fra Udlændingestyrelsen om, at opholdstilladelsen eller -beviset ikke er bortfaldet, eller at opholdstilladelsen eller -beviset ikke skal anses for bortfaldet. Hvis den endelige afgørelse bliver, at opholdstilladelsen er bortfaldet, underretter Udlændingestyrelsen kommunen, der registrerer den pågældende som udrejst på den dato, der i Udlændingestyrelsens brev er angivet som udrejsedato, uanset om den pågældende fortsat måtte opholde sig her i landet.

Ved tilflytning fra udlandet skal som tilflytningsdato registreres datoen for indrejse med de i stk. 2 og 3 nævnte undtagelser.

Flygtninge, som har fået opholdstilladelse efter deres indrejse, skal registreres som tilflyttet landet på den dato, de overgives til integration i det danske samfund.

Andre udlændinge, hvis registrering af tilflytning sker på grundlag af en opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingelovgivningen, som er udstedt efter deres indrejse, skal registreres som tilflyttet på datoen for udstedelsen af opholdstilladelsen/beviset.

Folkeregistret afgør, om en flytning kan registreres.

En person, der undlader at foretage en påbudt anmeldelse, skal, hvis det forlanges, afgive personlig forklaring og for egen regning skaffe de nødvendige attester m.v.

I medfør af folkeregistreringslovens § 6 kan folkeregistret pålægge en husejer, en lejer, ledere af højskoler, kaserner og lignende at afgive erklæring om, hvem der flytter til eller fra vedkommendes ejendom, lejlighed m.m. Disse kan ligeledes pålægges at give oplysning om, hvorvidt en navngiven person bor i vedkommendes ejendom, lejlighed m.m. (logiværterklæring).

Hvis et folkeregister forgæves har forsøgt at få en person til at anmelde en flytning, kan folkeregistreret selv registrere flytningen, idet der samtidig skal gives vedkommende besked om registreringen, hvis det nye opholdssted er kendt.

Folkeregistret kan forlange, at en flytteanmeldelse er skriftlig.

Folkeregistret kan nægte at modtage en flytteanmeldelse mere end 4 uger før den angivne flyttedato.

Anmelderen er berettiget til en kvittering for anmeldelsen.

Er en flytning registreret i CPR, kan registreringen kun ændres i tilfælde, hvor den pågældende person klart kan dokumentere, at de oplysninger, som forelå ved registreringen af flytningen, var forkerte eller mangelfulde.

Indkaldelse til aftjening af værnepligt medfører i sig selv ingen ændring af registreringen af den værnepligtiges bopælsforhold, men der skal ske anmeldelse af aftjeningen af værnepligt til folkeregistret i bopælskommunen. Opgiver den værnepligtige under værnepligten sin hidtidige bopæl uden at få en ny, forbliver han registreret i sin hidtidige kommune, men som fraflyttet sin hidtidige adresse.

Den værnepligtige skal selv foretage anmeldelse efter stk. 1 i følgende tilfælde:

Den værnepligtige kan ved henvendelse i sin bopælskommune kræve, at tjenestestedet registreres som supplerende adresse. Den værnepligtige kan ikke modsætte sig, at en sådan registrering foretages.

1. Ved indkaldelse til aftjening af civilt arbejde.

1. Ved aftjening af værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslande.

1. Ved indkaldelse til resterende værnepligtstjeneste.

1. Ved genindkaldelse efter aftjening af værnepligtens første samlede tjeneste i forsvaret eller det statslige regionale redningsberedskab, hvis den værnepligtige samtidig opgiver sin bopæl.

1. Ved hjemsendelse efter aftjening af civilt arbejde.

1. Ved hjemsendelse efter aftjening af værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslande.

1. Ved hjemsendelse efter aftjening af resterende værnepligtstjeneste.

1. Ved hjemsendelse inden udløbet af værnepligtens første samlede tjeneste i forsvaret eller i det statslige regionale redningsberedskab.

Enhver kan ved henvendelse til folkeregistret i sin bopælskommune kræve, at vedkommendes adresse ikke opgives til private (adressebeskyttelse). Adressebeskyttelsen bortfalder efter anmodning, dog senest et år efter dennes registrering. Hvis adressebeskyttelsen ønskes forlænget, må der fremsættes et fornyet krav herom til folkeregistret i den kommune, hvor man bor. Beskyttede adresser udleveres ikke til lokale vejvisere, jf. § 24, stk. 5.

Hvis en persons adresse er et hospital eller lignende, er adressen altid beskyttet mod udlevering til private.

En adressebeskyttelse efter stk. 1 og 2 kan normalt ikke opretholdes overfor kreditorer, der agter at foretage skridt til opkrævning eller inddrivelse af en forfalden fordring.

Folkeregistret kan herudover udlevereen beskyttet adresse til en person, der skønnes at have en retlig interesse i adressen. Det er en forudsætning, at personer med adressebeskyttelse efter stk. 1 har fået mulighed for at udtale sig om ønsket, og at den beskyttede ikke har fremsat en indvendig mod udleveringen, som folkeregistret finder skal tillægges større vægt end den spørgendes retlige interesse.

Adresser udleveret efter stk. 3 og 4 må kun anvendes til det angivne formål og må ikke videregives.

Enhver, der registreres i CPR, skal opføres med sit fulde navn efter personnavneloven bestående af samtlige fornavne, mellemnavne og efternavne, i det omfang det er muligt indenfor de givne antal positioner og med de tegn, der findes i CPR.

Hvis det er nødvendigt at forkorte en persons fornavn/mellemnavn eller efternavn, eller hvis navnene indeholder tegn, som ikke kan registreres i CPR, kan den pågældende forlange indsat en markering herfor i CPR.

Hvis fornavn/mellemnavn samt efternavn tilsammen er for langt til brug ved maskinel udskrivning (adressering) fra CPR, dannes maskinelt et adresseringsnavn. Et maskinelt dannet adresseringsnavn indeholder efternavnet, mens fornavn/mellemnavn i nødvendigt omfang forkortes til 1. bogstav. Eventuelle forkortelser foretages i sidste fornavn/mellemnavn, derefter i næstsidste og så fremdeles.

Er den maskinelle forkortelse utilfredsstillende, registrerer folkeregistret i bopælskommunen det bedst mulige adresseringsnavn, der så vidt muligt altid skal indeholde personens efternavn og mindst ét fornavn skrevet fuldt ud.

Enhver kan kræve registreret et adresseringsnavn på grundlag af sit fulde navn, herunder kræve ændring af et adresseringsnavn dannet efterstk. 3og 4. Adresseringsnavnet skal dog altid indeholde den pågældendes efternavn og mindst ét af vedkommendes fornavne skrevet fuldt ud.

En person kan i folkeregistret i bopælskommunen få registreret ét af de i stk. 2-4 nævnte navne som mellemnavn, der placeres umiddelbart foran personens efternavn i adresseringsnavnet.

Bærer anmelderen eget efternavn, d.v.s. det navn, som anmelderen senest har erhvervet på anden måde end ved ægteskab, kan som mellemnavn anmeldes

Bærer anmelderen nuværende ægtefælles eget efternavn som giftenavn, kan som mellemnavn anmeldes

Bærer anmelderen en tidligere ægtefælles eget efternavn som giftenavn, kan som mellemnavn anmeldes

1. nuværende ægtefælles eget efternavn, eller

1. et giftenavn anmelderen tidligere har ført.

1. anmelderens eget efternavn, eller

1. nuværende ægtefælles mellemnavn, hvis ægtefællerne bærer fælles efternavn, eller

1. et giftenavn anmelderen tidligere har ført.

1. anmelderens eget efternavn, eller

1. nuværende ægtefælles eget efternavn.

Fremgår et tidligere ført giftenavn eller eget efternavn ikke af CPR, skal anmelderen skaffe dokumentation herfor. Dokumentation for et tidligere ført giftenavn fås ved henvendelse til vedkommende vielsesmyndighed eller statsamt. Ønskes anvendelse af anmelderens eget efternavn som mellemnavn efter stk. 3, nr.1, eller stk. 4, nr. 1, påført vielsesattesten, må den pågældende rette henvendelse til vielsesmyndigheden. En anmodning om brug af nuværende ægtefælles eget efternavn eller mellemnavn kan imødekommes indtil datoen for skilsmisse, ægteskabets omstødelse eller ægtefællens død.

De anmeldte mellemnavne efter stk. 2-4 registreres i CPR alene som adresseringsmellemnavne og bevirker ingen egentlig navneændring.

Selv om et adresseringsnavn er begrundet i ægteskab, skal det ikke automatisk slettes i CPR ved senere ændring i civilstand eller ægtefælles navn.

Enhver, der folkeregistreres, tildeles et personnummer.

Nyt personnummer kan kun tildeles, hvis der dokumenteres fejl i de oplysninger om fødselsdato eller køn, der indgår i personnummeret.

Der udskrives og tilsendes altid vederlagsfri meddelelse om personnummeret i følgende tilfælde:

Herudover kan enhver ved henvendelse til folkeregistret i bopælskommunen mod et gebyr på 52 kr., som tilfalder kommunen, rekvirere attestation for eget personnummer. For personer, der er udrejst til Færøerne eller udlandet, rettes henvendelse om attestation for personnummer til seneste bopælskommune her i landet.

1. Ved navngivelse af en nyfødt.

1. Ved førstegangsregistrering af tilflytning fra Færøerne eller udlandet.

1. Ved ændring af personnummer, jf. § 20, stk. 2.

Offentlige myndigheder kan anvende personnummeret som identifikation eller journalnummer i forbindelse med varetagelsen af vedkommende myndigheds opgaver.

Identifikation af den enkelte person skal ske under vedkommendes eget personnummer. Såfremt det under et forvaltningsområde er nødvendigt at henføre flere personer til samme sag, kan forvaltningen selv afgøre, hvorledes den interne sagsregistrering tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Ved tilrettelæggelsen skal der bl.a. tages ligestillingsmæssige hensyn.

Anvender en offentlig myndighed personnummer ved henvendelse til en person om dennes forhold, skal myndigheden anvende denne persons eget personnummer og kan tilsvarende kun kræve, at den pågældende oplyser sit eget personnummer. Om en person har pligt til at give oplysning om sit eget personnummer til en offentlig myndighed beror på hjemmelen i det enkelte tilfælde, men vil i praksis normalt være nødvendig som led i pågældendes identifikation.

Offentlige myndigheder skal, når de anvender personnumre, sørge for, at disse ikke kommer uvedkommende i hænde. Personnumre må således ikke påføres fuldt læseligt udenpå breve, i rudekuverter eller ved andre forsendelser til den pågældende. Er det nødvendigt i sådanne tilfælde at angive en identifikation skal personnummeret sløres, således at personnummeret ikke umiddelbart er genkendeligt. Personnummer må ikke angives fuldt læseligt på giroindbetalingskort, medmindre der kan anføres en rimelig begrundelse herfor.

Personnumre må ikke offentliggøres, herunder i Statstidende, bortset fra ved proklamaer i dødsboer, eller iøvrigt videregives, medmindre det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

Enhver har krav på efter anmodning rettet til folkeregistret i bopælskommunen at få en attestation af, hvorledes vedkommende selv på tidspunktet for anmodningen er folkeregistreret med hensyn til

Enhver har herudover, efter anmodning rettet til folkeregistret i bopælskommunen, krav på at få en attestation af det tidsrum, vedkommende har været folkeregistreret på sin nuværende og sine tidligere adresser (bopælsattest). Anmodning om oplysning om adresser forud for den 1. januar 1971 må rettes til den daværende bopælskommune.

Yderligere attestationer kan kun forlanges, hvis den pågældende kan påvise en retlig interesse heri.

For hver attest efter stk. 1-3 kan opkræves gebyr på indtil 52 kr. til dækning af folkeregistrets omkostninger. Gebyret tilfalder kommunen.

1. navn,

1. personnummer,

1. adresse,

1. fødselsregistreringssted,

1. folkekirkeforhold,

1. civilstand, herunder civilstandsmyndighed og dato,

1. egne børns, ægtefælles samt forældres personnumre,

1. statsborgerforhold, samt

1. inddragelse under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.

Enhver har krav på efter anmodning til Indenrigsministeriet vederlagsfrit at få en udskrift af, hvorledes den pågældende på anmodningens tidspunkt er registreret i CPR.

Private personer og virksomheder m.v., der forud kan identificere en bestemt person ved angivelse af dennes navn (nuværende eller tidligere) samt enten fødselsdato, adresse (nuværende eller tidligere) eller eventuelt personnummer, kan ved anmodning rettet til folkeregistret i enhver kommune få oplysning om vedkommende persons

Folkeregistret kan forlange, at anmodningen fremsættes skriftligt.

Hvis der kan dokumenteres en retlig interesse i andre oplysninger om en identificeret person end de, der er nævnt i stk. 1, kan disse videregives. Oplysning om personnummer kan dog aldrig gives, jf. dog om attester § 23, stk. 1, nr. 7.

For forespørgsler efter stk. 1 og 3 kan opkræves et gebyr på indtil 52 kr. til dækning af folkeregistrets omkostninger for hver person, der er søgt oplysninger om. Gebyret tilfalder den kommune, over for hvilken forespørgslen først er rejst. I det omfang en forespørgsel medfører en videregående undersøgelse i ældre materiale eller indhentning af oplysninger fra andre registre, arkiver m.m. kan de udgifter, der er forbundet med varetagelsen af en sådan undersøgelse, forlanges refunderet af spørgeren. Oplysningerne skal gives skriftligt, hvis den pågældende ønsker dette.

1. nuværende navn,

1. nuværende adresse og datoen for flytningen hertil, medmindre adressen er beskyttet, jf.§ 17,

1. stilling,

1. evt. død, datoen for denne og daværende adresse,

1. evt. forsvinden og datoen herfor,

1. evt. udrejse, datoen herfor og evt. ny adresse i udlandet, jf. § 4, stk. 1,

1. evt. kontaktadresse, jf. § 1, stk. 5, og § 4, stk. 1, og

1. evt. inddragelse under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, og datoen herfor.

Kommunalbestyrelsen kan uden krav om identifikation af de pågældende beslutte om, og på hvilke vilkår, der til brug for trykning af lokale vejvisere, kan udleveres oplysninger om navne, stillinger og adresser for de personer, som er registreret med bopæl i kommunen. Der kan dog ikke udleveres løbende ændringer til dette formål. Kommunalbestyrelsen skal stille som et vilkår for videregivelsen, at oplysningerne ikke anvendes eller videregives til brug for offentliggørelse i elektronisk form. Adresser, der i henhold til § 17 er beskyttede, må ikke udleveres, sålænge adressen er beskyttet. Herudover kan kommunalbestyrelsen bestemme, at beboere på institutioner af særlig karakter ikke skal medtages i lokalvejvisere.

Enhver kan over for folkeregistret kræve ikke at blive optaget i lokale vejvisere. En registrering af et sådant ønske bliver stående, uanset om den pågældende flytter, herunder til anden kommune, efter registreringen. Registreringen slettes efter anmodning fra den pågældende, ved flytning til udlandet, samt hvis den pågældende forsvinder.

Private personer og virksomheder m.v., der forud kan identificere en afdød person ved angivelse af dennes navn samt enten fødselsdato eller adresse, kan ved henvendelse til det folkeregister, som har registreret oplysninger om afdøde, få følgende oplysninger om den afdøde:

Folkeregistret kan forlange, at anmodningen fremsættes skriftligt.

Hvis de ønskede oplysninger ikke findes i den spurgte kommunes folkeregister, men det fremgår af det foreliggende materiale, hvor oplysningerne er registreret, skal sagen tilbagesendes til spørgeren med oplysning herom, herunder om oplysningerne er afleveret til landsarkiverne. Er oplysningerne afleveret til landsarkiverne, skal der ved svaret medsendes en udskrift fra CPR/folkeregistret om, at den pågældende er registreret som død, til brug for spørgerens eventuelle henvendelse til landsarkiverne.

For forespørgsler efter stk. 1 kan folkeregistret forlange de omkostninger, der er forbundet med undersøgelsen og besvarelsen, refunderet af forespørgeren.

1. Samtlige navne, herunder tidligere navne.

1. Fødselsdato og -sted.

1. Civilstandsdatoer og vielsessted.

1. Dødsdato og dødsregistreringssted.

1. Samtlige adresser med angivelse af til- og fraflytningsdatoer.

Erhvervsvirksomheder kan i overensstemmelse med § 3, stk. 3, i lov om folkeregistrering ved skriftlig henvendelse til Indenrigsministeriet ansøge om at få leveret de i bestemmelsen angivne data, eller løbende ændringer i disse, for en større kreds af personer.

Indenrigsministeriet kan til brug for private videnskabelige og statistiske opgaver, som forudgående er anmeldt til Registertilsynet efter § 2, stk. 3, i lov om private registre, og for hvilke der er fastsat nærmere vilkår, sørge for adressering og udsendelse af breve til en nærmere afgrænset personkreds i CPR, dog ikke personer med adressebeskyttelse eller lokalvejviserbeskyttelse.

Enhver kan skriftligt overfor Indenrigsministeriet forlange indsat en markering i CPR, som angiver, at den pågældende ikke må omfattes af adressering og udsendelse af breve efter stk. 1. En sådan markering gælder tillige udsendelse af materiale på grundlag af oplysninger fra CPR i forbindelse med offentlige myndigheders konkrete forskningsprojekter.

Indenrigsministeriet kan for offentlige myndigheder i et EU/EØSland eller i et nordisk land sørge for adressering og udsendelse af valg- eller folkeafstemningsmateriale til det pågældende lands herboende statsborgere, som er registreret i CPR.

Ved adressering og udsendelse efter stk. 1 og 3 må navne- og adresseoplysninger ikke udleveres til den, der anmoder om adressering og udsendelse, og det skal påses, at eventuelt uanbringelige breve returneres til Indenrigsministeriet. Det skal fremgå af det udsendte materiale,

1. at Indenrigsministeriet alene forestår udsendelsen af materialet,

1. at der ikke er udleveret oplysning om navne- og adresser på modtagerne af materialet til den, der har fået foretaget adressering og udsendelse, og

1. at det står den enkelte frit for at reagere påhenvendelsen.

Den, der anmoder om adressering og udsendelse efter stk. 1 og 3, skal dække Indenrigsministeriets udgifter ved opgaven.

Klager over folkeregistrets afgørelser rettes til Indenrigsministeriet. Klager over de grønlandske folkeregistres afgørelser og afgørelser truffet af folkeregistret i Grønlands hjemmestyres Skattedirektorat rettes dog til Rigsombudsmanden i Grønland.

Overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 3-10, eller tilsidesættelse af pålæg efter § 15, herunder afgivelse af bevidst forkerte oplysninger om de pågældende forhold, straffes med bøde.

Den, der overtræder vilkår for oplysninger givet efter § 26, straffes med bøde, hvis ikke højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kander pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1998.

Samtidig ophæves Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 652 af 27. juli 1995 om folkeregistrering.

Indenrigsministeriet, den 10. august 1998, den 10. august 1998

/Thorkild Simonsen Hanne Willumsen/