TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Vest Stadil Fjord Vildtreservat

BEK nr 60049 af 27/07/1998

DanmarkBekendtgørelse1998

§ 1

Bekendtgørelsen har til formål at sikre Vest Stadil Fjord som raste- og fourageringsområde for vandfugle.

§ 2

Vest Stadil Fjord Vildtreservat i Ringkøbing Amt omfatter jf. kortbilag:

  1. Det nordlige område: del nr. 5 af matr. nr. 12b Husby Klit, Husby samt del nr. 6 af matr. nr. 141 Hovedejerlavet, Vedersø;
  • det sydlige område: del nr. 1 af matr. nr. 12a, lodder af 7a, lodder af 8c, lodder af 9a, Husby Klit, Husby, matr. nr. 264 Søgård Hovedgård, Nysogn samt del nr. 3, 4, 5, 6, 7 og 8 af matr. nr. 169a Hovedejerlavet, Stadil.
  1. Det mellemste område: del nr. 2, 9, 10, 11 og 16 af matr. nr. 1a Husby Klit, Husby samt del nr. 3-4 af matr. nr. 112b Hovedejerlavet, Stadil.

§ 3

Det er forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr og fugle.

Stk. 2

Færdsel med ladt skydevåben er forbudt.

Stk. 3

På de i § 2, nr. 2, nævnte statsejede landarealer kan der dog i perioden 1. september til 31. december afholdes jagt på vandfugle én gang ugentligt og afholdes indtil fire jagter på ikke trækkende vildt.

§ 4

Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i § 3.

Stk. 2

Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 5

Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatbestemmelserne overholdes.

§ 6

Efter § 54, stk. 1, nr. 5 og nr. 7, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 3 eller tilsidesættelse af vilkår, der er fastsat i en dispensation i medfør af § 4 med bøde, med mindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1998.


Miljø- og Energiministeriet, den 27. juli 1998, den 27. juli 1998

/Svend Auken Karen Westerbye-Juhl/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1998
Bekendtgørelse om Vest Stadil Fjord Vildtreservat | TheLawyer.sh