Bekendtgørelse om betaling for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge

Der kan i klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud som kontingent højst opkræves 20 pct. af udgifterne ved driften af det enkelte tilbud eller af de gennemsnitlige udgifter ved driften af samme type af tilbud i kommunen. For private klubordninger, jf. lov om social service § 20, 2. pkt., beregnes kontingentet dog på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte ordning, jf. dog § 16, stk. 2. Udgifterne opgøres inkl. merværdiafgift.

Kommunen fastsætter kontingentet på grundlag af tilbudenes budgetter. Ved fastsættelse af kontingentet ses der bort fra ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse. Der ses desuden bort fra udgifter til rådgivning, vejledning og hjælpeforanstaltninger, jf. lov om social service §§ 5 og 40, med tilknytning til tilbudene.

Kommunen kan beslutte, at den enkelte ud over kontingentet betaler op til halvdelen af udgifter til materialer til hobbyvirksomhed og op til den fulde udgift til forplejning. Beregningen foretages ud fra det enkelte barns eller unges forbrug.

Kommunen kan ved fastsættelse af betalingen efter § 1, stk. 1, beslutte:

1. at kontingentet varierer med barnets/den unges alder eller klassetrin, og

1. at der ikke skal betales kontingent for deltagelse i enkelte tilbud eller typer af tilbud.

Kommunen kan beslutte, at det enkelte tilbud selv træffer beslutning om anvendelse af særlige indtægter, der tilgår tilbudet.

Betaling for ophold i særlige klubtilbud til større børn og unge

Betaling for ophold i særlige klubtilbud til større børn og unge

Ophold i et særligt klubtilbud er vederlagsfrit i tilfælde, hvor et barn eller en ung med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne deltager i klubtilbudet alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige årsager.

Såfremt optagelsen i særligt klubtilbud er sket på andet grundlag end det i stk. 1 nævnte, betales for opholdet efter samme regler som for deltagelse i klubtilbud m.v. efter § 19 i lov om social service. Kontingentet kan dog maksimalt udgøre, hvad der svarer til den gennemsnitlige betaling i opholdskommunens almindelige klubtilbud m.v. for samme aldersgruppe.

Amtskommunen træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelse om bortfald eller nedsættelse af betalingen, jf. § 5.

Søskenderabat

Søskenderabat

Kommunen kan beslutte at yde søskenderabat på kontingentet, jf. § 1, stk. 1, til børn og unge optaget i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter reglerne i bekendtgørelse nr. 5 af 7. januar 1998 om betaling for ophold i dagtilbud til børn.

Hel eller delvis fritagelse for betaling (økonomisk og

Hel eller delvis fritagelse for betaling (økonomisk og

Kommunen træffer afgørelse om hel eller delvis fritagelse for betaling af kontingent, jf. § 1, stk. 1, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for nedennævnte beløb: ---------------------------------------------------------------- Indtægt Betaling i pct. af fuld takst ---------------------------------------------------------------- Til og med 103.000 kr. 0 ---------------------------------------------------------------- 103.001-104.139 kr. 5 ---------------------------------------------------------------- 104.140-211.200 kr. Betalingen forhøjes med 1 pct. for hver 1.139 kr.'s indtægts- stigning --------------------------------------------------------------------- Over 211.200 kr. 100 --------------------------------------------------------------------- Er der mere end eet barn under 18 år i hjemmet, forhøjes indtægtsgrænserne med 7.000 kr. for hvert barn ud over det første.

Medfører beregningen efter stk. 1, at der sker fuld fritagelse for betaling af kontingent, skal der ligeledes ske fuld fritagelse for betaling af udgifter til materialer til hobbyvirksomhed og forplejning, jf. § 1, stk. 3. Delvis fritagelse for betaling af kontingent medfører, at der opkræves 50 pct. af betalingen for udgifter til materialer til hobbyvirksomhed og forplejning, som fastsat af kommunen efter § 1, stk. 3.

Kommunen kan i enkelttilfælde, hvor der ikke kan ske hel eller delvis fritagelse for betaling efter stk. 1 og 2, men hvor deltagelse i klubtilbud eller andre socialpædagogiske fritidstilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, træffe afgørelse om hel eller delvis fritagelse for betalingen, jf. § 1, stk. 1 og 3, såfremt betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets eller den unges optagelse eller forbliven i tilbudet.

Den aktuelle indtægt består af

1. Personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb og

1. aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Hvis den faktiske indtægt, som forældrene har til rådighed, er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt, som beregnet efter stk. 1, træffer kommunen afgørelse efter en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold. Studielån betragtes ikke som en del af indtægten.

Bor barnet eller den unge sammen med begge forældre, lægges den samlede indtægt til grund. Bor barnet eller den unge kun sammen med den ene af forældrene, men denne er gift eller lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person, sker der ligeledes sammenlægning af indtægterne. Bor et barn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed lige meget hos begge forældre, fastsættes betalingen på grundlag af husstandsindkomsten hos den af forældrene, på hvis adresse barnet eller den unge er tilmeldt folkeregistret. Barnets eller den unges egne indtægter er uden indflydelse på betalingen.

Ved nyoptagelse får hel eller delvis fritagelse for betalingen virkning fra optagelse i klubtilbudet, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for de beløb, der er nævnt i § 5.

Hvis forældrenes aktuelle indtægter ændrer sig efter, at barnet eller den unge er optaget i klubtilbudet, får hel eller delvis fritagelse for betalingen virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen til kommunen herom.

Kommunen giver forældrene underretning om på hvilket indtægtsgrundlag, der helt eller delvist er fritaget for betaling, samt om reglerne i § 9.

Forældrene har pligt til at underrette kommunen om varige stigninger i indtægten i årets løb eller andre forhold, der har betydning for retten til hel eller delvis fritagelse for betaling.

En indtægtsfremgang på under 20 pct. giver ikke anledning til en regulering af betalingen. Ved en indtægtsfremgang på over 20 pct. kan betalingen reguleres med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, da forældrenes forhold har ændret sig.

Det påhviler lederen af det enkelte tilbud at give forældrene og barnet eller den unge vejledning om mulighederne for hel eller delvis fritagelse for betaling.

Opkrævning af betaling, satsregulering m.v.

Opkrævning af betaling, satsregulering m.v.

Betalingen for ophold i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud opkræves af kommunen i den kommune, hvor tilbudet er beliggende efter det pågældende tilbuds takster. Kommunen kan træffe aftale med tilbudet om, at dette kan modtage betalingen på kommunens vegne.

Kommunen kan beslutte, at forældre med børn eller unge i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud skal betale et gebyr, når betalingen for deltagelsen først sker efter sidste rettidige betalingsdato.

Gebyret opkræves af kommunen, som kan træffe aftale med tilbudet om, at dette kan modtage gebyret på kommunens vegne.

Forældrene og barnet eller den unge skal have meddelelse om betalingens størrelse senest 1 måned før en ændring i kontingentet. Der skal endvidere gives meddelelse om reglerne for betaling af gebyr ved ikke-rettidig betaling.

Den øvre og nedre indtægtsgrænse, der er nævnt i § 5, stk. 1, reguleres een gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. De efter regulering fremkomne øvre og nedre indtægtsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering foretages første gang pr. 1. januar 1999.

Differencen mellem den øvre og nedre indtægtsgrænse, der fremkommer efter reguleringen i stk. 1, deles med 95, og det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Betalingen fastsættes til 5 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til dette beløb. Derefter forhøjes betalingen med 1 pct. for hver indtægtsstigning, der svarer til beløbet.

Størrelsen af de regulerede indtægtsgrænser offentliggøres i cirkulæret om regulering af satser på det sociale område.

Klageadgang

Klageadgang

Kommunens afgørelser efter §§ 5-10 inkl., samt afgørelser som angår betingelserne for at modtage søskenderabat, såfremt kommunen har besluttet at indføre søskenderabat, jf. § 4, kan indbringes for det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bestemmelserne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Amtskommunens afgørelse efter § 3, stk. 3, kan indbringes for det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bestemmelserne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998.

For aftaler om tilskud til private klubordninger for større børn og unge, jf. lov om social service § 20, 2. pkt., indgået før den 24. december 1993 gælder det, at kontingentet ikke kan overstige 20 pct. af udgifterne i tilsvarende kommunale klubtilbud, jf. lov om social service § 144.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 347 af 31. maj 1995 med senere ændringer.

Socialministeriet, den 7. januar 1998, den 7. januar 1998

/Karen Jespersen Anders Lynge Madsen/