Bekendtgørelse om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

Patientklagenævnet behandler klager over den faglige virksomhed vedrørende patientbehandling, der udøves af de personer, der er omfattet af Sundhedsministeriets bekendtgørelse om persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed samt om klagevejledning i statsamterne. Nævnet behandler dog ikke klager, for hvilke der i øvrigt i lovgivningen er foreskrevet en særlig klageadgang.

I henhold til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien behandler Patientklagenævnet som 2. instans klager over tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt og beskyttelsesfiksering på psykiatriske afdelinger.

Patientklagenævnet behandler klager over afgørelser om aktindsigt i helbredsoplysninger.

Patientklagenævnet behandler desuden de sager, som Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen eller Grønlands Hjemmestyre indbringer for nævnet, jf. centralstyrelsesloven, med henblik på kritik eller anden sanktion over for personer indenfor sundhedsvæsenet, jf. stk. 1.

Patientklagenævnet består af en formand og et af sundhedsministeren fastsat antal næstformænd samt et antal beskikkede medlemmer, som udpeges efter reglerne i § 16 i centralstyrelsesloven.

Nævnet udøver sin virksomhed i møder, jf. dog stk. 2.

Fællesmøder kan, jf. § 4, stk. 1, bemyndige formanden til at træffe afgørelse i sager, som efter den af nævnet fulgte praksis ikke skønnes at give anledning til tvivl, herunder til at afvise anmodning om genoptagelse af sager.

Spørgsmål af almindelig interesse for nævnets virksomhed drøftes og besluttes efter formandens bestemmelse på et fællesmøde.

Fællesmødet består af formanden, næstformændene, 4 medlemmer efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 3, nr. 1-3, 4 medlemmer efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 3, nr. 4 og 8 medlemmer efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 4. Formanden bestemmer, hvilke faglige grupper, der skal deltage i fællesmødet, dog skal lægerne repræsenteres ved 3 medlemmer.

Det påhviler desuden formanden at indkalde det samlede nævn til et årligt møde, hvor spørgsmål af almindelig interesse for nævnets virksomhed drøftes.

Sundhedsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet. Sundhedsministeren udnævner en direktør for nævnets sekretariat.

Et nævnsmøde sammensættes af:

Nævnsmødet er beslutningsdygtigt, når formanden eller vedkommende næstformand og 2 af nævnets andre medlemmer, heraf 1 medlem beskikket efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 3, og 1 medlem beskikket efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 4, er til stede.

Formanden eller vedkommende næstformand leder og tilrettelægger nævnsmødet.

1. Formanden eller en næstformand.

1. 2 lægmandsmedlemmer efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 3.

1. 2 fagligt uddannede medlemmer efter centralstyrelseslovens § 16, stk. 4, afhængig af hvilke faggrupper, sagen vedrører.

Ved ordet "formand" menes i §§ 7-10 "formanden eller den, formanden bemyndiger dertil".

Formanden afgør, hvilke medlemmer, jf. § 6, der skal indkaldes til et nævnsmøde. Formanden kan udskille sager til behandling i særligt indkaldte nævnsmøder.

Formanden fastsætter tid og sted for nævnsmøderne.

Vedrører en sag flere faggrupper, deltager de fagligt uddannede medlemmer alene ved afgørelsen af de delspørgsmål, som vedrører de pågældendes eget fagområde.

Nævnsmøderne indkaldes med mindst 14 dages varsel, bilagt dagsorden, hvoraf det fremgår, hvilke sager der kommer til behandling på mødet.

Med hvert dagsordenspunkt følger et forslag til nævnets afgørelse. Med forslaget udsendes det sagsmateriale, der er nødvendigt, for at nævnet kan træffe en afgørelse.

Formanden kan bestemme, at sagen kan afgøres ved forenklet mødebehandling. Sagen udsendes i så fald til medlemmerne med indstilling om afgørelsen og kan kun kræves behandlet på mødet, hvis et medlem giver sekretariatet meddelelse herom sædvanligvis senest 3 hverdage før det fastsatte møde.

Nævnsmøder er ikke offentlige. Nævnets formand kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, bestemme, at særligt sagkyndige eller andre kan deltage i et nævnsmøde uden stemmeret.

Formanden afgør, om en klage falder indenfor nævnets kompetence, om klageren har tilstrækkelig retlig interesse i sagen, om en klage skal afvises, fordi den 2-årige klagefrist, jf. centralstyrelseslovens § 22, er overskredet, eller om der skal ses bort fra en fristoverskridelse.

Sekretariatet bestemmer rækkefølgen for behandling af de indkomne klager.

Sekretariatet er ansvarligt for oplysning af sagen, sagkyndig vurdering og udarbejdelse af forslag til afgørelse.

Formanden fastsætter retningslinier for embedslægeinstitutionernes behandling af patientklagesager.

Sundhedspersoner skal efter anmodning meddele sekretariatet og embedslægerne enhver oplysning, herunder journaler, til brug for behandling af sagen.

Skønner formanden, at en klage eller indberetning fra Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen eller Grønlands Hjemmestyre vil kunne føre til en straffesag mod en eller flere sundhedspersoner, kan formanden beslutte, at sagen sendes til politimæssig efterforskning før nævnsbehandling.

Sekretariatet kan under sagsforberedelsen forelægge konkrete sager for Retslægerådet og Sundhedsstyrelsen.

Sekretariatet hører parterne i overensstemmelse med forvaltningslovens regler over relevant materiale samt over sagkyndige vurderinger og forslag til afgørelse, inden Patientklagenævnet træffer afgørelse i sagen.

Nævnsmødets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens/næstformandens stemme udslagsgivende.

Nævnsmødets afgørelser indføres i en beslutningsprotokol, som underskrives af deltagerne i nævnsmødet. Et medlem kan kræve tilført protokollen en kort begrundelse for sit standpunkt.

Afgørelser udfærdiges skriftligt, med begrundelse og med angivelse af, om det er et enigt nævn eller et flertal af nævnets medlemmer, der har truffet afgørelse.

Nævnets afgørelse sendes til klageren samt de personer, hvis faglige virksomhed afgørelsen vedrører. Kopi af afgørelsen sendes til vedkommende embedslægeinstitution, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen eller Grønlands Hjemmestyre, samt myndigheder, der er arbejdsgiver eller lignende i forhold til den eller de berørte personer indenfor sundhedsvæsenet og andre med berettiget interesse.

Nævnet offentliggør i anonymiseret og eventuelt resumeret form afgørelser, der er af principiel betydning eller har almen interesse, og som er egnet som vejledning om nævnets praksis.

Patientklagenævnet kan udover de i stk. 1 nævnte afgørelser - efter sundhedsministerens bemyndigelse - offentliggøre sager i anonymiseret form, herunder som forsøg.

Patientklagenævnet kan, jf. bl. a. § 14 i centralstyrelsesloven og § 33 i lov om patienters retsstilling, i sine afgørelser tage stilling til følgende:

1. om vedkommende sundhedsperson har udvist omhu og samvittighedsfuldhed,

1. om vedkommende sundhedsperson - i en eller flere nærmere angivne situationer - kunne have handlet mere hensigtsmæssigt,

1. om der på grund af sagens alvor er grundlag for at indskærpe over for vedkommende sundhedsperson at være mere omhyggelig og samvittighedsfuld i sit fremtidige virke,

1. om vedkommende sundhedsperson kan have gjort sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed; i så fald kan Patientklagenævnet anmode anklagemyndigheden om at overveje at rejse tiltale,

1. om vedkommende sundhedsperson har overholdt sin tavshedspligt,

1. om en afgørelse om aktindsigt i konkret angivne helbredsoplysninger kan tiltrædes,

1. om vedkommende sundhedsperson har overholdt 10-dages fristen for reaktion i anledning af en anmodning om aktindsigt i helbredsoplysninger,

1. om en afgørelse om tvangsbehandling, tvangsfiksering, fysisk magtanvendelse og/eller beskyttelsesfiksering m.v., der er truffet af det lokale psykiatriske patientklagenævn i vedkommende amt, kan tiltrædes, eller

1. om en sag skal afvises.

Patientklagenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Fremkommer der i en sag, som er afgjort af nævnet, nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, kan nævnet tage sagen op til fornyet behandling og afgørelse.

Der påhviler nævnets medlemmer tavshedspligt.

Patientklagenævnets medlemmer er i forbindelse med deres arbejde for nævnet omfattet af forvaltningslovens regler om habilitet.

Et nævnsmedlem må ikke medvirke ved behandlingen af en konkret sag i blandt andre følgende situationer:

Hvis et nævnsmedlem er i tvivl om sin habilitet, skal spørgsmålet drøftes med Patientklagenævnets sekretariat.

1. hvis nævnsmedlemmet har nære personlige relationer til en af sagens parter,

1. hvis nævnsmedlemmet har deltaget i sagsbehandlingen af samme sag i en anden institution, eksempelvis Retslægerådet eller Patientforsikringen,

1. hvis klager på noget tidspunkt er blevet undersøgt eller behandlet af nævnsmedlemmet,

1. hvis klager i forbindelse med det påklagede forhold er blevet undersøgt eller behandlet på den sygehusafdeling, klinik m.v., hvor nævnsmedlemmet er beskæftiget,

1. hvis den indklagede sundhedsperson er ansat på den sygehusafdeling, klinik m.v., hvor nævnsmedlemmet er beskæftiget,

1. hvis et nævnsmedlem har været beskæftiget på den indklagede sundhedspersons sygehusafdeling, klinik m.v. under det påklagede forhold,

1. hvis nævnsmedlemmet i øvrigt finder, at der foreligger konkrete omstændigheder, som kan være egnede til at vække tvivl om den pågældendes uvildighed.

Nævnet afgiver en årlig redegørelse til sundhedsministeren om sin virksomhed.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1998.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 631 af 5. juli 1994 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Sundhedsministeriet, den 14. september 1998, den 14. september 1998

/Carsten Koch Barbara Erlich-Eriksen/