Bekendtgørelse om tagdækkeruddannelsen
BEK nr 626 af 24/08/1998
§ 1
Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som tagdækker.
§ 2
Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Entreprenørbranchens Fællesudvalg.
§ 3
Uddannelsen varer mindst 2 år og 6 måneder og højst 2 år og 9 måneder.
§ 4
Elever med praktisk erfaring kan indgå uddannelsesaftale med afkortning af uddannelsestiden, jf. bilag 1. For elever over 25 år med relevant praktisk erfaring kan skolen etablere et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, jf. bilag 3. Det faglige udvalg træffer afgørelsen efter indhentet udtalelse fra skolen.
Det faglige udvalg kan dispensere fra alders- og beskæftigelseskravene i bilag 1 og 3, jf. stk. 1, hvis udvalget skønner, at eleven har de fornødne forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.
Det er en forudsætning for det faglige udvalgs afgørelse afgørelse efter stk. 1 og 2, at eleven efter skolens vurdering vil kunne gennemføre skoleundervisningen efter § 5 inden for den fastsatte uddannelsestid, eventuelt efter fritagelse for dele af undervisningen, jf. § 6.
§ 5
Skoleundervisningen varer 35 uger. Skoleundervisning og praktikuddannelse veksler som vist i efterfølgende figur:
- Praktikuddannelse på ca. 12 - 20 uger for elever, der indleder uddannelsen i virksomheden.
-
- skoleperiode, 20 uger.
- Praktikuddannelse, ca. 17 uger.
-
- skoleperiode, 5 uger.
- Praktikuddannelse, ca. 30 uger.
-
- skoleperiode, 5 uger.
- Praktikuddannelse, ca. 28 uger.
-
- skoleperiode, 5 uger.
- Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastlagte uddannelsestid, ca. 0 12 uger
§ 6
Skolen kan fritage elever for dele af skoleundervisningen på baggrund af anden uddannelse, jf. bilag 2.
Elever kan i øvrigt fritages for dele af undervisningen efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelsen om merit for visse fag i ungdomsuddannelser m.v. (meritbekendtgørelsen).
§ 7
Den uddannede tagdækker skal kunne udføre alle arbejdsprocesser, der forekommer inden for det område, som uddannelsen retter sig imod, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser. Den uddannede skal kunne planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet teknisk og økonomisk hensigtsmæssigt under hensyn til gældende praksis, standarder, love og bestemmelser.
§ 8
Både den praktiske og teoretiske undervisning skal på en helhedsorienteret måde give eleven de fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder forudsætninger for at varetage de arbejdsområder, uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal endvidere bidrage til elevens personlige udvikling og give forståelse af samfundet og dets udvikling. Undervisningen skal samtidig give den uddannede grundlag for at deltage i efter- og videreuddannelse.
§ 9
Skoleundervisningen omfatter følgende grundfag med det angivne niveau:
Mål, indhold og vejledende undervisningstid følger reglerne om grundfag.
- Dansk F
- Førstehjælp og brandbekæmpelse, 0,4 uge
- Arbejdsmiljø, 1,1 uge
- Produktudvikling, produktion og service, 1,1 uge
- Informationsteknologi F, 2 uger
- Matematik F
- Fremmedsprog F
§ 10
Undervisningen i områdefagene har følgende mål og vejledende uddannelsestid:
- Målet er, at eleven opnår færdigheder i udførelse af specielle tagdækninger, herunder udførelse af pladedækning og lægning af metalfolie.
- (Vejledende uddannelsestid: 1,0 uge)
- Målet er, at eleven opnår færdigheder i korrekt anvendelse af tagfolier og øvrige materialer, som indgår ved udførelse af foliedækning på tagkonstruktioner.
- (Vejledende uddannelsestid: 1,2 uge)
- Målet er, at eleven opnår færdigheder i korrekt anvendelse af membraner, tagpapper og andre materialer, der indgår ved udførelse af fugtisolering af vægge, dæk og trafikbelastede betonkonstruktioner.
- (Vejledende uddannelsestid: 1,0 uge)
- Brandsikring
a) kan overholde gældende brandtekniske vejledninger ved udførelse af tagdækningsarbejde og
b) kan medvirke ved slukning af mindre tagbrande samt yde førstehjælp ved brandskader.
- (Vejledende uddannelsestid: 0,8 uge)
- Sikkerhed på tage
a) kan planlægge varierende former for tagdækningsopgaver på flade og skrå tage under hensyn til fastlagte sikkerhedskrav,
b) kan overholde asfaltbekendtgørelsen og sikkerhedsregler vedrørende anhugning og
c) bliver bekendt med regelsættet vedrørende brug af stilladser og kan opstille stilladser til eget brug.
- (Vejledende uddannelsestid: 1,6 uge)
- Tegningsforståelse
a) opnår kendskab til signaturer, målforhold, standarder, normer og tegningers opbygning og kan læse og forstå forekommende tegninger og beskrivelser og
b) opnår viden om og forståelse af opbygningen af de konstruktioner, hvori tagpapmaterialer indgår.
- (Vejledende uddannelsestid: 2,6 uger)
- Grundlæggende tagdækning
a) opnår færdigheder i korrekt anvendelse af tagpapper og øvrige materialer, som indgår ved udførelse af tagdækning på flade tage og
b) kan udføre kvalitetskontrol af eget arbejde.
- (Vejledende uddannelsestid: 4,4 uger)
- Speciel tagdækning
- Tagfolie
- Fugtisolering
§ 11
Undervisningen i specialefag har følgende mål og vejledende uddannelsestid:
- Målet er, at eleven opnår færdigheder i montage af isoleringselementer, tagkassetter og stålplader, opbygning af fald med isoleringsmaterialer samt forankring af tagpap og isoleringsmaterialer ved udførelse af udvendig tagisolering.
- (Vejledende uddannelsestid: 2,0 uger)
- Målet er, at eleven opnår færdigheder i udførelse af glat, singels-, liste- og plankedækning på skrå tage.
- (Vejledende uddannelsestid: 4,2 uger)
- Udvendig tagisolering
- Skrå tage
§ 12
Undervisningen i valgfag følger reglerne om disse fag i hovedbekendtgørelsen. Der anvendes ca. 5, 6 uger til valgfag.
§ 13
Skolen fastsætter det nærmere indhold af undervisningen i en undervisningsplan.
§ 14
Praktikvirksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål.
§ 15
Praktikuddannelsen skal give eleven en alsidig praktisk oplæring i de forekommende arbejdsopgaver inden for tagdækkerbranchen.
Uddannelsen i praktikvirksomheden tilrettelægges således, at eleven fortrinsvis beskæftiges med og opnår færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der er gennemgået i den eller de forudgående skoleperioder.
I praktikuddannelsen skal eleven beskæftiges med de i erhvervet forekommende arbejdsmetoder, -discipliner og værktøjer ved arbejdsopgaver af stigende sværhedsgrad og med stigende grad af selvstændighed. Eleven skal opnå rutine, således at eleven efter endt uddannelse kan udføre korrekt arbejde i henhold til normer, standarder og anerkendt praksis. Eleven skal i praktikperioden have adgang til de i faget anvendte normer, anvisninger, arbejdsbøger og faglitteratur.
I praktikperioden skal eleven løbende udfylde en logbog, hvis form og indhold er fastlagt af det faglige udvalg.
Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever.
§ 16
Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.
Virksomheden udsteder en afsluttende praktikerklæring i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet.
Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i bekendtgørelsen. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden.
§ 17
Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen.
Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 18, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 16, stk. 2, og når eksamen (svendeprøven) er bestået, jf. § 25, stk. 2.
Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal angive uddannelsens betegnelse, jf. § 1, samt oplysning om den opnåede karakter fastsat i henhold til § 25, stk. 3.
Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 30 år.
§ 18
Når alle skoleperioder i uddannelsen er gennemført, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.
Følgende betingelser skal være opfyldt for at udstede skolebevis, jf. dog stk. 4:
Skolebeviset skal indeholde:
Hvis betingelsen i stk. 2, nr. 1, ikke er opfyldt, men betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, udstedes skolebevis, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.
- Eleven har opnået mindst karakteren 6 ved skolens bedømmelse efter § 22, stk. 4.
- Den eksamen, som er omtalt i §§ 23-26, skal være bestået.
- Betegnelse for uddannelsen.
- Oplysning om den karakter, skolen har givet efter § 22, stk. 4.
- Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag, jf. § 22.
Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2 og 4, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 21, stk. 3.
Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning.
§ 19
Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode i uddannelsen udsteder skolen eksamensbeviser for de grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen. Hvis et fag ikke er afsluttet med eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af den opnåede karakter, hvis karakteren ikke fremgår af skolebeviset.
Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning.
§ 20
I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. hovedbekendtgørelsen.
Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode. I sidste skoleperiode skal bedømmelsen tillige bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 18.
§ 21
Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden med kopi til det faglige udvalg.
Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal indeholde:
Efter sidste skoleperiode i uddannelsen udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 18, stk. 2 eller 4, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
- Angivelse af karakterer i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
- Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
- Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6.
§ 22
Skolen afholder eksamen i grundfag, hvis det følger af reglerne om disse fag.
Endvidere afholdes afsluttende eksamen efter reglerne i §§ 23 25.
Skolen giver i øvrigt karakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.
I områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode én samlet standpunktskarakter i forhold til målene for undervisningen i disse fag, jf. §§ 10 11. Karakteren gives på grundlag af en helhedsvurdering.
For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.
§ 23
I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der består af en praktisk prøve og en teoretisk prøve og samtidig udgør en svendeprøve.
Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
Ved indkaldelse af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.
Det faglige udvalg udpeger herefter de censorer, der er nævnt i stk. 5, og giver skolen meddelelse om, hvem der er udpeget.
Elevens løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i § 25 af en lærer udpeget af skolen og 2 censorer. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiverside og arbejdstagerside i det faglige udvalg. Censorerne skal opfylde habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen.
Elever, der ønsker det, kan få opgaverne læst op.
§ 24
Den teoretiske prøve består af opgaver inden for område- og specialefagene. Opgaverne udføres i forbindelse med undervisningens gennemførelse. Skriftligt opslagsmateriale, herunder elevens egne notater, må anvendes under udførelsen af opgaverne.
Den praktiske prøve består af individuelle opgaver inden for område- og specialefagene i sidste skoleperiode. Opgaverne udføres i forbindelse med gennemførelsen af skoleundervisningen. Skuemestrene (censorerne) skal være til stede ved afslutningen af den praktiske opgave.
§ 25
Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne giver læreren og de to censorer hver en karakter for hver prøve under anvendelse af 13-skalaen.
For at bestå den afsluttende eksamen (svendeprøve) kræves, at det vægtede gennemsnit af de afgivne karakterer er mindst 6, samt at gennemsnittet af karaktererne for den praktiske prøve er mindst 6. Ved beregningen foretages ikke afrunding. Karakteren for den afsluttende eksamen er det vægtede gennemsnit af karaktererne for de to prøver. Ved beregning af gennemsnittet vægtes karakterne for den teoretiske prøve med 1/4.
Resultatet af den beståede eksamen (svendeprøve) udtrykkes ved en af de følgende betegnelser uden tal:
- 6 - 8,9 Bestået9 - 9,9 Antaget med Ros10 - 10,9 Antaget med Bronzemedalje11 - 13 Antaget med SølvmedaljeStk. 4. De beregninger, som er forudsat i stk. 1 og 2, foretages af skolen. Skolen indsender resultatet af beregningen og oplysninger om de enkelte karakterer, som er givet efter stk. 1 og 2, til det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.
§ 26
Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, én ny eksamen eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning.
Adgang til sygeeksamen følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.
§ 27
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1998.
Undervisningsministeriet, den 24. august 1998, den 24. august 1998
/Margrethe Vestager Birger Christensen/
Bilag 1
Bekendtgørelse om tagdækkeruddannelsen August 1998
Afkortning af uddannelsestid, jf. § 4, stk. 1
1 En elev kan få afkortet udannelsestiden med 6 måneder, hvis eleven har været beskæftiget inden for bygge- og anlægsbranchen i mindst 12 måneder, heraf mindst 3 måneder inden for tagdækkerfaget.
2 En elev kan få afkortet uddannelsestiden med 1½ år, hvis eleven har gennemført entreprenørområdets 1½-årige tagdækkeruddannelse. Eleven kan yderligere få afkortet uddannelsestiden med halvdelen af den tid, eleven efterfølgende har været beskæftiget med udførelse af tagdækning, dog maksimalt 26 måneder.
3 En elev over 25 år kan få afkortet uddannelsestiden med halvdelen af den tid, eleven har været beskæftiget med arbejde, der i det væsentlige er sammenfaldende med det, der er fastsat for praktikuddannelsen, dog maksimalt 26 måneder.
4 En elev over 25 år kan få afkortet uddannelsestiden med 1/3 af den tid, eleven har været beskæftiget inden for andre fagområder under bygge- og anlægsområdet, dog maksimalt 12 måneder.
5 Det faglige udvalg kan desuden efter konkret bedømmelse afkorte uddannelsestiden for en elev under hensyn til, at eleven tidligere har gennemført praktikuddannelse, eventuelt i udlandet.
Bilag 2
Fritagelse for dele af skoleundervisningen jf. § 6, stk. 1 Meritskema
Bekendtgørelse om tagdækkeruddannelsen August 1998
Bilag 3
Særligt voksenforløb for personer over 25 år, jf. § 4
Der kan tilrettelægges et særligt voksenuddannelsesforløb for personer, der efter beskæftigelse inden for branchen kan dokumentere et niveau, som svarer til indholdet af 2.-4. skoleperiode. Område- og specialefagenes mål anses for nået ved gennemførelse af følgende AMU-kurser eller tilsvarende uddannelse:
Tagdækning, trin I og II
Anhugning og sikkerhed
Tagdækning, isolering og elementer
Tagdækning, Fugtisolering
Tagfolie
Det særlige voksenforløb indeholder 14 ugers skoleundervisning. Skoleundervisningen kan opdeles i mindre perioder og omfatter følgende fag:
Grundfag
Dansk F
Informationsteknologi F, 2 uger
Matematik F
Fremmedsprog F
Førstehjælp og brandbekæmpelse, 0,4 uge
Områdefag
Speciel tagdækning
Specialefag:
Udvendig tagisolering
Skrå tage
Valgfag
Skoleundervisningen afsluttes med eksamen (svendeprøve) efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 23-25.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1998