Bekendtgørelse om bygningsreglement for småhuse

1.10.2 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke skal

opkræves gebyrer, eller at der kun skal opkræves gebyrer for visse sagstyper.

1.10.3 Kommunalbestyrelsen fastsætter beregningsmåden for

gebyrerne og gebyrstørrelsen.

(1.10.3)

Der gøres opmærksom på, at der for fastsættelse af formålsbestemte gebyrer

gælder særlige principper. I beregningen kan således alene indgå udgifter,

der direkte, indirekte eller komplementært vedrører området.

1.10.4 Gebyret forfalder til betaling, når tilladelsen

eller dispensationen kan gives. Beregnes gebyret som et

byggeomkostningsgebyr,

forfalder gebyret, så snart gebyret kan beregnes.

1.10.6 Kommunalbestyrelsen kan tilbageholde tilladelsen

eller dispensationen, indtil gebyret er indbetalt.

1.11.1 For dispensation til at fravige reglementets bestemmelser

gælder byggelovens § 22.

(1.11.1)

Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra de materielle bestemmelser i

byggeloven og bygningsreglementet. Der kan ikke dispenseres fra de formelle

regler, som f.eks. bestemmelserne om, hvornår der skal ske

byggesagsbehandling,

bestemmelserne om, hvornår naboer skal orienteres forud for dispensation,

ankebestemmelser

og lignende. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation, når den skønner, at

det er foreneligt med de hensyn, der ligger bag den bestemmelse, der søges

dispensation fra.

1.11.2 Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at ansøgning

om dispensation eller om tilladelse til at beholde et ulovligt forhold

underskrives af ejeren personligt.

(1.11.3)

Afvigelser fra byggelovens og reglementets bestemmelser kan således kun anses

for godkendt/tilladt, såfremt dispensationen eller tilladelsen foreligger

skriftligt.

1.12.1 Der kan klages over afgørelser vedrørende reglementets

bestemmelser i overensstemmelse med byggelovens §§ 23 og 24.

(1.12.1)

Klage over kommunalbestyrelsens afgørelse skal ske til statsamtet, og

statsamtets

afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Klage

over afgørelser truffet af Københavns og Frederiksberg kommuner skal ske til

Bolig- og Byministeriet. Der er

kun mulighed for at klage over en afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen,

hvis afgørelsen omfatter retlige spørgsmål, dvs. at der ikke kan klages over

en kommunalbestyrelses skønsmæssige afgørelser. Fristen for at klage er 4

uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagemyndighedens

afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder efter den dag,

beslutningen er meddelt, jf. byggelovens § 25.

1.13.1 I byggelovens § 30, stk. 1 – 5 er fastsat

følgende: ”§ 30. Med bøde straffes den, der påbegynder et byggearbejde, tager et

byggearbejde i brug eller i øvrigt iværksætter foranstaltninger uden at

indhente tilladelse, som foreskrevet i loven eller de i medfør af loven

udfærdigede forskrifter eller gennemfører et byggearbejde eller anden

foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt

af vedkommende myndighed, b. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i

henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, c. undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt

i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser. d. undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er

nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller

andre, e. overtræder §§ 6B, 6C og § 7, stk. 2, 1. pkt.

I de bestemmelser, der udfærdiges af bolig- og

byministeren i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af bestemmelser i forskrifterne.

Er et byggearbejde udført på ulovlig måde, påhviler

strafansvaret herfor den, der har forestået arbejdets udførelse, eller den,

der

har udført det, efter omstændighederne dem begge. Den, der har ladet arbejdet

udføre, drages kun til ansvar, når han ikke kan opgive nogen anden, mod hvem

strafansvaret kan gøres gældende, eller når han har medvirket til

overtrædelsen vidende eller med bestemt formodning om forholdets ulovlighed.

Strafansvaret kan da efter omstændighederne bortfalde for de i første punktum

nævnte personer.

Med bøde straffes endvidere den, der til anvendelse

i byggeri fremstiller eller sælger byggematerialer, som i henhold til

gældende byggeforskrifter ikke lovligt kan benyttes i det pågældende byggeri.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for de i stk. 1-4

nævnte overtrædelser.”

1.13.2 For overtrædelse af dette reglement gælder desuden

følgende: Med bøde straffes den, der i strid med bestemmelserne

i dette afsnit undlader at anmelde et byggearbejde, undlader at færdigmelde

et byggearbejde eller undlader at søge om dispensation. b. Med bøde straffes den, der overtræder bestemmelserne i

afsnittene 1 – 13.

1.14.2 Samtidig med reglementets ikrafttræden ophæves

bestemmelserne i bygningsreglement for småhuse af 1. marts 1985 med

tilhørende tillæg 1-2. Afsnit 5 om varmeisolering og afsnit 10 om sommerhuse

kan dog fortsat anvendes som alternativ til de nye bestemmelser indtil 15.

december 1998.

1.14.3 Bestemmelser, som er lempeligere end de tilsvarende

bestemmelser i bygningsreglement for småhuse af 1. marts 1985, finder straks

anvendelse.

1.14.4 Bestemmelserne i reglementet skal overholdes i byggerier,

som får tilladelse eller som anmeldes efter bestemmelsernes ikrafttræden.

Hvis byggearbejdet ikke kræver tilladelse eller anmeldelse, skal

bestemmelserne overholdes ved arbejder, der påbegyndes efter bestemmelsernes

ikrafttræden.

1.14.5 Anmeldelser af byggearbejder, der er indgivet før

1. september 1998, og hvor byggearbejdet ikke er taget i brug inden 15.

september 1999, bortfalder.

(2.1.1)

Det bør undersøges, om der er privatretlige servitutter eller deklarationer

eller offentligretlige byggelinier m.v., samt om der er registreret

jordforurening,

som kan få indflydelse på grundens udnyttelse. Det

fremgår af byggelovens § 6 C , at en bebyggelse ikke må opføres med mere end

2 etager. Ingen del af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn. (Vandret højdegrænseplan). En

tagetage, der kan udnyttes, medregnes som en etage. En kælder, hvor loftet

ligger mere end 1,25 m over terræn, medregnes også som en etage. Det

fremgår videre af byggelovens § 8, stk. 1, at bebyggelse ikke må opføres

nærmere

skel mod anden grund eller sti end 2,5 m , i sommerhusområder dog 5 m . Afstandskravet

gælder også ved udvendige trapper, altaner, hævede terrasser, tagterrasser og

lignende opholdsarealer samt for svømmebassiner.

2.3.1 Højder måles lodret fra grundens naturlige terræn.

Har grunden skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle, måles

fra et eller flere niveauplaner, der fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Niveauplanernes beliggenhed skal på éntydig måde fremgå af byggetilladelsen,

normalt ved angivelse af planernes koter. Ved fastlæggelse af niveauplaner skal kommunalbestyrelsen

tage hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af

den omliggende bebyggelse. Der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og

adgangsforhold for den pågældende grund.

2.3.2 Afstande måles vandret uden hensyn til terrænforskelle.

Afstanden måles vinkelret på den pågældende modstående linie (vejlinie,

naboskel) eller bebyggelse.

2.4.1 Mod vej må højden ikke være over 0,4 x afstanden

til modstående vejlinie. Er en del af grundstykket tinglyst som adgangsvej for

højst 2 grundstykker, ses bort fra anvendelsen som vej, og beregningen af

højderne sker i forhold til grundens matrikulære skel. Mod naboskel eller sti

må højden ikke være over 1,4 x afstanden til naboskel og sti.

(2.4.1)

Skråt højdegrænseplan, modstående vejside. Højden mod vej er 0,4 x afstanden

til den modstående vejlinie. Skråt

højdegrænseplan, naboskel. Højden mod nabo eller sti må maksimalt være 1,4 x

afstanden til skellet. I

begge tilfælde kan gavlen og en del af tagfladen samt visse mindre

bygningsdele dog føres op over højdegrænseplanet.

2.5.1 Antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 5,5 m over tagfladen, tagkviste,

skorstenspiber, ventilationshætter, gavltrekanter og tagudhæng medregnes ikke

ved beregningen af en bygningshøjde, såfremt de er af sædvanligt omfang.

2.5.2 Afstandskravet på 2,5 m mod naboskel og sti gælder ikke

for bygningsdele under terræn som kælder, trapper, nedgravet tank, ledninger

og lignende. For tagudhæng, vindskeder, lætage over døre, gesimser og

lignende

mindre bygningsdele kan afstanden nedsættes til 2,0 m mod naboskel og sti.

(2.5.2)

Enfamiliehuse må opføres i vejskel. Ifølge vejlovgivningen må normalt ingen

bygningsdel rage ind over vejareal eller udvidelseslinie. Porte og døre må

ikke kunne åbnes ud over grundens grænse mod vej eller ud over

vejudvidelseslinie,

og skodder og vinduer kun, når underkanten er hævet mindst 2,2 m over terrænet. Der henvises til §§ 34 - 45 og

103, stk. 1 i lov om offentlige veje og §§ 35 - 46 i lov om private fælles

veje. Det

bør undersøges, om der er tinglyst særlige byggelinier eller

vejudvidelseslinier på grunden. Afstandskrav til stråtage, se afsnit 4.5.3.

3.2.1 Ved indgangsdøre skal der være niveaufri adgang.

(3.2.1)

Der må ikke være trin mellem niveauet (terrænnet)

uden for bygningen og gulvets niveau i bygningen. Eventuelle niveauforskelle

mellem gulvets niveau og terræn reguleres i adgangsarealet. Løstliggende

skraberiste vil være i strid med bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter foruden

indgangsdøre også døre med udgang til terrasse og altan.

3.2.2 Ved fritliggende enfamiliehuse kan kommunalbestyrelsen

i det enkelte tilfælde se bort fra kravet i afsnit 3.2.1, når bygningen

opføres af ejeren til eget brug, eller når særlige terrænmæssige forhold

taler for det.

(3.2.2)

Ved ejerens eget brug forstås, at bygningen opføres som beboelse for ejeren.

Bygninger, opført til eksempelvis udlejning eller med videresalg for øje, er

ikke omfattet af lempelsesmuligheden. Ved

særlige terrænmæssige forhold forstås eksempelvis kuperet terræn, hvor

etablering

af niveaufri adgang vil kræve væsentlige terrænændringer i adgangsarealet.

3.3.1 Altaner, tagterrasser og udvendige trapper skal sikres

med værn eller rækværk, der skal være mindst 1,0 m højt. Åbninger i værn skal

udformes, så børn sikres på betryggende måde. Lodrette åbninger må højst være 120 mm brede.

3.4.1 Beboelsesrum og køkkener skal være udformet på en

sådan måde og de enkelte rum have en sådan størrelse og udformning, at både

boligen som helhed og de enkelte rum er hensigtsmæssige under hensyn til den

tilsigtede brug. Kommunalbestyrelsen kan kræve dokumentation for, at kravet

er opfyldt, f.eks. redegørelse for møbleringsmulighederne.

Hvis loftet ikke er vandret, skal højden måles som gennemsnitshøjde.

Ved beregning af gennemsnitshøjden medregnes kun frie højder på 2,0 m og derover. I beboelsesrum og køkken med skråvægge skal der være en

rumhøjde på mindst 2,3 m over mindst 3,5 m² af gulvarealet.

3.4.3 Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge

lavere end terrænet omkring huset.

Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette

krav, hvis gulvet ligger over terrænet langs med mindst 1 vinduesvæg.

(3.4.3)

Tegningen viser et eksempel, hvor der er set bort fra bestemmelsen, da gulvet

langs en hel vinduesvæg ligger over terrænet.

3.4.5 I køkken skal der ud for arbejdspladser og opbevaringspladser

være en fri afstand på mindst 1,1 m . Ved ombygning kan afstanden være mindre, når rummet i

øvrigt indrettes hensigtsmæssigt.

3.4.6 Indskudte etager (hemse) betragtes ikke som selvstændige

beboelsesrum, når gulvarealet højst er 4,5

m² .

(3.4.6)

Det er en betingelse, at den indskudte etage står i åben forbindelse med det

rum, den er indbygget i. Hvis en indskudt etage er større end 4,5

m² ,

betragtes den som et beboelsesrum og skal opfylde kravene hertil. Uanset

hemsens størrelse skal den have overflader i overensstemmelse med

bestemmelserne

for overflader i det pågældende rum, se afsnit 4.3.6. Er flere hemse

indbyrdes

forbundne, opgøres arealet af disse samlet.

3.5.1 Beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum skal have

redningsåbning direkte til det fri enten som vindue, dør eller lem.

(princippet

for redningsmulighed gennem andre rum)

Redningsåbning kan dog udelades, når der gennem 2 døre

fra rummet er redningsmulighed gennem andre rum, der ikke er i åben

forbindelse med hinanden.

(3.5.1)

Udeladelse af redningsåbning, når der er redningsmulighed gennem to af

hinanden uafhængige naborum, kan f.eks. anvendes ved opsætning af en udestue

foran en redningsåbning.

3.5.2 Redningsåbningernes fri højde og bredde skal tilsammen

være mindst 1,5 m .

Hverken højden eller bredden må være mindre end 0,5 m . Er underkanten af redningsåbningen

over 2,0 m fra

terræn, skal højden dog være mindst 0,6

m . Højden fra gulv til underkanten af redningsåbningen må

ikke være over 1,2 m . Redningsåbninger skal være lette at betjene og skal kunne

holdes fast i en stilling, så der er fri passage både indefra og udefra.

(3.5.2)

Redningsåbninger skal uanset typen kunne åbnes så meget, at der fremkommer en

åbning, hvor summen af h og b er mindst 1,5 m . Desuden må hverken h eller b være mindre end 0,5 m . Er underkanten af redningsåbningen over 2,0 m fra terrænet skal h dog være mindst 0,6 m .

3.6.1 I mindst et bade- og wc-rum i bygningens adgangsetage

skal der ud for installationer som håndvask, wc og badekar, brusebad og bidét

være en fri afstand på mindst 1,1 m . Ved ombygning kan afstanden være mindre, når rummet i

øvrigt indrettes hensigtsmæssigt.

3.7.1 Udvendige døre, døre til vindfang, forstue, gange

og lignende adgangsrum og mindst 1 dør til hvert beboelsesrum, køkkenrum samt

bade- og wc-rum, der opfylder bestemmelserne i afsnit 3.6.1, skal have en

bredde på mindst 9 M . Døre til rum over stueplan kan udføres med en karmlysningsbredde

på mindst 0,7 m . Ved ombygning kan døre udføres med en karmlysningsbredde

på mindst 0,7 m .

(3.7.1) 9 M er den modulære betegnelse for en dør, hvis udvendige bredde

(karmmål) svarer til ca. 0,9 m .

3.7.2 Vindfang, forstuer, gange og lignende adgangsrum

skal i beboelsesetager have en fri bredde på mindst 1,3 m . Gange uden døre i siderne,

herunder skabsdøre, kan udføres med en bredde på mindst 1,0 m . I etager over stueplan kan gange udføres med en fri bredde

på mindst 1,0 m . Ved ombygning kan bredden af vindfang, forstuer og lignende

adgangsrum være mindst 1,0 m .

4.1.1 Byggearbejder skal udføres på en teknisk og håndværksmæssig

forsvarlig måde, og de anvendte materialer skal være holdbare og velegnede

til formålet, så der opnås tilfredsstillende forhold i sikkerheds- og

sundhedsmæssig

henseende.

(4.1.1)

Forsvarlig udførelse af byggearbejder omfatter foruden sikkerhed for bæreevne

og en vis bestandighed også sikring mod rotter og andre skadedyr. Bestemmelsen

omfatter også opførelsesperioden, hvor det kan være nødvendigt at sikre mod

kollaps og lignende. Affald

fra byggearbejder og nedrivninger bortskaffes efter de anvisninger, kommunen

har fastsat i sine affaldsregulativer. Bygningskonstruktioner

mod undergrunden udføres lufttætte, se afsnit 6.5.2

4.1.2 Konstruktioner skal udføres på en sådan måde, at

regn og sne samt overfladevand, grundvand, jordfugt og luftfugtighed ikke

medfører fugtskader og fugtgener.

(4.1.2)

SBI-anvisning 189 angiver en række eksempler på udførelse af drænsystemer,

terrændæk og kældergulve.

4.1.3 Tagkonstruktioner, ydervægskonstruktioner og kryberum,

hvori der er mulighed for skadelig kondensfugt, skal ventileres.

4.1.4 Fundering skal ske til frostsikker dybde og bæredygtig

bund eller på anden måde, så der ikke opstår skader som følge af bevægelser i

jordbunden.

4.2.1 Ved dimensionering af bærende konstruktioner skal

anvendes følgende normer fra Dansk Standard: DS 409 Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner og DS 410 Last på konstruktioner. Bærende konstruktioner skal herudover dimensioneres og

udføres på grundlag af følgende normer fra Dansk Standard, som vedrører den

pågældende konstruktion: DS 411 Norm for betonkonstruktioner, DS 412 Norm for stålkonstruktioner, DS 413 Norm for trækonstruktioner, DS 414 Norm for murværkskonstruktioner, DS 415 Norm for fundering og DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner af letbetonelementer. Der kan afviges fra bestemmelserne i normerne for bærende

konstruktioner, når det dokumenteres overfor kommunalbestyrelsen, at

afvigelsen er forsvarlig.

(4.2.1)

I SBI-anvisning 189 er redegjort for, hvorledes konstruktioner kan udføres,

så de opfylder bestemmelserne om dimensionering af bærende konstruktioner,

herunder vindafstivning og forankring, brandforhold, lydforhold og

fugtforhold.

4.2.2 Glasflader og glaskonstruktioner skal udføres og dimensioneres

på en sådan måde, at der opnås sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold

mod personskader.

4.3.1 De brandmæssige krav gælder for enfamiliehuse i

højst 2 etager og kælder. Udnyttelig tagetage medregnes som etage. Ved opførelse af enfamiliehuse, der udformes eller skal anvendes

på en måde, som ikke kan sidestilles med sædvanlig boligmæssig udformning og

udnyttelse, kan kommunalbestyrelsen stille yderligere krav til

brandcelleopdeling,

konstruktioner, overflader, sikringsanlæg og flugtvejsforhold m.v.

(4.3.1)

I brandmæssig henseende anses en udnyttelig tagetage som en etage, der kan

indrettes til beboelse. Eksempler

på enfamiliehuse, hvor kommunalbestyrelsen kan stille yderligere krav, er

enfamiliehuse med mere end 2 etager og kælder, enfamiliehuse med fælles

adgangsparti, samt enfamiliehuse der indrettes til beboere, som er

funktionshandicappede. Indrettes

enfamiliehuse til ældreboliger, der anvendes på en sådan måde, at beboerne

kan blive boende, selv om de er/bliver immobile og plejekrævende fysisk eller

psykisk, er bebyggelsen ikke omfattet af dette reglement.

4.3.2 Ydervægge, bærende vægge, søjler, bjælker, etageadskillelser

og lignende konstruktioner skal udføres mindst som BD-bygningsdel 30. Mod tagrum, der ikke kan udnyttes, kan vægge og loftskonstruktioner

dog udføres mindst som klasse 2 beklædning med isolering af mindst klasse A

materiale. Mod stråtag skal vægge og loftskonstruktioner omkring beboelsesrum

udføres mindst som BD-bygningsdel 30.

(4.3.2)

Betegnelsen BD står for "branddrøj". Betegnelsen BS står for

"brandsikker". Tallet i betegnelsen angiver det antal minutter,

konstruktionen eller døren kan modstå brand under standardiseret

brandprøvning. I

SBI-anvisning 189 er der vist eksempler på, hvorledes BD- og

BS-konstruktioner kan udføres.

4.3.3 I bygninger med 2 etager og kælder skal de bærende

konstruktioner i kælderen og etageadskillelsen over kælderen udføres mindst

som BD-bygningsdel 60. Trappen mellem kælder og stueetage skal adskilles fra

kælder eller stueetage med konstruktion mindst som BD-bygningsdel 60 og dør

mindst som BD-dør 30.

(brandmæssig

adskillelse af kælder og stueetage) (4.3.3)

I huse med to etager og kælder skal kælderen brandmæssigt adskilles fra

stueetagen. Kældertrappen skal derfor brandmæssigt adskilles fra kælderen

eller stueetagen. På skitsen til venstre er vist, hvorledes adskillelsen kan

ske i stueetagen og på skitsen til højre, hvorledes adskillelsen kan ske i

kælderen. Den brandmæssige adskillelse er vist med sort.

4.3.4 Ligger huset nærmere naboskel eller stimidte end 2,5 m , skal ydervæggen udføres mindst

som BD-bygningsdel 60 og slutte tæt til den yderste tagdækning. Ved ydervægge

af BD-konstruktion skal den brandadskillende konstruktion mindst føres frem

til indersiden af den udvendige beklædning.

(4.3.4)

Ved bygninger med tagudhæng henledes opmærksomheden på, at branden ikke må

kunne sprede sig uden om den brandadskillende konstruktion via tagudhænget. Tegningen

viser, hvorledes den brandadskillende konstruktion kan føres frem til

indersiden af den udvendige beklædning.

(4.3.5)

Bestemmelsen omfatter f.eks. stuehuse, der sammenbygges med avls- og

driftsbygninger.

4.3.6 Udvendige overflader på ydervægge samt indvendige

væg- og loftsoverflader skal udføres mindst som klasse 2 beklædning.

4.3.7 Uden på ydervægge med overflader mindst som klasse

1 beklædning kan anbringes en regnskærm med bagvedliggende hulrum.

Regnskærmen skal udføres mindst som klasse A materiale.

4.3.8 Isoleringsmaterialer skal mindst være klasse A materiale.

Konstruktioner, hvori der indgår isoleringsmaterialer, som ikke mindst er

klasse A materiale, kan dog anvendes, når de er godkendt af Bolig- og

Byministeriet. Følgende konstruktioner, hvori der indgår isoleringsmaterialer,

som ikke er mindst klasse A materiale, kan anvendes uden godkendelse: - hule mure, terrændæk, krybekælderdæk og i gulvkonstruktioner

på BS-etageadskillelser 60, - tagkonstruktioner, hvor isoleringsmateriale, der ikke

er mindst klasse A materiale, anvendes som ekstra isolering oven på

isoleringsmateriale, som mindst er klasse A materiale og - ydervægge, isoleret udvendig eller indvendig med isoleringsmateriale,

som ikke mindst er klasse A materiale, dækket med mindst klasse 1 beklædning.

4.4.1 Hvis trafikken på veje eller jernbaner giver et støjniveau

ved huset på over 55 dB, skal konstruktioner herunder vinduer udføres, så det

indendørs støjniveau i beboelsesrum ikke overstiger 30 dB.

(4.4.1)

Det udvendige støjniveau kan normalt oplyses af de stedlige miljømyndigheder.

Den nødvendige lydisolation kan herefter findes i denne tabel:

4.5.1 Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand

fra sne på forsvarlig måde kan løbe af.

(4.5.1)

Dette vil sædvanligvis være opfyldt, hvis hældningen på tagfladen er større

end 1:40 svarende til 2,5 cm pr. m. Opmærksomheden henledes på, at

skotrender bør udføres med fald.

4.5.2 Tagdækninger skal være brandmæssigt egnede klasse T

tagdækninger. Karnapper, udestuer og lignende mindre bygningsdele kan

udføres med transparente tagelementer af normalt antændeligt materiale.

(4.5.2)

Placeringen af karnapper, udestuer og lignende må, jf. afsnit 3.5 ikke hindre

redningsberedskabets mulighed for adgang til redningsåbningerne. Dette krav

er f.eks. opfyldt, hvis det er muligt at nå redningsåbninger, der ligger over

karnapper, udestuer og lignende med en brandstige. Et

normalt antændeligt materiale er et materiale, der ved en standardiseret

brandprøvning

overholder fastlagte kriterier for antændelse. Et transparent tagelement kan

f.eks. være et ovenlys.

4.5.3 Stråtage eller andre tagdækninger, som ikke er brandmæssigt

egnede klasse T tagdækninger, kan dog anvendes, hvis enfamiliehuset holdes i

en afstand af mindst 10,0 m fra naboskel og sti- og vejmidte. Har et eller flere enfamiliehuse på samme

grund tagdækning, som ikke er brandmæssigt egnet klasse T tagdækning, skal

afstanden

mellem husene mindst svare til summen af de afstande, de enkelte bygninger

mindst skulle have til naboskel. Over døre og andre redningsåbninger skal stråtage sikres

mod nedskridning ved brand.

4.5.4 Overgangen mellem opvarmede rum og tagkonstruktionen

skal udføres på en sådan måde, at der ikke opstår skadelig kondens og sådan,

at luftgennemgang forhindres.

(placeringsprincip

for dampspærren) (4.5.4)

Såfremt der anvendes en dampspærre til at forhindre luftgennemgang, anbringes

den på den side af varmeisoleringen, der vender mod det opvarmede rum.

Dampspærren udføres, så den slutter tæt til ydervægge og alle former for

gennembrydninger i loftsfladen.

4.6.1 Baderum, wc-rum med gulvafløb og andre vådrum skal

opfylde følgende krav: a. Gulve og vægge skal udføres, så de kan modstå de fugtpåvirkninger

og de mekaniske og kemiske påvirkninger, der normalt forekommer i vådrum. b. Gulve og gulvbelægninger, herunder samlinger, tilslutninger,

rørgennemføringer og lignende skal være vandtætte. c. I rum med gulvafløb skal gulvet i den vandbe lastede

del af rummet have fald mod afløbet. d. I den vandbelastede del af rummet må der ikke udføres

rørgennemføringer i gulvet. e. Vægge og vægbeklædninger, herunder samlinger, tilslutninger,

rørgennemføringer og lignende skal være vandtætte i den vandbelastede del af

rummet.

4.6.2 Til vandtætning af skeletvægge samt gulv- og vægkonstruktioner,

der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal flisesystemer og

fugefri belægningssystemer, som påføres i flydende form, udføres i

overensstemmelse

med vilkårene i Bolig- og Byministeriets godkendelse af de enkelte

fabrikater.

4.7.1 Byggepladsen skal indrettes, så der ikke opstår gener

på de nærmeste grunde eller på offentlige og private vej- og fortovsarealer.

Indkørsel til byggepladsen skal være befæstet på forsvarlig måde og holdes i

forsvarlig stand.

(4.7.2)

I Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 2 af 6. januar 1994 om instruks for

brandværnsforanstaltninger under byggearbejder på fredede bygninger er der

nærmere redegjort for brandsikring af byggepladser.

5.1.1 Enfamiliehuse skal isoleres og være tætte, så unødvendigt

energiforbrug undgås og tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold opnås.

(5.1.1)

Varmeisoleringen kan udføres efter en af de 3 metoder, der fremgår af afsnit

5.2, 5.3 og 5.4. Der er valgfrihed mellem disse metoder.

5.1.2 Bygningsdele mod det fri må af hensyn til kondensrisikoen

kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang. Den energimæssige virkning af

kuldebroer skal medtages ved beregning af U-værdien for de enkelte

bygningsdele.

5.1.3 Bygningsdele omkring rum og bygninger opvarmet til

mindst 5 o C skal overholde U-værdierne i afsnit 5.5.

5.1.4 Ved beregning af U-værdier og transmissionstab anvendes

DS 418, Regler for beregning af bygningers varmetab.

5.2.1 Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til

mindst 18 o C, skal udføres med en transmissionskoefficient U, der

højst er følgende:

(5.2.1)

Ved beregning af ydervægges vægt medregnes kun den del af væggen, der ligger

indenfor et evt. hulrum, der er ventileret. I

SBI-anvisning 189 er der eksempler på konstruktioner, der opfylder kravene,

og der er redegjort for, hvordan U-værdierne og vinduernes areal kan ændres. Ved

delvist opvarmede rum forstås her rum, der har en temperatur, der er mere end

8 o C lavere end i det aktuelle rum.

Ydervægge med vægt over 100 kg/m 2 og

kældervægge mod jord

Skillevægge og etageadskillelser mod delvist opvarmede

eller uopvarmede rum

Terrændæk, kældergulve og etage adskillelser over det fri

eller ventilerede kryberum

Loft- og tagkonstruktioner herunder skunkvægge

Vinduer og yderdøre, ovenlys og glasvægge samt lemme

(gælder ikke ventilationsåbninger mindre end 500 cm 2 )

5.2.2 Det er en forudsætning for anvendelse af de nævnte

U-værdier, at det samlede areal af vinduer og døre, herunder ovenlys,

glasvægge og lemme mod det fri højst udgør 22 pct. af bygningens opvarmede

etageareal.

(måling

af vinduer og døre) (5.2.2)

Arealet af et vindue eller en dør måles som åbningen i ydervæggen. Ved

etagearealet forstås det samlede areal af de etager eller dele heraf, der er

opvarmede.

5.3.1 U-værdierne kan ændres og vinduesarealet forøges,

hvis husets samlede varmetab ikke derved bliver større, end hvis kravene i

afsnit 5.2 var opfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres

svarende til U-værdierne i afsnit 5.5.

5.4.1 Vinduesarealer kan vælges frit og U-værdier ændres,

hvis husets samlede årlige varmebehov til rumopvarmning og ventilation

overholder energirammen i afsnit 5.4.2. De enkelte bygningsdele skal dog

mindst isoleres svarende til U-værdierne i afsnit 5.5.

(5.4.1)

Ved beregning af det årlige varmebehov kan der bl.a. tages hensyn til

solindfald,

personvarme og husets varmeakkumulerende egenskaber. Beregning af

varmebehovet

kan ske på grundlag af SBI-anvisning 189.

5.4.2 Det samlede varmebehov til rumopvarmning og ventilation

pr. m² opvarmet etageareal må højst være 160 MJ/m² pr. år med et tillæg på

110 MJ/m² pr. år divideret med etageantallet. Varmebehovet må ikke overstige

250 MJ/m² pr. år.

(5.4.2)

Energirammen kan udtrykkes således: Bestemmelsen

gælder også huse med balanceret mekanisk ventilation. Det bebyggede areal er

det opvarmede etageareal projiceret ned på vandret plan. Eksempler

på energirammer ved forskellige størrelser huse, angivet i GJ/år. Eksempel

1: Huse i en etage, d.v.s.

med etageantallet e = 1,0

Det

betyder, at huset har etageantallet e = 1,8 og en

energiramme på 33,2 GJ/år

5.5.1 Benyttes varmetabsrammen i afsnit 5.3 eller energirammen

i afsnit 5.4, skal de enkelte bygningsdele mindst isoleres svarende til

U-værdierne i nedenstående tabel. Tilsvarende skal bygningsdele omkring rum

og bygninger, der opvarmes til mindst 5 o C, udføres med U-værdier,

der højest er følgende:

(5.5.1)

Kravene til mindste varmeisolering omfatter bygningsdele omkring rum, der

opvarmes til mindst 5 o C . For at undgå gener i form af kondens og

lignende på kolde flader ved normal brug skal de enkelte bygningsdele også

ved beregning efter afsnit 5.3 og 5.4 opfylde kravene til mindste

varmeisolering.

6.1.1 Enfamiliehuse skal opføres, så der under normal

brug af bygningerne kan opretholdes et sundheds- og sikkerhedsmæssigt

tilfredsstillende indeklima.

(6.1.1)

Den bygningsmæssige del af indeklimaet er først og fremmest fastlagt ud fra

den anvendte ventilation og forureningerne indendørs, herunder

fugtproduktionen. Der bør altid benyttes byggematerialer med den lavest

mulige afgivelse af forureninger. Sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold i

bygninger omfatter også komfort og velvære. Der henvises til SBI-anvisning

6.2.1 Ventilationen kan udføres ved systemer for naturlig

ventilation eller mekanisk ventilation. Ventilationssystemer skal drives og

vedligeholdes, så de i benyttelsestiden mindst yder de ydelser, der er anført

i afsnit 6.3, og så ventilationskanaler og ventiler mindst har de

dimensioner,

som er anført i afsnit 6.3.

(6.2.1)

Boliger anses normalt for at være benyttet døgnet rundt. Ventilationssystemer

refererer både til naturlig ventilation og mekanisk ventilation, og

ventilationsanlæg refererer alene til mekanisk ventilation. Bestemmelserne

om ventilation varetager alene de almene ventilationsbehov. I rum, hvor der

udøves sådanne former for erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbindelse

med en bolig, kan der være behov for yderligere ventilation vedrørende selve

arbejdets art og udførelse. Krav om yderligere ventilation stilles i givet

fald i medfør af arbejdsmiljølovgivningen.

6.2.2 Tilførsel af udeluft skal tilvejebringes gennem åbninger

direkte til det fri eller med ventilationsanlæg med indblæsning.

6.2.3 Ved tilførsel af luft og ved fjernelse af luft skal

det sikres, at der ikke optræder træk i opholdszonen.

(6.2.3)

For at undgå træk bør lufthastigheder i opholdszonen højst være 0,15 m/s. Opholdszonen

er den del af et rum, som man normalt opholder sig i. Udeluftventiler

anbringes bedst oven over en radiator. Herved opnås, at den varme

opadstigende luftstrøm fra radiatoren opblandes med udeluften, så træk

undgås.

6.2.4 Overføring af luft fra et rum til et andet,

herunder recirkulation mellem rum, må kun ske fra mindre til mere forurenet

rum.

6.3.1 I ethvert beboelsesrum og i huset totalt skal der

være et luftskifte på mindst 0,5 gang i timen, svarende til en volumenstrøm

på 0,32 l/s pr. m 2 ved en rumhøjde på 2,3 m . I køkken, baderum, wc-rum og

bryggers eller lignende skal der være udsugning. Dette krav anses for opfyldt, når rummene ventileres, som

anført i det følgende. Dimensionering af det samlede åbningsareal af udeluftventiler

kan som alternativ til de angivne minimumsstørrelser bestemmes ud fra en

ventilationsteknisk beregning.

(6.3.1)

Gasreglementet indeholder også bestemmelser om ventilation af rum, hvor der

forbrændes gas. Gasreglementets bestemmelser supplerer bygningsreglementets

bestemmelser og skal derfor også opfyldes, når der installeres gasildsted i

et hus. En

udeluftventil bør i fornødent omfang kunne filtrere den indkomne luft og bør

placeres, så den indkomne luft bliver mindst mulig forurenet. Udeluftventilen

bør kunne reguleres, og den bør kunne betjenes fra gulv. Vedrørende træk se

afsnit 6.2.3 og vedrørende lydisolation se afsnit 4.4.1.

Beboelsesrum Tilførsel af udeluft: Både oplukkeligt vindue, lem eller yderdør og én eller

flere udeluftventiler med en samlet fri åbning på mindst 60 cm 2 til det fri pr. 25 m 2 gulvareal, når der benyttes naturlig ventilation, og mindst 30 cm 2 til det fri pr. 25 m 2 gulvareal, når der benyttes mekanisk udsugning.

Til

beboelsesrum er der kun krav om tilførsel af udeluft, men ikke om udsugning

(fjernelse af luft), idet den foregår gennem køkken, bad m.v.

Køkken Tilførsel af luft: Oplukkeligt vindue, lem, yderdør eller udeluftventil med

fri åbning på mindst 30 cm 2 og/eller åbning på mindst 100 cm 2 mod adgangsrummet. Fjernelse af indeluft: Enten emhætte

og mekanisk udsugning med volumenstrøm på 20 l/s, eller emhætte

og naturligt aftræk med kanaltværsnit på mindst 200 cm 2 .

Selvom

køkkenet er en del af et beboelsesrum, gælder kravene om tilførsel af luft og

fjernelse af indeluft fortsat. En

emhætte er forsynet med mekanisk udsugning med aftræk til det fri. Hvis der

benyttes konstant mekanisk udsugning, kan den foregå gennem emhætten.

Det

kælderrum, der forsynes med udsugning, bør være rummet planlagt til vaskerum.

6.3.2 For andre rum end de i afsnit 6.3.1 nævnte skal

ventilationens dimensionering godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn

til rummets størrelse og anvendelse.

Byggematerialer må ikke afgive gasser, dampe, partikler

eller ioniserende stråling, der kan give anledning til et utilfredsstillende

sundhedsmæssigt indeklima.

(6.4.1)

Der bør altid benyttes byggematerialer med den lavest mulige afgivelse af

forureninger til indeklimaet. Der er etableret en mærkningsordning for

byggevarer, Dansk Indeklima Mærkning. Der henvises til SBI-anvisning 189. Der

gøres opmærksom på, at Arbejdstilsynet kan have udgivet særlige regler for

håndtering af visse byggematerialer, f.eks. asbestholdige byggematerialer,

mineraluld og flyveaske, som skal følges, uanset om arbejdet udføres for en

arbejdsgiver eller ej.

Spånplader, træfiberplader, krydsfinerplader og lignende

plader, der indeholder formaldehydafgivende lim, må kun anvendes, hvis de er

omfattet af en kontrolordning, der er godkendt af Bolig- og Byministeriet. Varmeisoleringsmaterialer, der fremstilles ved opskumning

af urea og formaldehyd, må kun anvendes, hvis de er omfattet af en

kontrolordning, der er godkendt af Bolig- og Byministeriet. Materialerne må

kun anvendes til isolering af ydervægskonstruktioner.

(6.4.2)

Det overordnede formål med formaldehydbestemmelserne er at sikre, at

formaldehydkoncentrationen indendørs, under realistisk brug af de pågældende

byggematerialer og under fastlagte og normale ventilationsforhold,

temperaturforhold og luftfugtighedsforhold, ikke overstiger 0,15 mg/m 3 .

Kravet omfatter kun plader, der indeholder formaldehydafgivende lim, og

således ikke plader, der er limet med f.eks. fenol-, resorcinol- eller

isocyanatlim

uden tilsætning af ureaformaldehyd. Der er

en godkendt kontrolordning under Træpladekontrollen. Metoder og fastlagte

kontrolbetingelser er specificeret i Træpladekontrollens godkendelses- og

kontrolregler.

(6.4.3)

Det er generelt forbudt at bruge asbest, se Arbejdsministeriets

bekendtgørelse

nr. 660 af 24. september 1986 med ændringer af 11. december 1992.

Mineraluldsholdige materialer med overflader mod indeklimaet

skal være forsvarligt konstruerede, og de anvendte materialer skal være

holdbare og velegnede til formålet, så de ikke afgiver mineraluldsfibre til

indeklimaet.

(6.4.4)

Kravet omfatter produkter af mineraluld, dvs. produkter der har en uldet

konsistens og er fabrikeret af smeltet sten, slagger eller glas. Kravet

omfatter f.eks. visse lofter, indblæsningskanaler og lyddæmpere i

indblæsningsanlæg.

Varmeisoleringsmaterialer, der ikke er i direkte forbindelse med indeklimaet,

er ikke omfattet af kravet. Kravet kan anses for opfyldt, f.eks. hvis

materialerne

er overfladebehandlede eller på anden måde afdækkede, indkapslede eller

forseglede.

Flyveaske og slagger fra kulfyring, der benyttes som underlag

for byggeri, skal dækkes af et gruslag eller tilsvarende på mindst 0,2 m med en vægt på 300 kg/m 2 .

(6.4.5)

Affaldet fra kulfyring, f.eks. fra kraftværker, kan indeholde radioaktive

stoffer fra kullene, som udsender gammastråling. Strålingsbidraget indendørs

fra et underlag af sådant affald kan reduceres, når det dækkes af f.eks. et

gruslag. Underlag

må ikke medføre fugtskader på konstruktioner, jf. afsnit 4.1.2.

Kvælstofilter afgivet til indeklimaet fra forbrændinger i

komfurer, centralvarmekedler og lignende skal begrænses ved bortførsel af

røggasserne.

(6.5.2)

Radon er en radioaktiv gas og kommer især fra undergrunden. Radon forhindres

i at trænge op i bygninger ved at gøre fundamenter, terrændæk, gulve,

kældergulve

og kælderydervægge lufttætte ved f.eks. at udføre konstruktionerne af beton

med omhyggelig udførelse, så der opnås en god, ensartet og revnefri

konstruktion, og ved at tætne omkring rør- og kanalgennemføringer i disse

bygningsdele. Der henvises til Bygge- og Boligstyrelsens ”Vejledning om

Radon

og nybyggeri”. For eksisterende bygninger

kan der peges på flere forskellige metoder til at reducere radonindholdet i

indeklimaet. Der henvises til Bygge- og Boligstyrelsens pjece “Radon og

enfamiliehuse”.

I pjecen er informeret om, hvordan man med udgangspunkt i enkle byggetekniske

vurderinger kan skønne behovet for at forbedre bygningen radonmæssigt. Hvis

kendskab til det konkrete indhold af radon skal indgå i overvejelserne om

behovet for at forbedre bygningen radonmæssigt, eller hvis effekten af en

iværksat forbedring skal vurderes, kan der foretages målinger før og

eventuelt efter de udførte forbedringer. De internationale anbefalinger er,

at der bør foretages foranstaltninger med henblik på at reducere

radonindholdet

i indeklimaet, når radonindholdet ligger mellem 200 becquerel pr. kubikmeter,

Bq/m 3 og 600 Bq/m 3 . På den baggrund anbefales,

at der i eksisterende bygninger iværksættes enkle og billige forbedringer,

når radonindholdet er mellem 200 Bq/m 3 og 400 Bq/m 3 , og

at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger

400 Bq/m 3 . For nybyggeri anbefales, at radonindholdet ikke

overstiger 200 Bq/m 3 . Lufttætning

mellem fundament og betonplade foretages ved at overdække

kuldebrosisoleringen.

Forurening fra tidligere lossepladser, gasværker, forurenede

industrigrunde og lignende må ikke give anledning til et sundheds- eller

sikkerhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima. Bygningskonstruktioner mod

undergrunden skal udføres såvel lufttætte som diffusionstætte, såfremt

forureningen i jorden ikke er fuldstændigt oprenset. I de særlige tilfælde,

hvor grunden inden bebyggelse ikke oprenses delvis af hensyn til beskyttelse

af grundvand og de øvre jordlag, kan kommunalbestyrelsen stille yderligere

krav.

7.1.1 Installationer i huset eller i dettes umiddelbare

nærhed skal udføres, så de ikke svækker eller på anden måde skader bygningens

konstruktioner.

(7.1.1)

Kravene til udførelse af elektriske installationer findes i

stærkstrømsbekendtgørelsen. Kravene

til udførelse af gasinstallationer findes i gasreglementet. Forsvarlig

udførelse

af installa- tioner

betyder f.eks., at konstruktionernes brandtekniske egenskaber ikke må

forringes

ved rørgennemføringer. Det vedrører desuden forhold, der har betydning for

anvendelsen af bygningen, som sikring mod rotter samt mod fugt og lugtgener. Byggearbejder

ved gas-, vand- og afløbsinstallationer må kun udføres af personer eller

virksomheder, som har autorisation efter bestemmelserne i lov nr. 250 af 8.

juni 1978 om udførelse af gas-, vand- og afløbsinstallationer.

(7.1.2)

Bestemmelsen medfører bl.a., at ildsteder for fast brændsel ikke må

tilsluttes lukkede anlæg, idet fyringen i disse ildsteder ikke er automatisk

styret som i olie- og gasfyrede kedler. Der er derfor fare for periodevis

overophedning og dermed fare for eksplosion i varmeanlægget, se iøvrigt

afsnit 8.1.1.

(7.1.3)

Installationer udføres, så de hindrer indtrængen af radon og anden forurening

fra grunden, jf. afsnit 6.5.2 og 6.5.3.

7.1.4 Installationer herunder rørledninger og beholdere

skal isoleres mod varmetab og kondensation efter DS 452, Norm for termisk

isolering af tekniske installationer.

7.1.5 Installationer skal beskyttes mod frostsprængning,

hvor der kan være risiko for, at de udsættes for frost.

7.1.6 Tekniske installationer må ikke give et støjniveau

i beboelsesrum og køkkener på mere end 30 dB. Grænsen skærpes med 5 dB til 25 dB for momentane lyde og

for støj med en ren tone.

(7.1.6)

Ved tekniske installationer forstås bl.a. afløbsinstallationer,

ventilationsanlæg,

varmeanlæg, afløbskværne m.m. Grænserne

for støjniveauet i beboelsesrum gælder for umøblerede rum. Den anvendte

lydtekniske betegnelse støjniveau L Aeq,T er nærmere defineret i

DS/ISO 1996 Akustikmåling. Momentane

lyde er kortvarig støj f.eks. fra start og stop af motorer eller automatisk

reguleringsudstyr. Støj med en ren tone er f.eks. fløjten fra en ventilator.

7.2.1 Varmeanlæg skal udføres efter DS 469, Norm for

varmeanlæg med vand som varmebærende medium.

(7.2.1)

Normen indeholder bl.a. funktionskrav til varmegiveres styring og regulering.

Herudover indeholder normen funktionskrav til indregulering af varmeanlæg og

krav til vejledninger for brug, drift og vedligehold.

7.2.2 Anlæg for el- og luftvarme skal forsynes med automatisk

regulering, så varmetilførslen kan tilpasses varmebehovet. Anlægget skal

forsynes

med tids- og temperaturstyring, så varmetilførslen til rummene kan afbrydes

eller reduceres i perioder uden benyttelse.

7.2.3 Varmeanlæg, der skal tilsluttes fjernvarme, dimensioneres

for en fjernvarmefremløbstemperatur på 70 o C og en afkøling af

fjernvarmevandet på mindst 30 o C ved –12 o C udetemperatur.

(7.2.3)

For varmeanlæg, der forsynes direkte med fjernvarme, dimensioneres

varmeafgiverne

for en fremløbstemperatur på 70 o C. For varmeanlæg, der tilsluttes

via en varmeveksler, må der ved dimensionering af varmeafgivere tages hensyn

til temperaturfaldet i varmeveksleren.

(7.2.4)

Brugsvandsanlæg dimensioneres for sommerforhold af hensyn til

fjernvarmeværkets

mulighed for at sænke fremløbstemperaturen efter udeklimaet.

7.2.5 Bestemmelserne i afsnit 7.2.3 og 7.2.4 træder i

kraft, når den kommunale varmeforsyningsplanlægning efter

varmeforsyningsloven

dokumenterer, at overgang til lavtemperaturdrift kan ske i

varmeforsyningsområdet.

7.2.6 Gasfyrede varmeanlæg med indfyret effekt mindre end

120 kW samt anlæg med varmepumper skal dimensioneres og udføres, så

energiøkonomisk drift opnås. Varmeafgivere dimensioneres for en

middeltemperatur på vandsiden på maksimalt 55 o C ved en udetemperatur

på –12 o C.

(7.2.6)

Den energiøkonomiske dimensionering og udførelse samt tilpasning af

komponenter

omfatter valg af kedel, brændereffekten, brænderens reguleringsområde,

varmeoverførende

komponenter, varmefordelingskomponenter og varmeafgivere samt styring og

regulering. For varmepumper og kedler med lille vandindhold bør rørnettet

dimensioneres for en afkøling på maksimalt 15 o C ved en udetemperatur

på –12 o C.

7.2.7 For varmeanlæg med indfyret effekt over 120 kW

fyret med olie, gas eller fast brændsel dimensioneres rørnet og varmeafgivere

for en fremløbstemperatur på maksimalt 70 o C og en returtemperatur

på højst 40 o C ved –12 o C udetemperatur. Brugsvandsanlæg

dimensioneres efter afsnit 7.2.4.

7.2.8 Ved installation af centralvarmekedler med oliebrænder

eller gasblæseluftbrænder skal brænderen indreguleres. Indregulering skal

også finde sted ved udskiftning.

7.3.1 Ventilationssystemer skal udføres forsvarligt ud

fra sikkerhedsmæssige, energimæssige og indeklimamæssige hensyn.

7.3.2 Ventilation skal kunne ske på en sådan måde, at funktionen

ikke påvirkes uacceptabelt af andre luftforbrugende installationer, og så

unødvendigt energiforbrug undgås.

(7.3.2)

Luftforbrugende installationer kan bl.a. være gas- og

oliefyringsinstallationer,

pejse, brændeovne, tørretumblere, tørreskabe og lignende. For

ventilation af rum med gasildsteder henvises til gasreglementet.

7.3.3 Ventilationsanlæg skal udføres i overensstemmelse

med DS 447, Norm for ventilationsanlæg og DS 428, Norm for brandtekniske

foranstaltninger ved ventilationsanlæg.

7.3.5 Ventilationssystemer skal udføres, så anlæg og kanaler

kan renses og vedligeholdes.

7.3.7 Ventilationsanlæg med både mekanisk indblæsning og

mekanisk udsugning skal forsynes med måleinstrumenter eller måleudtag, der

muliggør kontrol af driftsforhold og energiforbrug.

(7.3.8)

Der henvises til SBI-anvisning 189 vedrørende udførelse af kanaler. Aftrækskanal

fra køkken, bade- og wc-rum føres helt op til tagkippen.

(7.3.9)

I DS 447, Norm for ventilationsanlæg opereres med to tæthedsklasser. For

ventilationskanaler til naturlig ventilation er alene tæthedsklasse A

relevant.

7.4.1 Installationer for vand skal udføres efter DS 439,

Norm for vandinstallationer.

7.5.1 Installationer for afløb skal udføres efter DS 432,

Norm for afløbsinstallationer.

7.5.2 For installationer, der ikke er omfattet af DS 432,

Norm for afløbsinstallationer, skal dimensioneringen og udførelsen godkendes

af kommunalbestyrelsen.

7.6.1 Renovationsanlæg skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt

forsvarligt og med størst mulig hensyntagen til genbrugsfremmende

affaldssystemer.

(7.6.1)

Der henvises til Arbejdstilsynets anvisning nr. 4.1.0.1/93 om manuel

håndtering

og transport af dagrenovation og til Arbejdstilsynets cirkulære nr. 10/90 om

konstruktion af renovationssystemer m.v.

7.6.2 Der skal sikres mulighed for, at håndtering, sortering,

opbevaring, bortskaffelse og transport af affald kan ske forsvarligt.

Omfanget af beholdere, bokse m.v. og omfanget af nødvendig plads til affald

sorteret

i flere fraktioner fastsættes af kommunalbestyrelsen.

7.6.3 Affaldsbeholdere, bokse m.v. skal være placeret i

samme niveau som tilkørsel for renovationsafhentningen, eller så affaldet

nemt kan afhentes ved hjælp af teknisk egnet hjælpemiddel.

8.1.2 Der skal anvendes materialer, der er modstandsdygtige

over for røggasser, ild, varme og korrosion.

8.1.4 Varmeafgivelsen må ikke medføre højere temperaturer

på brændbare materialer end 80 o C.

8.1.5 Anlæg bestående af en centralvarmekedel og en oliebrænder

eller gasbrænder skal have en tilfredsstillende virkningsgrad.

8.1.6 Oliebrændere skal opfylde kravene i DS/EN 230, Sikkerhedstider

for forstøvningsoliebrændere og DS/EN 267, Funktionskrav og prøvning for

forstøvningsoliebrændere.

8.1.7 Oliefyrede varmtluftsaggregater skal opfylde kravene

til luftvarmere af klasse A i DS 2187, Oliefyrede luftvarmere med

tvangscirkulation af luft.

8.1.8 Halmfyringsanlæg med en effekt på indtil 600 kW

skal udføres og installeres i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk

Instituts brandtekniske vejledning nr. 22, Halmfyringsanlæg, opstilling,

indretning samt drift og vedligehold.

8.1.10 Lukkede ildsteder kan forsynes med håndbetjente

røgspjæld, der i lukket tilstand sikrer et frit gennemstrømningsareal på

mindst 20 cm².

8.1.11 Vandbeholdere i pejse, brændeovne og andre ildsteder

til fast brændsel må ikke sluttes til lukkede centralvarmeanlæg. Ved lukkede

centralvarmeanlæg forstås anlæg med sikkerhedsventiler og tilsluttet

trykekspansionsbeholder.

(8.1.11)

Forbudet mod tilslutning til lukkede anlæg skyldes, at fyringen i disse

ildsteder

ikke er automatisk styret som i olie- og gasfyrede kedler. Der er derfor fare

for periodevis overophedning og dermed fare for eksplosion i varmeanlægget.

Se også afsnit 7.1.2.

8.2.1 Til rum med centralvarmekedel, brændeovn, pejs

eller andet ildsted skal der være tilstrækkelig tilførsel af luft til

forbrændingen.

8.3.1 Lysningsarealet i en skorsten skal svare til den indfyrede

effekt. Tilsluttes der flere ildsteder til samme skorsten, skal

lysningsarealet svare til ildstedernes samlede effekt.

(8.3.1)

Den indfyrede effekt for de fleste ildsteder vil kunne oplyses af

fabrikanten. Det er

vigtigt, at lysningsarealet er tilpasset den indfyrede effekt. Et forkert

lysningsareal kan give en dårlig forbrænding og dermed risiko for

kulilteforgiftning. Generelt bør lysningsarealet mindst være 50 cm 2 ( 80 mm diameter) for olie- og gasfyrede ildsteder og mindst 175 cm 2 ( 150 mm diameter) for ildsteder til fast brændsel. SBI-anvisning

189 giver bl.a. vejledning i dimensionering af skorstene i forhold til den

indfyrede effekt og det anvendte brændsel. For

gasfyrede ildsteder gælder gasreglementets bestemmelser. Gasreglementet

stiller betingelser for tilslutning af gasfyrede ildsteder til eksisterende

skorstene. Et gasildsted må ikke sluttes til en skorsten, hvortil der sluttes

en pejs eller brændeovn.

8.3.2 Et åbent ildsted må kun tilsluttes egen selvstændig

skorsten uden aftræk fra andre ildsteder. Lysningsarealet i skorsten og

røgrør skal være mindst 300 cm². Hvis ildstedets frie åbning ikke er større

end 2.500 cm², kan lysningsarealet nedsættes til 175 cm².

8.3.3 Tilsluttes 2 eller flere ildsteder i modstående

sider af skorstenen, skal tilslutningerne være forsat, så der er en

højdeforskel

mellem dem på mindst 250 mm .

(illustration

af tilslutningsprincippet) (8.3.3)

Mellem tilslutninger i skorstenens modstående sider skal der være en

højdeforskel

på mindst 250 mm .

8.4.4 Skorstene skal have en sådan udformning, lysningsareal

og højde, at der bliver tilfredsstillende trækforhold og røgafkast.

(8.4.4)

Hvis et fyringsanlæg medfører væsentlige røgluftgener for omgivelserne, giver

miljøbeskyttelsesloven kommunalbestyrelsen mulighed for at kræve, at

ildsteder og skorstene eller fyringen ændres, så generne ophører. Hvis

ulemperne ikke kan afhjælpes, kan kommunalbestyrelsen forbyde anvendelse af

anlægget.

8.4.5 Balanceret aftræk fra olie- eller

fastbrændselskedler skal udføres, så røgafkastet ikke giver lugt- og

sundhedsmæssige

gener.

8.4.7 Skorstene skal være tilgængelige for udvendig eftersyn.

8.4.8 Hvis skorstenen er indrettet til at renses fra

toppen, skal der være tilfredsstillende adgangsmuligheder til skorstenen.

8.4.9 Små stålskorstene, skorstenselementer og skorstensforinger

skal være godkendt af Bolig- og Byministeriet.

(8.4.9)

Bolig- og Byministeriets godkendelser omfatter MK-godkendelser og Danmarks

Gasmateriel Prøvnings godkendelser. Ved

små skorstene forstås skorstene, der modtager aftræk fra et eller flere

ildsteder,

for hvilke den samlede indfyrede effekt er højst 120 kW.

8.5.1 Den udvendige side af ildsteder skal mindst holdes

i en afstand af 500 mm fra brændbart materiale i væg og loft, røgrør dog 300 mm . Ved murede pejse måles afstanden

fra ildstedets indvendige side. Pejse og brændeovne, der er udført i

overensstemmelse med DS 887, Brændeovne, kan dog opstilles i de

mindsteafstande fra brændbart materiale, der fremgår af kontrolmærket. For

DS-godkendte ovne kan afstanden fra fritstående lodrette røgrør og til

brændbart

materiale reduceres til 225 mm . Ovennævnte afstande gælder ikke til fodpaneler.

(opstillingsprincipper

til brændbare materialer) (8.5.1)

Ildsteder og røgrør skal overholde forskellige afstande til brændbart

materiale.

Ildstedets afstand til brændbart materiale er afhængig af dets karakter og

udformning. Afstandskravene fremgår af afsnit 8.5.1 til 8.5.5.

Afstandskravene gælder uanset, om der mellem ildstedet og det brændbare

materiale

er placeret konstruktioner af ubrændbart materiale. Afstandskravene gælder

også i forhold til fast inventar, der er udført i brandbare materialer.

8.5.2 Gulvet under ildsteder til fast brændsel, herunder

brændeovne og pejse skal være ubrændbart eller fast beklædt med et ubrændbart

materiale. Det ubrændbare materiale skal gå mindst 300 mm frem foran lukkede ildsteder

og mindst 500 mm foran åbne ildsteder. Materialet skal desuden gå mindst 150 mm ud til hver side for

ildstedets åbning.

(eksempel

på ubrændbart gulv - afstande) a. Min 500 mm b. Min 150 mm (eksempel

på ubrændbart gulv - afstande) a. Min 300 mm b. Min 150 mm (8.5.2)

Eksempler på størrelsen af ubrændbart materiale under pejse og brændeovne.

8.5.4 Bjælker, spær og trappevanger kan dog anbringes

direkte op ad murede skorstensvanger, når vangerne er mindst 228 mm tykke, eller skorstenen er

udført i tilsvarende isoleret konstruktion.

(8.5.4)

Eksempler på tilsvarende konstruktioner: -

elementskorsten med mindst 108 mm skalmuring -

muret skorsten med 108 mm vanger og skorstensforing og isoleret fra træværket

med 20 mm mineraluld

8.5.5 Kanten af brændbare beklædninger, der er højst 30 mm tykke, kan anbringes

umiddelbart op til murede skorstene. Afstanden til stålskorstene skal være

mindst 50 mm .

8.6.2 Skorstenspiber skal føres mindst 0,8 m over tagryggen på huse med stråtag

eller andet letantændeligt materiale, som ligger indenfor en afstand af 6,0 m fra skorstenen.

(9.1.1)

Som det fremgår af afsnit 1.1.1, gælder bestemmelserne kun selve boligerne.

Hvis der i tilknytning til bebyggelsen opføres varmecentraler, vaskerier og

andre fællesbygninger, institutioner, butikker eller lignende enten som

selvstændige bygninger eller integreret i boligbebyggelsen, skal disse

udføres efter bestemmelserne i bygningsreglement 1995. Bestemmelserne i dette

afsnit gælder også for grupper af fritliggende huse på samme matrikelnummer.

9.3.1 Ingen del af de sammenbyggede enfamiliehuse må være

højere end 0,4 x afstanden til andre bygninger inden for samme bebyggelse.

Denne bestemmelse gælder ikke imellem huse, der bygges sammen. Er bygningerne af forskellig højde, beregnes mindsteafstanden

i forhold til den højeste af bygningerne uanset opførelsestidspunktet.

(Samme

bygningshøjde og skråt højdegrænseplan) (9.3.1)

For sammenbyggede enfamiliehuse begrænses højden af et højdegrænseplan 0,4 x

afstanden til andre bygninger. Gavlen og en del af tagfladen samt visse

mindre

bygningsdele kan ligesom ved de andre skrå højdegrænseplaner føres op

herover,

se afsnit 2.4 og 2.5.

Mindsteafstanden kan dog beregnes ud fra højden af laveste

bygning, hvis denne er et garageanlæg, en varmecentral, en butiksbygning

eller lignende bygning uden beboelsesrum. Kommunalbestyrelsen kan godkende mindre afstand, når

begge de modstående ydervægge ikke har vinduer til beboelsesrum eller køkken. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse fastsættes

højden af kommunalbestyrelsen.

(Forskellig

bygningshøjde og skrå højdegrænseplan) Normalt

beregnes mindsteafstanden i forhold til den højeste af bygningerne, dog med

visse undtagelser for bygninger uden beboelsesrum. Bestemmelsen

giver kommunalbestyrelsen mulighed for at tilpasse bygningshøjder til

eksisterende bebyggelse ved udfyldning af huller i husrækker og lignende.

9.3.2 Bestemmelsen i afsnit 2.4.1 om, at højden mod vej

ikke må være over 0,4 x afstanden til modstående vejlinie, gælder ikke i

forhold til interne boligveje til brug for bebyggelsen på grunden.

9.4.2 Anlæg til belysning af fælles adgangsveje og udendørsarealer,

herunder trapper, gange, stier samt indendørs og udendørs parkeringsanlæg,

skal forsynes med automatisk styring efter dagslysforhold og brugstid, med

mindre særlige forhold gør sig gældende, f.eks. sikkerhedshensyn.

9.5.1 Glaspartier skal udformes og dimensioneres, så der

opnås sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader, eller der

skal opsættes værn i en højde af mindst 0,8

m over gulv. Glaspartier i vægge samt glasdøre og glaspartier

ved døre skal afmærkes tydeligt eller afskærmes.

9.6.1 I eller uden for det enkelte hus skal der være tilstrækkelig

opbevaringsplads for brugsting, som ikke er i daglig brug. Desuden skal der

være mulighed for vask og tørring af tøj.

9.7.1 Der skal være befæstet vej i mindst 2,8 m bredde, så redningsberedskabet

kan køre frem med sprøjter til højst 40

m fra hvert hus.

(9.7.1)

Arealer beregnet til fremføring af redningsberedskabets køretøjer udføres

synlige, og der bør ved planlægningen tages hensyn til køretøjernes

drejeradius.

(9.7.2)

I brandmæssig henseende betragtes enfamiliehuse for sammenbyggede, når de

ligger i mindre indbyrdes afstand end 5 m . Bygningerne

adskilles brandmæssigt på en sådan måde, at adskillelsen svarer til den

brandmæssige adskillelse, som opnås i forbindelse med tilsvarende bygninger,

der er placeret for tæt på skel på udmatrikulerede grunde. Det vil sige: a)Er afstanden a mellem bygningerne mellem 2,5 og 5,0 m , skal de adskilles med bygningskonstruktioner

mindst som BD-bygningsdel 60. b) Hvis afstanden a mellem bygningerne er mindre end 2,5 m fra hinanden, kan det være

nødvendigt at sikre yderligere langs facaderne. Opdeling

med F-konstruktion 30 kan udføres ved at afbryde isoleringen med et 100

mm bredt

bælte med isoleringsmateriale, der mindst er klasse A materiale. Ved

bygninger med tagudhæng henledes opmærksomheden på, at branden ikke må kunne

sprede sig uden om den brandadskillende konstruktion via tagudhænget.

9.8.1 Mellem sammenbyggede huse herunder mellem boliger

og fællesrum, skal luftlydisolationen være mindst 55 dB. Kravet gælder ikke

mellem garager, skure, udhuse, drivhuse og lignende, der hører til hvert sit

hus.

(9.8.1)

De lydtekniske betegnelser, der er anvendt i dette kapitel, er

luftlydisolation R’ w , trinlydniveau L’ n,w og støjniveau

L Aeq,T . De er

nærmere defineret i DS 2186, Akustik. Vurdering af lydisolation, DS/ISO 1996,

Akustikmåling. Beskrivelse af ekstern støj og DS/ISO 31-7, Fysiske

størrelser, måleenheder og symboler Akustik.

9.8.2 Gulve, dæk og trapper skal udføres, så trinlydniveauet

højst er 53 dB i beboelsesrum og køkken. Altaner samt gulve og dæk i bade-,

wc-, pulterrum og lignende kan dog udføres, så trinlydniveauet højst er 58

dB. Kravet gælder ikke for altaner, og rum, hvis arealet er

mindre end 2,5 m² .

9.8.4 Tekniske installationer må ikke give et støjniveau,

der er over 40 dB umiddelbart uden for vinduer til beboelsesrum og køkken og

på rekreative arealer. Støjniveauet fra installationer til brugsvand og til betjening

af vinduer, solafskærmning og lignende må ikke være over 30 dB i nabohusene. Grænserne skærpes med 5 dB til henholdsvis 35 og 25 dB

for momentane lyde og for støj med en ren tone.

9.9.1 I boliger, hvor mekanisk udsugning fra baderum,

wc-rum og køkken kan føre til, at luftskiftet overstiger 0,5 gange i timen,

og afkastluftens overskud af varme ikke kan nyttiggøres, forøges energirammen

svarende til varmebehovet til opvarmning af den volumenstrøm, der overstiger

luftskiftet på 0,5 gange i timen.

(9.9.1)

Tillæg til energirammen: 400(q vm – 0,3) MJ/m² pr. år. hvor q vm er volumenstrømmen i udsugningsanlægget i l/s pr. m² opvarmet etageareal.

9.10.1 Ved planlægning og opførelse af sammenbyggede

enfamiliehuse og ved valg af materialer, vinduesarealer, orientering og

solafskærmning skal det sikres, at der opnås sundhedsmæssigt

tilfredsstillende temperaturforhold, også i sommerperioden, og at gener ved

direkte solstråling kan undgås.

(9.10.1)

Der henvises til DS 474, Norm for specifikation af termisk indeklima.

9.11.1 Tekniske installationer m.v., der kræver

betjening, eftersyn eller vedligeholdelse, skal anbringes, så der er en fri

passagehøjde på mindst 1,9 m og en fri bredde på mindst 0,7 m eller i kanal med aftagelig dæk.

(9.11.1)

Bestemmelsen indebærer, at installationer som hovedregel anbringes enten i

ingeniørgange eller i kanaler med aftageligt dæk.

(9.12.1)

Der henvises til DS 2342 – 1 til 5, Legepladsudstyr, sikkerhed –

generelle

krav, gynger, rutchebaner, svævebaner og vipper – og DS/INF 37 om valg

af stødabsorberende

underlag i relation til faldhøjder. Heri er angivet de specifikationer, som

bør opfyldes, for i videst muligt omfang at beskytte mod den risiko, der kan

være forbundet med, at børn benytter legepladsredskaber på legepladser. Andre

tekniske specifikationer kan lægges til grund, hvis de giver tilsvarende

sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold. Bestemmelsen omfatter også

klatrevægge, skateboardbaner m.v.

(10.1.1)

Sommerhuse og anden bebyggelse til ferie- og fritidsformål er bebyggelse, som

indeholder beboelsesrum, der lovligt kun kan anvendes til ophold en del af

året, jf. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 496 af 29. juni 1990

om

supplerende regler i medfør af byggelovens § 2. For

boliger i sommerhusområder gælder bestemmelsen i planlovens § 40, hvorefter

boligerne bortset fra kortvarige ferieophold m.v. ikke må anvendes til

overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts, medmindre boligen blev

anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til sommerhusområde, og

retten til helårsbeboelse ikke senere er bortfaldet. Sommerhusområder

er områder, som i en bygningsvedtægt, byplanvedtægt eller lokalplan er udlagt

til sommerhusbebyggelse samt områder, som i en lokalplan overføres til

sommerhusområde, se planlovens § 34.

(Sommerhus

uden og med tagetage) (10.3.2)

Den maksimale højde på et sommerhus er normalt 5,0 m og for husets ydervægge 3,0 m . Kan sommerhuset i særlige tilfælde opføres med

tagetage (se (10.3.1)), må bygningshøjden ikke overstige 6,5 m og højden af ydervæggene ikke være over 3,0 m . Ydervægges højde bestemmes af facadernes

skæring med tagfladen. Visse mindre bygningsdele kan føres op over den

maksimale højde.

10.3.3 Sommerhuse skal holdes mindst 5,0 m fra skel mod nabo eller sti.

Denne afstand gælder også for udestuer, karnapper, verandaer, svømmebassiner,

skorstene, havepejse m.v. samt opholdsarealer i det fri, som hæves mere end 0,3 m over det naturlige terræn. Afstanden gælder ikke for bygningsdele under terræn som

kælder, trapper, nedgravet tank, ledninger og lignende. For tagudhæng, vindskeder, lætage over døre, gesimser og

lignende mindre bygningsdele kan afstanden nedsættes til 4,5 m .

10.10.2 U-værdierne i 10.10.1 kan fraviges, såfremt sommerhusets

specifikke varmetab ved transmission ikke overstiger 2,5 W/m 2o C.

11.1.3 De bærende konstruktioner skal overholde bestemmelserne

i afsnit 4.1 og 4.2. Garager, carporte, overdækkede terrasser, udhuse,

drivhuse og lignende bygninger med et areal på højst 50 m² kan dog udføres, uden at

styrke og stabilitet er eftervist ved beregning.

11.3.1 Garager, carporte, overdækkede terrasser, som ikke

er hævet over terræn, drivhuse, skure og lignende mindre bygninger til

udhusformål, herunder fyrrum, samt lagertanke for fyringsolie og lignende

installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift, kan opføres i

eller nærmere naboskel eller sti end 2,5

m , når betingelserne a – e er opfyldt:

(placering

i skelbræmme) (11.3.1)

Bygninger, som opføres i skel eller nærmere skel end 2,5 m , skal holdes under den viste stiplede linie.

Inden for 2,5 m fra skellet må bygningerne ikke være højere end 2,5 m . Fra 2,5 m og videre ind på grunden må højden ikke være

over 1,4 x afstanden til skellet, svarende til de bestemmelser, som gælder

for enfamiliehuse, se afsnit 2.4.

b. De sider, der vender mod skel, må ikke have større

samlet længde end 12,0 m .

Anbringes en bygning i et hjørne af grunden, medregnes kun den længste side.

Anbringes en bygning nærmere 2,5 m til to modstående skel medregnes kun den længste side. Udhæng udover 0,5 m medregnes til bygningens

længde. Længden af en carport måles 0,5

m inden for tagfladens begrænsning.

(areal

og længde) a x b

= carportens areal c =

carportens længde A + B max. 50 m² x + y max. 12,0 m

c. Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, må inden

for en afstand af 2,5 m fra skel være højere end 2,5 m over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan. d. Der må ikke udføres vinduer imod skel. e. Tagvand skal holdes inde på egen grund.

(11.4.1)

Bestemmelserne i dette afsnit skal forhindre, at der på en grund bliver en

sammenhængende bebyggelse mellem 2 skel uden, at bygningerne på grunden

adskilles

brandmæssigt. Den brandmæssige adskillelse kan enten sikres ved hjælp af en

brandadskillende konstruktion eller en fri afstand mellem bygningerne på 2,5 m . v:shapes="_x0000_i1055"> Hvis

afstanden mellem A og B er mindre end 2,5 m skal B udføres med væg mod skel mindst som

BD-bygningsdel 60.

11.4.2 Uanset bestemmelserne i afsnit 11.4.1 kan garage,

carport, udhus, drivhus og overdækkede terrasser i forbindelse med et af

skellene placeres nærmere enfamiliehuset end 2,5 m – eventuelt sammenbygges – uden

særlige brandmæssige foranstaltninger imod skel. Er ovennævnte en garage eller et udhus, som sammenbygges

eller ligger nærmere end 1,0 m fra enfamiliehuset, skal bygningerne dog adskilles fra enfamiliehuset med

konstruktioner udført mindst som BD-bygningsdel 30. Konstruktionen skal føres

op i tæt forbindelse med den yderste tagdækning. Eventuel dør skal udføres

mindst som BD-dør 30.

11.5.1 Når garager, carporte, udhuse og lignende mindre

bygninger opføres i tilknytning til enfamiliehuse, der ligger på samme

matrikel, skal der tages hensyn til risikoen for brandspredning mellem

bygningerne.

(11.5.1)

Kravet kan opfyldes ved, at bygningerne placeres ud fra nogle imaginære skel

i henhold til bestemmelserne i afsnit 11.4.

(12.1.1)

Småbygningerne kan opføres uden anmeldelse eller byggetilladelse, se

bestemmelserne

i afsnit 1.7.1. Det

bør også undersøges, om der er privatretlige servitutter, deklarationer eller

offentligretlige byggelinier m.v., som kan få indflydelse på opførelsen af

småbygningerne. Småbygningernes

areal regnes ikke med i etagearealet ved beregningen af bebyggelsesprocenten,

se bestemmelserne i bilag A.

v:shapes="_x0000_i1058"> (gavl

af småbygning i skel) (12.2.2)

Småbygninger på maksimalt 10 m² kan ved enfamiliehuse opføres overalt på

grunden. Opføres de nærmere skel end 2,5 m , må højden ikke overstige den på skitsen viste

stiplede linie. Den viste småbygning skal alene opfattes som et eksempel.

13.1.1 For kolonihavehuse gælder alene bestemmelserne i

dette afsnit, når kolonihavehuset i øvrigt er tilladt og kolonihavehusets

størrelse og placering er fastlagt i lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst

deklaration godkendt af en offentlig myndighed.

(13.1.1)

Kolonihavehuse kan opføres uden anmeldelse eller byggetilladelse, se

bestemmelserne

i afsnit 1.7.1. Om anlæg, lokalisering og omfang af kolonihaver henvises til

lov om planlægning, kapitel 4, § 11. Når

kolonihavehusets placering i forhold til nabo skal fastlægges, bør der tages

hensyn til risikoen for brandspredning mellem bygningerne.

Tæthed af

bygningskonstruktion – 6.5.2 og 6.5.3

Tørreskab/-tumbler –

7.3.2

Bolig- og Byministeriet Slotsholmsgade 1, 3. sal 1216 København K. Telefon 33 92 61 00 Telefax 33 92 61 04 E-mail bm@bm.dk

ETA-Danmark A/S MK- og VA-godkendelser Postboks 54 2970 Hørsholm Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 E-mail eta@etadanmark.dk

SBI Statens

Byggeforskningsinstitut Postboks 119 2970 Hørsholm Telefon 45 86 55 33 Telefax 45 86 75 35 E-mail sbi@sbi.dk

DS Dansk Standard Kollegievej 6 2920 Charlottenlund Telefon 39 96 61 01 Telefax 39 96 61 02 E-mail ds@ds.dk

Bolig- og Byministeriet, den 25. juni 1998 Eksempler

på energirammer ved forskellige størrelser huse, angivet i GJ/år., den 25. juni 1998

Beregning af bebyggelsens omfang

Bilag a

A.2.2.1 Beregning af bebyggelsesprocent

Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal.

A.2.2.2 Beregning af grundstykkets areal

Grundstykket omfatter det areal for en samlet fast ejendom, der er angivet i matriklen.

(2.2.2, stk. 1) Hvad der forstås ved en samlet fast ejendom fremgår af udstykningslovens § 2.

Til grundstykkets areal medregnes:

a. grundstykkets andel i et selvstændigt matrikuleret areal sikret som fælles friareal for flere ejendomme. Andelene i det selvstændigt matrikulerede friareal fordeles ligefremt proportionalt efter de enkelte grundstykkers størrelse, medmindre kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde bestemmer andet, herunder en anden delingsnorm, og

(2.2.2, stk. 2a) Disponering, anlæg og anvendelse af fælles friarealer sikres ved tinglysning på de pågældende ejendomme.

b. Arealer, der før 1. februar 1977 er afgivet til vej, men uanset dette er tilladt medregnet til grundarealet. Sådanne arealer medregnes i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat for tilladelsen.

(2.2.2, stk. 2b) Bestemmelsen sikrer, at tidligere givne rettigheder til at medregne vejareal til grundens areal opretholdes, uanset arealet er afgivet til vejformål.

Til grundstykkets areal medregnes ikke:

a. Arealer af grundstykket, der er beliggende i en anden zone end den, hvori der bygges, og

(2.2.2, stk. 3a) Vedrørende zoneinddelingen henvises til lov om planlægning.

b. Andre jordlodder, som ikke har sammenhæng med grundstykket, men matrikulært har samme betegnelse som dette.

A.2.2.3 Beregning af bebyggelsens etageareal

En bebyggelses etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager, med de begrænsninger og udvidelser, der fremgår af stk. 2 - 4.

Rum, der går gennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Trapper, trapperum, altangange og elevatorskakter medregnes dog for hver etage.

(2.2.3, stk. 2) Bestemmelsen gælder både ind- og udvendige trapper. Trappers og altanganges projektion på terræn medregnes ikke i ejendommens etageareal. Udvendige brandtrapper kan holdes udenfor arealberegningen.

Til etagearealet medregnes ikke:

a. Glasoverdækninger og andre overdækninger svarende indtil 5 pct. af grundens areal, for grunde under 300 m² dog indtil 15 m² .

(2.2.3, stk. 3a) Bestemmelsen omfatter både åbne og lukkede overdækninger, som ikke anvendes til egentlige beboelsesrum, f.eks. altanlukninger, terrasseoverdækninger, overdækkede gårde, forbindelsesgange og lignende.

b. Den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen.

c. Affaldsrum i terrænniveau.

d. Åbne altaner.

e. Sikringsrum til sikringsrumspligtige bygninger med forskriftsmæssig størrelse samt offentlige beskyttelsesrum, der er myndighedsgodkendte.

(2.2.3, stk. 3e) Om sikringsrum og offentlige beskyttelsesrum henvises til lov nr. 1055 af 23. december 1992 om beskyttelsesrum som ændret ved lov nr. 1095 af 21. december 1994, reglement af oktober 1993 for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger samt reglement af oktober 1993 for projektering og opførelse af offentlige beskyttelsesrum.

f. Småbygninger med en grundflade på indtil 10 m² .

g. Hemse med et areal på indtil 4,5 m² .

Garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure og lignende mindre bygninger omfattet af afsnit 11 medregnes kun med den del af arealet, som overstiger:

a. 35 m 2 pr. bolig ved fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse og sommerhuse og

(2.2.3, stk. 4a) Fradraget på 35 m² beregnes pr. bolig uanset de matrikulære forhold.

b. 20 m² pr. bolig ved rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende former for helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse.

(2.2.3, stk. 4b) Fradraget på 20 m² beregnes pr. bolig uanset de matrikulære forhold.

Etagearealet måles i et plan bestemt af overside af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsede ydervægge med følgende afvigelser:

a. I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side,

b. Åbne etager, porte, luftsluser og lignende medregnes til den linie, som bygningens ydervægge i øvrigt angiver,

c. Ved overdækninger uden begrænsende ydervægge måles arealet efter tagfladen, og

d. Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes til hvert sit etageareal, måles til midten af væggen, idet der dog ved fælles vægge placeret over skel måles til skellinien.

Det ubebyggede areal

Bilag b

B.2.2.1 Generelt

Ved en bebyggelse skal der udlægges (reserveres) og anlægges opholdsarealer, parkeringsarealer og adgangsarealer.

(2.1.1, stk. 1) Ubebyggede arealer, der er udlagt i henhold til bestemmelserne, må ikke benyttes i strid med det formål, hvortil de er udlagt. Der henvises til byggelovens § 7.

De foreskrevne arealer kan være fælles for flere ejendomme. Disponering, anlæg og anvendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres ved tinglysning på de pågældende ejendomme.

(2.1.1, stk. 2) Fælles adgangs- og parkeringsarealer for flere ejendomme indebærer, at arealerne udlægges og anlægges som private fællesveje, jf. privatvejsloven §§ 2 og 3, og at de skal godkendes i medfør af privatvejslovens § 14 eller § 24.

Bestemmelserne i dette bilag gælder, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det pågældende forhold.

(2.1.1, stk. 3) Det bør undersøges, om der er privatretlige servitutter, deklarationer eller offentligretlige byggelinier m.v., samt om der er registreret jordforurening, som kan få indflydelse på grundens udnyttelse.

B.2.1.2 Opholdsarealer ved sammenbyggede enfamiliehuse

Opholdsarealer ved beboelsesbygninger skal mindst udgøre 100 pct. af bygningernes etageareal.

(2.1.2, stk. 1) Bygningernes etageareal beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag A 2.2.3.

Opholdsarealer skal være på terræn, men kan dog tilvejebringes på et overdækket eller hævet gårdareal eller på et tagareal eller delvis tilvejebringes på større altaner.

En passende del af opholdsarealet skal anlægges som legeområde. Hvor stort legeområdet skal være, afgøres af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.

Der kan i byggetilladelsen fastsættes en frist for indretning af opholdsarealer og legeområder.

(2.1.2, stk. 4) Bestemmelsen giver mulighed for, at beboerne kan inddrages i indretning af opholdsarealer og legeområder.

B.2.1.3 Parkeringsarealer

Der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler, knallerter, cykler m.v. på ejendommens område.

Hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornår det skal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.

Ved udformningen af parkeringspladser ved sammenbyggede enfamiliehuse skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer, som er funktionshandicappede.

(2.1.3, stk. 3 og 2.1.4, stk. 1 og 2) DS-publikationen "Udearealer for alle - anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed.

B.2.1.4 Adgangs- og tilkørselsarealer

Ved fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse skal der fra vej til indgange i ejendommens bygninger og til en ejendoms ubebyggede arealer være adgang eller tilkørsel. Udformningen af adgangs- og tilkørselsarealerne skal være afpasset efter bebyggelsens art.

Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej til en ejendoms ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt.

Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe, som ikke må udføres med større hældning end 1:20. Ovenfor og ved foden af en rampe skal der være en vandret plads eller repos på mindst 1,3 m x 1,3 m .

Ramper med en hældning på mere end 1:25, der udligner højdeforskelle på mere end 0,6 m , skal forsynes med reposer for hver 0,6 m stigning. Ramper skal suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 mm . Håndlister skal opsættes i en højde på mindst 0,8 m i begge sider af trapper og ramper. Uanset hældning på rampe skal der for hver 10,0 m indrettes passage og hvilereposer med en bredde af mindst 1,65 m .

Umiddelbart uden for indgangsdøren skal der være en vandret plan repos i samme niveau som gulvet indenfor. Reposen skal have en størrelse på mindst 1,5 m x 1,5 m målt fra dørens hængselsside. Åbner døren udad, forøges bredden af repos i dørens håndtagsside med yderligere 0,2 m langs bygningsfacaden.

Eventuelle niveauforskelle mellem repos og terræn reguleres i adgangsarealet eller ved rampe.

Bestemmelsen tillader terrænregulering i stedet for rampe, men alene når det er nødvendigt på grund af niveauforskelle i terrænet.