TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om, hvilke andre instrumenter og kontrakter fondsmæglerselskaber må udføre tjenesteydelser med udover de af bilag 1 til lov om fondsmæglerselskaber omfattede

BEK nr 710 af 30/09/1998

DanmarkBekendtgørelse1998

§ 1

Bekendtgørelsen finder anvendelse på:

Stk. 2

De i stk. 1 nævnte virksomheder benævnes i det følgende »fondsmæglerselskaber «.

  1. fondsmæglerselskaber, som har opnået tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed i henhold til § 5 i lov om fondsmæglerselskaber, samt
  1. filialer af fondsmæglerselskaber med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

§ 2

Fondsmæglerselskaber kan, udover de tjenesteydelser, accessoriske tjenesteydelser og instrumenter der er omfattet af bilag 1 til lov om fondsmæglerselskaber, udføre tjenesteydelser med instrumenter og kontrakter som fastsat i §§ 3 og 4.

§ 3

Fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser, jf. bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmæglerselskaber med valutaspotforretninger, der ikke i øvrigt er omfattet af bilag 1, afsnit B, nr. 8, eller afsnit C, nr. 7, i lov om fondsmæglerselskaber.

Stk. 2

Fondsmæglerselskabet kan kun udføre tjenesteydelser med de af stk. 1 omfattede valutaspotforretninger, i det omfang tjenesteydelserne er omfattet af selskabets tilladelse i henhold til § 5, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber.

§ 4

Fondsmæglerselskaber kan modtage og formidle ordrer for investorers regning med tinglyste, negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 1998.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1998