TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om opdræt af ræve

BEK nr 624 af 21/08/1998

DanmarkBekendtgørelse1998

§ 1

Bekendtgørelsen finder anvendelse på op-dræt af ræve i buranlæg (rævefarme).

§ 2

En rævefarm skal før ibrugtagning af eje-ren anmeldes til registrering i Veterinær- og Fø-devaredirektoratet.

Stk. 2

Anmeldelse skal foretages på et skema rekvireret i Veterinær- og Fødevaredirektoratet, Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C.

§ 3

Ejeren af en registreret rævefarm skal skriftligt underrette Veterinær- og Fødevaredi-rektoratet om adresseændring, ejerskifte, bort-forpagtning eller ophør med rævehold senest en måned efter, at ændringen er sket.

§ 4

Bure til ræve skal være fremstillet af vejr-bestandigt materiale, f.eks. galvaniseret, rustfri eller plastbelagt tråd. Materialets styrke og bur-enes konstruktion skal hindre rævene i at und-slippe.

Stk. 2

Bundtråden skal bestå af et materiale og have en udformning, der tillader rævene at bevæge sig ubesværet og uden mulighed for, at poterne lider overlast.

Stk. 3

Burene skal holdes i forsvarlig stand.

§ 5

Et bur til et avlsdyr eller til to ungdyr fra fravænning til pelsning skal have en højde på mindst 75 cm og et bundareal på mindst 1 m2.

Stk. 2

Buret skal være forsynet med enten:

Stk. 3

I farme, hvor befrugtning sker ved na-turlig parring, er det i parringssæsonen tilladt at tage hylden eller kassen ud af buret, hvori par-ring skal foregå. Kassen eller hylden skal gen-indsættes, så snart buret ikke længere benyttes til parring.

Stk. 4

Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet til burhøj-den i stk. 1.

  1. En hylde anbragt i burets øverste halvdel, hvorpå ræven skal kunne sidde og ligge. Hyl-den skal have et bundareal på mindst 35 x 35 cm og være afskærmet af to sammenstødende sider bestående af ugennemsigtigt materiale. Bunden skal være af fast materiale eller kraf-tigt net; eller
  1. en kasse, som har et bundareal på mindst 1225 cm2 og en højde på mindst 30 cm, og som har en sådan form og placering, at ræven uhindret kan gå både ind i og op på kassen.

§ 6

Et bur til en tæve med hvalpe over 4 uger skal have en højde på mindst 75 cm og et bund-areal på mindst 2 m2.

Stk. 2

Buret skal være forsynet med en rede-kasse med en højde på mindst 35 cm og et bund-areal på mindst 40 x 50 cm (indvendige mål).

Stk. 3

Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravene til højde i stk. 1 og 2.

§ 7

Buranlæg i åbne haller skal være omgivet af et hegn, der opfylder kravene i bilaget.

Stk. 2

Hegnet skal holdes i forsvarlig stand.

§ 8

Personer, der forestår driften af et opdræt af ræve, skal have gennemgået et af Veterinær- og Fødevaredirektoratet godkendt kursus i ræve-opdræt. Kurset skal være gennemgået inden 1 år efter, at den pågældende har overtaget ansvaret for driften.

Stk. 2

Undtaget fra kravet i stk. 1 er personer, der kan dokumentere, at de inden for de sidste 10 år fra datoen for ansøgning om fritagelse for kur-sus, har forestået driften af et ræveopdræt i mindst 2 år. Opdrættet skal have været på mindst 25 årstæver.

§ 9

En rævefarm underkastes rutinemæssigt uanmeldt tilsyn af Veterinær- og Fødevaredirek-toratet .

Stk. 2

Såfremt forholdene måtte give anled-ning dertil, kan yderligere tilsynsbesøg aflæg-ges.

§ 10

Veterinær- og Fødevaredirektoratets ud-gifter til registrering af en rævefarm og tilsyn med denne betales i henhold til bekendtgørelse om betaling for autorisation, registrering, god-kendelse, attestering, tilsyn eller kontrol udført af Veterinær- og Fødevaredirektoratet.

§ 11

Med bøde eller hæfte straffes den, der overtræder §§ 2-4, § 5, stk. 1-3, § 6, stk. 1 og 2, § 7 eller § 8, stk. 1.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber mv. (juri-diske personer) strafansvar efter reglerne i straf-felovens 5. kapitel.

§ 12

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. september 1998.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 270 af 10. april 1997 om opdræt af ræve.

Bilag

Krav til indretning af anlæg og hegn omkring åbne rævehaller.

  1. Rævefarmen skal være omgivet af et hegn med en højde på mindst 150 cm.
  1. Burene skal være anbragt i haller eller være vandtæt overdækket på anden måde. Ved pla-cering af bure og haller må rævenes flugtmu-ligheder over hegnet ikke øges. Hvis der op-bevares redskaber, foder, affald eller lignen-de inden for hegnet, skal dette anbringes, så det ikke øger rævenes flugtmuligheder over hegnet.
  1. Mindst 50 cm af hegnsmaterialet skal være ført ned i jorden.
  1. Såfremt hegnet består af trådnet eller træ, skal de øverste 50 cm indvendigt være beklædt med en blikplade eller andet glat materiale el-ler foroven være forsynet med en 25-30 cm bred, vandret ombøjning ind mod farmen.
  1. Såfremt der anvendes mur, cementplade eller lignende, skal hegnet indvendigt være så glat, at rævene ikke kan klatre op ad det.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1998
Bekendtgørelse om opdræt af ræve | TheLawyer.sh