TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.

BEK nr 657 af 04/09/1998

DanmarkBekendtgørelse1998

§ 1

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på skattebegunstigede opsparingsformer (kapitalpension, ratepension, selvpension oprettet før den 2. juni 1998, børneopsparing og boligopsparing oprettet i medfør af lov nr. 808 af 29. oktober 1992).

§ 2

For hver enkelt pulje skal der udarbejdes skriftlige retningslinier for administrationen. Retningslinierne skal være godkendt af pengeinstituttets bestyrelse.

Stk. 2

Retningslinierne skal indeholde oplysninger om:

  1. investeringsstrategi og risikoeksponering, herunder pengeinstituttets adgang til at foretage ændringer heri,
  1. samtlige omkostninger og handelsvilkår, herunder administrationsgebyr, afregningskurs i forhold til markedskursen, kurtage, andre handels- og depotomkostninger og regler for beregning af rente af kontantindestående,
  1. hvornår afkast tilskrives, og
  1. hvordan puljens resultat og afkastet til kunderne beregnes.

§ 3

Pengeinstituttet skal udfærdige en investeringsinstruks, hvori investeringsrammer for den enkelte pulje fastlægges. Der skal fastsættes rammer for investering for hver af de i § 10, stk. 1 og 2, angivne aktiver, som puljen må investere i.

§ 4

Pengeinstituttet skal udfærdige skriftlige forretningsgange for forvaltningen af puljeaktiver, herunder fastlægge hvem der er bemyndiget til at handle med puljeaktiverne. Forretningsgangene skal blandt andet sikre, at handel med puljeaktiver holdes adskilt fra handel med andre aktiver. Endvidere skal den person, der har foretaget en handel for puljen, kunne identificeres.

§ 5

Ved oprettelse af en pulje skal kunden skriftligt informeres om de generelle regler for puljeordningen. Det skal herunder oplyses, at puljeaktiverne tilhører pengeinstituttet, at afkastet baseres på en beregning af de bagvedliggende aktiver og derfor kan være både positivt og negativt, samt hvorvidt aktiverne er afgiftspligtige efter realrenteafgiftslovens kapitel 1 (realrenteafgift) eller efter lovens kapitel 2 (afgift af aktieafkast m.v.).

Stk. 2

Pengeinstituttet skal ved oprettelsen udlevere et eksemplar af de i henhold til § 2, stk. 1, udfærdigede retningslinier. Kunden skal endvidere skriftligt informeres om, fra hvilken dato kunden betragtes som indtrådt i puljen samt om ophør, vilkårene for udtræden og overflytning til individuelt depot, anden pulje i pengeinstituttet eller overflytning til andet pengeinstitut, forsikringsselskab eller pensionskasse. Endelig skal kunden informeres om de opnåede procentvise afkast for de enkelte puljer for de forløbne kvartaler i det indeværende år, jf. § 6, samt det procentvise afkast for de foregående 3 år.

Stk. 3

Ved ændringer af de i § 2 angivne retningslinier skal pengeinstituttet til samtlige puljekunder fremsende et eksemplar af retningsliniernes fuldstændige nye affattelse. Ændringerne skal gennemføres med et passende varsel.

§ 6

Pengeinstituttet skal mindst én gang hvert kvartal oplyse kunden følgende om afkastet for hver enkelt pulje:

Stk. 2

Aktivsammensætningen skal ultimo perioden oplyses fordelt på:

  • Fordelingen skal oplyses i kroner, tusinde kroner eller mio. kr.
  1. det procentvise samlede afkast,
  1. det procentvise afgiftsfrie afkast,
  1. det procentvise afkast, der er afgiftspligtigt efter realrenteafgiftslovens kapitel 1 (realrenteafgift) og
  1. det procentvise afkast, der er afgiftspligtigt efter realrenteafgiftslovens kapitel 2 (afgift af aktieafkast m.v.).
  1. obligationer,
  1. indeksobligationer,
  1. aktier,
  1. investeringsforeningsandele,
  1. øvrige puljeaktiver og
  1. kontant indestående.

§ 7

Ved årets udgang skal pengeinstituttet ud over de i § 6, stk. 1, angivne oplysninger for hver pulje oplyse kunden om:

Stk. 2

Ved årets udgang skal der ud over de i § 6, stk. 2, angivne oplysninger mindst oplyses følgende:

Stk. 3

Pengeinstituttet skal ultimo hvert år for hver pulje oplyse om det opnåede procentvise afkast for det forløbne år, samt det procentvise afkast for de foregående 3 år.

  1. årets renteindtægter fordelt på aktivposter,
  1. årets kursregulering fordelt på værdipapirkategorier,
  1. kursregulering af valuta,
  1. omkostninger, der er afholdt af puljen, herunder omkostninger i form af kursskæringer og lignende samt
  1. puljens samlede resultat.
  1. den gennemsnitlige beholdning (opgjort dag til dag) af de enkelte aktivtyper,
  1. obligationsbeholdning fordelt efter renterisiko (varighed eller løbetid),
  1. aktiebeholdning fordelt på lande og brancher samt
  1. investeringsforeningsandele fordelt på afdelinger.

§ 8

Ved udgangen af hvert år skal hver kunde modtage oplysninger om det samlede afkast af sine puljeinvesteringer i pengeinstituttet. Hver kunde skal endvidere modtage oplysninger om størrelsen af de administrationsomkostninger, der alene er afholdt af den enkelte kunde. Det herefter fremkomne nominelle afkast skal ligeledes oplyses for kunden tillige med det hertil svarende procentvise afkast af opsparingskontoens gennemsnitlige indestående.

Stk. 2

Ved beregning af det procentvise afkast skal der tages udgangspunkt i opsparingskontoens gennemsnitlige indestående opgjort dag til dag.

§ 9

Ved årets udløb skal de i §§ 6-8 angivne oplysninger tilsendes kunden vederlagsfrit. Samtidig skal de i §§ 6-7 angivne oplysninger foreligge i pengeinstituttets filialer og på begæring udleveres vederlagsfrit.

Stk. 2

De kvartalsvise oplysninger, jf. § 6, kan afgives ved fremlæggelse i pengeinstituttets filialer. Kunderne skal dog tilbydes at få oplysningerne tilsendt. Omkostningerne ved fremsendelsen kan pålægges den enkelte kunde. Endelig skal oplysningerne på begæring udleveres vederlagsfrit.

Stk. 3

De i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger skal afgives senest 8 uger efter en periodes udløb.

§ 10

Opsparingen i den enkelte ordning skal anbringes på en eller flere af følgende måder:

Stk. 2

Puljer kan efter bestemmelserne i kapitel 5 til 8, yderligere indgå i terminskontrakter samt erhverve eller udstede optioner, såfremt terminskontrakten eller optionen er baseret på fremmed valuta eller baseret på værdipapirer, herunder værdipapirindeks, hvori anbringelse kan ske efter stk. 1, nr. 1-7, jf. stk. 3. Særskilte depoter kan kun erhverve de i 1. pkt. omhandlede optioner.

Stk. 3

De i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte aktiver skal være optaget til notering på en fondsbørs. Såfremt fondsbørsen ikke befinder sig i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som Unionen har indgået aftale med, skal fondsbørsen være godkendt af Finanstilsynet. Opsparingen kan endvidere anbringes i nyemitterede værdipapirer, såfremt der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til notering på en fondsbørs efter 1. eller 2. pkt. Såfremt der ikke et år fra emissionen er opnået tilladelse til optagelse til notering, skal værdipapirerne afhændes straks.

Stk. 4

Opsparing kan ikke anbringes i aktier, tegningsretter eller aktieretter til aktier i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter ophævelses-/frigivelsestidspunktet, eller er omfattet af indberetningspligten eller skattekontrollovens § 8 H.

  1. Som indestående på en kontantforrentet indlånskonto.
  1. I obligationer, herunder indeksobligationer, skatkammerbeviser og erhvervsobligationer udstedt eller garanteret af den danske stat eller andre medlemsstater inden for Den Europæiske Union eller af stater, som unionen har ingået aftale med.
  1. I aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier, konvertible obligationer og erhvervsobligationer, jf. dog stk. 4.
  1. I andele i investeringsforeninger og specialforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.
  1. I sparekassernes beviser for garantikapital og andelskassernes beviser for andelskapital, såfremt beviserne ifølge sparekassens eller andelskassens vedtægter er omsættelige.
  1. I andele i erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 2, stk. 2, nr. 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.
  1. I unoterede aktier og erhvervsobligationer, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, jf. dog stk. 4.
  1. I værdipapirer, som efter Finanstilsynets afgørelse kan sidestilles med de under nr. 1-7 nævnte aktiver.
Stk. 5

Anvendes midler i særskilte depoter til anbringelse i de i stk. 1, nr. 3 og 5, nævnte aktiver, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. af de samlede midler. Et beløb svarende til det efter lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning kan dog altid anbringes i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent.

Stk. 6

Op til 20 pct. af de samlede midler i særskilte depoter kan anbringes i de i stk. 1, nr. 6 og 7 nævnte aktiver. Værdien af de i stk. 1, nr. 7, nævnte værdipapirer udstedt af en enkelt emittent må dog ikke overstige 5 pct. af de samlede midler. Et beløb svarende til det efter lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning kan dog altid anbringes i de nævnte aktiver. Opsparingen kan dog ikke anbringes i aktier, hvorved opspareren opnår mere end 50 pct. af stemmeretten eller 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet.

Stk. 7

Bestemmelsen i stk. 6, finder ikke anvendelse på aktiver, hvor den danske stat, danske kommuner, eller andre der risikomæssigt kan sidestilles hermed, indestår for betaling af renter, afdrag og øvrige løbende forpligtelser.

§ 11

En pulje kan indgå terminsforretninger, købe og sælge futures, erhverve optioner og warrants samt udstede optioner, såfremt de nævnte forretninger og finansielle instrumenter opfylder bestemmelserne i §§ 12-19.

§ 12

Indgåede terminsforretninger samt erhvervede og udstedte finansielle instrumenter skal være baseret på fremmed valuta eller være baseret på værdipapirer, der kan indgå i en puljes formue, herunder værdipapirindeks.

§ 13

En pulje kan indgå aktieterminsforretninger samt erhverve og udstede finansielle instrumenter baseret på aktier eller aktieindeks, såfremt forretninger og instrumenter er på dækket basis.

Stk. 2

Terminsforretninger og finansielle instrumenter baseret på en given aktie er på dækket basis, såfremt de ikke forøger puljens tab ved reduktion i værdien af den pågældende aktie, og såfremt de ikke medfører, at puljen kan få et nettotab på beholdning, forretninger og instrumenter ved en stigning i værdien af aktien.

Stk. 3

Finansielle instrumenter baseret på et aktieindeks er på dækket basis, såfremt

  1. en del af puljens aktiebeholdning består af aktier, der noteres på samme fondsbørs eller handles på samme marked som aktierne i indekset,
  1. puljen ikke har indgået terminsforretninger eller har erhvervet eller udstedt andre finansielle instrumenter, der er dækket af aktier i denne del af beholdningen,
  1. det må formodes, at de finansielle instrumenter ikke forøger puljens tab ved reduktion i værdien af den pågældende aktiebeholdning, og
  1. det må formodes, at de finansielle instrumenter ikke medfører, at puljen ved en stigning i værdien af den pågældende aktiebeholdning kan få et nettotab på beholdning og instrumenter.

§ 14

En pulje kan ud over det i § 13 angivne købe aktier på termin, erhverve warrants samt erhverve futures og call-optioner baseret på aktier eller aktieindeks, såfremt puljen holder en likviditetsbeholdning, som er tilstrækkelig til at dække kapitalbehovet ved erhvervelse af de underliggende aktier henholdsvis de aktier, der indgår i underliggende aktieindeks.

Stk. 2

Til likviditetsbeholdningen medregnes i denne forbindelse kontantindeståender samt værdipapirer, som fremgår af § 1 i bekendtgørelse om investeringsforeningers placering i realkreditobligationer, statsobligationer m.m., og som er variabelt forrentede eller har en restløbetid på ikke over 6 måneder. Endvidere medregnes beløb, der forfalder indenfor 3 måneder i form af udtrukne obligationer, renter og deklarerede udbytter.

Stk. 3

En pulje kan endvidere erhverve warrants, hvis dette sker i forbindelse med erhvervelsen af de obligationer, de ved udstedelsen var knyttet til.

§ 15

En pulje kan indgå obligationsterminsforretninger samt erhverve og udstede finansielle instrumenter baseret på obligationer eller obligationsindeks, såfremt forretninger og instrumenter er på dækket basis.

Stk. 2

Terminsforretninger og finansielle instrumenter baseret på obligationer og obligationsindeks i en given valuta er på dækket basis, såfremt de må formodes ikke at forøge puljens tab ved reduktion i værdien af beholdningen af obligationer i den pågældende valuta, og såfremt det må formodes, at de ikke medfører, at puljen ved en stigning i værdien af obligationerne i denne valuta kan få et nettotab fra beholdning, forretninger og instrumenter.

Stk. 3

Opgørelsen i stk. 2 skal ske på basis af obligationernes varighed eller et andet mål for obligationernes renterisiko.

§ 16

En pulje kan ud over det i § 15 angivne købe obligationer på termin samt erhverve futures og call-optioner baseret på obligationer eller obligationsindeks, såfremt puljen holder en likviditetsbeholdning, som er tilstrækkelig til at dække kapitalbehovet ved erhvervelse af de underliggende obligationer henholdsvis de obligationer, der indgår i underliggende obligationsindeks.

Stk. 2

Til likviditetsbeholdningen henregnes de i § 14, stk. 2, angivne aktiver.

§ 17

En pulje kan indgå valutaterminsforretninger samt erhverve og udstede finansielle instrumenter baseret på valuta, såfremt forretninger og instrumenter er på dækket basis.

Stk. 2

Terminsforretninger og finansielle instrumenter er på dækket basis, hvis det for hver fremmed valuta gælder, at de forretninger og instrumenter, hvor den pågældende fremmede valuta indgår, ikke forøger puljens tab ved reduktion i kursen på den pågældende valuta, og såfremt de ikke medfører, at puljen kan få et nettotab på beholdninger, forretninger og instrumenter ved en stigning i kursen på valutaen.

Stk. 3

I opgørelserne, jf. stk. 2, kan puljen eller det særskilte depot undlade at skelne mellem de forskellige EMS-valutaer og ECU.

Stk. 4

Terminsforretninger og finansielle instrumenter baseret på US-dollar mod en anden valuta kan indgå i opgørelserne, jf. stk. 2, som om de var baseret på en US-dollar-relateret valuta mod den pågældende anden valuta.

Stk. 5

Ved US-dollar-relaterede valutaer forstås Canada dollar, Hong Kong dollar, Malaysisk ringgit, Singapore dollar, Taiwan dollar, Australsk dollar og New Zealand dollar.

§ 18

Bestemmelserne i §§ 12-17 skal være opfyldt på ethvert tidspunkt i forretningernes og instrumenternes løbetid.

§ 19

Såfremt en pulje erhverver eller udsteder finansielle instrumenter eller indgår terminsforretninger, skal følgende være opfyldt:

  1. puljens medkontrahent skal være et kreditinstitut i et land, der er medlem af OECD, eller
  1. handelen skal ske på en fondsbørs eller på et andet marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af De Europæiske Fællesskaber eller et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale herom, skal fondsbørsen eller markedet være godkendt af Finanstilsynet.

§ 20

Finanstilsynet har udstedt vejledende retningslinier for anvendelse af bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger. Bestemmelserne i kapitel 5-8, bygger på denne bekendtgørelse.

§ 21

Et særskilt depot kan erhverve optioner og warrants baseret på fremmed valuta eller værdipapirer, der kan indgå i et særskilt depots formue, herunder værdipapirindeks. Et særskilt depot kan foretage op til fem investeringer i optioner og warrants pr. kalenderår. Værdien pr. investering må på investeringstidspunktet ikke overstige 2 pct. af summen af ordningens kontante indestående og depotets værdi opgjort i henhold til de for pengeinstitutter gældende regnskabsregler.

Stk. 2

Et særskilt depot kan til enhver tid tilbagehandle erhvervede optioner og warrants, ligesom det kan lukke en position af erhvervede optioner ved at indgå en modgående identisk kontrakt.

Stk. 3

Bestemmelserne i § 19 skal endvidere iagttages.

§ 22

De enkelte aktiver i en pulje tilhører det pengeinstitut, i hvilket en opsparer har foretaget sit indskud.

§ 23

Til enhver opsparer oprettes en kontant indlånskonto, hvor alle indbetalinger og tilskrivninger af afkast såvel positivt som negativt indgår.

§ 24

Ved beregningen af de samlede midler i et særskilt depot i henhold til § 10, stk. 5 og 6, foretages værdiansættelsen i henhold til de for pengeinstitutter gældende regnskabsregler.

Stk. 2

De nævnte beløbsgrænser i § 10, stk 5 og 6, skal iagttages på det tidspunkt, hvor investeringen foretages.

Stk. 3

Et særskilt depot skal være placeret i samme institut som den tilhørende kontantkonto.

§ 25

Puljernes aktiver skal holdes adskilt fra pengeinstituttets øvrige aktiver.

Stk. 2

Puljernes fondsaktiver skal udgøre et selvstændigt depot i Værdipapircentralen.

Stk. 3

Puljernes øvrige aktiver skal opbevares i et selvstændigt depot.

Stk. 4

Puljernes udenlandske aktiver kan opbevares i udenlandske anerkendte depotsteder.

§ 26

Et særskilt depot må kun indeholde aktiver, der henhører under opsparingen.

Stk. 2

Opbevaringen skal ske på pengeinstituttets almindelige vilkår for opbevaring af aktiver i depot.

§ 27

Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 2- 9, § 10, stk. 1-6, § 19, § 21 og §§ 23-26, straffes med bøde.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 28

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 1998.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1998
Bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. | TheLawyer.sh