Bekendtgørelse om specialtandlæger

Sundhedsstyrelsen kan meddele tandlæger tilladelse til at betegne sig som specialtandlæge inden for følgende områder af tandplejen:

Ved annoncering må kun ovenstående betegnelser anvendes.

1. Ortodonti (tandregulering).

1. Hospitalsodontologi (tand-, mund- og kæbekirurgi).

Tilladelse til at betegne sig som specialtandlæge i ortodonti er betinget af:

Tilladelse til at betegne sig som specialtandlæge i hospitalsodontologi er betinget af:

Udover den i stk. 1 og stk. 2 omhandlede kliniske-praktiske uddannelse skal tandlægen gennemgå en af Sundhedsstyrelsen godkendt teoretisk uddannelse.

1. Autorisation som tandlæge, jf. tandlægelovens § 2, stk. 1, og

1. en uddannelse af 3 års varighed omfattende:

a) Introduktionsuddannelse af 4 måneders varighed.

b) Hoveduddannelse af 2 1/2 års varighed.

c) Supplerende uddannelse af 2 måneders varighed.

1. Autorisation som tandlæge, jf. tandlægelovens § 2, stk. 1, og

1. en uddannelse af 5 års varighed omfattende:

a) Introduktionsuddannelse af 6 måneders varighed.

b) Basisuddannelse af 6 måneders varighed.

c) Hoveduddannelse af 3 års varighed.

d) Supplerende uddannelse af 1 års varighed.

Uddannelse i et speciale skal være opnået ved ordinær ansættelse efter forudgående opslag og ansøgning i stillinger på afdelinger, institutioner eller i tandklinikker, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen hertil.

Ansættelse skal ske som heltidsansættelse.

Ansættelser af mindre end 2 måneders varighed kan ikke medregnes i de i § 2 nævnte uddannelseskrav.

Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser for gennemførelsen af uddannelsen og for ansættelse i en uddannelsesstilling.

Sundhedsstyrelsen udarbejder målbeskrivelser for uddannelse til specialtandlæge.

Sundhedsstyrelsen fastsætter endvidere bestemmelse om hvilke krav, der stilles til afdelinger, institutioner eller tandklinikker med hensyn til uddannelsesprogram, evaluering m.v., for at disse kan få godkendt uddannelsesstillinger, jf. § 3, stk. 1.

For så vidt angår uddannelsesstillinger til specialtandlæge i hospitalsodontologi, kan Sundhedsstyrelsen, efter drøftelse med vedkommende sygehusmyndighed bestemme, at ansættelsesmyndigheden skal tilbyde ansættelse heri som blokansættelse.

Ved blokansættelse forstås, at tandlægen som led i et og samme ansættelsesforhold gør tjeneste i flere på hinanden følgende uddannelsesstillinger på forskellige afdelinger m.v. og i forskellige på forhånd fastsatte perioder.

Sundhedsstyrelsen fastsætter antallet af uddannelsesstillinger til specialtandlæge efter drøftelse med ansættelsesmyndighederne for uddannelsesstillinger og under hensyntagen til uddannelseskapaciteten, samt behovet for specialtandlæger.

Sundhedsstyrelsen offentliggør hvilke sygehusafdelinger, institutioner og tandklinikker, der af Sundhedsstyrelsen er godkendt som ansættelsessted i forbindelse med specialtandlægeuddannelsen.

Sundhedsstyrelsen skal indhente en udtalelse fra det i § 10 nævnte specialtandlægenævn om de almindelige bestemmelser, der fastsættes af Sundhedsstyrelsen i medfør af denne bekendtgørelse.

Tilladelse til at betegne sig som specialtandlæge meddeles af Sundhedsstyrelsen, efter indstilling fra det i § 10 omhandlede specialtandlægenævn.

Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra uddannelsesbestemmelserne, herunder også de bestemmelser som fastsættes af styrelsen i medfør af denne bekendtgørelse, og herunder meddele tilladelse til at en person kan betegne sig som specialtandlæge på grundlag af en i udlandet helt eller delvis erhvervet tilsvarende uddannelse. Dispensation gives efter indstilling fra det i § 10 nævnte specialtandlægenævn.

Sundhedsstyrelsen offentliggør de af styrelsen givne tilladelser til at betegne sig som specialtandlæge.

Specialtandlægenævnet består af en af sundhedsministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen udnævnt formand og af 11 medlemmer, der udnævnes af Sundhedsstyrelsen således:

Der kan udnævnes en suppleant for formanden og hver af de øvrige medlemmer.

Nævnets medlemmer og suppleanter udnævnes for en periode af 4 år. Genudnævnelse kan finde sted.

1. 1 medlem efter indstilling fra Sundhedsministeriet,

1. 1 repræsentant fra Sundhedsstyrelsen,

1. 1 medlem efter indstilling fra de odontologiske institutter ved universiteterne i København og Århus i forening,

1. 1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark,

1. 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening

1. 1 medlem efter indstilling fra Hovedstadens Sygehusfællesskab,

1. 1 medlem efter indstilling fra Københavns og Frederiksberg kommuner i forening, og

1. 4 medlemmer efter indstilling fra de faglige organisationer, heraf 1 fra Dansk Tandlægeforening, 1 fra Tandlægernes Nye Landsforening, 1 fra Foreningen af Specialtandlæger i Hospitalsodontologi og 1 fra Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti.

Sundhedsstyrelsen fastsætter regler for specialtandlægenævnets virksomhed.

Tandlæger, der uden at have opnået Sundhedsstyrelsens tilladelse til at betegne sig som specialtandlæge, betegner sig som sådan, straffes med bøde.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. oktober 1998.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 743 af 8. november 1991 om specialtandlæger.

Sundhedsministeriet, den 25. september 1998, den 25. september 1998

/Carsten Koch Jette Blichfeldt/